MPU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 10: Henvendelse af 5/10-06 vedr. valget af linieføring for den kommende motorvej ved Silkeborg, fra Martin Ishøy

Hensigten med nærværende henvendelse er at advare og protestere mod at vælge at anlægge Århus-Herning-motorvejen nord om Silkeborg ad den såkaldte Resendallinie. Dermed peger jeg implicitpå Kombilinien og Ringvejslinjen, som begge er at foretrække frem for Resendallinien både for såvidt angår naturhensynet og hvad angår en mulig forbedring af trafikafviklingen i Silkeborg1.Tilknytningspunktet for nærværende er talen om ”integritet”. En anlæggelse af motorvejen gennemde fredede områder samt gennem Gudenådalens EU-udpegede habitatområde vil være enuacceptabel krænkelse af den pågældende naturs integritet.At integriteten i Gudenådalen er af afgørende betydning for muligheden af at anlægge motorvejendér, fremgår af VVM-redegørelsen for Kombilinien2, som på side 15 har en trepunktsopregning,hvoraf det fremgår, at en motorvejsbro på tværs af Gudenådalen kun kan komme på tale, hvis denikke skader EF-habitatsområdets integritet, og hvis den gør det, så kun hvis der ikke er alternativer.Men en motorvejsbro over Gudenådalen vil skade områdets integritet, og at der er gode alternativer,er hævet over enhver tvivl.Lige så tydeligt fremgår det af hovedrapporten fra 19983, som citerer fra EF-habitatsdirektivetsartikel 6, stk. 3 og 4, at en motorvejsbro kun kan komme på tale, hvis ”det ikke skader lokalitetensintegritet”4.På den offentlige høring, som blev afholdt i Silkeborghallerne d. 28. marts 2006, mente projektlederBirger Munch ikke, at en motorvejsbro ville krænke områdets integritet. Adspurgt om denne højstforbløffende vurdering forklarede Birger Munch, at det ikke var helt let at sige, hvad ”integritet”dybest set refererer til, og at en bro ifølge undersøgelsen i hvert fald ikke vil true habitatområdetsudpegningsgrundlag i retning af en udryddelse af nogen art.Det er – efter min opfattelse – stærkt problematisk at opfatte integritetshensynet på den måde.Betydningen af begrebet ”integritet” er helt bestemt ikke identisk med betydningen af ordet”overlevelse”.Selv om jeg for nærværende fokuserer på naturhensynet, er det efter min opfattelse indlysende, at der er en længererække væsentlige hensyn at tage i forbindelse med valget af linjeføring. Først og fremmest er det afgørende, at der tageshensyn til trafikafviklingen i Silkeborg. Enhver undersøgelse af emnet viser som bekendt, at trafikmængden på deneksisterende ringvej vil stige til den nuværende mængde i løbet af 10-12 år; vel at mærke når den gennemkørende trafikregnes fra. Resendallinjen betyder på ingen måde nogen mindskelse af dette problem. Det gør derimod Kombi-linjen.21

For at vise det, og for at vise at en motorvejsbro gennem Gudenådalen krænker områdets integritet,og derfor ikke bør kunne komme på tale, henviser jeg i det følgende til en mere oplyst forståelse afintegritetsbegrebet, ifølge hvilken en motorvejsbro over Gudenådalen må afvises. Dertil føjer jegnogle kommentarer til områdets integritet og værdi i bredere forstand.***Som hovedreference for min argumentation vælger jeg et værk5af Peter Kemp6og Jacob DahlRendtorff, som de har udfærdiget på bestilling af EU kommissionen som et bidrag til at skabeklarhed over de etiske problemstillinger i forbindelse med ”det levende”, primært humane, primærtbioteknologiske. Jeg vælger dette værk, fordi det kan betragtes som normativt forbegrebsbestemmelsen i feltet mellem etik for det levende og international lovgivning. Værketindeholder afsnit omhandlende dyr og natur, i hvilken forbindelse netop integritetsbegrebet ercentralt.I denne forbindelse hedder det, at ud af de etiske principper, som man kan forestillesig anvendt i forhold til naturen, er ”integrity and vulnerability [are] probably the most adequate forunderstanding of living nature7.Integritetsbegrebet er beslægtet med begreber om sundhed og autonomi, men rummer også andreafgørende betydningslag. Ordets etymologi ”signifies that which is intangible, untouchable,undisturbed and which should not be altered”.8Når begrebet i dag bruges i lovgivende tekster erdenne “urørlighed” eller ret til at videreføre et naturgivet anlæg eller en genetisk struktur helt klartet vigtigt aspekt. Imidlertid kan det ikke opfattes som et absolut forbud mod nogen som helst formfor indgreb. Eksempelvis vil et indgreb til understøttelse af et naturgivet anlæg sjældent kunneopfattes som en krænkelse af integriteten. At behandle en brækket arm er ikke en krænkelse afmenneskets integritet.Hvad integritetsbegrebet refererer til, er den helheds- eller enhedsgivende sammenhæng, derkonkret er på spil. ”Respect for integrity is understood as respect for the unity of a life-story, a life-context and a life-totality by which we recognize the identity of the other”.9Er der tale om et menneskes integritet vil denne sammenhæng primært skulle betegnes somnarrativ. Er der tale om naturens integritet vil sammenhængen primært skulle betegnes somøkologisk, men også æstetiske, narrative, kulturelle betydningslag kan spille med. I ”Basic Ethicalprinciples” hedder det: This integrity exists in living beings by virtue of the fact that they have anatural and evolutionary life story as species created a long time ago and as a part of the richness of

