Til:

Miljøudvalget

Fra:

Legetøjsbranchens Fællesråd og Dansk Handel & Service

Resumé

EU’s ftalatdirektiv forbyder en række ftalater i legetøj. Forbudet skal træde i kraft fra 16. januar 2007. EU har ikke sikret en fælles måde at gennemføre direktivet på. I nogle lande (bl.a. Sverige og Storbritannien) fortolkes direktivet sådan, at der ikke må importeres varer med ftalater efter 16. januar.

I Danmark fortolkes det som et salgsforbud, således at varer på lager, som er indkøbt i god tro, ikke må sælges. Legetøj bestilles typisk op til et år før salg og branchen fik først kendskab til fortolkningen 27.februar 2006.  I praksis kommer det altså til at svare til lovgivning med tilbagevirkende kraft.

Det er en unfair frist for legetøjsbranchen i Danmark, som ellers er gået i spidsen på dette område. Branchen har bedt om en forlængelse af fristen i 3 måneder, som reelt vil omfatte legetøj til større børn. Der er ikke er nogen sundhedsrisiko forbundet med dette. 

Den danske legetøjsbranche er gået foran

Den danske legetøjsbranche er gået foran, når det drejer sig om at undgå skadelige ftalater i legetøj:

-         Siden 1999 har branchen efterlevet et særligt dansk forbud mod ftalater i alt legetøj til børn fra 0-3 Ã¥r

-         Siden 2003 har branchen indført et frivilligt forbud mod ftalater i legetøj beregnet til at komme i munden til børn over 3 Ã¥r (f.eks. madlegetøj, visse musikinstrumenter m.fl.)

-         I oktober 2006 indførte branchen et frivilligt importforbud mod ftalatholdigt legetøj.

Ingen sundhedsrisiko ved en fristforlængelse

Miljøstyrelsen vurderer, at der ikke vil være en sundhedsrisiko forbundet ved en forlængelse af fristen med tre måneder til d. 16. april 2007 (se vedlagt bilag 1).

De hormonforstyrrende ftalater bruges generelt ikke i legetøj.

Den ftalat som primært findes i legetøj er DINP som er  risikovurderet i EU og er ikke klassificeret som farlig. Forbuddet mod denne ftalat bygger alene på forsigtighedsprincippet.

Der kommer ikke mere ftalatholdigt legetøj ind i landet, da branchen har indført et frivilligt importforbud fra oktober 2006. Fristen drejer sig altså alene om, hvor lang tid branchen har til at sælge det legetøj, man allerede har på lager – og dermed hvor store tab branchen skal bære.

Vi ønsker en fair frist

Den danske legetøjsbranche ønsker en fair frist til at gennemføre lovforslaget.

Først d. 27. februar 2006 stod det klart, at der ville blive indført et salgsforbud mod ftalatholdigt legetøj til de større børn fra d. 16. januar 2007. Branchen troede indtil da, at der kun var tale om et importforbud, da legetøjsdirektivet, som branchen normalt hører under, opererer med et importforbud. På samme måde opererede man med et importforbud, da det danske forbud mod ftalater i legetøj til de 0-3-årige blev vedtaget. I andre EU-direktiver anvendes en frist for gennemførelse på 18 måneder (for eksempel RoHS- og WEEE-direktiverne).

Først i juni 2006 stod det klart præcist hvilke varer, der ville blive omfattet af forbuddet.

Legetøjsbranchen arbejder med lange tidsperspektiver – legetøj bestilles hjem op til et år før det sættes til salg i butikken. Legetøjsbranchen har ikke haft mulighed for at sikre sig inden de bestilte varer hjem. Mange varer skal nu testes, for at bestemme indholdet. Derfor er der ikke tale om en fair frist, hvis skæringsdatoen bliver d. 16. januar 2007.

Det ville have været fair, hvis der fra Kommissionens side var fastlagt en ensartet implementering i alle EU-lande. I Sverige, England, Frankrig og Irland kan produkterne sælges efter d. 16. januar 2007. Den uens fortolkning giver uens konkurrence landene imellem.

De tre måneders fristforlængelse

EU-kommissionen anerkender, at de forskellige fortolkninger giver problemer og Kommissionen har derfor åbnet mulighed for en tremåneders fristforlængelse (se EU-kommissær Verheugens svar af 21. september 2006, vedlagt som bilag 2).

Legetøjsbranchen ønsker den tre måneders forlængelse af flere grunde:

-         Branchen kan sælge varerne med mindre tab, end hvis alle varerne skal sælges inden d. 16. januar 2007. Hvis vi skal sælge ud inden d. 16. januar 2007 vil der blive tale om at sælge varerne med store rabatter med store tab for branchen som konsekvens. Men mængden af ftalatholdigt legetøj ville være det samme.

-         Branchen vil have bedre tid til at teste og evt. tilbagekalde varer – det gælder særligt for de smÃ¥ forretninger.

-         Særligt for de smÃ¥ legetøjsbutikker, der udgør 20% af markedet, vil en fristforlængelse være afgørende. Disse butikker har ikke mulighed for at teste og sælge varerne inden d. 16. januar 2007. Et hurtigt forbud kan mÃ¥ske betyde, at en række smÃ¥ legetøjsbutikker ville lukke.

Legetøjsbranchens tab

Ftalatdirektivet kommer under alle omstændigheder til at koste legetøjsbranchen dyrt. I foråret 2006 opgjorde branchen det samlede økonomiske tab ved forslaget til op mod 1 milliard kroner:

-         Beløbet er anslÃ¥et med udgangspunkt  i omsætning, dvs. salgspriser.

-         I Danmark findes tre af de største legetøjsgrossister i Norden, som sælger til hele det nordiske marked. Dermed bliver branchens tab relativt stort i forhold til den Ã¥rlige omsætning pÃ¥ det danske marked.

-         Der er store omkostninger forbundet med test af legetøj. Hver test kan koste flere tusinde kroner, og der skal nogle gange gennemføres flere tests for hvert enkelt produkt.

-         Hele branchen kommer til at miste penge, men det kommer til at ramme de smÃ¥ legetøjsbutikker relativt hÃ¥rdest.

Branchen har arbejdet intenst på at reducere tabet siden det d. 27. februar 2006 stod klart, hvordan den danske regering ville tolke direktivet.

Således har branchen allerede nu realiseret betydelige milliontab ved at annullere eller ændre allerede afgivne ordrer, sælge med store rabatter eller sælge til anden side.