”Foreningen mod den luftbårne vestjyske højspændingsmotorvej” har valgt at kopiere et antal indsigelser for at Miljø-og Planudvalget kan se, hvordan lokalbefolkningen ser på højspændingsmotorvejen fra Galtho til Endrup.

 

 

 

1. Indsigelse:

 

½12323

Miljøcenter Odense                                                                 Tistrup d. 28-01-2007

Ørbækvej 100

5220 Odense SØ

 

 

 

 INDSIGELSE TIL REGIONPLAN 2016, TILLÆG 2

 

 

Som  berørte lodsejere har vi følgende kommentarer og forslag til tillæg nr.2 Regionplan 2016 på strækningen Galtho – Endrup.

 

Etablering af en 400 kV  luftledning på strækningen vil få varige negative konsekvenser for mennesker der bor eller arbejder i området eller som blot kommer for at nyde naturværdierne.

 

Nyere undersøgelser viser, at der er en øget risiko for børneleukæmi ved ophold i nærheden

af de elektromagnetiske felter, som findes ved  højspændingsledninger.

 

Støjgenerne fra ledningerne vil under fugtige vejrforhold være stærkt generende, da den knitrende lyd, vil kunne høres i en afstand af op til ca. 200m fra anlægget .

 

I området omkring Kybæk ådal hvor vi bor, er der planlagt en linjeføring som går langs med og til sidst krydser ådalen. Dyrelivet i området vil højst sandsynlig også blive påvirket af generne fra højspændingsanlægget og de vil derfor finde andre levesteder. Her tænker vi ikke mindst på musvågen, som yngler i området og de noget sjældnere fuglearter såsom isfuglen og nattergalen. Der vil også være en øget risiko for kollision mellem større fugle og luftledningerne f.eks. fiskehejre og svaner, som vi ser i området.

 

Det visuelle indtryk af landskabet vil blive stærkt forringet af højspændingsanlægget, ikke mindst p.g.a. at det er 42 meter høje master. Vi mener ikke at nedtagningen af den eksisterende 150kV linjeføring, fra Esbjerg til Galtho kan godtgøre disse indtryk, da 42 meter høje master er langt mere dominerende i landskabet.  150kV ledningen bliver camoufleret af skov og læhegn, da  masterne her er ca halvt så høje.

 

Der kan nævnes mange andre ulemper ved den påtænkte luftledning, men hvorfor acceptere disse gener når det  kan undgås, ved at kabellægge strækningen. Så vort budskab er at STRÆKNINGEN SKAL KABELLÆGGES. Det er jo ikke længere umuligt at kabellægge en 400kV kabel, over en afstand på 26 km. I følge Energinet. Dk. er man betænkelig ved  at kabellægge, bl.a. p.g.a. prisen og at der vil gå endnu 5-10 år, inden kablerne er udviklet til at klare hele strækningen fra Endrup til Idomlund.

 

                                                                                                                                                         

                                                                                                                                                          1/2                                                                                                                                                         

 

Vi vil derfor gerne foreslå et par alternative løsninger:

Kablet fra Horns Rev 2 føres i land samme sted som kablet fra Horns Rev 1 og derefter følges denne parallelt til Karlsgårde, eller evt. direkte til Endrup, hvor der er en 400kV station. Hvis der senere etableres flere vindmølleparker, kan de placeres nord for Horns Rev 2 og via søkabel og landkabel tilsluttes ved  Idomlund, hvor der også er en 400kV station, hermed  undgår man at overbelaste det vestjyske 150kV- net.

400kV ledningen mellem Kassø og Tjele kan, om nødvendigt udbygges fra et, 1-system anlæg  til et 2-system anlæg, for at øge kapaciteten og dermed sikre udnyttelsen, af den øgede strømmængde fra vindmøllerne.

 

Energinet dk. ønsker også at forbedre mulighederne for udveksling af el med Danmarks naboer. Er det nødvendigt?, Det mener vi ikke at vore nabolande kan pålægge os. Hvis det findes nødvendigt, kan man så ikke anlægge et søkabel langs Jyllands kyst til transitstrøm? Et anden forslag kunne jo være at ændre 400kV nettet i østjylland, til et 2-system anlæg. Det kan ikke være meningen, at vi i vestjylland skal forulempes med 42 høje master, for at klare transitstrømmen.

 

De her nævnte forslag vil overflødiggøre en 400 kV højspændingsledning mellem Endrup og Idomlund. En evt. sanering af 150 kV forbindelsen mellem Esbjerg og Galtho - gerne længere nordpå, vil så kunne klares med 150kV jordkabler. Summen af det vil være, at vi kan bevare vores smukke landskab uforstyrret, til fordel for både mennesker og dyr, uden at det går ud over forsyningssikkerheden. 

 

I fremtiden bør der afsættes flere penge  til udvikling af 400kV jordkabler, så vi kan klare udbygningen – samt renoveringen af elnettet med jordkabler. Øget anvendelse af kabler vil formentlig også sænke prisen på dem og dermed gøre prisforskellen mellem luftledninger og kabler mindre.

 

Folketingets beslutning om at 400kV forbindelser i åbent land, overvejende skal  føres som luftledninger bør ændres, så det fremover bliver jordkabler. Forsyningssikkerheden vil herved blive øget, da vi fornylig har set Donau master i Tyskland  knække sammen, når der er vindhastighed af orkanstyrke. Sådanne høje vindstyrker vil vi, ifølge udtalelser fra flere forskere, oftere blive udsat for i fremtiden p.g.a. klimaforandringer.

 

Vi bakker fuldt op omkring vindenergi, men det kan ikke være rigtig, at man ikke vil have vindmøller på land p.g.a diverse gener, for dernæst at opsætte 42 meter høje master.

Danmark er foregangsland inden for flere områder, det bør vi også være inden for jordkabler. 

Alt i alt er Danmark et så rigt og forholdsvis uberørt land, i forhold til andre industrilande, at vi må prioritere at have råd til kabellægning af strøm i Danmark.

 

Med venlig hilsen

Jutta og Poul Sørensen

Krarupvej 27

6862 Tistrup

7529 9594     

 

2. Indsigelse:

 

 Miljøcenter, Odense                                                                         

Ørbækvej 100,                                                                                    

5220 Odense SØ

 

Øse, den 26. januar 2007

 

 

Indsigelse mod Forslag til tillæg nr. 2, Det vestjyske højspændingsnet til havmøllepark Horns Rev 2 og tilhørende VVM-redegørelse

 

Det er med stor forfærdelse, at vi har erfaret, at det, trods massiv modstand fra både politikere og borgere i Vestjylland, stadig er planen at opføre et 400-kV luftbåret højspændingsnet fra Endrup til Galtho, som vil gå tæt forbi vores ejendom.

