Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

 

Christiansborg

J.nr. SN 2001-LPA217-0049

1240 København K

Ref. SNI

  

Den 10 oktober 2006

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

./.

 
 


Til udvalgets orientering fremsendes hermed statusnotat pr. 15. august 2006 for planlægningen for områder til erstatningsmøller i forbindelse med den nye udskiftningsordning for vindmøller på land.

 

Notatet er samtidig sendt til Vindmølleindustrien og Danmarks Vindmølleforening.

Som det fremgår af notatet, har regionplanmyndighederne udpeget vindmølleområder med en rummelighed på tilsammen ca. 400 MW, og at rummeligheden formentlig vil blive noget større i løbet af de kommende måneder i takt med, at den igangsatte regionplanlægning færdiggøres.

 

Det er på den baggrund min vurdering, at målet om 400 MW i regionplanlagte vindmølleområder med acceptable vindressourcer vil være nået inden årets udgang. Regionplanmyndighederne forventes således til den tid at have efterlevet opfordringen i fællesbrevet af 29. marts 2004 fra erhvervs- og økonomiministeren og daværende miljøminister.

 

Hvad angår lokalplanlægningen for vindmølleprojekterne, har kommunerne imidlertid været mere tilbageholdende, og der forventes kun gennemført lokalplaner for mindre end 80 MW inden årets udgang. Jeg har derfor bedt det nye planlægningsudvalg for vindmøller på land om senest ultimo november at belyse nærmere, hvordan kommune- og lokalplanlægningen for vindmølleprojekterne kan intensiveres i det kommende år. Jeg agter derefter at tage kontakt til KL’s formand for at drøfte udvalgets anbefalinger på dette punkt og kommunernes generelle overvejelser om intensivering af planlægningsarbejdet med henblik på gennemførelse af skrotningsordningen.

 

Jeg kan i øvrigt oplyse, at transport- og energiministeren har nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der skal finde egnede placeringer til forsøgsmøller på land.

 

 

 

 

          

Connie Hedegaard/

 Lisbet Ølgaard