Â	EU-Koordination
	Den 14. december 2006

 

 

 

Notat om Kommissionens beføjelser

 

Kommissionen skal drage omsorg for, at medlemsstaterne gennemfører de retsakter og andre bestemmelser, medlemsstaterne har forpligtet sig til i medfør af Traktaten om det Europæiske Fællesskab. Dette betegnes også Kommissionens rolle som ”traktatens vogter”.

 

Direktiver er et blandt flere retlige instrumenter, som EU kan benytte ved regeludstedelse. Et direktiv er med hensyn til det tilsigtede mål bindende for enhver medlemsstat, som det rettes til. Det overlades imidlertid til de nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelsen af et direktiv. Kommissionen kan kræve redegørelser fra medlemsstaterne, og medlemsstaterne skal underrette Kommissionen om den nationale implementering af direktiver.

 

Finder Kommissionen, at en medlemsstat undlader at gennemføre EU-bestemmelser eller gennemfører dem mangelfuldt, kan Kommissionen anlægge en traktatkrænkelsessag ved EF-Domstolen. Kommissionen kan desuden anlægge sag om traktatkrænkelse, såfremt en medlemsstat i konkrete tilfælde undlader at leve op til forpligtelser, der følger af EU-retten. Sager ved EF-Domstolen kan i sidste ende resultere i dagbøder. Det er Kommissionen, der ved EF-domstolen skal bevise, at en medlemsstat ikke lever op til EU-retten.

 

Indførelsen af en godkendelsesprocedure, hvorefter Kommissionen kan afvise en medlemsstats tiltag efter et direktiv udgør en anden systematik, idet medlemsstaten vil skulle anlægge sag ved EF-domstolen, såfremt medlemsstaten vurderer, at Kommissionen uberettiget har afvist at godkende en medlemsstats tiltag. Det vil således i sig selv udgøre en betingelse, at Kommissionen meddeler sin godkendelse.

 

Såfremt der i forslaget til et havstrategidirektiv gennemføres en godkendelsesbeføjelse for de enkelte elementer i medlemsstaternes marine strategier, vil Kommissionen ved godkendelsen eller afvisningen ligesom medlemsstaterne være bundet af direktivets bestemmelser. I det omfang der i direktivet er lagt op til udøvelsen af et skøn vil Kommissionen frit kunne godkende eller afvise indenfor dette skøn. Det har ingen betydning for Kommissionens mulighed for at godkende eller afvise en marin strategi, at den er politisk besluttet i den enkelte medlemsstat. Kommissionen vil således for fx Østersøens vedkommende kunne afvise enkelte elementer eller den samlede marine strategi, uanset at strategien er politisk vedtaget i et samarbejde mellem de 8 EU-lande omkring Østersøen, hvis Kommissionen anlægger et andet skøn end det, de 8 EU-lande i fællesskab har lagt. Det vil ikke være muligt retligt at anfægte Kommissionens beslutning om at godkende eller afvise, med mindre Kommissionen åbenbart går ud over direktivets bestemmelser.

 

Hverken i vandrammedirektivet eller habitat- og fugledirektiverne er der indført en sådan godkendelsesprocedure. Såfremt Kommissionen efter disse direktiver konstaterer, at en medlemsstat ikke lever op til sine forpligtelser, er Kommissionen derfor henvist til at anlægge en traktatkrænkelsessag. Særligt for habitat- og fugledirektiverne har Kommissionen ført en lang række sager.