Den 11. oktober 2006 |
|
|
|
|
Mødet med FMPU torsdag den 5. oktober 2006 - gennemgang af årets lovprogram
- Velkommen - tak fordi I ville komme. Jeg synes det er nyttigt, at vi traditionen tro benytter pausen i forhandlingerne til at mødes og gennemgå årets lovprogram.
- Lovprogrammet er meget omfattende og ambitiøst i år. De 9 lovforslag, som skal behandles i Miljø- og Planlægningsudvalget er ikke udtryk for tekniske små justeringer for at gennemføre direktiver. De er tværtimod en bred vifte af store komplekse forslag med reelle nyskabelser, der gavner vidt forskellige dele af miljø- og naturområdet.
- Dog er det første lovforslag, jeg vil omtale, et meget teknisk lovforslag, hvis overskrift er â€delegationâ€.
B. Præsentation af lovprogrammet.
Ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om beskyttelse af havmiljøet og forskellige andre love (Ophævelse af adgangen til at overføre myndighedskompetence til kommunale fællesskaber og ændring af delegationsbestemmelser mv. i en række love på natur- og miljøområdet) (Okt I – fremsættes i dag)
- Lovforslaget følger op på kommunalreformen.
- Lovforslaget skal skabe grundlag for, at kommunerne ikke længere skal kunne overføre myndighedsopgaver - tilsyn, håndhævelse, dispensationer m.m. - til kommunale fællesskaber oprettet i medfør af kommunestyrelseslovens § 60.
- Herudover skal det blandt andet sikres, at man - samtidig med delegationen af opgaver til Miljøministeriets regionale miljøcentre - kan afskære klage til ministeren og ministeriets styrelser. På den måde opretholder man status quo i relation til det nugældende klagesagssystem. Der vil således som hovedregel alene være klageadgang til klagenævnene, uanset hvor i Miljøministeriet en sag behandles i førsteinstans.
Ændring af lov om miljøbeskyttelse (Partikelfiltre på køretøjer i kommunalt fastlagte miljøzoner m.v.) (Okt I)
- Baggrunden for dette lovforslag er et ønske om at begrænse den sundhedsskadelige effekt af partikler fra dieselkøretøjer.
- Forslaget giver kommunalbestyrelserne i København, Frederiksberg, Århus, Aalborg og Odense kommuner mulighed for at indføre miljøzoner med krav til partikeludledningen fra tunge dieseldrevne køretøjer. Kravene indfases gradvist, sådan at de ældste køretøjer rammes først.
- Jeg håber, at kommunerne vil gøre brug af den mulighed, de her får.
Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug m.v. (Okt I)
- Jeg vil ikke sige så meget om dette lovforslag i dag.
- Lovforslaget indeholder et forenklet ensartet godkendelsessystem. Med lovforslaget vil der blandt andet blive stillet skærpede krav til udledning af ammoniak og færre lugtgener.
- Der vil blive fastsat krav om anvendelse af bedste tilgængelige teknologi, der kan reducere miljøbelastningen. Loven bliver i den forbindelse ledsaget af regeringens nye samlede satsning på fremme af miljøteknologi, der afsætter i alt 255 mio. kroner til fremme af miljøeffektive landbrugsteknologier fordelt over 3 år.
- Målet er, at den nye regulering kan træde i kraft fra 1. januar 2007, når kommunerne som følge af kommunalreformen overtager ansvaret for miljøreguleringen af landbrug.
Forventes fremsat til december
Lov om nationalparker (Dec I)
- Lige inden sommerferien havde vi i Folketinget en debat om den redegørelse om nationalparker, jeg gav tinget den 19. maj. Lovforslaget bygger – ligesom redegørelsen - på anbefalinger fra en bredt nedsat national følgegruppe. Anbefalingerne er blevet til på baggrund af en række lokale pilotprojekter om oprettelse af nationalparker.
- Efter lovforslaget oprettes den enkelte nationalpark som en fond, der ledes af en nationalparkbestyrelse. Det er for at gøre det juridisk muligt for nationalparkens bestyrelse at have ansvar for en bevilling, modtage tilskud, indgå aftaler, foretage køb og salg af fast ejendom osv. Fondens bestyrelse svarer til den nationalparkbestyrelse, der blev foreslået i redegørelsen.