 

Vi kræver 400-kV ledningerne i jorden fordi:

 

 

·        Vi er først og fremmest dybt bekymret for familiens helbred, da man hverken kan be- eller afkræfte, at det er forbundet visse sundhedsrisici at bo tæt pÃ¥ disse højspændingsledninger. Dette højspændingsnet vil forringe vores livskvalitet, da vi vil gÃ¥ i en evig frygt for, at det kan være til skade for familiens helbred. Under visse vejrforhold vil ledninger og master afgive støj, som kan være til stor gene (knitren, susen og brummen).

·        Et 400 kV luftbÃ¥ret højspændingsnet, der kommer til at ligge sÃ¥ tæt pÃ¥ vores ejendom, vil forringe ejendommens værdi væsentligt, og vi vil blive stavnsbundet til vores ejendom, da den vil blive usælgelig. Ingen vil frivilligt bo sÃ¥ tæt pÃ¥ et 400 kV luftbÃ¥ret højspændingsnet - vi har bare ikke noget valg.

 

·        Landskabet i vores omrÃ¥de er kendetegnede for Vestjylland. Det er en hedeslette bestÃ¥ede af bakkeøer og smeltevandsdale - et fladt landskab med store vidder. De planlagte 42 m høje master vil dominere i dette landskab og vil kunne ses pÃ¥ meget stor afstand. OmrÃ¥det bestÃ¥r af mark, eng og skov, og vi har valgt at bo netop her pÃ¥ grund af uforstyrretheden og den smukke natur, bl.a. Øselund og Holme Ã¥dal. Opsætningen af højspændingsmaster vil spolere dette billede og ødelægge omrÃ¥dets rekreative værdi mange generationer frem. Der er intet, der retfærdiggør en sÃ¥dan ødelæggelse af landskabet – og slet ikke nÃ¥r behovet for al denne strøm ikke er dokumenteret.

 

·         Man kan forvente en ringere tilflytning til omrÃ¥det, hvilket vil ødelægge lokalsamfundet.

 

·        OmrÃ¥det er et meget natursmukt og rekreativt omrÃ¥de, som er godt besøgt af turister og naturfolk, og vi kan frygte, at disse søger andre steder hen pÃ¥ grund af højspændingsmasterne. Mange fisker og sejler i kano i Ansager kanal, og der et investeret millionbeløb pÃ¥ genopretningen af Varde Ã¥ bl.a. pÃ¥ grund af snæbellaksen. Hvordan kan man forsvarere, at man med den ene hÃ¥nd investerer sÃ¥ store beløb i vores vestjyske natur og samtidig ødelægger den samme natur med den anden hÃ¥nd ved at sætte skæmmende højspændingsmaster op? Det virker grotesk. Vi mener i øvrigt, at der er utilstrækkelig visualisering i VVM-redegørelsen af de landskabsmæssige konsekvenser af at opsætte et anlæg med sÃ¥ høje master.

·        Der er et varieret dyreliv bestÃ¥ende af rÃ¥vildt og kronvildt, der passerer igennem omrÃ¥det. Her lever ogsÃ¥ ræve, harer og en god bestand af grævlinger, hejrer, fasaner og agerhøns. Vi frygter, at dyrene bliver stressede af støjen fra ledningerne - bÃ¥de under opførslen af forbindelsen og i tiden fremover. Vi har hørt andre steder fra, at magnetfelter og støj kan pÃ¥virke dyrene negativt.

·        Desuden er der mange fugle, der trækker gennem omrÃ¥det sÃ¥ som gæs og ænder. I vinterperioden har vi store flokke af sangsvaner og knopsvaner (op til ca. 300 svaner), der fouragerer pÃ¥ markerne lige omkring vores ejendom. Der er stor fare for kollision mellem ledninger og svaner, da de flyver i 20-30 m højde, specielt i skumringstiden.

 

·        Det er ikke muligt at tilvejebringe en uvildig præcis økonomisk sammenligning mellem en luftbÃ¥ren- og jordbaseret løsning, hvilket vi stÃ¥r meget uforstÃ¥ende overfor.

·        Vi har heller ikke kunnet fÃ¥ dokumentation for behovet for et 400 kV ledningsnet og vi har en stærk mistanke om. at nettets primære opgave er transit og at det ikke er tiltænkt lokalt (vest)jysk forbrug. Vi har ogsÃ¥ en stærk mistanke om, at den planlagte udbygning af transmissionsnettet alene er begrundet i et ønske om at kunne eksportere strøm til vore nabolande, samt at Vestjylland skal være et transitomrÃ¥de for strøm, der sendes mellem vore nabolande.

 

·        Vi ved, at al strøm er kabellagt pÃ¥ Sjælland siden 1980 (hvor man bl.a. har 400 kV jordkabler), og nÃ¥r det kan lade sig gøre at lægge 400 kV kabler i jorden pÃ¥ Sjælland, sÃ¥ har vi meget lidt forstÃ¥else for, at man ikke ogsÃ¥ kan gøre det i Vestjylland. Teknologien til at lægge kablerne i jorden findes! Vi mener, at man bør videreudvikle denne teknologi sÃ¥ledes, at Danmark bliver foregangsland for andre lande, sÃ¥ vi bliver i stand til at eksportere denne ekspertise.

 

·        Vi mener, der bør være andre løsningsmodeller end en højspændingsmotorvej – der er manglende og utilstrækkelig belysning og fokusering pÃ¥ alternative løsningsmodeller fra Energinet.dk.

 

·        Til finansieringen af nedgravningen af jordkabler foreslÃ¥r vi, at man bruger en del af den miljøafgift, som vi betaler igennem el-regningen. SÃ¥ vidt vi har forstÃ¥et, vil det dreje sig om ca. 12 kr. ekstra om Ã¥ret pr. husstand i Danmark. Vi er sikre pÃ¥, at det vil alle danskere med glæde betale for ikke at fÃ¥ ødelagt naturen for bÃ¥de denne og næste generation. Vi kan ikke være bekendt at overlade sÃ¥dan en spoleret natur til vore børn og børnebørn. I øvrigt er Danmark et af verdens rigeste lande – og i 2007 bør det ikke være et problem at grave kablerne i jorden.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Ellen og Peter Karlsen

Bredmosevej 7, Øse

6800 Varde

 

 

3. Indsigelse:

 

Miljøcenter Odense                                                                                                     Øse d. 25-1-2007

Ørbækvej 100

5220 Odense SØ

 

 

 

 

 

 

Indsigelse mod luftledninger fra Galtho til Endrup.

 

 

Jeg og min familie vil gerne gøre indsigelse mod luftbårne højspændingsledninger på 42 mtr. høje master fra Galtho til Endrup, da det kan komme til at berøre os i dagligdagen, der er ret stor chance for at de kommer til at stå ca. 100 mtr. vest for vores ejendom,hvor vi bor med to mindre børn. Da vores ejendom ligger i et stille natur med Holme Å, Kanalen og åbne enge, vil der være både sundhedsrisici, støj og visuel gener forbundet med dette.

 

Det skal da også nævnes at ejendommens værdi vil forringes kraftigt eller nærmere blive værdiløs da det nok aldrig kan sælges, og vi kan da ikke være bekendt at lade vores børn arve det.

