Miljøstyrelsen
Miljøministeriet                                                                                                        December 2006
Dansk afrapportering
til EU-Kommissionen
i overensstemmelse med
direktiv 2001/81/EC
om nationale emissionslofter
Miljøstyrelsen
Miljøministeriet
Strandgade 29
DK-1401
København K
Indholdsfortegnelse
3. Administrativ og politisk procedure for rapporten
4. Tiltag for begrænsning af emissioner
4.2. Regulering af emissionerne
5. Emissioner og fremskrivninger
5.1.1. Vurdering af usikkerhederne i emissionsopgørelsen
5.2. Emissions fremskrivning indtil 2010
5.2.1. Konklusioner på fremskrivningerne
5.2.2 Ændring af metoderne til opgørelse og fremskrivning af NOx-emissionerne.
6. Geografisk fordeling af emissionerne
8. Evaluering og overvågning af de nationale tiltag
I overensstemmelse med artikel 8.2 i EU-direktivet om nationale emissionslofter (2001/81/EF) skal medlemsstaterne senest den 31. december 2006 underrette Kommissionen om de programmer de har udarbejdet for at mindske emissionerne af de fire stoffer direktivet omfatter – svovldioxid (SO2), kvælstofoxider (NOx), flygtige organiske kulbrinter (VOC’er) og ammoniak (NH3), med det formÃ¥l, at emissionslofterne overholdes fra og med 2010. Â
De danske emissionslofter for de fire forurenende stoffer er 55.000 tons for svovldioxid, 127.000 tons for NOx, 85.000 tons for VOC og 69.000 tons for ammoniak.
For at sikre, at medlemslandenes rapporteringer til Kommissionen er gennemskuelige og pÃ¥ et fælles grundlag har Kommissionen i april 2006 udarbejdet en vejledning til landene om, hvad rapporteringen skal indeholde. Denne rapport er udarbejdet pÃ¥ grundlag af vejledningen inklusiv skemaerne, der er indeholdt i vejledningen. Det skal dog tilføjes, at da dataene til skemaerne i annex D ikke foreligger før medio januar 2007 vil de bliver eftersendt til Kommissionen sÃ¥ snart de foreligger.Â
Langt den største del af luftforureningen i Danmark stammer fra forbruget af de fossile brændsler. Derfor er det vigtigste instrument til regulering af de primære kilder en reduktion af anvendelse af de fossile brændsler gennem energieffektiviteten i produktionen og forbruget af energi samt en forøgelse af andelen af vedvarende energi. Det har netop siden 1976 været målsætningerne i de danske energihandlingsplaner og har betydet, at bruttoenergiforbruget siden 1980 har ligget på omkring 800 PJ om året og forventes at holde sig på det niveau frem til 2025. Dette på trods af at det danske bruttonationalprodukt siden 1993 er stegt med 2,7 % om året.
Det grundlæggende princip i den danske miljøforvaltning er, at forurenende virksomheder skal begrænse forureningen mest muligt ved at anvende den bedste tilgængelige teknik (BAT), og BAT skal lægges til grund for miljømyndighedens behandling af godkendelse og revurdering af virksomheder, der er godkendelsespligtige. I forhold til emissioner til luften er dette princip udmøntet i den danske Luftvejledning (Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001), der også fastsætter emissionsgrænser m.v. til virksomheder, der ikke er reguleret af anden lovgivning.
De danske bestemmelser retter sig mod kilder i fire sektorer: Energi, industri, transport og landbrug, der er karakteriseret ved forskellig vægtning i forhold til NEC-direktivets fire stoffer. Emissionen af svovldioxid stammer først og fremmest fra energisektoren, med et mindre bidrag fra transportsektoren. Emissionen af kvælstofoxider deles hovedsagelig mellem energisektoren og transportsektoren, VOC-emissionen relaterer sig til transportsektoren, brændeforbrug i private hjem forbruget af opløsningsmidler i industrien og husholdninger. Landbruget er eneansvarlig for emissionen af ammoniak. Disse forhold kommer til udtryk i de reguleringer, der er refereret i kapitel 4 i rapporten.
De danske reguleringer af emissioner til luften er for transportsektoren helt overvejende baseret på bestemmelser indeholdt i EU-direktiver. Energisektoren og industrisektorens er reguleret af både nationale bestemmelser og EU-direktiver, mens landbruget stort set er reguleret gennem nationale initiativer.
Opgørelsen af de samlede historiske emissioner for 1985, 1990, 1995, 2000 og 2004 er vist i tabel 2.1 og fremskrivningen for 2010 af de fire stoffer er vist i tabel 2.2.
Tabel 2.1 Emissioner af SO2, NOx, VOC og NH3 for udvalgte år (tons).
|
|
1985 |
1990 |
1995 |
2000 |
2004 |
|
SO2 |
334.715 |
177.885 |
135.685 |
28.481 |
24.429 |
|
NOx |
293.182 |
273.044 |
262.233 |
198.080 |
181.368 |
|
VOC |
179.511 |
164.163 |
150.894 |
125.873 |
115.028 |
|
NH3 |
138.484 |
133.670 |
113.785 |
105.387 |
97.838 |
Det ses af tabellen, at langt den største reduktion er sket for svovldioxid med et fald pÃ¥ ikke mindre end 93 % fra 1985 - 2004. For kvælstofoxider og VOC er faldet henholdsvis 38 % og 36 % i samme periode, og for ammoniak er der konstateret et fald pÃ¥ 29 %.Â
Tabel 2.2 Fremskrivninger til 2010 af emissionen for SO2, NOx, VOC og NH3 sammenlignet med emissionslofterne i NEC-direktivet (tons).
|
|
SO2 |
NOx |
VOC |
NH3 |
|
NEC-direktivet |
55.000 |
127.000 |
85.000 |
69.000 |
|
Fremskrivninger |
19.900 |
135.700 |
91.200 |
65.500 |
|
Forskel |
35.100 |
-8.700 |
-6.200 |
3.500 |
Det fremgår af tabel 2.2, at Danmark med endog meget stor margen forventes at kunne overholde loftet for svovldioxid og med mindre, men rimelig stor margin vil overholde loftet for ammoniak. For kvælstofoxider og VOC er overskridelsen af loftet under 10 % af loftet.
For at sikre overholdelsen af loftet for kvælstofoxider overvejes en række virkemidler med henblik på at iværksætte de mest relevante. Miljøministeriet har i den anledning gennemført et udredningsarbejde, der har vist hvilke tekniske virkemidler, det vil være muligt at iværksætte og deres økonomiske konsekvenser.
For så vidt angår overskridelsen af loftet for VOC vil Miljøministeriet iværksætte en nærmere granskning af både beregningsmetoderne og de enkelte sektorer. Hvis det forsat vurderes, at en overholdelse af loftet ikke kan sikres, vil Miljøministeriet i 2007 iværksætte en teknisk/økonomisk vurdering af mulighederne for supplerende nationale tiltag til reduktion af emissionen af VOC.
Den danske plan for reduktion af de fire stoffer (SO2, NOx, VOC og NH3) består af en række tiltag, der er indeholdt i bekendtgørelser eller i vejledninger. For de faste anlæg finder reguleringen sted i henhold til miljøbeskyttelsesloven, der administreres af Miljøministeriet.
For de vejgående mobile kilder sker reguleringen af deres emission gennem de såkaldte detailforskrifter for køretøjer, der er udstedt i henhold til færdselsloven, der administreres af Transport- og Energiministeriet. Reguleringen af emissionerne fra ikke vejgående køretøjer og fritidsfartøjer sker i henhold til miljøbeskyttelsesloven, som administreres af Miljøministeriet.