- Spørgsmålet om konkrete områder kommer først, når loven er vedtaget, og vi alle kender rammerne for, hvordan nationalparkerne etableres.
- Lovforslaget er sendt i høring med frist den 25. oktober 2006.
Ændring af lov om planlægning (Ændring af detailhandelsbestemmelserne) (Dec I)
- I forlængelse af kommunalreformen, og regeringens fokus på borgernes retssikkerhed, besluttede regeringen i september 2005 at nedsætte Udvalget for Planlægning og Detailhandel. Udvalget skulle - med udgangspunkt i de gældende formålsbestemmelser for detailhandelsplanlægningen - se nærmere på mulighederne for at tilpasse detailhandelsbestemmelserne til udviklingen i detailhandlen.
- Lovforslaget om detailhandel tager afsæt i udvalgets betænkning fra den 8. juni 2006. Lovforslaget sætter blandt andet fokus på bymidten, og gør regelsættet klarere.
Forventes fremsat til januar
Lovgivning vedrørende vandsektorens økonomiske og organisatoriske forhold (Jan II)
- Analyser har peget på, at der i den danske vandsektor er et effektiviseringspotentiale på mindst 1 mia. kr. årligt.
- Som I ved, er vi derfor netop i gang med at forhandle en politisk aftale om at modernisere organiseringen og reguleringen af vandsektoren, så sektoren kan blive mere effektiv. Indholdet i lovforslaget vil afhænge af, hvad vi bliver enige om.
- Jeg forventer, at der blandt andet indføres krav om benchmarking i vandsektoren. Det vil gøre det muligt at måle og sammenligne de enkelte forsyningers omkostninger, priser, kvalitet, service m.v. på en ensartet måde.
Ændring af lov om planlægning (Bypolitik) (Jan II)
- Formålet med lovforslaget er at skabe bedre forudsætninger for, at private investorer og kommuner skal tage initiativer til byomdannelse og fornyelse af eksisterende byområder. Det indeholder forslag om nye instrumenter for planlægning og samarbejde om udbygning af byområder.
- Forslaget forventes bl.a. at vedrøre fordelingen af omkostninger til infrastruktur og fællesanlæg mellem kommuner og grundejere i forbindelse med byudvikling og byomdannelse, støj i forbindelse med nybyggeri, planlægning på vand i forbindelse med nedlagte havnearealer og anvendelse af lokalplaner til regulering af byøkologiske forhold.
Forventes fremsat til februar
Ændring af lov om råstoffer (Feb II)
- Formålet med lovændringen er dels at få mere konkurrence indenfor råstofindvinding på havet og dermed lavere omkostninger. Dels at sikre at der også i fremtiden er råstofressourcer på havet til rådighed - både for de kystnære anlægsarbejder som broer og havne - og som supplement til de råstoffer, som vi på land indvinder i grusgravene.
- Konkurrencestyrelsen gennemførte sidste år en undersøgelse af konkurrenceforholdene vedrørende indvinding af råstoffer på havet. Konklusionen var klar - indvindingsopgaverne udføres af en relativt begrænset kreds af indvindingsvirksomheder, og reglerne om godkendelse af indvindingsfartøjer gør det meget vanskeligt for nye virksomheder at komme ind på markedet.
- På den baggrund har Konkurrencerådet anbefalet, at råstoflovens regler om fartøjsgodkendelse ophæves, og det er den anbefaling, som regeringen med lovforslaget følger.
Lovgivning vedrørende gennemførelse af EU-direktiv om miljøansvar i forbindelse med forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (Feb II)
- Med lovforslaget implementeres EU-direktivet om miljøansvar for miljøskader. Lovforslaget skal sikre, at miljøskader på beskyttede arter og habitater, på vandmiljøet og på jorden forebygges og afhjælpes. Dermed bidrager det til at håndhæve de væsentligste EF-regler på miljø- og naturområdet, herunder særligt vandramme- og habitatdirektiverne.
- Direktivet stiller krav om indførelse af et ubetinget forureneransvar for en lang række forurenende, erhvervsmæssige aktiviteter.