 

Det er vores generelle mening at det er utrolig at man ofre meget stor pengebeløb på at genoprette naturen såsom Varde Å og senere Holme Å og så ødelægger man den med store grimme master og ledninger i stedet for at føre dem frem i kabler.

 

 

 

Karen Jensen

Niels Andersson

Bredmosevej 12 Øse

6800 Varde  

 

4. Indsigelse:

 

    Miljøcenter, Odense

Ørbækvej 100

5220 Odense SØ

 

 

 

 

Vi skriver vores indsigelse,som direkte berørte lodsejere. Vi får masterne som nærmeste nabo, kun 100 meter fra vores hus, 50 meter fra vores grund.

 

Vi tager afstand fra, at højspændingsnettet udelukkende er planlagt som en luftbåren løsning, selvom der kunne være alternativer i en kabellagt løsning.

Det kan undre en, at der ikke på seriøs vis er undersøgt, hvad en kabellagt løsning koster, eller på seriøs vis er udarbejdet alternativer, der kunne være brugbare til opkobling af Horns Rev 2 vindmølleparken.

 

Når man kun planlægger en 400 kV højspændingsnet, så er det vel ikke kun for at aftage strøm fra Horns Rev 2? Energinet.dk vil opføre anlæg til transit mellem vores nabolande, skal vi så lægge landskab og boliger til det? Er det til gavn for os alle, eller hvis interesser er det? Er det rimeligt, at man eksproprierer folk her, fordi energiselskaberne skal tjene penge? Det, mener vi, er i strid med Grundlovens § 73. Hvorfor er der ikke lavet alternativer?

 

Det er stadig uafklaret, om der er brug for så stor en kapacitet som 400kV, så en midlertidig løsning, mener vi, skal findes, indtil man ved, hvad der er brug for, og måske er udviklingen om få år nået så langt, at det ikke er et problem at kabellægge 400 kV. Faktisk har Energinet.dk endnu ikke kunne dokumentere, at de har brug for mere end 150kV. Dette er nemt at kabellægge, hvorfor får vi så ikke en kabellægning i jorden?

 

I vores lokale landskab kan det være meget svært at få øje på, hvordan man visuelt kan få de enorme master til at falde naturligt ind i landskabet. Det vil i allerhøjest grad skæmme vores smukke omgivelser, og vi vil dagligt blive konfronteret med dem, når vi går uden for vores dør.

Vi har altid nydt den stilhed, der hersker rundt omkring os, og vi frygter de støjgener, som masterne og ledningerne uundgåeligt vil føre med sig.

 

Vi er betænkelige ved den sundhedsrisiko, der er påvist i undersøgelser omkring det at bo så tæt ved de kraftige magnetfelter. Samtidig er vi bekymrede for de psykiske gener, det kan afstedkomme, når man bliver påtvungen højspændingsmasterne som nærmeste nabo. Hvordan vil det påvirke vores liv og trivsel?

 

Vi bor i et lille samfund, som gerne vil have nye tilflyttere. Det er absolut ikke befordrende for bosætningen, at masterne vil fylde så meget i vores område. Samtidig er vi meget bekymrede for, hvad det betyder for værdien af vores hus. Andre steder i landet sker der stor stigning i huspriserne, det vil ikke ske i vores område, så vi vil her opleve en værdiforringelse og dermed økonomisk tab ved salg. Stavnsbåndet kan meget vel blive genindført i Danmark, for hvem vil købe vores hus?

 

Vi bor i et område med en meget dejlig natur, og det er dejligt at følge det storslåede projekt, der er omkring Varde Å genopretning. Man kan undre sig over, at det skal skæmmes af højspændingsnet, der vil gå direkte hen over området.

 

Vi bor i et rigt samfund, det kan ikke være rigtigt, at vi ikke har råd til at kabellægge i stedet for at vælge en luftbåren løsning. Vi føler os meget fattige ved den forslåede løsning, hvilket vi også bliver, hvis projektet bliver en realitet.

 

 

Med venlig hilsen

 

Helle Linhardt Sørensen & Henry Ray Hansen

Bredhovej 14

6862 Tistrup

 

5. Indsigelse:

 

 

Miljøcenter Odense  

Ørbækvej 100

5220 Odense SØ

26-03-2007

 

Tistrup Erhvervsråd

Jens Jørgen Fisker

Kasthøjvej 3

6862 Tistrup

 

 

 

Indsigelse mod forslag til tillæg nr. 2 Det vestjyske højspændingsnet til havmøllepark Horns Rev 2 med tilhørende VVM-redegørelse.

 

 

 

På vegne af Erhvervsrådet i Tistrup skal jeg hermed gøre indsigelse mod ovennævnte.

Det mest relevante for Erhvervsrådet at pege på er naturligvis, at den store påvirkning som etableringen af det luftbårne højspændingsanlæg fra Galtho til Endrup vil have på såvel turismen og handelslivet, men også den heraf følgende manglende tilflytningen til området.

Turismen, som skulle udvides som følge af genopretningen af Varde Å på grund af, at åen ville blive et attraktivt mål for lystfiskeriet og den forøgede rekreative værdi i området, ødelægges fuldstændig af det påtænkte.

Det er naturligvis katastrofalt for udviklingen af området. Den synergieffekt, som skulle komme alle til gode ved sammenlægning af kommunerne, vil være vanskelig at forestille sig skulle komme de yderområder til gode, som bliver berørt af et anlæg, som ingen vil være nabo til.

Handelslivet vil lide skade, ikke blot som følge af manglende tilgang i turismen. Etableringen af et højspændingsanlæg vil naturligvis ikke tiltrække tilflyttere, hverken til nybyggeri eller ved afgang. Samlet vil befolkningsantallet blive reduceret over tid, hvilket vil skade handelslivet.

Lokale håndværkervirksomheder vil på samme måde blive negativt påvirket, da eventuelle tilflyttere ikke vil være tilbøjelige til at istandsætte de huse, som nu erhverves til reduceret pris. En udvikling – uden sammenligning med årsagerne hertil – svarende til den, som allerede er sket på Lolland og Falster, kan forudses at ville ske i de ramte områder.

Som Erhvervsråd for …er det derfor af stor betydning, at anlægget kabellægges også på strækningen mellem Galtho og Endrup.

Det skal i den forbindelse påpeges, at VVM-redegørelsen trods massiv opfordring hertil end ikke oplyser, at det har været beregnet, hvad en kabellægning vil koste, og hvor denne i givet fald kunne etableres.

Det er Erhvervsrådets opfattelse, at det i VVM-redegørelsen oplyste 0-alternativ til etableringen af 400 kV anlægget mellem Endrup og Galtho er ikke en manglende tilslutning af strømmen fra Horns Rev 2. Tilslutningen kan efter samme principper som Horns Rev 1, eller ved kabellægning hele vejen langs den strækning, som er foreslået til etablering af det luftbårne højspændingsanlæg.