På landbrugsområdet sker reguleringen af ammoniakemissionerne gennem bekendtgørelser udsendt i henhold til landbrugsloven og miljøbeskyttelsesloven, som administreres af henholdsvis Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Miljøministeriet.
Alle bekendtgørelser, vejledninger mv. der er nævnt i det følgende kapitel har været underkastet den normale danske praksis med udarbejdelse af love mv. Det betyder, at alle bekendtgørelser, vejledninger mv. har været udsendt til almindelig offentlig høring, hvor alle relevante parter kan give udtryk for deres mening om alt i relation til det pÃ¥gældende udkast. Det gælder bÃ¥de de aktiviteter, der er omfattet af reguleringen, og de begrænsninger reguleringen medfører, fx i form af udledning af luftforurening til atmosfæren. Al gældende lovgivning, der regulerer emissionen af luftforurening til atmosfæren har derfor pÃ¥ et eller andet tidspunkt været underkastet en offentlig høringsproces, der ogsÃ¥ omfatter â€stakeholdersâ€.
Denne rapport beskriver de eksisterende reguleringer af de fire stoffer med angivelse af reference til den nuværende lovgivning mv. Dette inkluderer allerede gennemførte tiltag og de planlagte vedtagne tiltag, der er taget hensyn til i fremskrivningerne.
Da der er ikke med nærværende rapport tages konkret stilling til nye tiltag til reduktion af emissionerne, har Miljøministeriet ikke fundet det relevant at underkaste nærværende rapport til Kommissionen en offentlig høring. Som nævnt foretages der en offentlig høring forud for konkrete tiltags iværksættelse.
I dette kapitel gives der en oversigt og en beskrivelse af de tiltag, der i Danmark har betydning for reguleringen af emissionen af de fire stoffer, der er omfattet af NEC-direktivet. For hvert tiltag er der ligeledes udfyldt et skema i overensstemmelse med vejledningens tabel C3.
Det skal bemærkes, at de resulterende reduktioner af emissionerne for de enkelte tiltag ikke kan oplyses, dog med undtagelse af kvotebekendtgørelsen for kraftværker.
Der indledes med en generel omtale af den foreliggende fremskrivning af energiforbruget frem til 2010, idet regulering af energiforbruget har stor betydning for de resulterende emissioner af de fire stoffer i NEC-direktivet.
For at skabe et overblik over tiltagene er de grupperet i fire sektorer: Energi-, industri-, transport- og landbrugssektoren. For hver sektor er der givet en oversigt over de tiltag, der regulerer emissionerne fra sektoren, idet både de allerede gennemførte tiltag og de planlagte vedtagne tiltag, der er taget hensyn til i fremskrivningerne af emissionerne, omtales samlet.
Det væsentligste og mest effektive instrument til reduktion af emissionerne fra energisektoren er en reduktion af energiforbruget, der giver en tilsvarende reduktion i emissionerne af forurening fra energiproduktionen.Â
Den danske energisektor har gennem 30 år været underkastet en eller anden form for regulering med henblik på at øge enten energiforsyningssikkerheden eller energieffektiviteten. Allerede i 1976 blev den første samlede danske energiplan udarbejdet og i årerne efter blev der med jævne mellemrum udarbejdet opfølgninger. Det har betydet, at det danske bruttoenergiforbrug har ligget på omkring 800 PJ om året siden 1980 og forventes at gøre det frem til 2025.
Den seneste energistrategi blev offentliggjort i juni 2005 og indeholder en række fremskrivninger af dansk energiforbrug til år 2025. Nedenfor beskrives kort den energifremskrivning, der ligger til grund for fremskrivningerne af emissionerne af de fire stoffer frem til 2010. Den er opstillet under forudsætning om uændrede adfærdsmønstre og om en oliepris på knap 40 USD pr. tønde samt en CO2-kvotepris på 20 EURO pr. ton på langt sigt. Fremskrivningen er baseret på den gældende politik kombineret med de forventede effekter af yderligere politiske aftaler i Folketinget.
Fremskrivningen af bruttoenergiforbruget til 2010 udviser et svagt fald i forhold til 2004. Dette sker trods en stigning i det endelige energiforbrug på 0,4 %. Det skyldes dels, at mere effektive kraftvarmeværker modvirker dette, og dels at eleksporten forventes at falde lidt.  Forbrugsstigningen er størst for naturgas og vedvarende energi (VE), som delvist overtager kullets rolle i elproduktionen. VE omfatter både vindenergi og affald. VE-andelen af elforbruget ventes at stige fra ca. 28 % i 2004 til ca. 35 % i 2010. Også forbruget af olieprodukter er nogenlunde konstant. Det sker på grund af en kombination af en fortsat vækst i transporten og et fald i antallet af private oliefyr.
Bruttonationalproduktet (BNP) forventes at vokse med i gennemsnit 2,5 % om året fra 2004 til 2010. Væksten i det endelige energiforbrug forventes at blive 0,4 % om året, hvilket er væsentligt mindre end BNP, primært på grund af virkningen af initiativerne i en aftale mellem Folketingets partier (Energispareaftalen af 10. juni 2005). Den fremtidige udvikling i det endelige energiforbrug ligner den historiske ganske meget. I kraft af energispareaftalen forventes der kun små stigninger på andre forbrugsområder end transportsektoren, hvor energiforbruget ventes at stige med 1,3 % årligt. Der ventes kun mindre forskydninger i energiforbruget uden for transportsektoren. Produktionserhvervene har en stigning på 0,4 % årligt, men husholdningerne har et fald på 0,2 % årligt. Der er tillige forskydningerne i energiarterne, således at forbruget af el stiger, mens varmeforbruget – herunder fjernvarme – falder.
I tabel 5.5 i kapitel 5 er der for hovedsektorerne vist det registrerede energiforbrug for 2000 og 2004 samt fremskrivninger for 2006, 2008 og 2010.
Den danske regering har for nylig fremsat en målsætning om, at der i 2007 skal udarbejdes en ny energistrategi med en betydelig større andel af vedvarende energi i energiproduktionen. Det må forventes at medføre et yderligere fald i emissionerne af SO2 og NOx.
Det er et grundlæggende krav i den danske miljøbeskyttelseslov, at forurenende virksomheder skal begrænse forureningen mest muligt ved at anvende den bedste tilgængelige teknik (BAT).
Princippet om anvendelse af BAT skal lægges til grund for miljømyndighedens behandling af alle sager efter miljøbeskyttelsesloven, dvs. både ved godkendelse og revurdering af listevirksomheder, der er godkendelsespligtige, og ved vurdering af virksomheder, der ikke er godkendelsespligtige.
Ved godkendelse af en virksomhed omfattet af direktiv 96/61/EF (IPPC-direktivet) vil BREF-dokumenterne (EU Kommissionens "BAT reference documents", som beskriver processer og forureningsniveauer samt identificerer de miljøpræstationer, der er opnåelige ved anvendelse af BAT for den pågældende virksomhedstype) blive lagt til grund ved vurderingen af, om virksomhedens indretning og drift mv. er baseret på BAT. Virksomheder omfattet af IPPC-direktivet skal derfor som minimum bruge BREF-dokumenterne som information sammen med Miljøstyrelsens øvrige bekendtgørelser og vejledninger. Dette gælder både for anlæg i energi- og industrisektoren.
