Miljø- og Planlægningsudvalget 2006-07
MPU Alm.del Bilag 117
Offentligt
VAND I TALBenchmarking og vandstatistik 2006
DANVADansk Vand- ogSpildevandsforening
Vand i tal
Benchmarking styrkervandsektorenSiden 1999 har benchmarking været en in-tegreret del af arbejdet i DANVA. Formålethar været at gennemføre en moderniseringaf vandsektoren. Benchmarking-systemeter således udviklet til at være et effektivtstyringsredskab, og DANVA er nu i gangmed at tilpasse systemet til de specifikkebetingelser i sektoren.Derfor har DANVA hilst regeringensidéoplæg, “Serviceeftersyn i vandsektoren”velkommen. Oplægget er udarbejdet afMiljøstyrelsen i samarbejde med Økonomi-og Erhvervsministeriet, Finansministeriet, In-denrigs- og Sundhedsministeriet og Skatte-ministeriet. Det omfatter initiativer, der skaleffektivisere vand- og kloakforsyningerne ogøge prisernes gennemskuelighed. En politiskaftale forventes i slutningen af 2006.Initiativerne ligger i tråd med vandsektorensegne mål. DANVA ser det som sin opgaveat fokusere på kvalitet, sundhed, miljø, forsy-ningssikkerhed og effektivitet. Med fokus påforbrugernes ønsker og behov.DANVA tager løbende nye initiativer for atøge gennemsigtigheden og styrke effekti-viteten i sektoren. Blandt de seneste kannævnes:Udvikling af standardkontoplaner.Definering af servicemål.Forbrugerundersøgelser.Proces-benchmarking til størreeffektivitet.• Internationalt benchmarking-samarbejde.••••
- Vi arbejder på, at DANVA’sbenchmarking udvikles til gavnfor hele vandsektoren, sigerTove Bakke Laursen, formandfor DANVA’s bestyrelse.
Læring og udviklingBenchmarking er en proces, hvor der er indirekte konkurrencemellem forskellige enheder. Det sker for løbende at forbedreegne arbejdsprocedurer, metoder og processer på en langrække områder. Ud fra sammenligning af nøgletal anvendesbedste arbejdsprocedurer og metoder i egen enhed, og bench-marking-processen begynder forfra. Benchmarking handler altsåom læring og udvikling.I alt 83 forsyninger deltager i Benchmarking 2006, og det svarertil, at ca. 44 pct. af de danske forbrugere er repræsenteret idenne undersøgelse.
2
Find alle tallene på bessy.dkTal og statistik er offentligt tilgængelig på bessy.dk, DANVA’sweb-baserede indrapporterings-, analyse- og afrapporterings-system. Her findes også flere informationer om vandsektoren.
DANVADANVA er en branche- og interesseorganisation med 191medlemmer, fortrinsvis kommunalt ejede vandforsyninger ogkloakforsyninger i Danmark. Foreningen repræsenterer de stør-ste vandforsyninger og kloakforsyninger i landet, og de dækkerca. 75 pct. af den danske befolkning.
3
Forbrugerundersøgelse
Forbrugernes tilfredshedi fremgangPositiv udvikling siden sidste undersøgelse.Tilfredsheden med det vand, forbrugerne henter ud afvandhanerne er ikke alene høj – den er også stigende. Detviser forbrugerundersøgelser, som DANVA har gennemførti 2004 og 2006 i samarbejde med et ekstern analyseinstitut.Et professionelt analyseinstitut har spurgt ca. 3.700 forbru-gere om deres tilfredshed med forsyningernes kerneydelserpå seks punkter. Og pilen peger tydeligt op. Tilsvarende erforbrugernes tilfredshed med deres kloakforsyninger mar-kant stigende.KunderegistreringForbrugerundersøgelsen giver hver enkelt forsyning etfingerpeg om, hvor der kan sættes ind over for forbru-gerne. Og siden 2005 har DANVA udsendt en vejledningtil forsyningerne om, hvordan henvendelser og klager fraforbrugerne registreres. Det er sket i direkte forlængelse afbenchmarking-projektet, og hensigten har været at skabesynlighed og ensartethed på forbrugerområdet.
Forbrugerundersøgelse, 2004 og 2006 - vandforsyning■20045■2006
Kvalitet og sikkerhed ivandforsyningen scorer højtForbrugerundersøgelsen har sat fokus på seks af vandforsynin-gernes kerneydelser. Sammen med vurderingen af vandleve-randøren, scorer tilfredsheden med vandkvaliteten og forsy-ningssikkerheden højt. De ligger alle over “4”, som er skillelinjenfor, hvornår der kan være potentiale for forbedringer. De treøvrige punkter, tilfredshed med information, problemløsningog pris ligger derimod under “4”, og her har forsyningernealtså som udgangspunkt noget at arbejde med. Når det gældertilfredsheden med prisen – hvor der har været en pæn stigningi tilfredsheden fra 2004 til 2006 – er der imidlertid tale om etforhold, som er delvist ude af forsyningernes hænder, da en stordel af prisen udgøres af grønne afgifter.
4
3
2
1
0
ddddfme erme enhedme onme tgarin enkered valitehedsninghed prished matids lødsrde yningds ordsh kssikvufrefrengfre ffreTil blemTilTil inyn ilet forsTilroorsSam vandpF
DANVA’s vurdering:
4
Ole Christiansen,Direktør,MiljøstyrelsenInspirationskilde forfremtidig benchmarking“DANVA udfører et værdifuldt arbejdemed benchmarking, som kan danneudgangspunkt for en konstruktiv dialogforsyningerne imellem. Herved kan de ogsålære af hinanden og derigennem løbendeeffektivisere og videreudvikle sektoren.DANVA’s benchmarking har været envigtig inspirationskilde for de pågåendepolitiske forhandlinger om sektorens fremtidog vil være krumtappen for en eventuelobligatorisk benchmarking i vandsektoren”.
Forbrugerundersøgelse, 2004 og 2006 - kloakforsyning■20045■2006
Høj kundetilfredshedmed kloakforsyningForbrugerundersøgelsen har sat fokus på seks af spildevands-områdets kerneydelser. Sammen med vurderingen af kloak-forsyningen scorer tilfredsheden med oplevelsen af gener ogaftagersikkerheden højt. De ligger alle over “4”, som er skille-linjen for, hvornår der kan være potentiale for forbedringer. Detre øvrige punkter, tilfredshed med information, problemløsningog pris ligger derimod under “4”, og her har kloakforsyningernealtså som udgangspunkt noget at arbejde med. Når det gældertilfredsheden med prisen – hvor der har været en pæn stigningi tilfredsheden fra 2004 til 2006 – er der imidlertid tale om etforhold, som er delvist ude af kloakforsyningernes hænder, daen stor del af prisen udgøres af statslige afgifter.
4
3
2
1
0
freTil
dme enhed prisds
.ddafifm nme erhedme ning ned atiokerner ingehedsningsh rmge synder ningesikds lødfrvur yfrefre fora rageTil blemTil inlet orslse kfoAftam loakfroeve kloaS klpOp
<Rating:> DANVA’s vurdering: <5 toiletter ud af 6 mulige>DANVA’s vurdering:
5
Vandpris
Så meget koster vandetI 2005 var den gennemsnitlige vandpris 38,66 kr. pr. m3.
