Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. P stillet af Folketingets

Miljø- og Planlægningsudvalg

Spørgsmål PI WWF's rapport "Natura 2000 in Europe - an NGO assessment" bliverDanmark placeret på en 20. plads i gennemførelsen af Natura 2000 net-værket. På den baggrund bedes ministeren redegøre for, hvilke skridt mini-steren vil tage for at forbedre den danske gennemførelse af EU direktiver-ne, herunder især habitatdirektivet, samt status for udpegningen, basisbe-skrivelserne og bevaringsforanstaltningerne på det marine område. Mini-steren bedes endvidere kommentere, om ministeren er uenig med EllenMargrethe Basse, som i Politiken den 24. november 2006 konkluderer, "atder er svagheder i den danske gennemførsel af EU reglerne - ikke mindstpå havet"?Svar

Jeg skal indledningsvist gøre udvalget opmærksom på, atefter samrådsspørgsmål P om Natura 2000 er stillet, harjeg offentliggjort regeringens svar på en åbningsskrivelsefra Europa-Kommissionen om den danske gennemførelseaf habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne. Jeg orientere-de lige før jul udvalget herom.Grunden til, at jeg her fremhæver svaret på åbningsskrivel-sen er, at det er kendetegnende for regeringen, at den pri-oriterer gennemførelse af EU’s naturdirektiver meget højt –og at svaret i øvrigt afspejler et konkret skridt for at forbed-re gennemførelsen. Det er denne regerings fortjeneste, athave fået godkendt de 254 danske habitat- og de 112 fug-lebeskyttelsesområder. Som bekendt fik den tidligere rege-ring jo sit forslag til implementering forkastet.Kommissionen har påpeget en række formelle huller i dendanske lovgivning. Danmark står ikke alene i vanskelighe-der med formelt at gennemføre de meget kompliceredeEU-naturbeskyttelsesregler. Kommissionen har gennem desenere år sendt åbningsskrivelser eller rejst sager for dom-stolen overfor de fleste andre medlemslande.

Som det fremgår af regeringens svar på åbningsskrivelsen,agter regeringen at lukke de formelle huller, som Kommis-sionen påpeger.Jeg vil indenfor mit ressort-område bidrage med ændringeraf jagt- og vildtforvaltningsloven, naturbeskyttelsesloven,råstofloven og havmiljøloven samt en række bekendtgørel-ser for at sikre at den formelle ramme er på plads. Mineministerkolleger i Fødevareministeriet og Transport- ogEnergiministeriet vil bidrage med ændringer af lovgivnin-gen på havet.Der vil i vid udstrækning blive tale om at formalisere engældende praksis, som især statslige myndigheder harudøvet direkte på grundlag af direktivet. En praksis, somdet i årevis har været antaget også formelt var i overens-stemmelse med direktivforpligtelserne.Samrådet handler om Natura 2000, altså de særligt udpe-gede, beskyttede områder. Jeg vil dog i denne sammen-hæng nævne, at regeringen også agter at sikre, at den ge-nerelle artsbeskyttelse i habitatdirektivet (især artikel 12)kommer på plads. Her venter vi stadig på en vejledning fraKommissionen, som er på trapperne, men som vil give osgrundlag for endeligt at vurdere behovet for supplerenderegler.Samlet er udgangspunktet, at selvfølgelig skal vi have deformelle regler på plads og sikre overensstemmelse medEU-retten. For mig er det vigtigste imidlertid at sikre, atrammerne for en reel beskyttelse ude i den virkelige ver-den er til stede.WWF-rapportenDet var med en vis undren, at vi modtog WWF’s rapportom Natura 2000, som placerer Danmark på en 20. plads.

Nu findes der jo mange måder at opgøre det enkelte landsindsats på. Vi kan konstatere, at WWF-Danmark på bag-grund af subjektive, kvalitative vurderinger konkluderer, atDanmark på en række punkter angiveligt skulle halte bag-efter i gennemførelsen af direktivet.Analysen er altså ikke en systematisk gennemgang af dendanske gennemførelse, og det er ganske svært at læse udaf rapporten, hvad det helt præcist er, der adskiller dendanske indsats fra så mange andre lande, som vi normaltsammenligner os med. Jeg har ganske svært ved få dennekonklusion til at passe med den udvikling, der har været iden danske indsats i de senere år.Jeg vil benytte lejligheden til at kommentere et par af decentrale kritikpunkter i WWF’s rapport, som har været medtil at trække den danske score ned og som enten må byg-ge på manglende kendskab til eller på misforståelser afden danske gennemførelse:1. WWF kritiserer Danmark forikke at have gennemført deprocedurer,der skal til for at beskytte Natura 2000-områder.I hele denne diskussion skal vi være opmærksomme på, atden generelle miljø- og naturlovgivning rummer procedu-rer, der lægger et generelt højt beskyttelsesniveau, ogsåfor områderne. Der har desuden i mange år været heltspecifikke regler om at beskytte Natura 2000-områder, ogfor at sikre, at f.eks. nye projekter ikke påvirker Natura2000-områder negativt.Folketinget vedtog supplerende regler med miljømålsloveni 2003 og ændring af naturbeskyttelsesloven og en nyskovlov i 2004, som fastlagde procedurer, der yderligereskal sikre, at direktivforpligtelserne overholdes. Det drejersig bl.a. om procedurer for udarbejdelse og gennemførelseaf bindende forvaltningsplaner, en anmeldelsesordning for

