NÆRHEDSNOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Kommissionens forslag til rammedirektiv om beskyttelse af jord
KOM(2006)232
Formålet med direktivet, er at levere et fælles grundlag for at forebygge og udbedre de miljøproblemer, der fremkommer som følge af bl.a. Jorderosion, fald i jordens indhold af organisk stof, forhøjelse af jordens indhold af forskellige salte samt jordskred og egentlig jordforurening. Direktivet foreslår et fælles metodisk grundlag for, at der i medlemslandene opstilles nationale strategier, til imødegåelse af de miljøproblemer der knytter sig til jord, dvs. kortlægning af problemerne og pligt til at opstille målsætninger og indsatsprogrammer heroverfor. Målsætningernes ambitionsniveau og rækkevidden af indsatsprogrammerne overlades det til medlemsstaterne selv at fastsætte.
Kommissionen finder, at en fælles EU-indsats mhp. beskyttelse af jord er påkrævet som supplement til nationale og regionale initiativer, bl.a. fordi manglende jordbeskyttelse har effekter for andre områder af EU´s fælles miljøpolitik f.eks. indsatsen på vand – og klimaområdet. Visse typer jordforårsagede miljøproblemer har endvidere grænseoverskridende effekter (jorderosion og sediment-aflejringer via grænseoverskridende floder, forurening af grænseoverskridende grundvands bassiner). Hertil kommer, at Fødevaresikkerheden i forb.m. produkter, som handles henover grænserne i det indre marked påvirkes forskelligt afhængig af nationale niveauer for beskyttelse af jorden, ligesom sådanne forskelle i den nationale regulering indebærer uensartede produktionsvilkår for virksomhederne i det indre marked. Sammenholdt med de meget vide beføjelser forslaget lægger hos medlemsstaterne finder Kommissionen, at forslaget til rammedirektiv er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Â
Regeringens nærhedsvurdering
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.