Vandprisen til forbrugeren består af tre elementer:• Prisen på drikkevand.• Prisen på spildevand.• Grønne afgifter og moms.Prisen på drikkevand dækker især forsyningernes omkost-ninger til grundvandsbeskyttelse, indvinding, behandling ogdistribution. Prisen på spildevand omfatter kloakforsynin-gernes omkostninger til afledning, rensning og udledning.Vandsektoren arbejder uden over-/underskud – efter detsåkaldte “hvile i sig selv”-princip.
Faldende vandforbrugDe danske forbrugere er blevet bedre til at spare på vandet.Så selv om den samlede vandpris siden 1996 målt i faste pri-ser er steget med 2 pct., så har en husstands udgift til vandværet stort set konstant siden da.Det lavere vandforbrug har medvirket til at hæve prisen påvand, da en stor del af omkostningerne er konstante. Samti-dig har bl.a. vandledningsnettet en lang levetid, og derfor skertilpasningen til mindre vandforbrug meget langsomt. Endelighar en øget indsats for at sikre vandkvaliteten – f.eks. modnitrat- og pesticidforurening – betydet højere omkostninger.
Forbrugerens vandpris, 2005
Drikkevand 22 pct.
Stat 34 pct.
Spildevandets andel stigerBehovet for kapacitet til spildevand – og dermed prisen påspildevand – er stigende, bl.a. fordi kloaksystemerne skal kunneklare de senere års stadigt stigende antal intense regnskyl (sky-brud). Fra 2001 til 2005 er spildevandets andel af vandprisensteget fra 41 pct. til 44 pct. Og tendensen er yderligere stigning.
Spildevand 44 pct.
6
Jacob Schaumburg-Muller,Kontorchef,Center for infrastrukturog sektoranalyse,KonkurrencestyrelsenAmbitiøs benchmarking“DANVA’s benchmarking er grundig, ambitiøsog målrettet. Regulering af vandsektorenvil helt sikkert kræve benchmarking, og detvil være fornuftigt at tage udgangspunkti DANVA’s. Men benchmarkingen vilsikkert også skulle videreudvikles ogtilpasses for at kunne danne grundlagfor regulering af vandsektorens priser”.
En husstands vandudgift, 1996 – 2005 (2005-priser)■Drikkevand4.000 kr.3.5003.0002.5002.0001.5001.0005000■Spildevand■Stat
Den reelle udgift til vand falderI 1998 var de grønne afgifter på vand slået fuldt igennem. Sidenhar prisen ligget på et konstant leje. Og samtidig er vandforbru-get faldet med 13 pct. siden 1998. Den forholdsmæssige udgifttil en husstand er dermed reelt faldende, da husstandsindkom-sten stiger.
619 9
7199
8199
9199
0200
1200
2200
3200
4200
5200
DANVA’s vurdering:
7
Drikkevand – benchmarking 2006
Vandforsyninger præstererfortsat bedre resultaterDANVA’s arbejde med benchmarking over de sidste fire år viser en positiv udvikling på vigtige, centralenøgletal for vandforsyningen.Inden for drikkevandsområdet har 44 forsyninger deltageti benchmarking-projektet. Tilsammen forsyner de 2,4 mio.forbrugere.
Totale omkostninger til drift og vedligehold 2002 –2005. 28 vandforsyninger (1,9 mio. forbrugere)800 mio. kr.700600500
Totale investeringer, 2002 – 2005. 28 vandforsyninger■Reinvestering350 mio. kr.300250200■Nyinvestering
4001503002001000100500
220 0
3200
4200
5200
2200
320 0
4200
5200
Løbende priser.
Løbende priser.
Drift og vedligehold reduceretmed knap 100 mio. kr.Siden 2002 er udgifterne til drift og vedligehold faldet fra ca.755 mio. kr. til ca. 658 mio. i 2005. Det er et fald på ca. 97 mio.kr., svarende til ca. 13 pct. 28 vandforsyninger, som er de sidste4 års benchmarking-deltagere, der har været med i alle årene.
Investeringer stiger fortsatVandforsyningernes samlede investeringer – reinvesteringer ognyinvesteringer – stiger fortsat. Nyinvesteringerne er fra 2002til 2005 steget fra 92 mio. kr. til 134 mio. kr. – svarende til enstigning på 41 pct. I samme periode er reinvesteringerne stegetfra 230 mio. kr. til 325 mio. kr. – svarende til en stigning på 47pct. 28 vandforsyninger, som er de sidste 4 års benchmarking-deltagere, der har været med i alle årene.
DANVA’s vurdering:
DANVA’s vurdering:
8
Lis Napstjert,Vandforsyningschef,Københavns EnergiSystematisk proces-benchmarking“Siden 2004 har vi i Københavns Energi arbejdet målrettetpå at forbedre vores præstationer og blive mere effektive. Derfor arbejder visystematisk med proces-benchmarking. Herigennem får vi større viden om,hvilke faktorer der bidrager mest til f.eks. omkostningsniveauet. Vi har udveksletgod praksis med andre - såvel vandforsyninger som andre brancher”.
Prøver der overholder mikrobiologiske krav100 pct.
80
60
40
20
0
2200
3200
4200
5200
Vandkvalitet i topKontrollen af drikkevandet sker på vandværkerne, på lednings-nettet og hos forbrugerne. Andelen af de mikrobiologiskeprøver, der kunne klare Miljøstyrelsens krav var i 2005 heltoppe på 98 pct. Overvågning af drikkevandet sker for at sikre,vandforsyningerne leverer drikkevand af høj kvalitet, og somoverholder standarderne for drikkevandskvalitet.
DANVA’s vurdering:
9
Drikkevand – benchmarking 2006
Flest penge til driftog vedligeholdOver halvdelen af drikkevandsområdets udgifter går til drift og vedligehold.For at skabe et billede af vandforsyningernes overordnedeomkostninger er deres udgifter opdelt i tre kategorier:• Drift og vedligehold.• Reinvestering (udskiftning af eksisterende anlæg).• Nyinvestering (etablering af nye anlæg).De totale udgifter til vandforsyningen var i 2005 8,36 kr. pr.m3vand (middeltal). Heraf gik de 5,25 kr. til drift og vedlige-hold, 2,05 kr. til reinvesteringer og 1,06 kr. til investeringer inye anlæg.
Fordeling af vandforsyningernes totale udgifter, 2005Nyinvestering:13 pct.
Forsyningernes totale omkostninger til drift ogvedligehold, 2005■Administration12 kr/m3■Distribution■Produktion
Drift og vedligehold:63 pct.
Produktion:25 pct.
10
8Reinvestering:24 pct.
6
4Distribution:24 pct.Administration:14 pct.2* ** * * * * * * * *12 30 42 7 29 35 6 9 41 25 22 17 40 43 27 38 13 26 28 8 23 19 44 3 34 32 36 4 21 16 14 24 37 2 20 11 1 18 10 5 15 33
0
Se forsyningernes numre og stamdata i omslagets “flap”.* Importerer mere end 33 pct. drikkevand.
Potentiale for forbedring63 pct. af vandforsyningernes omkostninger gik i 2005 til driftog vedligehold, som dermed er den betydeligste udgift for for-syningerne. Og samtidig det felt, hvor der er størst potentialefor effektivisering.