visse aktiviteter og pligt til at gribe ind overfor forringelserog forstyrrelser.Der vil som opfølgning på åbningsskrivelsen ske visse ju-steringer, men det er mit klare indtryk, at procedurerne for irealiteten at beskytte områderne er på plads. Det undrermig, at WWF tilsyneladende ikke anerkender disse regler,som Kommissionen bortset fra de detaljer, der behandles iåbningsskrivelsen ikke har fundet anledning til at kritisere.På havet har der i praksis i mange år været anvendt desamme procedurer som på land. Denne praksis vil indenfordet kommende år blive understøttet af formelle regler. Jegvil lidt senere vende tilbage til baggrunden herfor og hvaddet vil indebære.2. Et andet væsentligt kritikpunkt fra WWF ermanglendefinansiering- at der ikke på finansloven skulle være afsattilstrækkelige økonomiske midler til forvaltningen af Natura2000. WWF må i sin analyse have overset, at der i disse årbliver bevilget flere penge til naturprojekter, end det tidlige-re har været tilfældet.Dels er der i de seneste år igangsat flere store naturgenop-retningsprojekter i Natura 2000-områder for at forbedre na-turtyper eller levesteder for arter. Jeg vil her nævne snæ-belprojektet fra Sønderjylland, som er det største natur-genopretningsprojekt siden Skjern Å. Jeg kan også nævneprojekter for klitheder, højmoser og overdrev. Disse projek-ter har haft en kvalitet og et omfang, så der er opnået EU-medfinansiering og beløber sig til samlet over 200 mio kr.over de sidste 5 år.Dels er der på finansloven sikret ganske mange ekstrapenge for de kommende 3 år til bl.a. naturgenopretning –over en halv milliard udover de faste bevillinger til naturfor-valtning. Et af hovedformålene hermed er netop at opfyldevore internationale forpligtelser. Og så skal vi ikke glemme,

at vi også har målrettet tilskud til miljøvenlige jordbrugsfor-anstaltninger og skovtilskud mod netop Natura 2000.3. WWF kritiserer også Danmark formanglende inddragel-se af offentligheden.Det passer simpelthen ikke. Med ved-tagelsen af miljømålsloven i 2003 blev det besluttet, at derskal laves bindende Natura 2000-planer for alle Natura2000-områder. Planerne vedtages i 2009.Der er i den forbindelse besluttet en omfattende inddragel-se af offentligheden forud for vedtagelsen. Til sommer be-gynder en ide-fase, åben for alle, og udkast til forvaltnings-planer sendes i 2008 i høring, også med ½ års høringsfrist.Også de handleplaner, som kommunerne i sidste endeskal vedtage og som vil være grundlaget for at gennemføreNatura 2000-planerne i marken, kommer i offentlig høring.Jeg håber, at jeg hermed har nuanceret det billede, somWWF-rapporten giver af den danske gennemførelse.Skridt til forbedringer af den danske gennemførelseJeg er blevet bedt om at redegøre for, hvilke skridt jeg ag-ter at tage for at forbedre den danske gennemførelse. Jeghar allerede redegjort for regeringens tilsagn om at forbed-re lovgivningen.Hvad angår det indholdsmæssige vil jeg starte med at rid-se op, at regeringen de seneste 4-5 år allerede har tagetflere skridt til at forbedre gennemførelsen - skridt, der pe-ger langt ud i fremtiden. Regeringen har bl.a.:- gennemført omfattende lovændringer og dermedskabt grundlag for en mere præcis og langsigtet be-skyttelse (Natura 2000-planer),- udpeget mange nye habitat- og fuglebeskyttelsesom-råder,- sat store naturgenopretningsprojekter i gang i Natura2000-områderne