Etableringen af et luftbåren 400 kV anlæg på strækning mellem Galtho og Endrup har intet med denne tilslutning at gøre. Den indgår alene i udbygningsplanerne for udlandsforbindelserne, som intet har med forsyningen af Vestjylland at gøre.

Der er heller ikke fra Energinet.dk’s side dokumenteret, at der er et behov for et anlæg af denne størrelse. Indtil nu kan det konstateres, at der kun er sket en mindre udvidelse af forbindelsen mellem Danmark og Tyskland og ingen nordpå til Norge.

Det er rådets opfattelse, at en udvidelse af kapaciteten til transit ikke kan danne grundlag for, at der etableres et luftbåret højspændingsanlæg i Vestjylland. Denne transitforbindelse må etableres på samme måde, som det er løst i Østdanmark med et jævnstrømskabel.

 

På vegne af Tistrup Erhvervsråd                Jens Jørgen Fisker

 

 

 

6.indsigelse:

 

 

Miljøcenter Odense

Ørbækvej 100

5220  Odense SØ

 

 

 

Indsigelse mod Forslag til tillæg nr. 2, Det vestjyske højspændingsnet til havmøllepark Horns Rev 2 og tilhørende VVM-redegørelse

 

Jeg er gymnasielærer, og jeg lærer mine elever om Danmarks historie og om Grundloven og de borgerlige frihedsrettigheder, som vi i Danmark med rette kan være stolte af. I min undervisning gennemgår jeg den kolde krig, og jeg fremhæver i den forbindelse, hvordan et diktatur i modsætning til et demokrati kan tilsidesætte borgeres interesser og ødelægge naturen ved bl.a. at lade statens planøkonomiske interesser gå frem for alt andet. Af og til nævner jeg, at vi herude, hvor jeg bor i Vesterbæk, holder Grundlovsfest, og jeg fremhæver, at jeg egentlig synes, det er smukt, fordi Grundloven har givet borgerne nogle rettigheder, som vi måske ikke altid lige tænker på at værdsætte, men som er et fantastisk gode.

Jeg er nået til en alder, hvor jeg lever et stille liv, og jeg elsker bare at opholde mig på min grund midt i den jyske natur. Nu er jeg også så heldig, at jeg bor et meget smuk sted, og set ud fra mit synspunkt er det et af de smukkeste steder i Danmark. På min jord har jeg heste og får, som græsser på engen, som fører lige ned til Holme å, og overfor Holme Å er der skov, idet Øse Lund omgiver ådalen. Holme å løber under Ansager Kanal, som også omgiver min jord, og om sommeren hører vi ofte glade stemmer fra kanalen, hvor folk padler i kano. Ovre ved Øse Lund er der offentlige stier, hvor skoleklasser fra den nærliggende skole ofte er på udflugt, og fra de offentlige stier ser vi folk på vandreture her midt mellem Ho og Bække.

Tidligere gik der en kirkesti tværs over min jord, og af hensyn til denne sti har vi et led i vores hegn, så man frit kan passere vores jord. For nogle år siden var der en bro over Holme å, men en dag faldt den sammen, og da hverken amt eller kommune ville genetablere den, er det altså ikke længere muligt for borgere at passere åen. Ældre borgere er kede af det, da der er minder forbundet med den passage, og vi har da også overvejet, om ”Dette spor i landskabet” skal genetableres, da det fortæller stedets historie.

I Vestjylland kan man se langt ud i horisonten, og på ådalsskrænten på min jord sidder jeg ofte om sommeren og ser ud over ådalen. Og hvad ser jeg? Af og til er jeg heldig at se rådyr, andre gange ser jeg fugletræk eller en enlig fasan eller hare, men ofte ser jeg ingen ting, og alligevel kan jeg ikke blive træt af at skue ud over landskabet. At der er noget særegent ved dette stykke natur, er jeg ikke i tvivl om, for selv små børn har flere gange sagt til mig: ”Her bor du altså pænt”, og det, må jeg indrømme, skyldes altså ikke, at jeg gør meget for at luge i mine bede.

Min hverdag er ligesom de fleste andre danskeres travl, og derfor får jeg ikke altid orienteret mig om alt det, der sker i den store, vide verden. Særlig i de sidste halvanden år har jeg haft særlig travlt, fordi der er indført en gymnasiereform, som har bevirket, at den tid, som jeg ikke bruger sammen med elever, skal bruges til møder og registrering, så alle kan følge med i, at jeg som offentlig ansat udfylder min plads efter de forholdsregler, som jeg nu engang er underlagt.

Derfor har jeg kun hørt nogle naboer tale om, at noget ikke særlig rart er under opsejling herude i Vesterbæk, men jeg har ikke følt mig ængstelig ved disse meldinger, for hvad kan der ske af foruroligende ting i Danmark?. Da jeg imidlertid den 5/12 2006 i kraft af min egenskab som lodsejer modtager en indkaldelse til en høring den 12/12 2006, bliver jeg noget rystet. For her modtager jeg en VVM redegørelse sammen med en regionplan, der tilsyneladende omhandler noget så uhyggeligt som 42m høje højspændingsmaster. På indkaldelsen står der, at amtet er betænkelig ved projektet, og inde i regionplanen læser jeg, hvordan borgere er kommet med kritiske bemærkninger til projektet. På mig virker det hele absurd. Jeg kan læse, at alle instanser har protesteret og henvist til, at den påtænkte højspænding skal placeres i kabler i jorden, men jeg ser også, hvordan de planlæggende myndigheder efterfølgende skriver, at luftledninger vil være i mindre konflikt med de væsentlige naturinteresser ved bl.a. Varde Å og Holme Å, end hvis de anlægges som et nedgravet kabel. Beboere skriver om værdiforringelse af beboelsesejendomme, sundhedsrisiko, støj og om trækfugle, der vil blive berørt, mens de planlæggende myndigheder skriver, at ved en etablering af højspændingsanlæg som luftledning sker en optimering af flere forhold, og at man herved påvirker de værdifulde naturområder og landskaber mindst mulig, samtidig med at de negative konsekvenser vurderes som begrænsede. Borgere taler om skændsel, forringet livskvalitet, visuelle gener af landskabet, økonomiske konsekvenser for erhvervsliv, ulempe for turister og frygt for helbred, mens de planlæggende myndigheder taler om bæredygtig udvikling, der skal komme hele Danmark til gode.

Dette minder mig om en diktaturstat, der vil tvinge nogle fuldstændige uacceptable forhold ned over dets borgere, vel vidende at det kun går godt, fordi borgerne er magtesløse over for en stat, som ingen kontrollerer. Hvad er dette Energinet.dk da for noget? Hvem står dog bag et sådant foretagende, som kan skrive noget så uhyrligt, uden at der bliver grebet ind?