Stor spredningVandforsyningernes totale omkostninger til drift og vedligeholdvar i 2005 5,25 kr. pr m3(middeltal). Men tallet dækker overen meget stor spredning, og derfor tegner der sig mulighed foreffektivisering inden for drift og vedligehold.DANVA’s vurdering:
10
Dr. Ed Smeets,Direktør,Vandforsyning mm.,Tilburg, Holland21 pct. effektiviseringi Holland“I den hollandske vandforsyningssektor harvi - uden statslig regulering - effektiviseretmed hele 21 pct. fra 1997 til 2005. Dettehar været muligt for os via benchmarking,der er en helt naturlig del af dendaglige forsyningsledelse. Vi har i voresbenchmarking fokus på 4 hovedområder:Vandkvalitet, service, miljø og økonomi”.
Vandledningernes middellevetid oggennemsnitsalder, 2005■Middellevetid500 år■Gennemsnitlig alder
400
Strukturelle og politiske forskelleÅrsagerne til forskelligheder i priserne udspringer af flereforhold. Nogle eksempler:Der er strukturelle forskelle:• Det er forholdsvis billigere at vandforsyne store forbru-gere, f.eks. vandforbrugende industri end små forbrugere,f.eks. sommerhuse.• Geologiske forhold gør det dyrere at hente vand op afjorden nogle steder end andre steder.• Nogle steder - f.eks. visse byområder - betyder forure-ning, at der må ske investeringer i nye kildepladser tilvandindvinding.• Nogle forsyninger importerer en stor del drikkevand.Stor import medfører forholdsvis høje produktionsom-kostninger, idet produktionsprisen dermed indeholderafskrivninger.Der er politisk bestemte forskelle:• Der er forskel i investeringspolitikken fra forsyning til for-syning. F.eks. ses dette på området for ledningsrenovering.• Det er endog meget forskelligt, hvor meget de enkelteforsyninger i dag investerer i grundvandsbeskyttelse.
300
200
100
0
6 27 39 44 38 33 10 2 15 3 32 29 28 22 34 11 43 19 14 35 23 9 17 31 18 37 40 21 30 20 7 4 25 8 26 36 41 13 12 1
Se forsyningernes numre og stamdata i omslagets “flap”.
Indikator for fornyelsestaktMiddellevetiden for en vandforsynings ledningsnet er enindikator, der beskriver fornyelsestakten i forhold til den faktiskforventede levetid. Hvis en forsyning investerer meget i forny-else af sit ledningsnet, vil gennemsnitsalderen på ledningsnettetogså falde. Og omvendt. Det er derfor en teoretisk værdi – ogikke en slags “holdbarhedsdato”. Nærmere analyse i de enkelteforsyninger kan afgøre, om niveauet for reinvesteringer ligger pået fornuftigt niveau.
11
Drikkevand – benchmarking 2006
Høj kvalitet oglavt vandtabDanskernes drikkevand er af høj kvalitet, og derspildes stadig mindre vand.Den danske drikkevandsforsyning er i helt overvejende gradbaseret på grundvand – ca. 99 pct. Den enkelte forsyninghar ofte flere boringer og henter sommetider vand fra fleregrundvandsmagasiner. Grundvandet er så rent, når det hentesop, at det kun behøver at gennemgå en minimal behandling påvandværket, før det sendes ud til forbrugerne.Når vandet skal sendes ud gennem kilometervis af rør og led-ninger, vil der uundgåeligt ske et vist tab. Men med til tab regnesogså målerdifferencer, vand til brandslukning, sprinklerprøverog skylning af ledninger. Deltagerne i benchmarking-projektethavde i 2005 et gennemsnitligt vandtab på knap 7 pct. Der eret incitament til at undgå vandtab, fordi en forsyning skal betaleen statsafgift på 5 kr. pr. m3af det tab, der ligger over 10 pct.
Udtagne prøver, der overholderdrikkevandsbekendtgørelsens krav, 2005■Mikrobiologisk100 pct.■Fysisk-kemisk
Kvaliteten i orden98 pct. af prøverne overholder kravene for mikrobiologiskindhold og 99 pct. for fysisk-kemisk indhold. 27 af de 44 delta-gende forsyninger overholder kravene i 100 pct. af prøverne.Det er forholdsmæssigt nogenlunde det samme som i 2004.Bemærk, at hvis en forsyning i tabellen ligger med et resultatpå f.eks. 90 pct. betyder det ikke, at der kun er leveret 90 pct.ikke-forurenet vand. Det er derimod udtryk for, at forsyningenmåske har haft en forureningssituation og derfor har udtagetmange prøver, som har vist forurening.
80
60
40
20
0
2 11 15 1 18 23 33 3 7 14 20 32 31 24 25 27 30 13 42 12 41 17 21 35 43 37 9 26 19 22 44 39 34 6 8 5 4 10 28 40 36 16 29 38
Se forsyningernes numre og stamdata i omslagets “flap”.
DANVA’s vurdering:
12
Peter A. Dane,Projektleder forinternational benchmarking,VEWIN,Vandforsynings-foreningen i HollandInnovation genneminternationalt samarbejde“VEWIN står sammen med DANVA i frontmed at etablere og udvide det internationalebenchmarking-samarbejde. Vi vil findeinnovative løsninger, der gør det muligt forvandforsyninger at fortsætte effektiviseringen.Denne søgen efter best-practise skal sikre,at vi kan reducere omkostningerne tilvand samtidig med, at vi fokuserer på atforbedre kvalitets- og serviceniveauet”.
Vandtab, 200512 pct.
Styr på vandtabetDenne figur viser forsyningernes vandtab i forhold til udpum-pet vandmængde i 2005. Det kan ses, at 10 af de 43 delta-gende forsyninger har et tab på under 5 pct., dvs. at ca. 25pct. af vandforsyningerne har et særdeles velholdt ledningsnet,A-niveau i henhold til DANVA’s servicemål. Kun 7 af forsynin-gerne – svarende til 16 pct. – oversteg statsafgiftsgrænsen på10 pct. for vandspild. Året før var det 28 pct.Det procentvise vandtab er ikke umiddelbart sammenligneligtforsyningerne imellem, fordi det kan variere efter ledningsnet-tets længde, vandforbruget mv.
10
8
6
4
2
0
26 30 2 22 6 28 25 38 10 18 34 8 12 1 20 43 27 16 32 3 17 29 5 40 23 33 44 19 24 11 13 21 36 15 31 4 7 39 35 37 42 9 14
Se forsyningernes numre og stamdata i omslagets “flap”.
DANVA’s vurdering:
13
Spildevand – benchmarking 2006
Kloakforsyningerøger investeringerOgså på spildevandsområdet viser DANVA’s arbejde med benchmarking over desidste fire år en pæn udvikling på vigtige, centrale nøgletal.Inden for spildevandsområdet har 39 kloakforsyninger deltageti benchmarking-projektet. Tilsammen servicerer de 2,4 mio.forbrugere.Totale investeringer, 2002 – 2005.27 kloakforsyninger■Reinvestering700 mio. kr.600■Nyinvestering
Totale omkostninger til drift og vedligehold, 2002 –2005. 27 kloakforsyninger (ca. 1,6 mio. forbrugere)1.000 mio. kr.
500400300200100
800
6000400
2200
3200
4200
520 0
Investeringer stiger2200320042005200
Løbende priser.
200
0
Løbende priser.
