TALE

 

12. december 2006

 

Arrangement:

Samråd i Folketingets Kulturudvalg

Ã…bent eller lukket:

Ã¥bent

Dato og klokkeslæt:

13. december kl. 12.00

Sted:

Værelse 2-133

Taletid:

8 minutter

Forv. antal deltagere:

 

Evt. andre forhold ministeren bør være opmærksom på:

 

Kontaktperson:

 

 

 

 

 

Tak for ordet. Jeg er glad for at jeg får mulighed for at tage til genmæle over for den absurde talkrig som Dansk Kunstnerråd har iscenesat sammen med Mogens Jensen.

 

Jeg forstår nu, hvorfor det lå Mogens Jensen så meget på sinde at stille mig spørgsmål om udviklingen i kulturbudgettet i forbindelse med Folketingets spørgetime sidste uge.

 

Nu har vi i mellemtiden fået lejlighed til at se den såkaldte KPMG-rapport, som blev præsenteret i TV-avisen som optakt til dette samråd, ledsaget af indignerede udtalelser fra Mogens Jensen.

 

Jeg vil gerne indlede med at sige, at jeg simpelthen ikke synes at den rapport fortjener at blive drøftet i kulturudvalget. Efter min mening burde KPMG, hvis de har den mindste faglige selvrespekt, trække undersøgelsen tilbage.

 

Udviklingen i det samlede kulturbudget siden regeringen tiltrådte

 

Men lad os lige tage fakta først.

 

De spørgsmål Mogens Jensen har stillet, tager udgangspunkt i FL 2000, og jeg vil for en god ordens skyld henlede spørgerens opmærksomhed på, at både i 2000 og 2001 var det den forrige regering, som var ansvarlig for finansloven. Jeg har derfor i min besvarelse taget udgangspunkt i FL 2001 som var den sidste finanslov under S/R regeringen inden den nuværende regering tiltrådte i november 2001.

 

Der er ingen hokus pokus i Kulturministeriets budget. Budgettet fremgår af de årlige finanslove og kan findes frem og kigges igennem af enhver, som har lyst til det. Hovedkonklusionen er, at fra 2001 til 2006 er kulturbudgettet, opgjort i faste priser, steget ca. 45 mio. kr. svarende til en stigning på omkring 1 %. Faktisk er det sådan, hvis man tog udgangspunkt i 2000 ville budgettet være steget med 5 pct.

 

Jeg omdeler en tabel der viser udviklingen i kulturbudgettet fra 2000 til 2006.

 

Tabellen viser klart og nøgternt, at kulturbudgettet på finansloven i 2006 er i samme størrelsesordne som i 2001, da jeg tiltrådte som kulturminister.

 

At budgettet har samme størrelse er ikke ensbetydende med, at pengene bliver brugt på samme måde, som de blev brugt før jeg tiltrådte. Der er sket omprioriteringer i kulturbudgettet, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at gentage nogle af de ting, som jeg sagde i Folketingssalen sidste onsdag.

 

At kulturbudgettet i dag er nogenlunde på samme niveau, som da vi tiltrådte, har ikke været et mål i sig selv. Der er sket det, at vi hvert eneste år har hævet bevillingerne i Kulturministeriet for 2002 og frem, efter vi på FL 2002 skar i bevillingerne. Resultatet er, at vi i dag er oppe på nogenlunde samme niveau som i 2001. Men som jeg nævnte i onsdags, synes jeg, det er en kedelig fattig diskussion kun at diskutere økonomi. Det er vigtigt at holde sig for øje, at vi er oppe på et historisk højt niveau, at vi har en af verdens højeste kulturbudgetter, og det går godt for dansk kulturliv. Det synes jeg, man skal glæde sig over.

 

Så kan man diskutere enkeltheder. Hvor kan vi gøre mere. Er der områder vi ønsker at styrke yderligere.

 

Når man som kulturminister mener, at et område skal havde mere vægt, så er man nødt til at flytte rundt på pengene. Som f.eks. kulturarven. Når regeringen beslutter, at der skal vær gratis adgang til de statslige museer og for børn og unge til alle statsstøttede muser, så bliver vi nødt til at flytte penge over til museerne for at holde dem skadesløse. Men formidlingspuljen som vi afsatte er jo ikke kun blevet anvendt til gratis adgang, den også blevet brugt til en generel styrkelse af formidlingsindsatsen på hele museumsområdet. En indsats vi først vil se den fulde virkning af i 2007 og de eftergølgende år.

 

Med til billedet hører f.eks. også at de kunstneriske uddannelser i perioden 2003 – 2006 fik styrket deres økonomi, da de fik lov til at nedsætte det årlige optagelsestal samtidig med at de bevarede deres bevillinger.