Emissionen af forurenende stoffer fra energisektoren er reguleret af en række konkrete tiltag:
Bekendtgørelse nr. 808 af 25. september 2003 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg, gennemfører Rådets direktiv 2001/80/EF. Bekendtgørelsen supplerer ligeledes bekendtgørelse nr. 943 af 16. september 2004 om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen). Specifikt fastsætter bekendtgørelsen emissionsgrænseværdier for NOx og SO2 afhængig af brændstoftypen. Alle primære elektricitetsproducerende anlæg er reguleret af denne bekendtgørelse samt store kraft- og varmeproducerende industrianlæg med en samlet indfyret effekt på over 50 MW.
Alle primære elektricitetsproducerende anlæg er desuden omfattet af bekendtgørelse nr. 885 af 18. december 1991 om begrænsning af udledning af SO2 og NOx fra kraftværker. På baggrund af årlige indberetninger fra anlæggene fastsættes der årligt kvoter for disse anlægs udledning af henholdsvis SO2 og NOx. Denne regulering er den eneste af de eksisterende tiltag, hvor effekten i reduktion af emissionen direkte kan angives. I perioden 1987 – 2005 er emissionen af SO2 reduceret fra 163.000 tons til 6.000 tons og emissionen af NOx er reduceret fra 129.000 tons til 30.000 tons. Frem til 2010 forventes NOx-emissionen at blive reduceret med yderligere 10.000 tons.
Lovbekendtgørelse nr. 78 af 3. august 2006 om afgift af svovl fastsætter desuden, at der skal betales afgift efter svovlindholdet i brændslet, dog ikke for produkter med et svovlindhold under 0,05 %. Afgiften udgør 20 kr. pr. kg svovl i de enkelte brændselstyper. Alternativt kan virksomheder med automatisk mÃ¥lende udstyr for SO2 betale 10 kr. pr. kg SO2 udledt. I sidstnævnte tilfælde betales alene afgift for svovl, der faktisk udledes til luften, dvs. anlægget betaler ikke afgift for svovl opsamlet ved rensningsforanstaltninger.Â
Bekendtgørelse nr. 622 af 23. juni 2005 om ændring af godkendelsesbekendtgørelsen fastsættes krav til indretning og drift for kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mellem 1 MW og 50 MW. I samme bekendtgørelse fastsættes der bl.a. emissionsgrænser for NOx for kedelanlæg, mens der er fastsat specifikke danske regler om begrænsning af emissionen af NOx, uforbrændte carbonhydrider (UHC) og carbonmonoxid (CO) mv. fra faste installationer af motorer og gasturbiner med en indfyret effekt på over 120 kW pr. motor eller turbine i bekendtgørelse 621. af 23. juni 2005. For alle emissionsgrænserne i disse bekendtgørelser gælder, at de er fastsat afhængig af brændselstype.
Øvrige anlæg reguleres efter Luftvejledningen (Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001) med supplementer, som fastsætter emissionsgrænser for alle NEC-stofferne afhængig af branche mv.
Med hensyn til svovlindholdet i fast og flydende brændstoffer fastsætter bekendtgørelse nr. 532 af. 25. maj 2001 om begrænsning af svovlindholdet i visse flydende og faste brændstoffer, at svovlindholdet i fuelolie ikke må overstige 1 vægtprocent og for kul samt andre fossile faste brændsler må svovlindholdet ikke overstige 0,9 vægtprocent med undtagelse af petroleumskoks (op til 1 vægtprocent).
Miljøministeriet udarbejder i øjeblikket en bekendtgørelse for brændeovne og ‑kedler. Bekendtgørelsen vil fra 2008 stille krav til hvor mange partikler brændeovne og -kedler mÃ¥ udlede til miljøet og forventes ogsÃ¥ at have betydning for emissionen af VOC. Bekendtgørelsens krav kommer til at gælde ved tilslutning af fyringsanlægget, og retter sig derfor bÃ¥de mod nye ovne og kedler samt mod brugte kedler og ovne, som genopstilles. Â
Bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg, der forbrænder affald, gennemfører RÃ¥dets direktiv 2000/76/EF. Heri fastsættes regler for indretning og drift af forbrændingsanlæg og medforbrændingsanlæg som fx cementovne, der medforbrænder affald. Specifikt fastsætter bekendtgørelsen emissionsgrænseværdier for NOx, SO2 og VOC samt særlige emissionsgrænser for fyringsanlæg, der medforbrænder affald eller cementovne, der medforbrænder affald. Bekendtgørelsen supplerer godkendelsesbekendtgørelsen, som bl.a. gennemfører IPPC-direktivet. Affaldsforbrændingsbekendtgørelsen har medført store reduktioner i NOx emissionerne fra især cementovne, der medforbrænder affald. Â
For de 4 stoffer omfattet af NEC-direktivet er emissionen af VOC det alt dominerende forureningsbidrag fra den industrielle sektor. I perioden fra 1985 til 2005 har sektoren stået for ca. 1/3 af den totale udledning af VOC. Sektoren har dog i samme periode formået at begrænse emissionen af VOC med cirka 27 %. Dette skyldes især anvendelse af produkter med reduceret eller næsten ingen indhold af organiske opløsningsmidler, eventuelt med tilhørende ændring af produktionsprocesserne, samt etablering af luftrensningsanlæg på større virksomheder (fortrinsvis termiske forbrændingsanlæg). Endvidere er flere produktionsprocesser, der tidligere indebar anvendelse af organiske opløsningsmidler, blevet udfaset og erstattet med andre typer af processer, hvor man ikke benytter organiske opløsningsmidler (fx affedtning af metalemner).
Inden for den industrielle sektor er der to primære EU instrumenter, der regulerer emissionen af VOC til luften. Det ene er IPPC-direktivet (direktiv 96/61/EF) med tilhørende BREF-dokumenter, som de decentrale miljømyndigheder inddrager ved meddelelse af miljøgodkendelser og revision af godkendelser. Seneste relevante BREF-dokument omhandlende emission af VOC er BREF’en om â€Surface Treatments Using Solventsâ€, som blev udsendt i endelig version i september 2006.
Det andet instrument er opløsningsmiddel-direktivet (direktiv 1999/13/EF), som er gennemført i Danmark med bekendtgørelse nr. 350 af 29. maj 2002 (VOC-bekendtgørelsen). I sammenhæng med VOC-bekendtgørelsen skal det nævnes, at miljøministeren og Danske Industri i 1995 indgik en frivillig aftale om reduktion af emissionen af VOC med 40 % i perioden 1988 - 1999. Den frivillige aftale omfatter bl.a. brancher, som ikke er reguleret af VOC-bekendtgørelsen.
Danmark har i mange Ã¥r haft nationale retningslinjer om bl.a. emissionsgrænseværdier for udledning af VOC til luften fra industrielle processer. Den seneste vejledning herom er Miljøstyrelsens LuftÂvejledningen fra 2001. Retningslinierne regulerer i øvrigt ogsÃ¥ emissionen af SO2 og NOx fra industrielle anlæg, ovne samt øvrige brancher, der ikke er omfattet af BREF-dokumenterne.
Luftemissionerne fra transportsektoren i Danmark er reguleret i overensstemmelse med nuværende EU lovgivning og FN's organisationer for søfart og luftfart.
For vejtrafik har den eneste afvigelse været, at emissionsstandarder for personbiler, tilsvarende direktiv 91/441/EF (Euro 1) blev introduceret i Danmark allerede den 1. oktober 1990 sammenlignet med 1. januar 1993 i resten af Europa. EU direktiverne regulerer NOx, VOC, CO og partikler (kun diesel) for vejtrafik, ikke vejgående maskiner og fritidsfartøjer.