Drift og vedligehold uændretUdgifterne til drift og vedligehold på spildevandsområdet ermed små udsving uændret i perioden fra 2002 til 2005. 27 klo-akforsyninger, som er de sidste 4 års benchmarking-deltagere,der har været med i alle årene.
Kloakforsyningernes samlede investeringer – reinvesteringer ognyinvesteringer – stiger fortsat. Nyinvesteringerne er fra 2002til 2005 steget fra 273 mio. kr. til 363 mio. kr. – svarende til enstigning på 33 pct. I samme periode er reinvesteringerne stegetfra 449 mio. kr. til 627 mio. kr. – svarende til en stigning på 28pct. 27 kloakforsyninger, som er de sidste 4 års benchmarking-deltagere, der har været med i alle årene.Miljøstyrelsen pålagde i 2004 kommunerne, at de frem til 2008skulle bruge 1,8 mia. kr. om året på fornyelse af kloaksystemer-ne. I 2004 reinvesterede benchmarking-deltagerne 554 mio. kr.og i 2005 627 mio. kr. Skønsmæssigt svarer det til omkring 2,14mia. kr. om året for hele branchen. Dermed er benchmarking-forsyningerne mere end på omgangshøjde med aftalerne.DANVA’s vurdering:
DANVA’s vurdering:
14
Jens Prisum,Direktør,Spildevandscenter Avedøre I/SVision: Danmarks mest effektive renseanlæg“Vi bruger resultaterne fra DANVA’s benchmarking i forbindelse med voresbestræbelser på at realisere visionen om at være Danmarks mest effektive organisation til drift afrenseanlæg. Ud over løbende at evaluere resultaterne fra tidligere år har vi i vores budgetlægningindarbejdet rutiner, så vi kan handle på nøgletallenes forventede, fremtidige udvikling”.
Rensning for kvælstof, 2002 – 2005.23 kloakforsyninger100 pct.9080706050403020100
2200
3200
4200
5200
Rensning i topFra 2002 til 2005 har graden af rensning for kvælstof i spilde-vand ligget uændret lige under 90 pct. hos kloakforsyningerne.De små udsving, der trods alt er, kan hænge sammen med vari-erende regnmængder fra år til år. For renseanlæggene kan dervære en økonomisk fordel ved at rense bedre end krævet, forde betaler spildevandsafgift efter, hvor godt spildevandet renses.Jo bedre rensning, des mindre afgift.DANVA’s vurdering:
15
Spildevand – benchmarking 2006
Drift og vedligeholdvægter mestOp mod halvdelen – 43 pct. – af spildevandsområdets udgifter går til drift og vedligehold.For at skabe et billede af kloakforsyningernes overordnedeomkostninger er deres udgifter opdelt i tre kategorier:• Drift og vedligehold.• Reinvestering (udskiftning af eksisterende anlæg).• Nyinvestering (etablering af nye anlæg).De totale udgifter til kloakforsyningen var i 2005 for de 39deltagende forsyninger 2,9 mia. kr., hvilket svarer til 19,27 kr.pr. m3vand (middeltal). Heraf gik de 8,47 kr. til drift og ved-ligehold, 6,43 kr. til reinvesteringer og 4,37 kr. til investeringeri nye anlæg.
Fordeling af kloakforsyningernes totale udgifter, 2005Nyinvestering:23 pct.Drift og vedligehold:43 pct.
Kloakforsyningernes totale omkostninger til drift ogvedligehold, 2005■Administration14 kr./m31210864■Rensning■Transport
Rensning:24 pct.
Transport:13 pct.Reinvestering:34 pct.
Administration:6 pct.
20
38 2 28 10 39 29 17 37 24 4 20 6 9 31 19 16 30 14 35 27 34 8 36 7 25 1 15 11 13 33 3 12 26 23 32 22
Se kloakforsyningernes numre og stamdata i omslagets “flap”,23, 32 og 22 er kun renseanlæg.
Potentiale for forbedring43 pct. af kloakforsyningernes omkostninger gik i 2005 til driftog vedligehold, som dermed er den betydeligste udgift for for-syningerne. Og samtidig det felt, hvor der er størst potentialefor effektivisering.
Stor spredningKloakforsyningernes totale omkostninger til drift og vedligeholdvar i 2005 ca. 8,47 kr. pr. m3(middeltal). Men tallet dækker overen meget stor spredning, og derfor tegner der sig mulighed foreffektivisering inden for drift og vedligehold.DANVA’s vurdering:
16
Strukturelle og politiske forskelleÅrsagerne til forskelligheder i priserne på spildevandsrensningudspringer af flere forhold. Nogle eksempler:Der er strukturelle forskelle:• Det er forholdsvis billigere at kloakforsyne store forbru-gere, f.eks. vandforbrugende industri end små forbrugere,f.eks. sommerhuse.• Graden af rensning af spildevand afhænger af, hvor i na-turen det ledes ud. Jo mere sårbart miljøet er, jo renereskal spildevandet være.Der er politisk bestemte forskelle:• Der er væsentlig forskel på, hvor godt de regnvands-betingede overløb fra ledningsnettet håndteres.• Spildevandsrensningen sker nogle steder bedre endkrævet for at opnå naturmæssige og rekreative gevinster.• Der er væsentlig økonomisk forskel på, hvilken løsningder vælges til at bortskaffe slam fra spildevandsanlæg.
Kloakledningernes middellevetid og gennemsnits-alder, 2005■Middellevetid500 år4504003503002502001501005003 29 2 20 25 9 17 13 12 1 8 19 21 11 38 28 33 14 31 16 39 34 27 30 15 10 4 7 35 26 37■Aktuel gennemsnitlig alder
Se kloakforsyningernes numre og stamdata i omslagets “flap”.
Indikator for fornyelsestaktMiddellevetiden for en kloakforsynings ledningsnet er en indi-kator, der beskriver fornyelsestakten i forhold til den faktiskforventede levetid. Hvis en forsyning investerer meget i forny-else af sit ledningsnet, vil gennemsnitsalderen på ledningsnettetogså falde. Og omvendt. Det er derfor en teoretisk værdi – ogikke en slags “holdbarhedsdato”. Nærmere analyse i de enkelteforsyninger kan afgøre, om niveauet for reinvesteringer ligger pået fornuftigt niveau.
17
Spildevand – benchmarking 2006
Høj kvalitet ispildevandsrensningMest miljø for pengene.Renseanlæggenes opgave er at rense spildevandet, så detpåvirker miljøet mindst muligt. Benchmarking-projektetsnøgletal for spildevandsområdet viser, at der er en megethøj grad af rensning for organisk stof. Derimod kommer derforskelle frem, når det gælder rensning for fosfor og kvælstof.Men det er der gode grunde til.Nødvendigheden af rensning for fosfor og kvælstof hængersammen med, hvor i naturen spildevandet udledes. Skerudledningen til havet, er det f.eks. ikke nødvendigt at fjerneså meget fosfor, som hvis udledningen sker til en sø, hvorfosforen kan skabe iltsvind. Graden af rensning er derfor enafvejning af omkostninger i forhold til, hvor væsentligt det erat rense, så miljøbelastningen bliver så lille som muligt.
Rensning for organisk stof, fosfor og kvælstof, 2005■Kvælstof100 pct.90807060504030201003 2 6 4 33 30 35 24 12 39 21 10 5 34 17 27 22 23 26 32 25 38 15 19 28 14 37 29 11 7■Fosfor■BI5
Høje rensegraderFor renseanlæggene kan der være en økonomisk fordel ved atrense bedre end krævet, fordi anlæggene betaler spildevands-afgift efter, hvor høj rensegraden er. Jo bedre spildevandet bliverrenset, jo mindre er afgiften.
