Finansudvalget                                   

 Folketinget

 Christiansborg  

 1240 København K

 

Koncernområdet

J.nr. 0401-00003

Ref. KJ

Den 28. november 2006

 

 

 

 

 

 

 

 

 

a.       Miljøministeriet anmoder Finansudvalget om tilslutning til, at der fra beholdningen fra den i 2002 nedlagte Renere produktordning under § 23.23.11. Miljømærkeordninger m.v. (Reservationsbev.) overføres 7,0 mio. kr., og at der fra beholdningen fra den i 2005 nedlagte ordning til miljøstøtte udenfor Østersøregionen under § 23.26.11. Miljøstøtte til Østeuropa (Reservationsbev.) overføres 8,0 mio. kr., i alt 15,0 mio. kr., til § 23.21.01. Miljøstyrelsen (Driftsbev.) til finansiering af et underskud, der er opstået som følge af Miljøstyrelsens engagement i udviklingsprojektet OSIS.

           

Formålet med projektet er at udvikle en sensor til identificering, monitering og kvantificering af olieudslip fra blandt andet boreplatforme. Miljøstyrelsen har i forbindelse med projektet netto udbetalt 24,9 mio. kr. i støtte, der efter en nærmere undersøgelse af sagsforløbet har vist sig at være udbetalt uden lov- eller bevillingsmæssig hjemmel. Miljøstyrelsen har således finansieret dele af projektbudgettet, som oprindeligt var forudsat finansieret af LIFE, Erhvervsfremmestyrelsen / Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, eksterne investorer og tilskudsmodtageren, som er en privat virksomhed.

 

            Forslaget medfører ikke merudgifter i finansåret.

         

 b.      Miljøstyrelsen har været involveret i projekt OSIS (Oil Spill Identification Sensor) i perioden 1998 – 2006. Projektet angår udvikling af et sensorsystem til opdagelse og rapportering af olieudslip. I 1998 til 2000 blev udarbejdet en forundersøgelse af projektet. Projektet forløber efter afslutning af forundersøgelsen i 2 faser:

 

·         første fase, der drejer sig om udvikling af et sensorsystem til permanent montering pÃ¥ offshoreinstallationer og

·         anden fase, der angÃ¥r udvikling af et sensorsystem til montering pÃ¥ miljøovervÃ¥gningsskibe.

 

Projektbudgettet for fase 1 var i henhold til kontrakten mellem Miljøstyrelsen og den pågældende private virksomhed på 24.999.048 kr., fordelt med 6.749.743 kr. fra LIFE, 15.749.400 kr. fra Erhvervsfremmestyrelsen og i alt 2.499.905 kr., hvoraf ca. 200.000 kr.  fra Energistyrelsen og resten fra Miljøstyrelsen i form af ekspertise og internt timeforbrug. Efterfølgende har det vist sig, at Erhvervsfremmestyrelsen kun bevilgede 11.675.861 kr.

 

 

Projektbudgettet var i fase 2 på 29,6 mio. kr. ekskl. moms. Projektbudgettet er specificeret i virksomhedens ansøgning til LIFE, hvor der søges om støtte til et samlet projektbudget på 3.977.000 euro svarende til 29,6 mio. kr. kr. fordelt med 8.900.057 kr. fra LIFE svarende til 30 pct. af udgifterne, 19.737.567 kr. fra virksomheden svarende til 67 pct. og 1.029.232 kr. fra Miljøstyrelsen svarende til 3 pct.

 

Det samlede projektbudget for fase 1 og fase 2 har været på ca. 55 mio. kr. Der er afholdt udgifter for i alt 43,0 mio. kr. Miljøstyrelsen har i praksis afholdt alle udgifterne til projektet. Samtidig har Miljøstyrelsen modtaget indtægter på i alt 18,1 mio. kr., heraf 11.675.861 kr. fra Erhvervsfremmestyrelsen (efter november 2001 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling) og 6.332.099 kr. fra virksomheden, der har indbetalt tilskud fra LIFE til Miljøstyrelsen. Dermed har Miljøstyrelsen afholdt udgifter for 24,9 mio. kr., som var forudsat finansieret af LIFE og Erhvervsfremmestyrelsen / Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, eksterne investorer og tilskudsmodtageren.

 

            På baggrund af styrelsens udbetalinger i 2005 og 06 iværksatte Miljøstyrelsens direktion en intern undersøgelse af det faktiske forløb fra sagens begyndelse i 1998. Kammeradvokaten og et privat revisionsfirma har bistået Miljøstyrelsen med undersøgelsen.

 

Undersøgelsen afdækkede en række uregelmæssigheder og uhensigtsmæssige dispositioner for så vidt angår projektets fase 1 og 2. Undersøgelsen har blandt andet vist, at Miljøstyrelsen ikke har haft lov- og bevillingsmæssig hjemmel til de foretagne dispositioner.

 

Kortlægningen af sagen har vist, at den samlede finansiering ikke har været på plads, hvilket betyder, at der er foretaget udbetalinger, uden at der har været dækning for tilsvarende indtægter. 