our world. For these reasons we recognize the need to protect the animal species and the intrinsicvalue of nature. Our care of nature becomes a moral virtue”10.Opsummerende sagt gælder integritetsbegrebets anvendelse på et konkret stykke natur altså det, derikke kan ændres eller fjernes, uden det pågældende stykke natur dermed mister sin egenart ellerspecifikke karakter, fremkommet gennem naturområdets ”natural and evolutionary life-story”.Derfor er hverken naturgenopretning eller diskrete anlæg nogen krænkelse at et områdes integritet.Hvad der derimod helt klart vil krænke Gudenådalens integritet, er anlæggelsen af en motorvejsbro.I VVM-redegørelsens afsnittet om naturbeskyttelsesloven medgives det at: ”Alligevel må broenbetegnes som et kraftigt indgreb i de landskabelige interesser på et sted, hvor ådalen er megetåben”11. Dels vil en bro forstyrre landskabsoplevelsen og den rekreative udnyttelse af området (somer et af Silkeborgegnenes adelsmærker), dels vil afgravninger og påfyldninger i ådalens skrænter ogværdifulde terrasser være i modstrid med udpegningsgrundlaget i fredningskendelsen fra 1975.Men også når integritetshensynet begrænses snævert til habitatsområdet, vil en anlæggelse af enmotorvejsbro være en integritetskrænkelse. Men mindre man i en fejltolkning af integritetsbegrebetomdefinerer det til udelukkende at gælde de beskyttede arters overlevelse, kan man ikke med nogenform for rimelighed fremføre, at en motorvejsbro ikke krænker habitatsområdets integritet. Detstykke evolutionære naturhistorie, som har frembragt de områder, der en omfattet afhabitatsbestemmelserne, har aldrig kendt til en motorvejsbro, og en motorvejsbro kan på ingenmåde siges at være et diskret anlæg.Imidlertid bør integritetshensynet naturligvis ikke begrænses til habitatsområdet, men børtværtimod også anvendes på Sminge- og Gødvadfredningerne uanset om ordet optræder ilovteksten/fredningsteksten. Saglig set er det netop en vigtig del af fredningsbestemmelsernesformål at sikre respekten for det frede områdes integritet. At ophæve fredningen eller på andenmåde omgå den for at anlægger motorvejen gennem de fredede områder vil være at lade hånt omden integritet, som man én gang har anerkendt som begrundelse for fredningen.***Der er ovenfor peget på, hvad der må betegnes som en forpligtende, autoritativ forståelse afintegritetsbegrebet. Men det er vist ikke forkert, at der findes mennesker, som vil have problemermed at fremsætte en lige så tilfredsstillende definition på ”integritet”. Spørgsmålet er, hvorfor dettebegreb optræder i lovtekster og andre retlige dokumenter.Der er – efter min opfattelse – meget oplagt, at når dette er tilfældet, skyldes det, at de politiskansvarlige med anvendelsen af dette ord ønsker at sikre en værdi eller noget værdifuldt, som ikkelader sig udtrykke med samme reduktionistiske eller atomistiske sprogbrug, som anvendes i eksaktebestemmelser. Integritet er ikke en størrelse, som kan måles. Integritet kan respekteres ellerkrænkes.Det urørlige ved integritet betyder ikke blot, at man ikke må ”røre ved det”, men også at manfaktisk ikkekanrøre ved det. ”Rører man” ved integriteten, forsvinder den. Nogets integritetbetegner altså også en fremmedhed ved dette noget, en fremmedhed som ville blive dementeret,hvis man rørte ved det, og således krænkede integriteten. Med andre ord betegner ”integritet” eninhærent eller iboende værdi. I nærværende eksempel med Gudenådalen betegner integritet altså1011

Gudenådalens egen inhærente værdi (værditeoretisk også betegnet som en ikke-antropocentriskværdi).Når de politisk ansvarlige anvender begrebet ”integritet” i lovtekster og lignende, må det anses foroplagt, at hvad de dermed ønsker, netop er at beskytte denne ”fremmede”, ”ikke-rørbare”,inhærente værdi, som har de karakteristika, som ovenfor er fremhævet på baggrund af ”BasicEthical Principles”.Derfor bør man frem for at bagatellisere Gudenådalens samt Sminge- og Gødvadfredningernesintegritet tværtimod udvise den største respekt for disse områder. Ved at anlægge en motorvej og enmotorvejsbro gennem områderne gør man det stik modsatte, og altså det stik modsatte af, hvad dervar ”lovgivernes” intention med at bruge udtrykket ”integritet”.***Som et supplement til ovenstående vil jeg afslutningsvis appellere til, at man overhovedet visernaturen større anerkendelse. Vægtningen af naturens betydning er et generelt kulturelt fænomen,som hører til de dybeste lag i vores bevidsthed, og er derfor noget, som kun ændrer sig ganskelangsomt. I forhold til valg af linieføring for motorvejen er det relevant, fordi man ikke kommeruden om at afveje de interesser, som er knyttet til mennesker, mod de interesser som er knyttet tilnaturen. Fraset at mennesker kan have og har interesser i naturen; rekreative, æstetiske, religiøse ogandre.For en lidt længere civilisatorisk betragtning, som få er uenige i, står vi i en overgang fra ensituation, hvor naturen helt overvejende var at betragte som noget der skulle bemægtiges, bl.a. somforrådskammer, til en situation hvor naturen også skal respekteres på dens egne præmisser. Det gårmed stigende klarhed op for os, at vi selv er natur, men natur med ansvar, og med mindre vi visernaturen respekt for det, som den er i sig selv, kommer vi til at stå uden grundlag for en respekt forden natur, som vi selv er. Så vis naturen noget mere respekt, og lad være med at krænke den medmotorveje i fredede og beskyttede områder; specielt ikke, når der findes gode eller i hvert fald langtbedre alternativer.

Indsigelse:

Integritet i forhold til motorvej i Gudenådalen og de fredede områder