For vejtrafikkens vedkommende er personbiler og lette varevogne underlagt direktiv 70/220/EF (senest ændret ved direktiv 2003/76/EF), tunge køretøjer er underlagt direktiv 2005/56/EF (senest ændret ved 2006/51/EF), og knallerter motorcykler er underlagt direktiv 97/24/EF (senest ændret ved 2006/120/EF). For vejtrafik reguleres brændstofkvaliteten ifølge det seneste direktiv 2003/17/EF. Her skal det dog bemærkes, at svovlindholdet i diesel i Danmark i 1999 var reduceret til 50 ppm og i 2005 til 10 ppm ved hjælp af økonomiske incitamenter.
Der er nye normer på vej for personbiler og lette varebiler. Første trin (Euro 5), der vil give en væsentlig reduktion i udslippet af partikler fra dieseldrevne person- og varebiler forventes at træde i kraft i 2009/2010. Andet trin (Euro 6), der vil føre til en væsentlig reduktion af NOx emissionen fra de dieseldrevne køretøjer forventes at træde i kraft i 2014/2015.
Forslag til nye normer for emissionen af partikler og kvælstofoxider for tunge køretøjer forventes fremsat af Kommissionen i 2007 med forventet ikrafttrædelse omkring 2012.
For dieseldrevne arbejdsredskaber og maskiner er de seneste direktiver 2000/25/EF (senest ændret ved 2005/13/EF) for traktorer og 97/68/EF (senest ændret ved 2004/26/EF) for ikke vejgående køretøjer (herunder dieseldrevne lokomotiver), der også regulerer benzindrevne redskabers emissioner. For fritidsfartøjer reguleres emissionerne i direktiv 94/25/EF (senest ændret ved 2003/44/EF).
For søfartens vedkommende reguleres brændstofkvaliteten i EU i henhold til direktiv 1999/32/EF, (som ændret ved direktiv 2005/33/EF), der sætter max. grænse for svovlindhold i gasolie og yderligere definerer SECA (SOx Emission Control Area) omrÃ¥der for Østersøen og Nordsøen, hvor kun tung olie med en svovlprocent pÃ¥ op til 1,5 mÃ¥ anvendes. For international skibsfart er brændstofkvaliteten fastlagt i IMO's (International Maritime Organization) Marpol konvention (Marpol 73/78 Annex VI), der ogsÃ¥ regulerer NOx emissionerne for større skibsmotorer (>130 kW) Â
Der er i IMO lagt op til en stramning af grænseværdierne for såvel NOx som maksimalt tilladt svovlindhold i skibsbrændstoffer fra omkring 2010, men det er endnu for tidligt at sige noget om niveauet for de kommende regler.
Emissioner af NOx og VOC fra flymotorer (>26,7 kN) reguleres iht. ICAO (International Civil Aviation Organization) Annex 16.
Den primære forurening fra landbrugssektoren i forhold til NEC-direktivet er ammoniak. Siden midten af 1980´erne har Danmark iværksat en række handlingsplaner og tiltag med det formål at reducere landbrugets miljøbelastning af næringsstoffer. Handlingsplanerne har udstukket de overordnede målsætninger og er blevet udmøntet gennem konkrete reguleringer. Dette har betydet, at den samlede ammoniakudledning fra landbruget er faldet med næsten 33.000 tons NH3-N svarende til en reduktion på næsten 30 % i perioden 1987 – 2004.
En af de væsentligste årsager til reduktionen i ammoniakudledningen er de skærpede krav til udnyttelsen af kvælstof i husdyrgødning. Ved at øge anvendelsen af kvælstoffet i husdyrgødningen og samtidig stille krav til maksimal kvælstoftildeling til afgrøderne, er anvendelsen handelsgødning halveret – alle faktorer, der har betydet et fald i ammoniakudledningen.
I det følgende gives der en kort oversigt over handlingsplanerne med vægt på de gældende reguleringer.
Regeringen lancerede den første vandmiljøhandlingsplan i 1987 med det formål at halvere kvælstofudvaskningen inden for treårig periode. Handlingsplanen blev i 1991 fulgt op med en handlingsplan for en bæredygtig udvikling i landbruget. I 1998 lanceredes endnu en vandmiljøplan og i 2001 introduceredes "Handlingsplan for reducering af ammoniakemissionen fra landbruget", der specifikt fokuserede på tiltag til reduktion af ammoniakudledningen fra sektoren, hvilket udgør op til en tredjedel af det samlede kvælstoftab fra landbruget.
Ammoniakhandlingsplanen introducerer følgende elementer:
· Optimering af gødningshåndtering,
· Overdækning af lagre af fast organisk gødning som ikke er i daglig brug,
· Overdækning af gylletanke eller etablering fast flydelag,
· Et forbud mod bredspredning af gødning og nedsættelse af tiden mellem udbringning og nedpløjning af gødning til 6 timer,
· Et forbud mod ammoniakbehandling af halm.
Ammoniakhandlingsplanen er implementeret i Danmark ved bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002, som også indebærer implementering af dele af direktiv 91/767/EF.
I 2004 blev den tredje vandmiljøplan iværksat, hvor der udover en reduktion af kvælstofudvaskningen til vandmiljøet også sættes ind over for fosfortab fra landbruget, lugtgener og beskyttelse af særlig sårbare naturarealer. Aftalen løber over en tiårig perioden, men vil blive evalueret i 2008 og 2011 med henblik på vurdering af de generelle reduktionsmål og behov for eventuelle yderligere indsats.
I relation til en reduktion af ammoniakudledningen er de vigtigste tiltag forøget krav til kvælstofudnyttelsen i husdyrgødning, krav om ingen ekstra udledning af ammoniak i særlig sårbar naturområde (bufferzonearealerne) og i en 300 meter beskyttelseszone omkring disse områder ved udvidelse eller ændring af husdyrbrug.
Vandmiljøplan III forventes fulgt op med lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug, som skal sikre at udviklingen mod færre men større husdyrbrug sker med en stadig mindre miljøbelastning. Loven forventes at træde i kraft fra den 1. januar 2007. Loven udvider antallet af husdyrbrug, som bliver godkendelsespligtige i forhold til kravene ifølge IPPC-direktivet. Grænsen ifølge IPPC-direktivet ligger generelt på ca. 250 DE, mens grænsen for godkendelse ifølge den nye lov kun er 75 DE, dog kun gældende for ejendomme, der etableres, udvides eller ændres. Der kan i forbindelse med disse godkendelser stilles krav om BAT, hvilket forventes at fremme anvendelsen af moderne miljøteknologi på husdyrbrug.
Specifikt vedrørende ammoniakudledning stilles der fra 1. januar 2007 et krav om at ammoniakemissionen ved udvidelser og fra nye staldanlæg (inkl. renoverede staldanlæg) på ejendomme over 75 DE (f.eks. over 2625 producerede slagtesvin) skal være 15 % mindre end det staldsystem, som i 2005/2006 var det tidssvarende staldsystem med mindst ammoniakemission. Kravet om 15 % reduktion ændres i 2008 til et krav om 20 % og i 2009 et krav om mindst 25 %.
Der indføres desuden et krav om maksimale merbelastninger af de områder der i vandmiljøplan III blev omfattet af bufferzonearealerne ved udvidelser i en afstand op til 1000 meter. Fra 2011 indføres desuden et generelt krav om nedfældning af gylle udbragt på bar jord og i græsmarker. Indtil 2011 foreslås at gylle nedfældes såfremt udbringningen sker i særligt sårbare naturområder og i bufferzoner op til 1.000 meter herfra. Kommunernes tilsyn af gyllebeholdere skærpes betydeligt, og der stilles krav om fast overdækning på de fleste gyllebeholdere bygget efter 2007.
