J.nr. D   Ref. Den 24. januar 2007

 

 

 

 

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 ad Rådsmøde (miljø) 2773 den 18. december 2006 stillet af Folketingets Europaudvalg.

 

 

Spørgsmål 1:

”Miljøministeren bedes – som lovet på Europaudvalgets møde fredag den 15. december 2006 – redegøre for habitatdirektivets regler om udpegning af beskyttede områder på havet, herunder mulighederne for helt at lukke beskyttede områder for menneskelige aktiviteter (KOM (2005) 0505).”

 

Svar

Jeg har forlagt spørgsmålet for Skov- og Naturstyrelsen, som har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig.

 

”Udpegningen af habitatområder og fuglebeskyttelsesområder sker på grundlag af henholdsvis habitatdirektivet (direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992), art. 3 og 4, og fuglebeskyttelsesdirektivet (direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979), art. 4. Samlet kaldes områderne for Natura 2000-områder.

 Reglerne for udpegning er de samme på land og på hav. Direktiverne gælder såvel Danmarks land- og søterritorium som Danmarks eksklusive økonomiske zone.

 

Formålet med udpegningen og den efterfølgende forvaltning af områderne er for habitatområderne eksplicit at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter af betydning for EU, som fremgår af direktivets bilag I og II. Tilsvarende krav gælder for fuglebeskyttelsesområderne, som er udpeget dels for fuglearter på direktivets bilag 1, dels for regelmæssigt tilbagevendende trækfugle.

Natura 2000-områderne i Danmark udpeges på grundlag af miljømålsloven og områderne er udpeget, når de er optaget på bilaget til Miljøministeriets bekendtgørelse om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder (bekendtgørelse nr. 477 af 7. juni 2003). Europa-Kommissionen skal dog endeligt godkende medlemslandenes udpegninger af habitatområder, hvilket endnu ikke er sket på havet.

 

Medlemsstaterne skal iværksætte de nødvendige bevaringsforanstaltninger fx i form af hensigtsmæssige forvaltningsplaner for områderne, der opfylder de økologiske behov for de naturtyper og arter, der indgår i udpegningsgrundlaget (habitatdirektivets art 6, stk. 1). Tilsvarende bestemmelser gælder for fuglebeskyttelsesområderne (fuglebeskyttelsesdirektivets art. 4).

 

Medlemsstaterne skal endvidere træffe passende foranstaltninger for at undgå forringelse af naturtyper og levesteder for arter samt forstyrrelse af de arter, som indgår i udpegningsgrundlaget, hvis sådanne forstyrrelser har betydelige konsekvenser for direktivets målsætninger. Disse regler fremgår af habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, og gælder for både fuglebeskyttelses- og habitatområder.

 

Habitatdirektivet rummer også fælles regler, hvorefter medlemsstaterne skal sikre, at alle planer og projekter, som kan påvirke udpegningsgrundlaget i et Natura 2000-område væsentligt, konsekvensvurderes for deres virkninger på bevaringsmålsætningerne for lokaliteten samt at de nationale myndigheder ikke giver tilladelse til planer og projekter før de har sikret sig, at der ikke sker skade på lokalitetens integritet (habitatdirektivets art 6, stk. 3).

 

I Danmark skal der i tiden frem til 2009 udarbejdes konkrete forvaltningsplaner for alle Natura 2000-områder (Natura 2000-planer), herunder også de marine områder, jf. miljømålslovens regler herom.

 

Natura 2000-planen vil identificere behovet for evt. indgreb overfor menneskelige aktiviteter i det omfang, der ikke allerede gennem den gældende planlægning og regulering er truffet tilstrækkelig beslutning om at undgå forringelser eller forstyrrelser fra en given aktivitet, herunder om den pågældende aktivitet skal reguleres eller bringes til ophør.

 

Der kan desuden efter omstændighederne være pligt til uafhængigt af Natura 2000-planen at gribe ind for at undgå forstyrrelser og forringelser, hvis det viser sig nødvendigt.”