Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

 

Christiansborg

J.nr. SNS-4329-00013

1240 København K

 

  

Den 22. december 2006

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

./.

 
Til udvalgets orientering fremsendes hermed i 5 eksemplarer Europa-kommissionens åbningsskrivelser af 15. juli 2006 om hhv. fuglebeskyttelsesdirektivet (2006/2134) og habitatdirektivet (2006/2144) og regeringens svar herpå.

 

Europa-kommissionens hidtidige praksis har været, at åbningsskrivelser og svar herpå ikke måtte offentliggøres, hvorfor sådanne dokumenter i Danmark især ud fra hensynet til EU-samarbejdet har været undtaget fra aktindsigt, jf. offentlighedslovens § 13.

 

Europa-Kommissionen (DG-Miljø) har imidlertid på baggrund af en anmodning om aktindsigt i ovennævnte åbningsskrivelser meddelt EU-repræsentationen i Bruxelles, at DG-Miljø ikke vil modsætte sig aktindsigt i disse 2 åbningsskrivelser.

 

Miljøministeriet har på den baggrund besluttet at offentliggøre såvel åbningsskrivelser som regeringens svar. Svaret består af et oversendelsesbrev fra EU-repræsentationen vedlagt et generelt, indledende svar og 2 mere detaljerede notater for hver åbningsskrivelse.

 

Dokumenterne vil være at finde på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside (www.skovognatur.dk). Her kan også hentes parallelopstillinger over gennemførelsen af direktivernes bestemmelser i dansk ret, som er nævnt i svaret på åbningsskrivelserne, men som grundet deres omfang (over 200 sider) ikke er vedlagt dette brev.

 

Orienteringen oversendes parallelt til Folketingets Europaudvalg.

 

 

 

 

           Connie Hedegaard                         

/

     John Bæk Sørensen