Denne sektion giver et overblik over emissionen af SO2, NOx, VOC og NH3 i perioden 1985 til 2004. Emissionsdataene er beregnet i overensstemmelse med EMEP’s Guidebook og kategoriseret efter NFR-formatet. Det betyder, at emissionen fra affaldsforbrænding er kategoriseret som forbrænding i energisektoren.
Emissionsdataene i tabellerne 1 – 4 er et ekstrakt af de emissionsdata, der rutinemæssigt lægges på EIONET. Dataene kan findes på følgende web site:
http://cdr.eionet.europa.eu/dk/Air_Emission_Inventories/Submission_EMEP_UNECE/envqlvpa
Med den elektroniske fremsendelse af denne rapport til Kommissionen er der vedhæftet emissionsdata for 1985, 1990, 1995, 2000 – 2004 i det ønskede format.
The uncertainty of the emission data has been assessed in the Danish submissions to the UNECE by November 2006 as follows:
- The uncertainty estimates are based on the simple Tier 1 approach in the EMEP/CorinAir Good Practice Guidance for LRTAP Emission Inventories (Pulles & Aardenne 2001).
- The uncertainty estimates are based on emission data for 1990 and 2004, and on uncertainties for activity rates and emission factors for each of the main SNAP sectors.
- Uncertainty estimates include uncertainty of the total emission as well as uncertainty of the trend. The estimated uncertainties are shown in the table below. The uncertainty estimates include the sectors: stationary combustion, transport, industry and agriculture.
Danish uncertainty estimates, 2004
|
Pollutant |
Uncertainty Total emission [%] |
Trend1) 1990-2004 [%] |
Uncertainty Trend [%-age points] |
|
SO2 |
9 |
-86 |
±0,9 |
|
NOx |
31 |
-34 |
±5 |
|
NMVOC |
33 |
-42 |
±11 |
|
NH3 |
27 |
-27 |
±18 |
1) Only including the emission sources for which uncertainty estimates have been estimated.
Svovldioxid
I 2004 stammende størstedelen af SO2-emissionen fra forbrændingen af fossile brændstoffer i energisektoren. Fra 1985 til 2004 faldt den totale emission med 93 %. Den omfattende reduktion skyldes primært indførelse af en afgift på emissionen af svovldioxid, installeringen af afsvovlingsanlæg på de store kulfyrede kraftværker og regulering af svovlindholdet i kul og olie i både fyringsanlæg og i dieselkøretøjer. På trods af de store reduktioner af SO2, bidrager energisektoren med næsten halvdelen af de totale emissioner. På grund af brug af olie med et højt indhold af svovl bidrager national skibstrafik med omkring 50 % af den totale emission af SO2 fra andre mobile kilder.
Tabel 5.1 Historiske emissioner af SO2, 1985 – 2004 angivet i tons
|
NFR-sektorer |
1985 |
1990 |
1995 |
2000 |
2001 |
2002 |
2003 |
2004 |
|
1A1 Energy industries |
212.009 |
129.601 |
105.540 |
12.712 |
11.005 |
10.928 |
17.474 |
10.196 |
|
1A2 Manufactoring Industries and Constrction |
48.886 |
17.459 |
13.409 |
7.658 |
8.021 |
6.478 |
6.796 |
7.190 |
|
1A3b Road transport |
11.620 |
5.766 |
1.679 |
351 |
351 |
355 |
369 |
378 |
|
1A3 Other transport |
5.411 |
5.987 |
2.939 |
1.769 |
1.511 |
2.167 |
1.978 |
2.306 |
|
1A4 Other sectors |
52.716 |
14.465 |
8.674 |
4.956 |
4.793 |
4.806 |
4.635 |
4.182 |
|
1A5b Other, Mobile (including military) |
408 |
48 |
80 |
27 |
12 |
19 |
17 |
46 |
|
1B Fugitive emissions (from fuels) |
3.164 |
4.279 |
3.226 |
1.036 |
722 |
404 |
345 |
175 |
|
2 Industrial processes |
414 |
327 |
217 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
3 Solvent and other product |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
4 Agriculture |
496 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
5E Land Use Change and Forestry-Other |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
6 Waste |
0 |
0 |
0 |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
|
Grand Total |
334.715 |
177.885 |
135.685 |
28.481 |
26.404 |
25.137 |
31.596 |
24.429 |
Nitrogenoxider
I 2004 var de to største - og næsten lige store - kilder er forbrænding i energi industrien (kraftvarme- og fjernvarmeværker) og vejtransport. Transportsektoren er den sektor, der bidrager mest til emissionen af NOx og i 2004 stammede 63 % af den danske emission af NOx fra vejtransport og andre mobile kilder. For ikke-industrielle forbrændingsanlæg er den primære kilde forbrænding af gasolie, naturgas og træ i husholdninger. Fra 1985 til 2004 er den totale emission af NOx faldet med 38 %. Reduktionen skyldes anvendelse af low-NOx teknologi i danske fyringsanlæg, de-NOx enheder på kraftvarmeværker og det stadig stigende brug af personbiler med katalysator.
Tabel 5.2 Historiske emissioner af NOx, 1985 – 2004 angivet i tons
|
NFR-sektorer |
1985 |
1990 |
1995 |
2000 |
2001 |
2002 |
2003 |
2004 |
|
1A1 Energy industries |
121.603 |
94.738 |
88.166 |
50.819 |
51.055 |
53.120 |
63.910 |
52.660 |
|
1A2 Manufactoring Industries and Constrction |
26.000 |
24.035 |
26.791 |
27.030 |
26.690 |
25.175 |
24.293 |
25.009 |
|
1A3b Road transport |
89.618 |
102.091 |
94.690 |
72.515 |
68.785 |
64.205 |
62.574 |
59.085 |
|
1A3 Other transport |
15.380 |
15.362 |
17.025 |
11.967 |
11.527 |
12.934 |
12.789 |
12.020 |
|
1A4 Other sectors |
37.264 |
34.669 |
33.083 |
32.250 |
32.240 |
31.636 |
31.015 |
29.165 |
|
1A5b Other, Mobile (including military) |
2.221 |
480 |
1.586 |
497 |
580 |
416 |
447 |
1079 |
|
1B Fugitive emissions (from fuels) |
1.696 |
1.307 |
1.829 |
3.048 |
3.267 |
2.714 |
2.828 |
3125 |
|
2 Industrial processes |
630 |
842 |
648 |
447 |
422 |
419 |
475 |
302 |
|
3 Solvent and other product |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
4 Agriculture |
992 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
5E Land Use Change and Forestry-Other |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
6 Waste |
0 |
0 |
0 |
2 |
2 |
2 |
2 |
1 |
|
Grand Total |
293.182 |
273.044 |
262.233 |
198.080 |
193.988 |
190.206 |
197.886 |
181.368 |
VOC
Emissionen af VOC stammer fra mange forskellige kilder - både menneskeskabte og naturlige - og kan opdeles i to primære grupper: Ufuldstændig forbrænding og fordampning. De væsentligste bidragsydere til VOC-emission fra ufuldstændige forbrændingsprocesser er vejtrafik og brændeovne/-kedler. Vejtrafikken er stadig en dominerende bidragsyder, selvom emissionerne er faldet siden introduktionen af katalysatorer til biler i 1990. Emission af VOC ved fordampning opstår hovedsageligt ved brug af organiske opløsningsmidler i industrielle produktionsprocesser og ved påfyldning af brændstoffer samt ved anvendelse af produkter indeholdende opløsningsmidler i private husholdninger. Den totale menneskeskabte emission af VOC faldt med 36 % fra 1985 til 2004 hvilket især skyldes ophør af afbrænding af halm på markerne, stigende brug af katalysatorer i biler og reduceret emission fra brugen af organiske opløsningsmidler.
