J.nr. SNS-704-00004 |
|
|
|
|
|
|
|
|
Kommissionen har den 18. oktober 2006 sendt en åbningsskrivelse (nr. 2005/4593) i sag nr. SNS-704-00004 angående forenelighed mellem den danske råstoflov og dens forvaltningspraksis og EF-traktatens artikel 49.
Kommissionen fremhæver, at tjenesteyder for at kunne udføre sandsugning i Danmark skal have godkendt sit indvindingsmateriel af miljøministeriet jf. råstoflovens § 19. Tillige med denne godkendelse kræves en tilladelse til efterforskning og udvinding af råstoffer i geografisk afgrænsede områder, jf. råstoflovens § 20.
Godkendelse af materiellet gives varigt eller for en tidsbegrænset periode til en bestemt arbejdsÂopgave. Varige godkendelser gives kun, sÃ¥ længe indvindingsfartøjernes samlede lastekapacitet ikke overstiger 26.250 m³. Tjenesteydere, der ikke har en varig godkendelse, kan ikke levere tjeneste-ydelser, medmindre de opnÃ¥r en tidsbegrænset godkendelse.
I åbningsskrivelsen påpeger Kommissionen, at råstoflovens § 19 og 20, stk. 2 og den dermed forbundne forvaltningspraksis kan forventes at begrænse den frie udveksling af tjenesteydelser i medfør af EF-traktatens artikel 49.
Den danske regering er som det er Kommissionen bekendt enig i denne vurdering, og har nu offentliggjort et forslag til ændring af råstofloven, hvor § 19 ophæves, med den virkning at loftet på den samlede indvindingsflådes kapacitet på 26.250 m³ ophæves, og at grænsen for det enkelte fartøjs størrelse tilsvarende ophæves. Vedtages lovforslaget af det danske Folketing vil der være fri konkurrence om indvindingsopgaverne for alle fremtidige indvindingstilladelser.
Som en overgangsordning vil det hidtidige tonnageloft for det enkelte fartøjs lastekapacitet på 2000 m³ vil blive opretholdt for de tilladelser, der er meddelt efter reglerne i den eksisterende lovgivning. Der er tale om tilladelser til indvindingsområder, hvor flere indvindere frem til 2010 har adgang til samme ressource. I disse områder vil der være fri konkurrence om indvindingsopgaverne, men kun for fartøjer på under 2.000 m3. Herved forhindres en hurtigere udnyttelse af disse områder end ønskeligt og forudsat af hensyn til forsyningen. Overgangsordningen skal således sikre den fortsatte daglige forsyning og er alene etableret af hensyn til forsyningssikkerheden.
For så vidt angår eneretstilladelser meddelt i efter den eksisterende lovgivning til indvinding til kystbeskyttelse og større anlægsarbejder på havet, vil tilladelsesindehaveren efter ansøgning kunne få dispensation fra overgangsordningen, såfremt det godtgøres, at anvendelse af større indvindingsfartøjer ikke medfører øgede miljø- og naturmæssige effekter.
Hvad angår § 20 stk. 2 er Kommissionen af den opfattelse, at der ingen miljømæssige eller forsyningssikkerhedsmæssige grunde er til at udstede efterforskningstilladelser for perioder på op til 10 år med tilhørende fortrins-stilling ved senere ansøgning om indvindingstilladelse. Den danske regering er principielt enig i denne vurdering, og foreslår den nuværende lovs § 20, stk. 2 ophævet.
Det nye lovforslag vil medføre, at tilladelserne vil være tidsbegrænsede, således at efterforskningstilladelse med fortrinsret normalt ikke vil blive meddelt med en varighed på mere end 1 år, medmindre der væsentlige omkostningsmæssige begrundelser taler herfor. Den konkrete tidsbegrænsning vil fremgå af den enkelte tilladelse.
Regeringen har besvaret Kommissionens åbningsskrivelse i overensstemmelse med det ovenfor anførte.