- sat en systematisk forvaltning af Natura 2000-områderne på skinner og- afsat store midler på finansloven til natur med fokuspå netop Natura 2000.Desuden spiller hensynet til Natura 2000 en fremtrædenderolle i den generelle indsats for at forbedre miljø- og natur-tilstanden, f.eks. i revisionen af vandmiljøplanerne og regu-leringen af landbrugets miljøbelastningDet er et helt afgørende skridt, at vi har fået processenmed Natura 2000-planlægningen på plads. Natura 2000-planen bliver et centralt omdrejningspunkt for den fremtidi-ge forvaltning og beskyttelse af Natura 2000-områderne.Der vil blive lagt en stor indsats i at udarbejde planen, somefter kommunalreformen er blevet en opgave for Miljømini-steriet.De skridt, der skal tages af hensyn til forvaltningen af Natu-ra 2000, er således allerede lagt i faste rammer.Status for de marine Natura 2000-områderJeg er også blevet bedt om en særskilt status for proces-sen for de marine områder.Først lidt om udpegningen. WWF kritiserer Danmark formangelfuld udpegning af Natura 2000-områder på havet.Igen kan det undre, da Danmark er et af de lande i EU, derhar foreslået relativt flest og største Natura 2000 områderpå havet. Der er udpeget i alt ca. 13.000 km2, svarende tilca. 12 % af det samlede hav-areal.Udpegning af habitatområder på havet er ikke slut endnu.Det skyldes, at Kommissionen og medlemslandene overde sidste par år har drøftet kriterier for udpegning på åbenthav. Det er aftalt, at udpegning på havet skal være afslutteti 2008.

I Miljøministeriet vurderer vi, at udpegningen i de indredanske farvande stort set er på plads, og at kun mindre ju-steringer vil være aktuelle i 2008. Det er en forholdsvis nyerkendelse, at naturdirektiverne også gælder på åbent hav.Vi er derfor ved at indsamle viden, der skal afdække, i hvil-ket omfang, der er behov for at supplere med udpegningeri Nordsøen.Hvad angår de såkaldte basisanalyser og bevaringsforan-staltninger for de marine områder følger de fuldstændigtsamme kadence som områderne på land. Det vil sige, atder skal laves Natura 2000 planer for hvert område, somskal indeholde en basisanalyse med vurdering af tilstan-den, en målsætning for området og et indsatsprogram.Efter miljømålsloven skal basisanalyserne ligge færdig tilsommer som grundlag for idefase og forslag til plan, derskal ligge i 2008. Planen vedtages i 2009 og indsatspro-grammet vil beskrive, hvilke bevaringsforanstaltninger, derskal tages for de næste 6 år.Der er dog allerede og bliver fortsat iværksat bevaringsfor-anstaltninger i forhold til det marine. Det gælder både ge-nerelle virkemidler (vandmiljøplaner m.v.), men også kon-krete, som f.eks. det nye Blue Reef projekt med naturgen-opretning af stenrev ud for Læsø.Kommentar til Ellen Margrethe BasseJeg er blevet bedt om at kommentere dr. jur. Ellen Margre-the Basses udtalelse i Politiken om WWF’s undersøgelse.Jeg vil lige starte med det fulde citat fra Politiken:”Basse vurderer, at WWF’s analyse generelt er ”noget for-enklet”, men giver miljøorganisationen ret i hovedkonklusi-onen om, at der er ”svagheder i den danske gennemførel-se af EU-reglerne – ikke mindst på havet”.

Jeg kan ikke sige andet, end at jeg er helt enig i betragt-ningen om den forenklede analyse – det bekræftes heltåbenlyst af de eksempler, jeg netop har fremdraget overforudvalget.Hvad angår havet, lægger jeg til grund, at Ellen MargretheBasse som jurist helt naturligt fokuserer på den formellegennemførelse af direktiverne. Også her er jeg enig.Regeringen er som nævnt i fuld gang med at udbedre”svaghederne” ved at forbedre den formelle gennemførelseaf direktiverne på havet. Jeg kan bl.a. henvise til transport-og energiministerens forslag til ændring af en række love,der regulerer aktiviteter på havet. Fødevareministeren ogjeg selv vil følge trop, som det også fremgår af svaret pååbningsskrivelsen fra Europa-Kommissionen.AfrundingAlt i alt er jeg ganske fortrøstningsfuld, hvad angår dendanske gennemførelse af Natura 2000. Der er lagt en planfor den fremtidige forvaltning, der arbejdes flittigt på at retteop på de formelle mangler i lovgivningen og økonomien erlagt i rammer flere år frem. Det endelige økonomiske be-hov kan dog først gøres op, når vi har Natura 2000-planerne.Jeg håber, at alle Folketingets partier vil bakke op om denganske omfattende opgave, der er sat i søen for at beskyt-te og forvalte vores Natura 2000-områder i overensstem-melse med vores EU-forpligtelser.