 

Undersøgelsen viste yderligere, at kontrakten for fase 1 ikke er egnet til at regulere forholdet mellem Miljøstyrelsen og den private virksomhed, idet der ikke er tilknyttet tilbagebetalingspligt, rettigheder eller royalty-forpligtelser. Det blev også klart, at der ikke findes en underskrevet kontrakt mellem Miljøstyrelsen og den private virksomhed for fase 2. Udbetalingerne til virksomheden fortsatte i denne fase, indtil udbetalingerne blev bragt til ophør den 1. juli 2006.

 

Udbetalingerne har karakter af statsstøtte og burde derfor have været anmeldt til Kommissionen. Miljøstyrelsen har derfor taget initiativ til, at der rettes henvendelse til EU Kommissionen. Kommissionen kan herefter stille krav om, at den private virksomhed helt eller delvist tilbagebetaler den ulovligt udbetalte støtte.

 

Miljøstyrelsens engagement i projektet forventes for 2006 at medføre et underskud på ca. 17 mio. kr. Heraf vedrører 12 mio. kr. forventede indtægter fra bl.a. LIFE, som Miljøstyrelsen har opfattet som tilbagebetaling af tidligere udlæg til OSIS-projektet, og som Miljøstyrelsen i 2006 derfor har disponeret til varetagelse af andre opgaver.  De pågældende indtægter på 12 mio. kr. er imidlertid ikke blevet realiseret. Dertil kommer, at Miljøstyrelsen har haft en uforudset nettoudbetaling til projektet på 4 mio. kr. i 2006 og ekstra udgifter til Kammeradvokatens assistance i forbindelse med sagen på ca. 1 mio. kr.

 

Udgifterne på i alt 17 mio. kr. i 2006 forventes at medføre et underskud på Miljøstyrelsens drift på 15 mio. kr., efter at der er foretaget interne besparelser på den øvrige drift på 2 mio. kr.

 

Kammeradvokaten har bistået med en vurdering af de ansættelsesretlige aspekter for to medarbejdere i Miljøstyrelsen, som p.t. er fritaget for tjeneste. Der er taget skridt til at indlede disciplinærsager mod medarbejderne i sagen.

 

Miljøministeriet har kontaktet politiet, som undersøger om straffelovens regler om offentlig tjeneste og virke er overtrådt.

 

Miljøministeriet har orienteret Rigsrevisionen om Miljøstyrelsens engagement i OSIS projektet, og Rigsrevisionen har tilkendegivet at ville gennemføre en undersøgelse af hele sagsforløbet.

 

Miljøstyrelsen er i dialog med selskaberne bag OSIS med henblik på at minimere de økonomiske tab. Muligheden for tilbagebetaling er afhængig af om OSIS kan tiltrække nye investorer. Såfremt tilskud tilbagebetales, vil det blive ført til indtægt for Miljøstyrelsens driftsbevilling.

 

Der ansøges på denne baggrund om tilslutning til, at underskuddet på Miljøstyrelsens driftsbevilling finansieres ved overførsel af tilbageførte tilsagn fra Renere produktordningen på § 23.23.11. Miljømærkeordninger m.v. (Reservationsbev.) og fra tilbageførte tilsagn fra 23.26.11. Miljøstøtte til Østeuropa (Reservationsbev.).

 

Dispositionen kan specificeres således på under- og standardkonti i 2006:

 

§ 23.23.11. Miljømærkeordninger m.v.

   10. Renere produkter (Reservationsbev.)

      Indtægt…………………………………………………  7,0 mio. kr.

      79. Forbrug af videreført opsparing      7,0 mio. kr.

 

§ 23.26.11. Miljøstøtte til Østeuropa (Reservationsbev.)

   10. Miljøstøtte udenfor Østersøregionen

      Indtægt…………………………………………………  8,0  mio. kr.

      79. Forbrug af videreført opsparing      8,0 mio. kr.

 

          § 23.21.01. Miljøstyrelsen (driftsbev.)

             10. Driftsbudget

                Udgift………………………………………………         15,0 mio. kr.

                14. Køb af varer og tjenesteydelser                          15,0 mio. kr.

 

c.       Sagen forelægges Finansudvalget med henblik på inden afslutningen af indeværende finansår at finansiere Miljøstyrelsens akutte underskud.

 

e.       Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til at overføre 7,0 mio. kr. fra beholdningen på § 23.23.11. Miljømærkeordninger m.v. (Reservationsbev.) og 8,0 mio. kr. fra beholdningen på § 23.26.11. Miljøstøtte til Østeuropa (Reservationsbev.) til § 23.21.01. Miljøstyrelsen (Driftsbev.).

         

          På forslag til lov om tillægsbevilling for 2006 opføres følgende:

 

 

 

                                                                                                             Udgift              Indtægt

                                                                                                                    

                                                                                                             ……….Mio. kr.…………                                                                                                                                  § 23.23.11. Miljømærkeordninger m.v.                      7,0                                                                                                                                                           

          § 23.21.01. Miljøstøtte til Østeuropa                                                        8,0

 

          § 23.21.01. Miljøstyrelsen                                       15,0                                      

 

 

f.               Finansministeriets tilslutning foreligger.

 

 

  

 

 

 

Connie Hedegaard

 

 

 

 

/Kjeld Jensen

     

 

 

 

 

 

 

 

  

 

Â