Folketinget Christiansborg 1240 København K |
|
Den 13. marts 2007 |
|
|
|
|
Ved gennemgangen er der beklageligvis fundet en eller flere manglende pensionsbidrag hos ca. 450 tidligere eller nuværende skovarbejdere. De manglende pensionsbidrag skyldes især forkert opgjorte karensperioder.
For ca. 190 skovarbejdere ud af de i alt ca. 450 med manglende pensionsbidrag er der i henhold til udtalelse fra Kammeradvokaten tale om, at krav om efterregulering af pensionsbidragene falder for en 5-års forældelsesfrist, jf. forældelsesloven. Det drejer sig om manglende pensionsbidrag i perioden 1. april 1990 til 1. januar 1999.
Skov- og Naturstyrelsen ønsker på baggrund af de særlige omstændigheder at efterregulere de omhandlede pensionsbidrag uanset den nævnte forældelsesfrist. De manglende pensionsbidrag vil blive forrentet i henhold til de i perioden gældende depotrentesatser. Efterregulering for perioden 1. april 1990 til 1. januar 1999 vil andrage op til 5 mio. kr. inkl. renter.
Ud over de manglende pensionsbidrag for perioden 1. april 1990 til 1. januar 1999, der som nævnt er faldet for forældelsesfristen, kommer yderligere manglende bidrag i perioden 1999-2004 på op til 5 mio. kr., som ikke er omfattet af forældelsen og således umiddelbart kan efterreguleres.
Der søges derfor alene om særlig hjemmel til at efterregulere de pensionsbidrag for perioden 1990-1999, som ifølge Kammeradvokaten er faldet for 5-års forældelsesfristen.
Dispositionen kan specificeres således på under- og standardkonti i 2007:
§ 23.51.01. Skov- og Naturstyrelsen (Statsvirksomhed)
                       10. Driftsbudget
                       Udgift                                                                      5.000.000 kr.
                       18. Lønninger/personaleomkostninger                  5.000.000 kr.
c.  Sagen forelægges Finansudvalget med anmodning om tilslutning til, at der sker efterbetaling af manglende pensionsbidrag for perioden 1. april 1990 til 1. januar 1999, uanset at bidragene er omfattet af en 5-års forældelsesfrist.
e.  Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til, at Skov- og Naturstyrelsen udbetaler pensionsbidrag på op til 5 mio. kr. til nuværende og tidligere skovarbejdere som følge af manglende bidrag i perioden 1. april 1990 til 1. januar 1999, idet dispositionen sker inden for rammerne af den på finansloven for 2007 opførte bevilling under § 23.51.01. Skov- og Naturstyrelsen (Statsvirksomhed).
f. Â Â Finansministeriets tilslutning foreligger.
Connie Hedegaard
/Kjeld Jensen