Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

 

Christiansborg

J.nr. 103-00012

1240 København K

Ref. ds

  

Den 10. 2. 2007

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

./.

 
Til udvalgets orientering fremsendes transport- og energiministerens forslag om lov om energiforbrugende produkter samt høringsbrev.

 

Lovforslaget er et led i gennemførelsen i dansk ret af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF af 6. juli 2005 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter (kaldet eco-design direktivet). Direktivet skal være implementeret senest den 11. august 2007.

Lovforslaget etablerer rammerne for fastlæggelsen af krav til design af energiforbrugende produkter med henblik på at begrænse produkternes energiforbrug og miljøbelastning. Med forslaget skabes hjemmel til at udstede krav til energiforbrugende produkters energieffektivitet og til reduktion af produktets miljøpåvirkning.

Eco-design direktivet er et rammedirektiv, der indeholder de generelle principper og kriterier for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design, men hvor de efterfølgende gennemførelsesforanstaltninger vil fastsætte de konkrete krav til de enkelte produkter. På samme måde er lovforslaget en rammelov, der fastsætter de generelle principper og kriterier, men hvor de konkrete krav vil blive implementeret ved bekendtgørelser udstedt i medfør af loven.

Lovforslaget er sendt i høring med frist for afgivelse af høringssvar den 21. februar 2007.

 

Transport- og energiministeren forventer at fremsætte lovforslaget medio marts 2007. Lovforslaget vil blive behandlet i Folketingets Energipolitiske Udvalg.

 

 

 

 

 

 

 

Connie Hedegaard           

/

    Martin Lindgreen