Jeg tager til møde den 12/12 2006. Hvis jeg var rystet inden, så er jeg nu totalt chokeret. Borgerne protesterer samlet, Eneginet.dk fastholder bare deres opfattelse. Borgerne er magtesløse, Energinet.dk har tilsyneladende den totale magt. Et statsligt selskab i Danmark?? Jeg tænker på, hvordan jeg som statslig ansat skal være serviceminded og venlig over for brugerne, og hvordan Energinet.dk’s ansatte bare uden overhovedet at have regnet på et alternativ som en kabelløsning, kan fremvise for borgere, at deres hus skal være en kabelstation eller et magnetfelt.

Jeg hyrer en advokat, danner en forening, samler medlemmer og protester, laver en hjemmeside, holder op med at sove mere end 3 timer om natten, læser om DONG, Energistyrelse, kV og Watt, Principper for etablering og sanering af højspændingsanlæg, søger aktindsigt, skriver til Folketingspolitikere, skriver om fordele og ulemper ved luftbåren højspænding og kabler, skriver læserbreve til aviser og e-mails til foreninger og borgere, melder mig ind i foreninger, optræder i medier og skriver endelig denne indsigelse.

Hvad nu?

Ja, nu venter jeg på en afgørelse, enten i form af politikersvar eller i form af, at Energinet.dk placerer 400kV høje luftbåren højspændingsledninger hen over min jord.

Jeg forsøger at fortælle mine elever, at jeg fortsat må arbejde videre på samme måde, som jeg nu har gjort i lang tid, idet jeg ikke har noget valg, eftersom jeg ikke vil opgive muligheden for, at jeg generobrer min ådalsskrænt. Efterhånden kalder jeg mig selv Kabelbeth og Mowiestar, netop fordi jeg selv finder det paradoksalt, at et menneske, der bare ønsker at leve et stille liv, i den grad skal erobre medierne for at gøre opmærksomhed på, at nogle statslige organer tilsyneladende kan agere totalt udemokratisk i et ellers demokratisk samfund. Jeg ved ikke, hvor længe jeg skal fortsætte denne tilværelse, og jeg ved heller ikke, hvad jeg på længere sigt skal fortælle mine elever om de borgerlige frihedsrettigheder i Danmark, men jeg håber, at jeg kan fortælle dem, at hvis de nogensinde kommer ud for en lignende situation som mig, så skal de stifte en forening, oprette en hjemmeside, optræde i medierne, indsamle protester, skrive læserbreve, kontakte folketingspolitikere osv., og så vil de se, at politikerne opdager, at der er noget rivende galt og ændrer det.

 

 

Beth Helle Lauridsen, Formand for ”Foreningen mod den luftbårne, vestjyske højspændingsmotorvej”

 

I øvrigt henvises der til ”Foreningen mod den luftbårne vestjyske motorvejs” advokats indsigelse

 

 

 

7. Indsigelse:

 

HORNS REV 2 HAVMØLLEPARK

 

Vi deltog i orienteringsmødet i Arnbjerg i Varde den, 12/12.

Som vi ser det, drejer ’fase 1’ sig i første omgang om at få 150 KV ført i land fra HR-2 og koblet til Endrup stationen. Hvorfor fører man ikke energiproduktionen fra den nye park ned til HR-1 og i land via Esbjerg til Endrup.?? Her kunne man så ’spare’ en kabellægning; idet man kunne føre de 150 KV i luftledning, som for en stor del kunne gå langs motorvejen, hvor den umiddelbart ikke vil

spolere mere, end der i forvejen er spoleret. Eller måske kunne det føres i allerede eksisterende master.

 

Fremtidssikring er en god ting, men vi synes at høre, at man reelt ikke kender det fremtidige behov. På mødet nævntes, at det indenfor 3 – 5 år forventes måske at blive aktuelt med fremføring af 400 KV. Det virker, som om man p.t. reelt ikke ved, hvornår der opstår behov for 400 KV, - om det opstår overhovedet. Ovennævnte forslag ville give et ’pusterum’ eller et ’forskningsrum’, hvor de tekniske problemer, man mener, der er med jordlægning af 400 KV kabler, måske kunne løses. Man vil så heller ikke have økonomiske midler bundet i en dyr masteføring, der måske ikke bliver brug for. For bare 20 - 30 år siden kunne man ikke forestille sig at kabellægge 150 KV; - det er ikke noget problem nu. Desuden er der nye toner på vej omkring energiproduktion i form af energiceller. Hvor fører det os hen mht. fremtidig behov for transmission af elektricitet.?

 

Energinet.DK synes at have været meget sent ude med informationer omkring deres planer. Nu ken- des den endelige linieføring ikke. Et af forslagene kommer til at gå meget tæt på vores ejendom. Vi har gennem de sidste år været i gang med større renovering, og afsluttede i 2005 renoveringen af hele stueetagen. Vi har til dato brugt omkring 500.000 kr. på dette; heraf er de 250.000 brugt inden-for de sidste 2 år. Vi har startet renoveringen af 1.sal og mangler ca. halvdelen heraf. Hvis dette projekt gennemføres som Energinet.DK har til hensigt, og vor ejendom ligger i den ’kritiske’ zone, hvor står vi så værdimæssigt med en ejendom, der er midt i en renovering.?

Skal vi sætte renoveringen i bero, og bo i en halvrenoveret ejendom, indtil vi har en afklaring.?

Vi mangler detailoplysninger. Hvorfor kommer de ikke ud af busken og lader os kende den eksakte linieføring, så vi kan tage vore forholdsregler.? Vi føler at beslutningen er taget for længe siden. De møder, som har været afholdt rundt omkring på egnen, har kun været et spil for galleriet. Hvor var politikerne i øvrigt under disse møder.?

 

Yderligere investerede vi i et jordvarmeanlæg i et forsøg på at være miljøbevidste. Vi har totalreno-veret hele vort kloaksystem, så det opfylder Miljøministeriets krav til vandafledning i det åbne land. Vi sorterer vores affald ned til mindste stump. Vi flyttede på landet for, fra første parket at nyde miljøet og den natur, vi stadig har lidt tilbage af, - så længe det varer. - !!  Hvor er de menneskelige hensyn i denne sag.? De små samfund bliver affolket, folk flytter og der kommer ikke nye til. Gode naboskaber splittes. Børnefamilier holder sig væk pga. sundhedsrisikoen fra magnetfelter fra luft-båren højspænding. Skal vi alle klumpes sammen i byerne og overlade resten af landet til vindmøl-lerne, motorvejsbyggerne og energitransmissionsselskaberne.? Så kan de sammen finde ud af hvor-dan de bedst og mest effektivt får ødelagt naturen, så vi ikke har noget af den slags at overlevere til vore efterkommere.

 

Hvis denne elektriske motorvej absolut skal gennemføres, så grav den dog ned. Lad os få nogle beregninger på bordet, både for luftledninger og jordkabler, så vi har et sammenligningsgrundlag.

Og hvor meget vil det påvirke strømprisen, hvis man f.eks. forestillede sig at finansiere et jordkabel over 30 år.? – Og hvor er de mange penge, som energiselskaberne har i tankene.? – Er de sat af til bredbånd, - og hvad har bredbånd med energitransmission at gøre.? Er det ikke forbrugernes penge?