Tabel 5.3 Historiske emissioner af VOC, 1985 - 2004 angivet i tons
|
NFR-sektorer |
1985 |
1990 |
1995 |
2000 |
2001 |
2002 |
2003 |
2004 |
|
1A1 Energy industries |
973 |
1.073 |
3.383 |
3.953 |
4.279 |
4.284 |
4.263 |
4.128 |
|
1A2 Manufactoring Industries and Constrction |
3.013 |
2.893 |
2.678 |
2.638 |
2.587 |
2.434 |
2.376 |
2.327 |
|
1A3b Road transport |
77.938 |
79.517 |
67.664 |
39.042 |
35.617 |
32.150 |
29.871 |
26.477 |
|
1A3 Other transport |
2.372 |
2.355 |
2.500 |
2.154 |
2.089 |
2.077 |
1.960 |
1.850 |
|
1A4 Other sectors |
23.172 |
21.937 |
21.513 |
21.668 |
23.295 |
23.881 |
25.530 |
26.127 |
|
1A5b Other, Mobile (including military) |
608 |
56 |
190 |
64 |
75 |
55 |
58 |
129 |
|
1B Fugitive emissions (from fuels) |
8.952 |
10.881 |
12.068 |
16.897 |
15.431 |
15.964 |
14.915 |
16.446 |
|
2 Industrial processes |
390 |
1.526 |
1.341 |
1.090 |
1.046 |
1.122 |
1.111 |
1.135 |
|
3 Solvent and other product |
47.318 |
43.925 |
39.557 |
38.367 |
36.119 |
34.117 |
34.409 |
36.409 |
|
4 Agriculture |
15.384 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
5E Land Use Change and Forestry-Other |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
6 Waste |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
Grand Total |
179.511 |
164.163 |
150.894 |
125.873 |
120.538 |
116.084 |
114.493 |
115.028 |
I 2003 blev der introduceret en ny metode til beregning af emissionen af organiske opløsningsmidler, der tager udgangspunkt national statistik over forbruget af enkelt kemikalier eller produkter indeholdende organiske opløsningsmidler. Forbruget fordeles på en række brancher og på husholdninger, og emissionerne af VOC beregnes ved hjælp af emissionsfaktorer, som afhænger af den pågældende industrielle proces, hvilke produkter kemikaliet er indeholdt i og anvendelsesmønstret. Opgørelsesmetoden blev forbedret i 2004 med hensyn til emissionsfaktorer og ved benyttelse af supplerende oplysninger fra relevante brancher til brug for opstilling af massebalance for kemikalierne.
NH3
Næsten alle atmosfæriske emissioner af NH3 er et resultat af landbrugsmæssig aktivitet. Kun en mindre del stammer fra vejtransport. Denne del er dog stigende på grund af den stigende brug af katalysatorer på biler. Den største del af emissionen fra landbruget stammer i 2004 fra organisk gødning i husdyrbruget (78 %). Den totale emission af ammoniak er faldet med 29 % fra 1985 til 2004.
Tabel 5.4 Historiske emissioner af NH3, 1985 – 2004 angivet i tons
|
NFR-sektorer |
1985 |
1990 |
1995 |
2000 |
2001 |
2002 |
2003 |
2004 |
|
1A1 Energy industries |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
1A2 Manufactoring Industries and Constrction |
2 |
491 |
491 |
499 |
446 |
360 |
336 |
365 |
|
1A3b Road transport |
62 |
70 |
1.131 |
2.200 |
2.234 |
2.334 |
2.398 |
2.443 |
|
1A3 Other transport |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
|
1A4 Other sectors |
4 |
3 |
4 |
3 |
3 |
3 |
3 |
4 |
|
1A5b Other, Mobile (including military) |
1 |
0 |
1 |
0 |
0 |
0 |
0 |
1 |
|
1B Fugitive emissions (from fuels) |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
2 Industrial processes |
11 |
49 |
106 |
61 |
133 |
141 |
270 |
268 |
|
3 Solvent and other products |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
4 Agriculture |
138.405 |
133.055 |
112.052 |
102.623 |
101.680 |
98.816 |
94.667 |
94.757 |
|
5E Land Use Change and Forestry-Other |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
6 Waste |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
Grand Total |
138.484 |
133.670 |
113.785 |
105.387 |
104.498 |
101.655 |
97.676 |
97.838 |
Fremskrivningerne af emissionerne for 2010 for de fire stoffer er baseret på dynamiske fremskrivningsmodeller for de fire kildekategorier: Energi, industri, transport og landbrug. Modellerne gør det muligt, at give en løbende vurdering af, hvorvidt emissionslofterne vil blive opfyldt eller der er brug for at introducere nye tiltag for at reducere emissionerne.
Den vigtigste forudsætning for en tilfredsstillende fremskrivning er en ajourført fremskrivning af energiforbruget. I tabel 5.5 er for hovedsektorerne vist det registrerede energiforbrug for 2000 og 2004 samt fremskrivninger for 2006, 2008 og 2010. Energifremskrivningen er som angivet i den tidligere nævnte energistrategi.
Tabel 5.5 Energiforbrug 2000- 2010 angivet i PJ
|
|
2000 |
2004 |
2006 |
2008 |
2010 |
|
Energisektoren |
346 |
371 |
376 |
370 |
305 |
|
Husholdninger og service |
94 |
95 |
95 |
91 |
90 |
|
Olie og gasproduktion |
52 |
55 |
59 |
63 |
75 |
|
Fremstillingsindustrien |
74 |
74 |
75 |
75 |
76 |
|
Vejtransport |
157 |
162 |
167 |
173 |
177 |
|
Andre mobile kilder |
49 |
49 |
49 |
49 |
49 |
|
Landbrug, skovbrug og fiskeri |
13 |
12 |
13 |
13 |
14 |
|
Totalt energiforbrug |
785 |
818 |
834 |
834 |
786 |
For bÃ¥de faste fyringsanlæg og de mobile kilder er fremskrivningerne frem til 2010 foretaget ud fra de foreliggende energifremskrivninger og under hensyntagen til gennemførte og planlagte vedtagne reguleringer, der er beskrevet i afsnittet om â€Policies and measuresâ€.
Til opgørelse af emissionen af NOx fra de mobile kilder er der anvendt den foreliggende udgave af COPERT III, med de deri indeholdte emissionsfaktorer for de tunge køretøjer. Det har ikke været muligt at implementere de ajourførte emissionsfaktorer, der tager hensyn til den ofte forekommende ændring af dieselmotorer i tunge køretøjer (cycle-beating), der vil give en forøgelse af NOx-emissionen på omkring 9.000 tons NOx for 2010.
Som anført i kapitel 4 blev der i 2003 introduceret en ny metode til beregninger af VOC-emis-sionerne fra brugen af opløsningsmidler. Overgangen til det nye system har imidlertid krævet et meget mere deltaljeret indblik i, både hvordan man inden for de enkelte brancher anvender opløsningsmidlerne og hvilke emissionsbegrænsende teknologier, der anvendes i de enkelte brancher. Opdateringen af systemet i forhold til de historiske emissioner er derfor først afsluttet her i efteråret 2006.