Se kloakforsyningernes numre og stamdata i omslagets “flap”.
DANVA’s vurdering:
18
19
Benchmarking under udvikling
Benchmarking i stadig fornyelseDANVA ser benchmarking som en proces.
Det ligger i benchmarkings inderste sjæl til stadighed at værefornyende og udviklende. Arbejdet med benchmarking gåraldrig i stå. DANVA arbejder med en række udviklingsprojekterinden for benchmarking. I det følgende omtales seks af disseprojekter:
• Servicemål – gennemsigtighed for leverance og ydelser.• Standardkontoplaner – ensartethed og økonomistyring.• BESSY 2 – et udbygget system til håndtering af benchmar-king.• Innovation og sammenligning ved internationalt benchmar-king.• Politik for fremtiden – forlig om vandsektoren.• Effektivisering ved proces-benchmarking.
Fælles servicemålEn forsynings planproces for moderniseringefter servicemålHvor vil vi være?Ambition
I 2005 gennemførte DANVA et bredt arbejde i foreningen, ogdet er i 2006 mundet ud i præsentationen af fælles servicemålfor branchen. Både for de enkelte forsyninger som ledelses-værktøj. Og for foreningen som led i arbejdet med benchmar-king.Servicemål er fastlagte, definerede mål, som organisationenønsker at leve op til. Og samtidig er det et redskab udadtil, idetservicemålene dokumenterer over for offentligheden, at organi-sationen arbejder strategisk og målrettet. Servicemålene vil bl.a.kunne ses på bessy.dk, DANVA’s web-baserede indberetnings-,analyse- og afrapporteringssystem.
Strategi
Hvor er vi placeret?Overvejelservedrørendepræstation
Hvad gør vi?Initiativer tilforbedringer
Hvad skal vi gøre?
Blandt DANVA’s medlemmer er servicemål ikke noget nyt.De enkelte medlemmer har i vid udstrækning allerede opstilletmålsætninger for, hvilke mål de ønsker at opnå på en lang rækkepunkter. Det nye er, at der nu opstilles fælles mål for servicen.Servicemålene vil bidrage til også at rette fokus på ikke-økono-miske nøgletal. Det tjener som supplement til den eksisterendebenchmarking, idet forsyningerne vil få et mere nuanceret ogvelbeskrevet sammenligningsgrundlag.Servicemål er et praktisk arbejdsredskab og kan f.eks. dreje sigom, hvor god forsyningssikkerhed en vandforsyning skal have.Eller hvor mange afløbsstop en kloakforsyning må have pr. kmkloakledning.
Plan for ændringer
20
Eske Groes,Kontorchef,Teknik og Miljø,Kommunernes LandsforeningVærdifuldt kommunalpolitisk instrument“DANVA’s arbejde med benchmarking er et værdifuldt instrumentfor kommunalpolitikerne, fordi det sætter dem i stand til at vurdereegne forsyninger i forhold til andre forsyninger. Udviklingen afservicemål er vigtig for politikerne, for så vil man kunne se, i hvilketomfang forskelle i takster skyldes forskelle i de politiske mål”.
21
Benchmarking under udvikling
Benchmarking istadig fornyelseCentralt system med mange muligheder.
Standardisering af kontoplanerDANVA introducerede i maj 2006 to detaljerede og stan-dardiserede kontoplaner for henholdsvis vandforsyning ogkloakforsyning. Hensigten med standardkontoplaner er at gørehverdagen lettere for forsyningerne. Samtidig gør de vand- ogspildevandsområdet klar til at møde omverdenens udfordringer.De direkte fordele ved at indføre standardkontoplaner er bl.a.:• Fælles og klare, fremtidssikrede retningslinier for konte-ring, der tager udgangspunkt i årsregnskabsloven.• Forbedret sammenligningsgrundlag i benchmarking.• Større gennemsigtighed i branchen.• Branchen er på forkant med de politiske ønsker.• Foreningen styrker samarbejdet med eksterne parter.Som opfølgning på udgivelsen af standardkontoplanerne vilDANVA støtte implementeringsfasen hos de enkelte medlem-mer. Det sker ved praktisk orienterede kurser og udvikling afnetværk.
BESSY 2 - nye faciliteter på vejDANVA’s web-baserede indberetnings-, analyse- og afrappor-teringssystem, som findes på bessy.dk, vil inden for de nærme-ste år undergå en kraftig udvikling med mange nye faciliteter.Næste nyskabelse hedder i dagligt sprog BESSY 2 og ventes atblive sat i brug fra marts 2008.Det nuværende BESSY har eksisteret siden midten af 2005,hvor det blev introduceret som et “BEnchmarking og Stasistik-SYstem”, der skulle tjene som et forbedret, effektivt redskabtil indberetning og afrapportering. Og som analyseværktøj fordeltagerne i benchmarking, så de kunne få bedre anvendelseaf egne resultater. Samtidig er BESSY en database, som giveroverblik over data på flere års sigt.Adgangen til BESSY sker i fire niveauer:••••Forsyningens kontaktperson.Indberettere.Rapportlæsere.Gæster (som ikke behøver login).
22
I BESSY 2 bliver faciliteterne udbygget kraftigt, så det bliverdet helt centrale benchmarking-system. F.eks. bliver det muligtmere detaljeret at tilpasse sit udtræk af data på kryds og tværsaf årstal, forsyninger, kategorier af svardata og nøgletal samtforsyningsart- og område. Det er allerede muligt at skabe egnenøgletal ud fra de indberettede oplysninger.På BESSYs eksterne side vil der ske en udbygning, så politi-kere får et stærkt beslutningsgrundlag, f.eks. ved synliggørelseaf servicemål for de enkelte forsyninger sat i relation til detøkonomiske område. Servicemålene giver en helhedsoriente-ret benchmarking og sætter fokus på forbrugerens ønske forforsyningsvirksomheden.Mulighederne i BESSY 2 bliver mange og forskelligartede, ogudviklingsarbejdet med de avancerede faciliteter løb frem tilmarts 2006.
Bruno M. Nielsen,Driftsleder,Frederikssund KommunesVandforsyningHurtigere målerskifte“I Frederikssund sparer vi nu 45 minutterved hvert målerskifte, efter at vi har deltageti proces-benchmarking. På årsbasis bliverdet til 375 timer, hvilke betyder megetfor en forsyning i vores størrelse. Ud overdisse resultater, har vi fået udvidet voresnetværk inden for vandsektoren”.
23
Benchmarking under udvikling
Benchmarking istadig fornyelseFokus på samarbejde og udvikling.