- Den ansvarlige forurener skal afhjælpe miljøskader på vand og beskyttede arter og naturtyper ved primære, supplerende og kompenserende foranstaltninger. De primære og eventuelt supplerende foranstaltninger skal bringe naturressourcen tilbage til sin hidtidige tilstand. Kompenserende foranstaltninger skal kompensere for den manglende rådighed over naturressourcerne, fra skaden indtræder, til den er genoprettet.
B. Miljøministeren vil give Folketinget redegørelse om:
Redegørelse om naturpolitikken (Okt I)
- Regeringen ønsker en politisk debat om naturindsatsen i Danmark. Det skal ske på grundlag af en langsigtet strategi. Derfor fremlægger regeringen en naturredegørelse i Folketinget med regeringens naturpolitiske værdier og visioner. Redegørelsen vil også indeholde regeringens forslag til, hvor der skal gøres en konkret indsats for naturen – og hvornår.
- Jeg ser frem til debatten på torsdag.
Redegørelse om national strategi for bæredygtig udvikling (Mar I)
- Jeg forventer at kunne fremlægge en redegørelse i begyndelsen af det ny år, som udover status udstikker mål for udviklingen i de kommende år samt lægger op til diskussion af konkrete handlemuligheder. Det er mit håb, at redegørelsen kan danne udgangspunkt for en dialog med kommuner, virksomheder og interesseorganisationer om mål og midler og samarbejdsmuligheder til at fremme et mere miljøeffektivt samfund.
C. Andre større væsentlige initiativer
Ud over lovforslagene er der en række andre større væsentlige initiativer på programmet:
Milliarden
- Som I ved, er der afsat 1 mia. kr. i perioden 2006-09. Heraf er afsat 50 mio. kr. i 2006 til bl.a. naturgenopretning, sikring af habitater, en styrket indsats for renere vand samt til rejsning af mere skov. Indsatsen udmøntes med op til 700 mio. kr. til vand og naturbeskyttelse inkl. grønne partnerskaber. Desuden skal der satses på miljøteknologi og borgerrettede initiativer. Selve den praktiske udmøntning af miljømilliarden kommer til at fylde på ministeriets arbejdsprogram i de kommende år.
Handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi
- Som opfølgning pÃ¥ Folketingets vedtagelse V20 fra maj 2005 og regeringsgrundlagets punkt om â€Grøn teknologi†fremlagde regeringen lige inden sommerferien en redegørelse om fremme af miljøeffektiv teknologi. PÃ¥ basis af den vil regeringen til efterÃ¥ret komme med en egentlig handlingsplan for miljøeffektiv teknologi.
- Med redegørelsen igangsættes 9 helt konkrete initiativer til fremme af miljøeffektiv teknologi. Et nyskabende element er brugen af partnerskaber mellem virksomheder, videninstitutioner og myndigheder, som skal accelerere innovation og eksport af miljøeffektiv teknologi til gavn for både miljøet (nationalt og internationalt) og dansk økonomi.
Allokeringsplan og basisår
- Regeringen vil snarest fremlægge en plan for, hvordan Danmark skal opfylde sit meget ambitiøse reduktionsmål i 2008-12 – den såkaldte allokeringsplan.
- Desværre er afleveringen af denne plan blevet noget forsinket på grund af en manglede løsning på det såkaldte basisårsproblem, som drejer sig om, hvordan man beregner Danmarks udledninger 1990, som er referenceåret i forhold til reduktionsforpligtelserne. Så længe der ikke er fundet en løsning på basisårsproblemet, kender vi ikke vores nøjagtige reduktionsforpligtelse, og vi kan derfor heller ikke lave en plan for, hvem der skal stå for hvilke reduktioner.
- Jeg forventer, at vi meget snart vil se et udspil fra EU-kommissionen. Jeg kan garantere, at regeringen lægger maksimalt pres på Kommissionen.
Konference i klimakonventionen den 6. -17. november 2006, Nairobi (COP12):
- Forhandlingerne om et klimaregime efter 2012 blev for alvor igangsat med sidste års møde i Montreal, hvor alle landene forpligtede sig til at engagere sig i en dialog om et fremtidigt lang-sigtet klimasamarbejde, og hvor de industrialiserede lande, der har ratificeret Kyoto-protokollen forpligtede sig til at igangsætte forhandlinger om deres forpligtelser efter 2012.