For så vidt angår fremskrivninger af emissionerne vil det først være muligt at have mere detaljerede og pålidelige fremskrivninger i begyndelsen af 2007 for de fire brancher, der vurderes at have de største VOC-emissioner. Den reviderede metode planlægges herefter anvendt på de øvrige industrielle brancher og husholdninger i løbet af første halvår 2007. Det må derfor forudses, at en tilstrækkelig pålidelig fremskrivning af VOC-emissionen i 2010 vil først kunne foreligge i midten af 2007.
Hertil kommer, at der inden 2010 vil blive iværksat VOC-reducerende tiltag på væsentlige enkeltkilder. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at angive effekten af disse tiltag på VOC-emis-sionen.
Den i tabel 5.3 viste fremskrivning af VOC-emissionen for 2010 er således et foreløbigt skøn over den forventede emission.
Til beregning af emissionen af ammoniak er der anvendt en ny model, der er udviklet til anvendelse på de særlige danske forhold og kan derved inddrage de særlige reguleringer, der er gennemført og vil blive gennemført til reduktion af ammoniakemissionen.
Såfremt der ønskes en nærmere dokumentation af beregningerne bag fremskrivninger vil Miljøstyrelsen være behjælpelig med fremskaffelse af informationerne
Fremskrivningerne af de fire stoffer er vist i tabellerne 5.6 – 5.9. Fremskrivninger er beregnet med inkludering af de gennemførte og planlagte vedtagne tiltag, der er beskrevet i kapitel 4.
Tabel 5.6 Emissioner af svovldioxid for 2000 og 2004 fremskrivning for 2010
|
SO2 |
Emissions in kilotonnes |
||||
|
|
|
Projected Target Year 2010 |
|||
|
Aggregation for projections |
Reference Year 2000 |
Latest Historic Year 2004 |
Business As Usual |
With Measures |
With Additional Measures |
|
1 A 1. Energy industries (Combustion in power plants & Energy Production) |
12,7 |
10,2 |
- |
8,7 |
- |
|
1 A 2. Manufacturing Industries and Construction (Combustion in industry) |
7,7 |
7,2 |
- |
5,7 |
- |
|
1 A 3 b. Road Transport |
0,4 |
0,4 |
- |
0,1 |
- |
|
1 A 3. Other Transport |
4,7 |
2,3 |
- |
1,4 |
- |
|
1 A 4. Other sectors |
5,0 |
4,1 |
- |
3,9 |
- |
|
1 B. Fugitive emissions (from fuels) |
1,0 |
0,2 |
- |
0,1 |
- |
|
2. Industrial processes |
0,0 |
0,0 |
- |
0,0 |
- |
|
3. Solvent and other product use |
0,0 |
0,0 |
- |
0,0 |
- |
|
4. Agriculture |
0,0 |
0,0 |
- |
0,0 |
- |
|
6. Waste |
0,0 |
0,0 |
- |
0,0 |
- |
|
Total Emission |
28,5 |
24,4 |
|
19,9 |
|
Tabel 5.7 Emissioner af kvælstofoxider for 2000 og 2004 fremskrivning for 2010
|
NOx |
Emissions in kilotonnes |
||||
|
|
|
Projected Target Year 2010 |
|||
|
Aggregation for projections |
Reference Year 2000 |
Latest Historic Year 2004 |
Business As Usual |
With Measures |
With Additional Measures |
|
1 A 1. Energy industries (Combustion in power plants & Energy Production) |
50,8 |
52,7 |
- |
40,9 |
- |
|
1 A 2. Manufacturing Industries and Construction (Combustion in industry) |
27,0 |
25,0 |
- |
18,8 |
- |
|
1 A 3 b. Road Transport |
72,5 |
59,1 |
- |
38,1 |
- |
|
1 A 3. Other Transport |
12,0 |
12,0 |
- |
10,4 |
- |
|
1 A 4. Other sectors |
32,3 |
29,2 |
- |
26,7 |
- |
|
1 B. Fugitive emissions (from fuels) |
3,0 |
3,1 |
- |
0,4 |
- |
|
2. Industrial processes |
0,4 |
0,3 |
- |
0,0 |
- |
|
3. Solvent and other product use |
0,0 |
0,0 |
- |
0,0 |
- |
|
4. Agriculture |
0,0 |
0,0 |
- |
0,0 |
- |
|
6. Waste |
0,0 |
0,0 |
- |
0,0 |
- |
|
Other sectors not included above 1 A 5 b. Other mobile. incl. military |
0,5 |
1,1 |
- |
0,4 |
- |
|
Total Emission |
198,1 |
181,4 |
|
135,7 |
|
Tabel 5.8 Emissioner af VOC for 2000 og 2004 fremskrivning for 2010.
|
NMVOC |
Emissions in kilotonnes |
||||
|
|
|
Projected Target Year 2010 |
|||
|
Aggregation for projections |
Reference Year 2000 |
Latest Historic Year 2004 |
Business As Usual |
With Measures |
With Additional Measures |
|
1 A 1. Energy industries (Combustion in power plants & Energy Production) |
4,0 |
4,1 |
- |
4,1 |
- |
|
1 A 2. Manufacturing Industries and Construction (Combustion in industry) |
2,7 |
2,3 |
- |
2,0 |
- |
|
1 A 3 b. Road Transport |
39,0 |
26,5 |
- |
18,4 |
- |
|
1 A 3. Other Transport |
2,2 |
1,9 |
- |
1,0 |
- |
|
1 A 4. Other sectors |
23,3 |
26,1 |
- |
25,0 |
- |
|
1 B. Fugitive emissions (from fuels) |
16,9 |
16,4 |
- |
9,4 |
- |
|
2. Industrial processes |
1,0 |
1,1 |
- |
1,1 |
|
|
3. Solvent and other product use |
38,4 |
36,4 |
- |
30,2 |
- |
|
4. Agriculture |
0,0 |
0,0 |
- |
0,0 |
- |
|
6. Waste |
0,0 |
0,0 |
- |
0,0 |
- |
|
Total Emission |
127,5 |
99,5 |
|
91,2 |
|
Tabel 5.9 Emissioner af ammoniak for 2000 og 2004 fremskrivning for 2010.
|
NH3 |
Emissions in kilotonnes |
||||
|
|
|
Projected Target Year 2010 |
|||
|
Aggregation for projections |
Reference Year 2000 |
Latest Historic Year 2004 |
Business As Usual |
With Measures |
With Additional Measures |
|
1 A 1. Energy industries (Combustion in power plants & Energy Production) |
0,0 |
0,0 |
- |
0,0 |
- |
|
1 A 2. Manufacturing Industries and Construction (Combustion in industry) |
0,5 |
0,4 |
- |
0,0 |
- |
|
1 A 3 b. Road Transport |
2,2 |
2,4 |
- |
3,1 |
- |
|
1 A 3. Other Transport |
0,0 |
0,0 |
- |
0,0 |
- |
|
1 A 4. Other sectors |
0,0 |
0,0 |
- |
0,0 |
- |
|
1 B. Fugitive emissions (from fuels) |
0,0 |
0,0 |
- |
0,0 |
- |
|
2. Industrial processes |
0,0 |
0,3 |
- |
0,3 |
- |
|
3. Solvent and other product use |
0,0 |
0,0 |
- |
0,0 |
- |
|
4. Agriculture |
102,6 |
94,8 |
- |
62,1 |
- |
|
6. Waste |
0,0 |
0,0 |
- |
0,0 |
- |
|
Total Emission |
105,4 |
97,8 |
|
65,5 |
|
I tabel 5.10 er emissionslofterne i NEC-direktivet sammenlignet med de viste fremskrivninger af SO2, NOx, VOC og NH3.