DANVA i internationaltbenchmarking-samarbejdeDANVA ligger internationalt i front på benchmarking-området.Det er senest kommet til udtryk på IWA’s (International WaterAssociation) Verdenskongres, efteråret 2006. Her fremlagdeDANVA erfaringer og metodebeskrivelse for sit benchmarking-projekt og høstede stor anerkendelse fra de øvrige deltagere.Bag denne succes ligger mange års målrettet arbejde – ogsåpå internationalt niveau. DANVA har målrettet og systematiskarbejdet på at indhente inspiration fra udenlandske samarbejds-partnere. Sammen med den hollandske vandforsyningsforening,VEWIN er DANVA den drivende kraft bag “Det Nordeuropæ-iske Benchmarking-samarbejde”. I dette regi arbejdes der bådemed resultat-benchmarking og proces-benchmarking – og medmyndighedernes arbejde med benchmarking.Det kan særligt fremhæves, at der i 2005 blev udarbejdet enrapport om sammenligning og evaluering af landenes bench-marking-systemer. Her blev DANVA’s benchmarking-systemevalueret af VEWIN, som kom med fine vurderinger og anbefa-linger for videreudvikling.
DANVA på forkantmed politiske kravPå baggrund af regeringens idéoplæg, “Serviceeftersyn i vand-sektoren”, oktober 2005 har forligspartierne bag oplægget rejstkrav om benchmarking i vandsektoren fra 2008.Efter flere års arbejde med benchmarking er DANVA på for-kant med dette krav, som forpligter vand- og spildevandsområ-det til at deltage i benchmarking. Blandt de væsentlige elemen-ter i aftalen er et ønske om offentliggørelse af benchmarkingsresultater for at sikre tilstrækkelig gennemsigtighed i arbejdet.Blandt aftalens øvrige elementer – sådan som det er formuleretfra politisk hold - kan nævnes:• Vandsektoren har et potentiale for effektivisering, og detskal udnyttes til gavn for forbrugerne og miljøet.• Den økonomiske regulering skal understøtte effektivise-ringen af sektoren.
24
Næste skridt:Benchmarking af processer• Sektoren har behov for penge til investering og fornyelse,herunder også til teknologiudvikling. Dette kan under-støtte vækstmulighederne for eksport af dansk vandtek-nologi.• Drift og myndighedsansvar skal være klart adskilte. Måleter klare roller, effektivisering og udvikling af sektoren.• Forbrugerne skal kunne gennemskue vandsektoren,herunder hvordan vandprisen er sammensat.• Der skal ske en evaluering af initiativerne i 2011.Den klassiske resultat-benchmarking beskæftiger sig mednøgletal, faste målbare størrelser osv. Men også når det gælderdet mere bløde område, der drejer sig om processer, arbejds-metoder, logistik mm., er der potentiale for benchmarking.Proces-benchmarking er en ny disciplin i branchen. Allerede i2004 afholdt DANVA en større workshop om proces-bench-marking. Hensigten var at introducere metodikken, så der foralvor kunne blive startet projekter med proces-benchmarkingblandt deltagerne.I midten af 2005 blev der startet fire konkrete projekterom proces-benchmarking, og der har allerede vist sig storeforbedringsmuligheder. Der vil nu blive udarbejdet en strategifor, hvordan proces-benchmarking kan blive en integreret del afarbejdet på vand- og spildevandsområdet.
25
Statistik – drikkevand
Danskernes vand er grundvand99 pct. af det vand, som vandforsyningerne sender ud til forbrugerne er baseret på grundvand.Grundvand sikrer forbrugerne rent vand med høj sundhed ogkvalitet. På grund af nedsivning gennem jorden er grundvan-det blevet naturligt renset og filtreret. Og det har fået tilførtnaturlige salte og kalk, hvilket giver vandet smag. Det betyder,at vandet som råvare er af høj kvalitet, når det pumpes op tilvandværket.På grund af den høje kvalitet er en simpel vandbehandling– iltning og filtrering – i de fleste tilfælde tilstrækkeligt, før van-det sendes ud til forbrugerne. Danmarks vandforsyning har endecentral struktur med mange lokale vandværker. I 2005 brugteen husstand 122 l vand pr. person om dagen. Et fald på 23 l pr.person siden 1995.
Vandtab på ledningsnettet, 1996 – 200510 pct.
Almene vandforsyninger 1980 – 2005Antal4.0003.5003.00042.5002.0001.5001.000500002■Private■Kommunale8
6
6199
7199
8199
9199
0200
1200
2200
3200
420 0
520 0
Mindre vandspild10
19819 0819 18219819 38419819 58619819 78819819 99019919 19219919 39419919 59619919 79819920 90020020 10220020 3042005
Færre almene vandforsyningerSiden 1980 er der i gennemsnit blevet nedlagt 52 vandforsy-ninger om året. Denne udvikling forventes at blive forstærketmed kommunalreformen og gennemførelsen af det politiskbestemte “Serviceeftersyn i vandsektoren”, så vandsektoren fårflere større og mere effektive enheder. En del vandforsyningerbliver nedlagt på grund af forurening.I 2005 var der registreret 2.622 vandforsyninger – 2.464 pri-vate og 158 kommunalt ejede. Hertil kommer de små ikke-almene vandforsyninger, der forsyner færre end 10 ejendomme.Dem var der ca. 71.000 af i 2003.
Vandtabet på det danske ledningsnet har vist en faldendetendens de senere år. Tabet i ledningsnettet var i 1995 lidt over9 pct., men er i 2005 faldet til ca. 7 pct. Siden 1994 er vandfor-syningerne blevet afkrævet en statsafgift ved tab over 10 pct.Det virker som et incitament for forsyningerne til at mindskevandtab gennem forøgelse reinvesteringer. Alene fra 2004 til2005 faldt andelen af de forsyninger, der betaler statsafgift fra39 pct. til 25 pct.Ved vandtab forstås:••••Tab ved brud eller utætheder på ledningsnettet.Vand til brandslukning.Vandforbrug på byggepladser (ofte umålt).Vandtab ved renovering, spuling mm. på ledningsnettet.
8
6
4
2
0
26
Bent Soelberg,Adm. direktør,Foreningen af Vandværker i Danmark45.000 km vandrørNæsten 45.000 km drikkevandsledningerforsyner de danske forbrugere med vand.Drikkevandsledningerne består overvejende afPVC, PE og gråt støbejern. Derudover duktiltstøbejern, eternit og andet. Fordelingen påmaterialetyper er:••••••PVC: 52 pct.PE: 19 pct.Gråt støbejern: 19 pct.Duktilt støbejern: 3 pct.Eternit: 6 pct.Andre materialer: 3 pct.
Fremtidigt fælles benchmarking-system“I en fremtid med obligatorisk benchmarking for vandsektoren,er det mit håb, at vi i samarbejde med DANVA kan skabeet system efter en fælles grundmodel, som er anvendelig foralle vandværker i Danmark. Rigtig og fornuftig benchmarkinger et godt ledelsesværktøj for vandværkerne, og det givermulighed for sammenligning forsyningerne imellem”.
Vandforbrug 1996 – 2005■Husholdning90 m3/pers./år80706050403020100■Erhverv■Institutioner■Tab
Mere vand- og spildevandsstatistik på www.bessy.dk
619 9
7199
8199
9199
0200
1200
2200
3200
4200
5200
I denne figur er vandforbruget opdelt i tre underkategorier• Husholdning.• Erhverv.• Institutioner.Husholdningerne tegner sig for den største del af vandforbru-get i Danmark. Siden 1996 er vandforbruget husholdningerfaldet med 13 pct., og her har vandbesparende installationersom f.eks. brusere og toiletter sammen med stigende vand-priser haft stor indflydelse. Der er dog tegn på, at danskernesressourcebevidsthed falder. Tal fra Danmarks Statistik viser, atbåde vandpris og miljøbevidsthed har fået mindre betydning forde danske familiers vandforbrug.Når det gælder institutionerne, er forbruget faldet med hele 33pct. siden 1996. Forbruget til erhvervsformål toppede i 2003,hvor det udgjorde 27,5 pct. af det samlede vandforbrug. I 2005var det faldet til 23 pct.