 

Connie Mølholm & Lau Skriver

Biltoftvej 13, Næsbjerg.

6800 Varde.

 

 

8. Indsigelse:

 

 

Miljøcenter Odense

Ørbækvej 100

5220  Odense SØ

 

 

 

                                                                                Hessel, den 28.01.2007

 

 

 

Indsigelse mod Forslag til tillæg nr 2. Det vestjyske højspændingsnet til havmøllepark Horns Rev 2 og tilhørende VVM-redegørelse.

 

 

 

Vi lever i 2007 og forslaget om etablering af nye ledningsføringer som luftledninger er forældet.

Der kan ikke i 2007 fremlægges et oplæg, som hviler på forældede principper. (1995). Der er blandt befolkningen massiv modstand mod den luftbårne løsning.

Det planlagte højspændingsnet fra Galtho til Endrup skal fremføres som jordkabel.

Der ofres i den nærmeste fremtid ca. 60 mil. kroner på en genopretning af Varde Å. En luftbåren ledningsføring vil ganske enkelt ødelægge den helt unikke natur omkring Varde Å, da ledningsføringen skal passere tværs hen over ådalen.

I det hele taget vil det udpegede område lide ubodelig visuel skade, da store dele af området er meget fladt uden forstyrrende traceer eller høj bebyggelse i landskabet. Master vil være alt for dominerende og vil kunne ses på meget lange afstande Der er tillige store turistinteresser forbundet med området, som vil få et af de bedste laksevande, når den meget omfattende naturgenopretning af Varde Å er gennemført. Endvidere indgår området i et større rekreativt naturstisystem fra Hovborg til Ho Bugt. Og hvem ønsker at gå tur under højspændingsledninger?

Der er i området omkring Varde Å en del fugletræk og rovfugle, som ved kollision med ledningerne vil lide døden. Desuden er området hjemsted for såvel sang- som knopsvanen.

 

En gruppe berørte lodsejere indsendte kommentarer og ideer til Debatoplægget vedr. Det Vestjyske højspændingsnet og Horns Rev i april måned 2006 og anførte, at de ønskede en konsekvensberegning på jordkabler, men en sådan beregning er ikke foretaget. Det er uacceptabelt, at der ikke er foretaget beregninger på alternative forslag.

 

Det er ikke sandsynliggjort, at der er behov for at planlægge med 400kV ledningsnet. Dokumentationen for en 400kV forbindelse foreligger ikke. Opgaven til Energinet.dk er ilandføring af strøm fra Horns Rev2. Der etableres 150Kv jordkabel fra Blåbjerg til Galtho for at løse denne opgave. Fremføringen af 400kV ledninger fra Galtho til Endrup ses ikke tydeliggjort i behovet for at fremføre strømmen fra Horns Rev 2.

Etableringen af en 400kV forbindelse bunder tilsyneladende ene og alene i behovet for, at der kan føres transitstrøm fra Norge til Tyskland og omvendt. Derfor foreslår jeg, at der alternativt lægges et søkabel vest om Danmark. Tilslutningen til nettet kunne så etableres ved de transformatorstationer, der etableres ved vindmølleparkerne og ikke på landjorden, hvor naturen og mennesker så ikke påvirkes af grimme transformeranlæg. Samtidig højnes forsyningssikkerheden betragtelig.

 

Etableringen af højspændingsnettet vil desuden påvirke os alle. Der bør tages hensyn til vores berettigede bekymringer, som går på:

Forøget kræftrisiko hos børn, der bor i nærheden af højspændingsledninger.

Ødelæggelse af vores livskvalitet. Tænk hver dag at skulle tåle synet af disse ufattelige grimme luftledninger.

Sygdom og tidligere død på grund af disse udefrakommende indgreb.
Hver dag at skulle tåle støjen fra ledningerne

Leve i visheden om ikke at kunne sælge ens ejendom. Hvem vil frivilligt bo i nærheden af disse højspændingsledninger?

For mange er det deres livsværk, der bliver ødelagt.

Dyrevildt vil forsvinde fra området

Der vil ske en affolkning af yderområderne. Udbygningen af de små bysamfund sættes i stå.

 

De hidtidige linieføringer har haft en afskrivningstid på ca. 40 år. Afskrives det nye højspændingsanlæg over en tilsvarende periode, vil det anlæg, der nu planlægges, udgøre en væsentlig sundhedsrisiko for mennesker og dyr og skæmme landskabet, herunder mange naturskønne områder, i rigtig mange år fremover.

Det kan undgås med en fremadrettet løsning i form af etablering af kabler i jorden.

Med venlig hilsen

 

 

 

Anne Boesen

Grødevej 36, Hessel

6862  Tistrup

 

9. Indsigelse:

 

 

Miljøcenter Odense

Ørbækvej 100

5220  Odense SØ

 

 

 

                                                                                Hessel, den 28.01.2007

 

 

 

Indsigelse mod Forslag til tillæg nr. 2. Det vestjyske højspændingsnet til havmøllepark Horns Rev 2 og tilhørende VVM-redegørelse.

 

 

 

På trods af massiv lokal modstand planlægges ovennævnte forslag gennemført ved fremføring af højspændingsmaster i luften.

 

Det planlagte højspændingsnet fra Galtho til Endrup skal fremføres som jordkabel.

 

Det skal det på grund af, at:

 

Det er sundhedsfarligt at bo tæt på/i nærheden af højspændingsledninger. Det er kendt, at børn har en forøget risiko for at udvikle leukæmi. Og hvad med os andre? Jeg frygter, at det vil påvirke vores

helbredstilstand også.

Der sker ubodelig visuel skade på naturen for bestandig. Varde Å står for at skulle genoprettes for ca. 60 mil. kroner for at få optimale levevilkår for laksefisken Snæbelen. Det kan da ikke være rigtig, at man med den ene hånd poster mange penge i en lille fisk for så med den anden at ødelægges levevilkårene for den menneskelige race? Disse 42 meter høje master er ufattelig grimme.

Det støjer fra ledningerne.

Der udledes tungmetaller til markerne, som i vid udstrækning ikke indgår i omdrift, men anvendes til afgræsning.

Området har meget dyrevildt, som man ved forsvinder fra områder med højspændingsledninger.

Vi har knop- og sangsvaner, som ikke har let ved at navigere udenom ledningerne. Disse vil derfor i stort tal omkomme ved kollisioner.

Og hvad med min ejendom. Den bliver usælgelig. Jeg har med omhu udvalgt mig et levested, hvor der er en smuk og uspoleret natur lige udenfor min dør.

 Dette ødelægges nu af de planlagte højspændingsledninger.

 

Det er ikke sandsynliggjort, at der er behov for at etablere et højspændingsnet, der kan fremføre op til 400kV ledninger. Der er ene og alene behov for at kunne fremføre 150kV ledninger, som er dem, der ilandføres og fremføres til Galtho. Etableringen af 400kV ledninger sker alene ud fra transitmæssige hensyn. Det kan ikke passe, at det flade Vestjylland skal plastres til med 42 meter høje ufattelige grimme master for, at der skal kunne føres transitenergi fra Norge til Tyskland og omvendt. Når eller hvis der bliver behov for et sådant kabel, kan det lige så godt etableres som et søkabel.