Tabel 5.10 Sammenligning mellem emissionslofterne i NEC-direktivet og fremskrivningerne i tons
|
|
SO2 |
NOx |
VOC |
NH3 |
|
NEC-direktivet |
55.000 |
127.000 |
85.000 |
69.000 |
|
Fremskrivninger |
19.900 |
135.700 |
91.200 |
65.500 |
|
Forskel |
35.100 |
-8.700 |
-6.200 |
3.500 |
Det fremgår af tabellen, at Danmark med endog meget stor margen vil overholde loftet for svovldioxid og med en mindre, men rimelig stor margin vil overholde loftet for ammoniak. For kvælstofoxider og det foreløbige tal for VOC er overskridelsen af loftet under 10 % af loftet.
For at sikre overholdelsen af loftet for kvælstofoxider overvejer Miljøministeriet fortsat, hvilke virkemidler det vil være mest relevant at implementere. Miljøstyrelsen har i den anledning gennemført et udredningsarbejde, der har vist hvilke tekniske virkemidler, det vil være mest relevant at iværksætte og deres økonomiske konsekvenser.
En lang række tiltag inden for en række sektorer - kraftvarme, industri, vejtransport, andre mobile kilder, fiskeri og offshore – blev underkastet økonomiske analyser. Der er for de enkelte tiltag meget stor spredning på dels deres potentiale for at reduceres NOx-emissionerne og dels deres samfundsøkonomiske omkostninger. Samtlige analyserede tiltag ville i 2010 maksimalt kunne reducere NOx-emissionen med 24.000 tons. Rapporten blev offentliggjort i juli 2006.
De tre mest omkostningseffektive tiltag, som stort set vil kunne eliminere mankoen pÃ¥ de godt 8.000 tons NOx, viste sig at væreÂ
Med afsæt i rapportens resultater, blev der efter dens offentliggørelse indledt en undersøgelse af om økonomiske instrumenter, fx om en afgift på NOx-emissionen vil være et mere omkostningseffektiv tiltag, og om der vil være behov for at supplere en afgift med tiltag som nævnt ovenfor.
Disse undersøgelser er ikke afsluttet og det er derfor ikke muligt på nuværende tidspunkt at angive, hvilke tiltag Danmark vil iværksætte for at overholde emissionsloftet for NOx i 2010.
For så vidt angår overskridelsen af loftet for VOC er Miljøministeriet – som ovenfor anført - i gang med en nærmere gennemgang af beregningsmetoderne og fremskrivningerne for VOC-emis-sionerne fra brugen af opløsningsmidler, og emissionen fra andre sektorer. Såfremt det viser sig, at overskridelsen af emissionsloftet i 2010 er reel, vil Miljøstyrelsen i 2007 iværksætte en teknisk/ økonomisk vurdering af mulighederne for supplerende nationale tiltag til reduktion af emissionen af VOC.
Det beregningsgrundlag og de metoder til opgørelse af både de historiske emissioner og fremskrivninger af emissionerne i 2010, der er anvendt i denne rapport – bortset fra nødvendige opdateringer - svarer stor set til det beregningsgrundlag og de metoder, Danmark har anvendt for opgørelse af emissioner og fremskrivningen af NOx siden 2002. Det er det datagrundlag, der har ligget til grund for regeringens vurdering af behovet for yderligere tiltag.
Med anvendelse af de nye beregningsmetoder for især de tunge køretøjer (cycle-beating), der introduceres ved anvendelse af COPERT IV for de mobile kilder, sker der en betydelig forøgelse af emissionerne fra disse kilder. Det er en forøgelse, der udelukkende skyldes en ændring af beregningsmetoden for denne kildetype og ikke en ændring i aktiviteten. Da den nye beregningsmetode endnu ikke er implementeret i de danske beregninger, har det ikke været muligt at tage hensyn hertil ved beregningen af emissionen i 2010 og derfor heller ikke ved vurdering af behovet for yderligere reduktionstiltag.
Da ændringen udelukkende skyldes en ændring beregningsmetoden, som ikke kunne forudses ved direktivets ikrafttræden finder Danmark, at ændringen ikke bør komme Danmark til ugunst ved vurdering af overholdelse af emissionsloftet for NOx i 2010.
I henhold til artikel 6(2) i NEC-direktivet skal landene oplyse, hvorvidt der forventes signifikante ændringer i den geografiske fordeling af emissionskilderne for de fire stoffer. I februar 2003 rapporterede Denmark den geografiske fordeling af både punktkilderne individuelt og arealkilderne på et gridnet for 1990, 1995 og 2000 til UNECE i henhold til anbefalingerne i EMEP’s vejledninger. Danmark kan bekræfte, at der ikke forventes signifikante ændringer i den geografiske fordeling af kilderne i 2010 i forhold til fordelingen, der seneste er fremsendt.
Der har ikke indtil for nylig i Danmark været tradition for udarbejdelse af cost-benefit analyser i forbindelse med introduktion af nye reguleringsinstrumenter for så vidt angår luftforurening. En enkelt undtagelse – Euro 5-normen  - er beskrevet nedfor.
I forbindelse med den danske behandling af Kommissionens forslag til skærpede krav (Euro 5) til udstødningsgassen fra person og varebiler, KOM(2005)683, har Danmark fortaget en cost benefit analyse af forslaget. Med udgangspunkt i bl.a. EU’s BeTa-database er beregningerne af de samfundsøkonomiske konsekvenser foretaget under danske forhold af forslaget alene for personbiler. Det er antaget, at der under aktuelle forhold sker en reduktion i udslippet af forurenende stoffer svarende til reduktionen i grænseværdierne, og at levetiden af en benzinbil er 200.000 km og af en dieselbil 300.000 km.
|
|
Pris kr./kg |
Sparet udslip (kg) |
Benefit (nutidsværdi, kr.)3) |
Omkostning (kr.) |
|
Benzin |
||||
|
HC |
59 |
5,0 |
199 |
|
|
NOx |
86 |
4,0 |
233 |
|
|
|
I alt |
432 |
380 |
|
|
Diesel |
||||
|
NOx |
86 |
15,0 |
872 |
|
|
Partikler |
6291) |
6,0 |
2.552 |
|
|
CO2 |
0,12 |
1202) |
10 |
|
|
|
I alt |
3.434 |
2.800 |
|
1) 41 % bykørsel / 59 % landkørsel.
2) 20 km/l.
3) Det er forudsat, at halvdelen af kørslen finder sted i de første 6 år af bilens levetid (15 år).
Beregningerne viser, at Kommissionens forslag under de angivne forudsætninger kan antages at medføre en samfundsøkonomisk gevinst for personbiler. Da reduktionen i mg/km for dieselbiler er større end for benzinbiler, vil der forventeligt opnås en større samfundsøkonomisk gevinst for dieselbilerne end som beregnet for benzinbiler. Det bemærkes, at det er reduktionen i partikelemissionen, der er udslagsgivende i cost-benefit beregningerne.
Overvågning af udviklingen i emissionerne af de fire stoffer sker løbende ved indberetningen af de årlige emissionsopgørelser til EU og UNECE. Ved eventuel introduktion af nye reguleringer eller bortfald af eksisterende bestemmelser og ved væsentlige ændringer af kilderne for de fire stoffer, vil det blive vurderet, hvilken effekt ændringerne vil have på emissionerne i 2010.