19 pct. mindrevandforbrug på 10 årDet danske vandforbrug falder støt, og det er en udvikling, somhænger sammen med øget ressourcebevidsthed, vandbespa-rende installationer og indførelse af grønne afgifter.På internationalt niveau er danskerne blandt de mest ressour-cebevidste vandforbrugere. Nogle eksempler:••••••Bruxelles 112 l pr. person pr. døgn.København: 121 l pr. person pr. døgn.Amsterdam: 149 l pr. person pr. døgn.Helsinki: 170 1 pr. person pr. døgn.Stockholm: 190 l pr. person pr. døgn.Oslo: 200 l pr. person pr. døgn.
27
Statistik – spildevand
70.000 km offentligeafløbsledninger91 pct. af befolkningen er tilknyttet et offentligt spildevandsanlæg.De sidste 9 pct. har egen spildevandsrensning.Det kloakerede areal i Danmark er på 74.000 hektar, svarendetil ca. 5 pct. af landets samlede areal. Det drejer sig om detsåkaldt befæstede areal, dvs. alle faste overflader, huse, vejeosv. Omtrent 11 pct. af befolkningen bor uden for kloakeretområde.På renseanlæggene renses spildevandet for bl.a. organiske stof-fer, kvælstof og fosfor, før det ledes ud i f.eks. et vandløb, en søeller havet.Fra 1989 til 2003 lukkede i gennemsnit 44 kommunale rense-anlæg om året og 8 private. Det er de små anlæg, der lukker,og årsagen skal findes i Vandmiljøplanernes skrappe krav tilrensekapacitet. I 2004 var der 1.193 renseanlæg – heraf 237private – med en kapacitet til mere end 30 personer. Det er47 færre end i 2003. Samtidig betyder større anlæg mindredriftsomkostninger.
Størrelsesfordeling og behandledespildevandsmængder for renseanlæg, 2004■Andel af anlæg60 pct.■Andel af belastning til anlæg
Store anlæg står forstørst mængdeIkke overraskende er det de største renseanlæg, der står forde største mængder renset spildevand. 5 pct. af anlæggene haren kapacitet på over 100.000 PE, og de renser 53 pct. af altspildevandet.Den totale vandmængde, der løber til anlæggene, er mere end600 mio. m3om året. Ud over spildevandet løber der ogsåregnvand og indsivet grundvand til renseanlæggene.77 pct. af kloaksystemet er anlagt efter 1960, bl.a. i forbindelsemed det store byggeboom i 60’erne og 70’erne.
50
40
30
20
10
0
30
- 50
050
0 -2
.0 0
002 .0
0 -5
.0 0
050.0 0
.0-15
00150.0 0
- 50
.0 0
0.0
28
50
0-1000
.0 0
0
00>1
.0 0
0
Mere vand- og spildevandsstatistik på www.bessy.dk
Slamdeponering, 1987 – 2002 (pct. af tons tørstof)100 pct.9080706050403020100
Slam til landbrugetNår spildevandet er renset, har renseanlæggene tilbageholdt1,2 mio. tons vådt slam, svarende til 160.000 tons tørstof omåret. Over halvdelen af slammet bruges i landbruget. Restenbrændes, deponeres eller anvendes til andre formål.
■Landbrug■Forbrænding■Losseplads■Mineralisering■Anden udnyttelse
198
7
419 9
5199
6199
7199
8199
9199
0200
1200
2200
29
Statistik – spildevand
Markant reducerede udledningerUdledning af kvælstof fra renseanlæg er 35 pct. under kravet i Vandmiljøplan II. For fosfor og to typerorganisk stof er tallene 52 pct., 76 pct. og 59 pct.
Siden midten af firserne er udledningerne fra renseanlæggenefor organisk stof, fosfor og kvælstof reduceret med henholdsvis96 pct., 82 pct. og 93 pct.Når forureningen fra landbruget og tilførslen fra atmosfærenregnes med, tilføres der på årsplan 24.000 tons organisk stof,1.980 tons fosfor og 171.900 tons kvælstof til hav, søer, åer mm.
Mere vand- og spildevandsstatistik på www.bessy.dk
Udledning til havet100 pct.9080706050403020100KvælstofFosforB15■Landbrug■Naturbidrag■Industri■Dambrug■Spildevand idet åbne land■Overløb■Renseanlæg
Tungmetaller tilbageholdt i renseanlæg, 2004■Indløb100 pct.■Udløb
80
60
40
20
0
om
er
n
y
se
Bl
iu
bb
øl
Ar
m
hr
Ko
Landbruget er enkvælstofforurenerDen helt store forureningskilde for kvælstof er landbruget, somsender ca. 75 pct. af al kvælstofforurening ud i farvandene. Tilsammenligning kommer der kun ca. 8 pct. kvælstof fra rensean-læggene. Også for fosfor og organisk stof tegner landbruget sigfor pæne andele. Landbrugets udledning af fosfor er dobbeltså stort som renseanlæggenes, mens organisk stof ligger påsamme niveau..
Tungmetalleroverholder kraveneKoncentrationen af tungmetaller, som forlader renseanlæggene,ligger generelt på niveau med de fastsatte kvalitetskrav. Det vi-ser resultaterne fra 36 renseanlæg, som deltager i det NationaleOvervågningsprogram for Vandmiljø.350300250200150100
30
C
Kvi
ad
C
ks
Zi
nk
m
v
Kilde- og litteraturliste:Agerskov, Ulla m.fl. (2004):Miljø 2004, Danmarks Statistik, København.Andersen, Jens Møller (2004):Vandmiljø 2004.Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning,Danmarks Miljøundersøgelser, København.Brüsch, Walter m.fl. (2004):Pesticidforurenet vand i små vandforsyninger,Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser(GEUS), København.DORS (2004): Dansk Økonomi,Det Økonomiske Råds formandskab, København.DANVA (2003):Registrering af fysiske aktiver på det kommunalevand- og spildevandsområde, Skanderborg.DANVA (2005):Definitioner og registreringer for kundeområdet,Skanderborg.Hasler, Berit (2005):Værdisætning af beskyttelse og rensning afgrundvand, Miljøprojekt, 1030, Miljøstyrelsen,København.IWA (2004): International Statisticsfor Water Services, IWA, London.Jensen, John (2004):Ecotoxicological Effect Assessment and RiskCharacterisation of Selected Contaminants inSewage Sludge, Silkeborg.Karlby, Henning og Sørensen, Inga (1998):”Vandforsyning”, Teknisk Forlag, København.Konkurrencestyrelsen (2003): Konkurrencerapport2003, Konkurrencestyrelsen, København.Miljøstyrelsen (1997):Udvikling i den danske vandforsyningsstruktur,Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 62 1997,København.Miljøstyrelsen (2004):Undersøgelse af kommunernes kloakfornyelse,Miljøprojekt nr. 919, København.Miljøstyrelsen (2005):Notat om økonomisk analyse i forbindelse medbasisanalysen, Miljøstyrelsen, København.Miljøstyrelsen (2005):Punktkilder 2005,Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9 , København.Q-markedsanalyse (2004): Benchmarking2004, ikke offentliggjort undersøgelse, DANVA,Skanderborg.Q-markedsanalyse (2006): Benchmarking2006, ikke offentliggjort undersøgelse, DANVA,Skanderborg.Rasmussen, Søren Feilberg m.fl. (2005):Undersøgelse af tab i vandforsyningernesledningsnet, Miljøprojekt, 985, Miljøstyrelsen,København.