- Den aftale, der skal efterfølge Kyoto-protokollens første forpligtelsesperiode skal senest være pÃ¥ plads i 2009, sÃ¥ den kan nÃ¥ at blive implementeret og være â€i luften†i 2012.
- Jeg forventer ikke, at det lykkes at indgå afgørende aftaler i forhold til tiden efter 2012 her til november i Nairobi. Men jeg håber, at vi får fastlagt en række afgørende byggesten, som er nødvendige for at bringe processen fremad i tide. Overordnet set drejer det sig om, at vi får en række store udviklingslande på banen med deres idéer og mulige initiativer til, hvordan de kan bidrage mere aktivt i en fremtidig aftale, samtidig med at de industrialisede lande viser reel vilje til at gå forrest - også efter 2012.
- Jeg deltager selv i Nairobi i højniveaudelen, der ligger fra den 15. -17. november 2006. Jeg er orienteret om, at udvalget også i år vil deltage med flere medlemmer i partskonferencen, og det ser jeg som meget positivt.
ASEM miljøministermøde i København, 14. - 16. marts 2007:
- Ved ASEM6 topmødet i Helsinki den 11. september 2006 meddelte statsministeren, at Danmark vil være vært for ASEM miljøministermødet til marts næste Ã¥r. Indsatsen mod klimaændringer og for fremme af bæredygtig energi vil være i fokus.Â
- Jeg vil orientere udvalget, nÃ¥r vi har fÃ¥et de overordnede rammer for mødet bedre pÃ¥ plads. Ved den lejlighed kan vi ogsÃ¥ drøfte, om udvalget har lyst til at deltage i arrangementet pÃ¥ den ene eller anden mÃ¥de.Â
Ideoplæg om organisering af affaldssektoren
- Om kort tid vil regeringen udsende et ideoplæg om organisering af affaldssektoren. Det vil bygge på de anbefalinger, som jeg har fået fra en arbejdsgruppe med deltagelse af alle interessenterne fra affaldssektoren og en tværministeriel embedsmandsgruppe om forbrænding og deponering.
- Formålet med ideoplægget er at markedsorientere reguleringen af genanvendeligt erhvervsaffald og at skabe en forenkling af kommunale regulativer og datahåndtering. Samtidig skal reguleringen af deponerings- og forbrændingsanlæg moderniseres.
- Oplægget indeholder også forslag til, hvordan man kan styrke teknologiudviklingen på affaldsområdet, i tråd med handlingsplanen om miljøeffektiv teknologi.
- Når ideoplægget er offentliggjort, og høringen er færdig, vil jeg gerne invitere til et bredt politisk samarbejde om oplægget. Efter de politiske drøftelser vil der blive udarbejdet lovforslag, som fremsættes i næste folketingsår.
Redegørelse om Dansk Retursystem
- Jeg forventer i november, at sende en redegørelse til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg om erfaringerne med pant- og retursystemet.
Jordforurening
- Som opfølgning på den brede politiske forståelse om jordforurening vi opnåede i december 2005, vil jeg invitere udvalget til et møde i slutningen af november eller begyndelsen af december.
- På mødet vil jeg gerne præsentere og drøfte redegørelserne om de store jordforureningssager og den fremtidige teknologiudvikling af jordoprensning. Herudover kan jeg præsentere resultatet af min forespørgsel til kommunerne om indsatsen overfor forurenet jord i børneinstitutioner.
Implementering af EU’s vandrammedirektiv
- Et tværministerielt udvalg kommer i 2006 med forslag til virkemidler, der mest omkostningseffektivt kan bruges til at opfylde målene i direktivet.
- Der er mange flere initiativer. Jeg nævner blot disse eksempler for at sige, at også dette folketingsår bliver travlt.
D. Afslutning
- Jeg håber på et konstruktivt og bredt samarbejde om årets lovforslag og andre større, væsentlige sager, og jeg håber, at vi får nogle gode og konstruktive debatter i udvalget og i folketingssalen.
- Jeg ønsker alle et godt folketingsår.