J.nr. SNS-401-00562

 

 

 

 

 

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. V stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

 

 

Spørgsmål V

”I 2007/2008 reduceres midlerne til MVJ-ordninger, herunder til nye læhegn, enge, heder og overdrev, skovrejsning, naturgenopretning m.v. under Fødevareministeriet med i størrelsesordenen 500 mio. kr. Miljøministeriet anvender et næsten tilsvarende beløb fra ”Miljømilliarden” i 2007/2008 på naturgenopretning men målrettet en række bestemte indsatsområder, som bl.a. ådale og vådområder. Dermed svækkes naturindsatsen med hensyn til nye læhegn, enge, heder og overdrev, skovrejsning, naturgenopretning m.v.

 

Hvordan vil ministeren på den baggrund sikre, at naturindsatsen, der således falder markant i 2007/2008 under Fødevareministeriets landdistriktsprogram, alligevel kan videreføres i Miljøministeriets regí?”

 

Svar

Det er vigtigt indledningsvist at slå fast, at regeringen vil hjemtage samtlige landdistriktsmidler fra EU i perioden 207-2013 med fuld dansk medfinansiering, og at indsatsen for natur og miljø i landdistriktsprogrammet styrkes fra 2009 når vi har vand- og naturplanerne.

 

Der er således ikke tale om en nedprioritering af natur og miljø, men derimod om en hensigtsmæssig timing i forhold til de forudsete behov.

 

Regeringen har således valgt at dele landdistriktsindsatsen op i to faser, så der bliver brugt relativt færre penge i 2007 til 2008 – og relativt flere penge i 2009 til 2013, når vi kender indsatsplanerne. Det er i tråd med Kommissionen, der har peget på landdistriktsmidler som en velegnet kilde til at finansiere gennemførelsen af vandrammedirektivet og habitatsdirektivet.

 

Fødevareministeren, som jo er den, der fastsætter satser, etc., har da også oplyst i svar på spørgsmål 76 til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, at der med denne økonomiske ramme i 2007 og 2008 er afsat tilstrækkeligt mange midler til natur og miljøforanstaltningerne til at opretholde en indsats på nuværende niveau.

 

Fødevareministeriet - som administrerer landdistriktsprogrammet - vurderer, at man i årene 2007-09 vil kunne videreføre den samme miljøindsats for færre penge under programmet. EU's landbrugsreform betyder nemlig, at også naturarealer kan få tilskud fra den traditionelle landbrugsstøtte, f.eks vil et areal med permanent græs kunne opnå 500 kr. i støtte under enkeltbetalings- ordningen og samtidig opnå MVJ støtte. Vurderingen fra Fødevareministeriet er derfor, at der med et lavere tilskud fra selve landdistriktsprogrammet stadig vil være incitament hos landmændene til at indgå aftaler om miljø og natur, og at man – med uændrede tilskud fra landdistriktsprogrammet – ville overkompensere landmændene.

 

Udover indsatsplanerne i 2009 vil der også i løbet af 2008 være et bedre kendskab til effekterne af EU’s landbrugsreform, og der vil ligge en midtvejsevaluering af Vandmiljøplan III.

 

Regeringen har klart sagt, at samtlige landdistriktsmidler fra EU tages hjem til Danmark med fuld dansk medfinansiering. Alle pengene fra EU kommer altså hjem i perioden 2007-13. Det er det afgørende for naturen og miljøet.

 

Miljømæssigt giver det god mening at dele landdistriktsindsatsen op i to faser, hvor midlerne til miljø og natur vil stige fra 2009 og frem, når vi kender det fulde omfang af Danmarks forpligtelser inden for de to direktiver. Der er altså en række ting der taler for at indsatsen opprioriteres fra 2009, sådan som regeringen har besluttet at gøre det. Så meget om fordelingen på de enkelte år af landdistriktsprogrammet.

 

Dertil kommer, at i de kommende tre år vil størstedelen af miljømilliarden blive brugt på en ekstra indsats for Danmarks natur. VKO har besluttet at afsætte ekstra 558 mio. kr. i 2007- 2009 til naturgenopretningsprojekter. Projekterne vil primært prioritere EU’s vandmiljø og naturdirektiver og herunder fokusere på vandmiljø – ådale, søer, våde enge, kystnære områder, skovrejsning m.v. Indsatsen koncentreres i 11 geografiske indsatsområder.

 

Man skal være opmærksom på, at miljømilliarden og Vand- og Naturaftalen navnlig retter sig mod investeringer mens landdistriktsprogrammets styrke – når det gælder naturen – navnlig ligger i tilskud til løbende drift som fx naturvenlig græsning. Det hænger således også godt sammen, at vi nu prioritere investeringer i varige forbedringer via milliarden – og øger ressourcerne til pleje m.v. efterfølgende.

 

Jeg har desuden indgået en aftale om lokale grønne partnerskaber med Kommunernes Landsforening, Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening, som vil kunne få miljømilliarden til at yngle ude lokalt.

 

Hertil kommer selvfølgelig, at der er national finansiering til den øvrige naturindsats som naturgenopretningsprojekter og skovrejsning, som også bidrager til en fremsynet stor investering i vores natur.

 

Regeringen øger altså indsatsen på naturområdet – men vi disponerer indsatsen, så den harmonerer med vores viden om indsatsbehovet, som foreligger med vand- og naturplanerne i 2009.