Se vand- og kloakforsyningernesstamdata på bagsidenaf denne “flap”.Fakta 2005• 1.000 liter vand koster i gennemsnit 38,66 kr.• Vandforbruget er 122 liter i gennemsnit pr. person pr. døgn.• Forbrugertilfredsheden med forsyningerne stiger.• Vandtabet er 7 pct. i gennemsnit hos vandforsyningerne.• 98 pct. af drikkevandsprøverne overholder vandkvalitetskravene.• Vandforsyningerne har i løbende priser effektiviseret med 13 pct. på 4 år.• Kloakforsyningerne har øget reinvesteringerne med 28 pct. på 4 år.
Vandforsyningernes stamdata – 2005
Kloakforsyningernes stamdata – 2005
PE (anlæggenes spilde-vandsmængde opgjort ipersonekvivalenter)
Afregnet vandmængde(mio. liter)
TaksterVariabelt vandbidrag(kr. pr. 1.000 literexcl. moms)Solgt vandmængde(mio. liter)Indbyggere iforsyningsområdetIndbyggere iforsyningsområdet
TaksterVariabelt spilde-vandsbidrag (kr.pr. 1.000 liter excl.moms og afgifter)Fast spildevands-bidrag (kr. excl.moms)
Fast bidrag(kr. excl. moms)
Km ledning
123456789
Albertslund KommuneBallerup KommuneBirkerød Vandværk a.m.b.a.Bornholms RegionskommuneBrøndby KommuneEsbjerg KommuneFrederikssund KommuneFrederiksværk KommuneGentofte Kommune
28.00054.00023.77015.00034.51074.90014.00013.84068.99062.01020.70011.00024.89055.90026.99023.98046.19041.00024.00018.12040.000501.76051.91018.60032.00013.500153.71045.0009.51015.60031.12053.88036.39044.00025.00035.07033.00025.02024.000107.5009.10019.92097.620254.140
1.5303.3761.2461.3982.0426.3341.0147168.6953.6881.3741.4571.4073.1621.6301.4713.8332.3391.3619062.58354.0053.0581.1731.83188910.5392.5529611.5431.9943.4261.8742.8441.8742.0391.9941.4822.3519.6017991.2996.53915.624
600275604100896108210200014241542125002407250018135024588225452487455300420280149731006005502254701184643303001431.000370
11,789,524,755,909,324,916,218,407,7611,009,501,664,854,509,573,204,139,5010,386,784,237,859,317,104,745,186,054,952,201,254,005,9512,754,705,915,005,715,543,154,354,754,304,757,20
110313156500164581195165342249932432392921131544661841491332751.0672001362711819682842383845532651134543363083421917001.055932236181.438
123456789
Albertslund KommuneBallerup KommuneBornholms RegionskommuneEsbjerg KommuneFredericia KommuneFrederikssund KommuneFrederiksværk KommuneGentofte KommuneGlostrup Kommune
28.15048.00042.00086.91049.15018.64024.40068.99020.69047.97028.77060.00026.77037.29059.45045.55036.52020.00063.70039.95096.1005.01024.69048.810185.87079.84018.19053.87036.460235.00043.05036.00019.89012.23010.520172.500281.000
*62.200102.910276.850250.58029.30024.000115.00031.50046.00030.570123.12032.85037.400141.74062.82037.00026.75089.07083.000112.50013.58238.00031.833342.48378.03714.84470.82641.900290.00033.76627.000107.550*20.598166.000387.000
1.5504.5132.0766.8767.1581.0431.2474.0841.3602.4701.5993.2651.6302.0383.9862.4352.0601.1873.37931.7493.1655.05846.8008141.2722.71411.7244.3157763.1391.87514.8392.2361.6411.74174587710.71715.800
00436000400000452000433000000000418000000000433046900
13,659,0617,7510,0814,4018,5018,5017,6611,50a15,40a18,0023,0017,1724,94a14,4313,4014,8811,5021,0521,0014,42a20,0022,2119,55a18,50a21,50a20,2612,50a21,4814,5319,00a15,71a22,50
10 Gladsaxe Kommune11 Glostrup Kommune12 Grindsted Vandværk A.m.b.A13 Haderslev Kommune14 Helsingør Vandforsyning15 Herlev Kommune16 Hillerød Kommune17 Horsens Kommune18 Høje Taastrup Kommune19 Hørsholm Kommune20 Karlebo Kommune21 Kolding Kommune22 Københavns Energi A/S23 Lyngby-Taarbæk Kommune24 Nykøbing Falster Kommune25 Næstved Kommune26 Odder Vandværk I/S27 Odense Vandselskab as28 Randers, Energi Randers29 Ribe Kommune30 Ringe Vandværk A.m.b.A31 Ringsted Kommune32 Roskilde Kommune33 Rødovre Kommune34 Silkeborg Kommune35 Skive Kommune36 Slagelse Kommune A/S37 Svendborg Kommune38 Sønderborg Kommune39 Thisted Kommune40 TRE-FOR Vand41 Vejen Kommune42 Aabenraa Kommune43 Aalborg Kommune44 Århus Kommunale Værker
10 Greve Kommune11 Haderslev Kommune12 Helsingør Kommune13 Herlev Kommune14 Hillerød Kommune15 Horsens Kommune16 Høje Taastrup Kommune17 Hørsholm Kommune18 Ishøj Kommune19 Kolding Kommune20 Københavns Energi A/S21 Køge Kommune22 Lundtofte Renseanlæg23 Lynettefælleskabet I/S24 Løkken Vrå Kommune25 Nykøbing Falster Kommune26 Næstved Kommune27 Odense Vandselskab as28 Randers Kommune29 Ribe Kommune30 Roskilde Kommune31 Rødovre Kommune32 Spildevandscenter Avedøre I/S33 Svendborg Kommune34 Sønderborg Kommune35 Thisted Kommune36 Vallensbæk Kommune37 Vejen Kommune38 Aalborg Kommune39 Århus Kommune
501.160 1.365.000
11,28 1044435
761.000 1.503.000
14,35a 130367524049616351505372317134256
15,00a 137314,78 2255
a) Inkl. statslig spildevandsafgift.*) Data ukendt.
Km ledning
Forsyning
Forsyning
Kode
Kode
234185704760671252368363145598437563162363676424184155720
178312561
Yderligere oplysningerwww.danva.dkwww.bessy.dkFlere eksemplarer af denne pjece kan bestilles påMail: [email protected] ¶ Tlf.: 7021 0055
Vand i taler udgivet afDANVA,Danmarksvej 26, 8660 Skanderborg,[email protected], tlf. 7021 0055.November 2006.
Redaktion: Arne Svendsen, formand for DANVA’s benchmarking-og statistikudvalg og Jens Bastrup, leder af benchmarking-projektet.Tekst: Journalist Tonik Kjeldsen.Fotos: Søren Madsen. Portrætfotos: DANVA.Layout og tryk: TGS Group ApS.Oplag: 2.000 stk.