 

 

 

 

Vi skriver 2007 og bor i et af verdens økonomisk rigeste lande Vi kan derfor godt få råd til at fremtidssikre miljøet ved at lægge kablerne i jorden. Og hvem ved, om eller hvornår vi får brug for at kunne transportere 400kV. Udviklingen på det teknologiske område går stærk også indenfor kabellægning. Vi ved p.t. ikke, om Danmark i det hele taget vil satse på vindenergi.

 

Det planlagte luftbårne højspændingsanlæg kan under ingen omstændigheder accepteres i den nuværende udformning.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Gunner N. Kristensen

Grødevej 36, Hessel

6862  Tistrup

 

 

10. Indsigelse:

 

Miljøcenter Odense

Ørbækvej 100

5220 Odense SØ

 

                                                                                       Ã…rre den 29.01.2007

 

 

 

Indsigelse mod højspændingsmaster .

På vegne af borgerne i Årre og opland fremsendes hermed indsigelse mod opsætningen af de påtænkte 42 m. høje elmaster på linien Endrup – Galtho.

Indsigelsen bygger på 448 underskrifter, indsamlet hos borgerne og afleveret til daværende amtsborgmester Laurits Tørnæs på Ribe Amtsgård den 15. nov. 2006.

Behovet for den vestjyske elmotorvej er vel aldrig blevet dokumenteret og skal så vidt vi kan se, kun bruges som transitvej fra Norge til Tyskland. Her var det måske bedre, at lægge et søkabel i Nordsøen.

Opsætningen af elmasterne vil medføre, at udviklingen i Årre vil gå i stå. På nuværende tidspunkt har vi oplevet at salget af byggegrunde, som ligger tæt på linjeføringen er gået i stå. Der er netop en mulig køber som har annulleret reservationen af en byggegrund, efter at have erfaret, at der er en risiko for at masterne kommer.

Sundhedsfaren ved at bo i spændingsfeltet omkring masterne er aldrig blevet dokumenteret, men det skaber stor utryghed i befolkningen. Det er vel heller ikke tilfældigt, at der i England ikke må være børneinstitutioner indenfor 600 meters afstand til højspænding.

Ligeledes vil masterne ødelægge vores skønne natur langs hele strækningen og ingen mennesker kan forstå, at vi skal producere miljøvenlig energi med vindmøller i Nordsøen , for derefter at ødelægge naturen med de store grimme master.

Vi mener at man skal tage sagen op igen og hvis der virkelig er et behov for ”motorvejen”, så få den dog gravet i jorden, det er jo teknisk muligt I 2007.

 

NED I JORDEN MED KABLERNE  - VI VIL IKKE HAVE MASTER

 

Med venlig hilsen

 

Ã…rre Borgerforening

Jørn S Pedersen, formand

Toften 19 a

6818 Ã…rre

 

 

11. Indsigelse:

 

Miljøcenter, Odense                                                                                                          Afsender: Sigrid Bluhme

Ørbækvej 100,                                                                                                                                  Skindbjergvej 45

5220 Odense SØ                                                                                                                               8500 Grenaa

Mail: [email protected]

Telf. 72 54 45 00                                                                               Skindbjerg Ådal, den 28. januar 2007                                                                                           

                                                                                    

Indsigelser vedr. luftbåren højspændingsanlæg Galtho – Endrup.

Indsigelse vedr. Forslag til tillæg nr. 2, Det vestjyske højspændingsnet til havmøllepark Horns Rev 2 og tilhørende VVM-redegørelse.

                                                                                 

BEHOVET for forbindelsen (eksport/ import, forsyningssikkerhed, energipolitik):

Behovet for forbindelsen er udokumenteret. Energinet.dk skal kunne dokumentere, at det drejer sig om et behov for yderligere overførselskapacitet. Energistyrelsen skal inden en godkendelse af Energinet.dks ønsker kunne fremlægge beregninger på, at den nødvendige overførselskapacitet har betydning for danske forbrugeres forsyningssikkerhed. Disse beregninger skal ikke vise, at der er en strømproduktion, der skal føres ''væk''. Vi har hverken hørt om eller set nogen beregninger på, at borgere i det vestjyske kommer til at mangle strøm, såfremt forbindelsen ikke etableres.

Nøgletal for Vestdanmark i 2005 viser en stor transit af el fra Sverige og Norge gennem det vestdanske net mod højprisområdet Tyskland. Der var i 2005 en brutto eksport af el på 8.407 GWh og en brutto import af el på 7.821 GWh. Nettoproduktionsoverskuddet i Vestdanmark var på 587 GWh, som blev eksporteret til Tyskland.( Energinet.DK; Miljørapport 2006,s12-13) Denne transit er fortrinsvis foregået i elmotorvejene i Østjylland og Midtjylland. Disse to elmotorveje er etableret ved at myndighederne påstod at de ville være nødvendige for forsyningssikkerheden af danske borgere. Nøgletallene dokumenterer imidlertid, at dette ikke er tilfældet.

Nøgletallene for transit gennem Vestdanmark er markant større i de to foregående år. I 2003 var der en rekordstor eksport på 6.321 GWh og på 3.419 GWh i 2004. Grunden til, at transit i 2005 er lavere end i de to foregåede år skyldes bl.a., at forbindelsen over Skagerak, der forbinder Norge med Vestdanmark, fik halveret overførselskapaciteten fra 1000 MW til 500 MW i perioden 28. maj til 26. oktober 2005, forårsaget af et transformerhavari i Kristianssand.

I Østdanmark findes der en stor import og transit af el fra Sverige mod Danmark/Tyskland sted, især i sommermånederne. Transitforbindelsen på Sjælland foregår gennem et kabellagt jævnstrømskabel med en overførselskapacitet på 600 MW. Den kaldes KONTEK-forbindelsen og blev taget i brug i 1996.

I Østdanmark løses transitbehovet ved at efterleve EU's Transitdirektiv fra 1990. Transit i det indre marked handler om, at der skal gives tilladelse til transit, hvis der er plads. Nettet skal IKKE være udbygget, så der kan transisteres, men er der plads, skal nettet stilles til rådighed.

Vestdanmark har ingen transitforbindelse som Østdanmark, selvom behovet er indlysende og veldokumenteret.

I Vestdanmark er den vigtigste transitmotorvej 400 kV-luftledningen Tjele-Kassø fra 1965.

Vore beregninger ud fra tilgængelige oplysninger viser entydigt, at forbindelse Galtho-Endrup kun skal løse et transitbehov og derfor er den klart ulovlig.

Udbygningen af nye kraftværker i løbet af 90'erne og udbygning af transmissionsnettet efter år 2000 har betydet, at vi stod med en overkapacitet af el. Denne overproduktion bliver eksporteret og ifølge professeor Frede Hvelplund, Ålborg Universitet, afviser han, at det er et område med gode muligheder for indtjening.( I dag.dk; 26/1 - 2007 Dansk el strømmer over grænsen)

 

Grundloven:

Grundlovens §73 handler om ekspropriation. Det siges klokkeklart, at der kun kan eksproprieres privat ejendom, når den tilgodeser 'almenvellet'. Det er der ikke tale om i denne sag.

De vestjyske borgere kan derfor roligt stå sammen og nægte at lade sig ekspropriere.

 

Magnetfelter, Forsigtighedsprincippet og sund fornuft: 

Det er veldokumenteret, at der langs en 400 kV luftledning er et magnetfelt i en bred korridor på 400 meter + 10% =  440 meter på hver side af luftledningen. Den offentlige debat om magnetiske felter og den tilhørende sundhedsrisiko har imidlertid været så svag, at de systemansvarlige upåvirket fortsætter udbygningen af luftbåren højspænding. At Sundhedsstyrelsen anbefaler, at højspændingsanlæg med vekselstrøm placeres længst væk fra boligområder viser, at det er problematisk med for mange cancertilfælde i nærheden af 50 Hz-magnetfelter.

Formanden for Det Energipolitiske Udvalg, Eyvind Vesselbo mødte knap 100 elmastemodstandere på Hodde Kro den 22. januar 2007. Her fastslog Eyvind Vesselbo:

” Det er rimeligt problematisk, det her. Jeg synes ligesom jer, at det er en dårlig idé. Vi skal bruge vores sunde fornuft og forsigtighedsprincippet. Så kablerne skal i jorden.” Jeg udtalte efterfølgende i en lidt forkortet udgave: ”Jeg synes det er utroligt dejligt at høre, hvis du mener det. Jeg vil foreslå, at 'Principper for etablering og sanering af højspændinganlæg' fra 1995 laves om. At vi skal kabellægge hele Danmark.”

Hertil svarede Eyvind Vesselbo: ”Det er en glimrende vision. Men jeg kan ikke love noget, som jeg ikke kan holde.”

Forsigtighedsprincippet stammer fra miljølovgivningen og er implementeret i miljøbeskyttelsesloven. Den handler om, at tvivlen skal komme borgerne til gode.

Den stigende miljøbevidsthed og magnetfeltdebatten betyder, at befolkningen er begyndt at lægge mærke til højspændingsluftledninger og det betragtes som et alvorligt problem. Det har fået den konsekvens, at huse tæt på luftledninger har fået nedsat ejendomsværdien og kreditforeningerne har nedsat lånemulighederne for dem.

 

Kabellægning for forbrugernes egne penge:

Energinet.dk forvalter forbrugernes/ borgernes penge og ikke statskassens. Når forbrugerne entydigt forlanger kabellægning og ikke flere højspændingsmaster, så skal regeringen/ folketinget ikke fortælle os noget andet. I forbindelse med fastsættelse af Principperne fra 1995 blev en total kabellægning under 400 kV beregnet til at ville koste omkring 40 mia. kr.   

 

Udbygning af vindmøllekapacitet i Danmark er vanvittig:

(Weekendavisen, 26. januar 2007: Foghs grønne energieksport)

I årets første døgn var el-produktionen i Vestdanmark 33% større end forbrugerne kunne anvende og som følge heraf måtte store mængder strøm antagelig sælges til lave priser, foræres bort eller der skulle måske betales store beløb for dens bortskaffelse.

Som følge af fejlinvesteringen i vindmøllekapacitet, som vi ikke selv har brug for, har Vattenfall, den svenske stat, købt 60% af Horns Rev 1 og alle de tidligere Elsammøller.

Især når det blæser, skal der bortskaffes store elmængder og det kræver et solidt transmissionsnet. Det betyder, at yderligere udbygning af vindmølleparker til havs kræver mere transmissionsnet og dette sker udelukkende af hensyn til de fremtidige købere af havmølleparkerne. I Danmark har vi ikke haft diskussionen om, hvad vi vil med vores hav og hvad vi vil med vores natur. Skal danskerne have vindmøller og luftledninger at se på som vi ingen gavn har af og som i sidste ende kun kan have interesse for Vattenfall (den svenske stat) og E.ON (den tyske stat)?

 

Sammenligneligt projekt, der ikke blev gennemført:

I 1998 godkendte Energistyrelsen en ny elmotorvej, kaldet Mesballe-Åstrup, på Østdjursland. Den var 30 km lang og skulle bestå af 97 stk. master, der var ca. 42 meter høje. Dette projekt annuleredes af den systemansvarlige, fordi man ikke var i stand til at dokumentere behovet. Energistyrelsen, en statsejet virksomhed, der havde godkendt den Østdjurslandske elmotorvej, fik et stort troværdighedproblem.

Et år efter at masterne bogstavelig talt blev jordet, gik den systemansvarlige i gang med at kabellægge. Effektoverførslen i disse kabler var væsentlig mindre end i det godkendte luftledningsprojekt. I dag, 6 år efter afslutningen af kabellægningen, viser beregningerne, at også denne kabellægning er fuldstændig overflødig. Grenaa har i dag 2 jordkabler, der hver kan overføre ca. 200 MW, 3 luftledninger på hver 28 MW og et kraft- varmeværk på 25 MW. Grenås behov er imidlertid kun 33 MW. Dette dokumenterer, at behovet for en elmotorvej alene skulle løse en transitopgave, og den havde derfor intet med forsyningssikkerheden af djurslandborgerne at gøre.  

                                                                                     

Forslag:

1. Energinet.dk bør tage den store lommeregner frem og hurtigst muligt få etableret en jysk   transitforbindelse som sjællændernes ”Kontekforbindelse”. Denne skal være så effektiv, at den muliggør sanering af allerede etablerede 400 kV forbindelser, også selvom de kun er få år gamle.

2. Hele Danmark skal kabellægges, ikke blot spændinger under 100 kV. Der skal udarbejdes     en detaljeret plan som muliggør en total kabellægning over en 20 årig periode.

3. 'Principper for etablering og sanering af højspændingsanlæg' fra 1995 revideres og erstattes af  'Principper for sanering af luftbåren højspændingsanlæg i Danmark'.

4. Energistrategi 2025, der bygger på Principperne fra 1995, skrottes.

5. Stop for udbygning af vindmøller. Udbygning af vindmøllekapacitet kan Vattenfall og    E.ON foretage i deres egen baghave og ikke i Danmarks smukke natur.

 

Resultat:

Det planlagte luftbårne højspændingsanlæg, som er beskrevet i et regionplantillæg, kan under ingen omstændigheder accepteres i sin nuværende udformning.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Sigrid Bluhme

Bevægelsen mod højspændingsledninger på Djursland

Modtaget en hædersbevisning for at have omstødt en amtsbeslutning om nye luftledninger til fordel for kabellægning.

Repræsentantskabsmedlem i NRGí

 

 

 

 

 

----------------------------------------