 

Jeg vil i forlængelse heraf gerne have lov til at bringe et citat:

 

”Da VK-regeringen præsenterede sin første Finanslov var det klart i nedskæringernes tegn. Kulturlivet kom på en gevaldig slankekur og protesterne var overordentligt voldsomme. Siden er der blevet mere stille om økonomien på kulturområdet. Det har den logiske forklaring, at VK-regeringen langsomt men sikkert har øget kulturudgifterne.

Netop området med skabende og udøvende kunst var i fokus i den første VK-regerings grundlag. Mere til kunsten, var sloganet. Og dette løfte har man faktisk holdt. I Finanslovsforslaget for 2007 afsættes således 30 mio. kr. mere til Skabende og udøvende kunst end SR-regeringen prisfremskrevet gjorde i 2001.”

Hvem har nu sagt det. Jo der er såmænd en af de mest grundige og erfarne analytikere af dansk kulturliv, nemlig SF’eren Tom Ahlberg, der i sit elektroniske tidsskrift Søndag Aften har analyseret udviklingen i kulturbudgettet siden regeringen tiltrådte.

 

 

Kulturpenge uden for finansloven

 

Som nævnt er bevillingerne på finansloven i 2006 på samme niveau, som der var i 2001, men det er ikke helt den fulde sandhed. Med til det samlede billede hører en række øvrige forhold:

 

For det første har dansk film siden 2003 fået et øget tilskud på 120 mio.kr. årligt som følge af den øremærkning af DR’s og TV2’s licenskroner, der blev aftalt ved den forrige medieaftale. I forbindelse med den nyligt indgåede medieaftale er dette beløb hævet til 145 mio.kr. årligt fra 2007.

 

For det andet har regeringen gennemført to skattefradragsordninger på kulturområdet. Det drejer sig om ordningen om fradrag for donationer til offentligt støttede kulturinstitutioner samt ordningen om skattemæssige afskrivninger for køb af kunst. Vi har ”betalt” for ordningen ved at give penge til skatteministeren. Men disse penge er kommet mangefold igen. De to ordninger giver skønsmæssigt kulturlivet fordele for mindst 30 mio. kr. om året. Og beløbet er støt stigende.

 

Hverken det ekstraordinære tilskud til dansk film eller virkningen af skattefradragene er indregnet i den tabel jeg har omdelt.

 

Derfor mener jeg, at jeg uden at overdrive roligt kan sige, at kulturbudgettet nu er på et niveau der svarer til niveauet, da jeg tiltrådte.

 

KPMG-rapporten

 

Jeg vil nu gerne give KPMG-rapporten et par ord med på vejen.

 

Helt grundlæggende skuffer det mig, at et anerkendt revisionsfirma vil lægge navn til en rapport af denne kvalitet. Det skuffer mig også, at især Socialdemokraterne udtaler sig så bombastisk uden at have sat sig ordentligt ind i rapporten.

 

Helt grundlæggende er rapporten misvisende på grund af to alvorlige fejl og hertil kommer mindst to forglemmelser.

 

Fejlene først:

 

 

Jeg kan måske forstå at et privat revisionsfirmaer har svært ved at forstå finansloven omkring koncessionsindtægterne fra den 5’te og 6’te radiokanal, men der er intet, der har forhindret dem i at spørge om råd hverken i Kultur- eller Finansministeriet.

 

Til gengæld er det helt uacceptabelt – og stærkt manipulerende – at man vælger at bruger kommunernes prisindeks til at analysere statslige bevillinger.

 

Nu er det sÃ¥dan, at alle andre – herunder Kulturministeriet – anvender det af Finansministeriet udmeldte Ã¥rlige fastprisindeks, som bruges ved opregning af finansloven Ã¥r for Ã¥r. Indeksene anvendes i forbindelse med de Ã¥rlige finanslove for alle ministerier, og er alment tilgængeligt pÃ¥ Økonomistyrelsens hjemmeside.

 

Indekset viser den løbende udvikling i det statslige lønindeks, forbrugerpriser, nettopriser, satsreguleringen mv. Det er disse indeks, der ligger til grund ved beregningen af de indeks for de enkelte udgiftsomrÃ¥der, som anvendes ved samtlige fastprisberegninger i aktivitets- og virksomhedsoversigter pÃ¥ de Ã¥rlige finanslove siden 1992, og de konstituerer dermed den faktisk konstaterede prisudvikling i de enkelte finansÃ¥r pÃ¥ statens omrÃ¥de.

 

Det er svært at tage alvorligt at KPMG – og tilsyneladende også Socialdemokraterne –  nu mener, at samtlige statslige bevillinger er beregnet på et forkert grundlag siden 1992 – og dermed også i de 8 år, hvor vi havde en socialdemokratisk ledet regering og og en socialdemokratisk finansminister.

 

Det er simpelthen ikke et værdigt grundlag at diskutere på.

 

Afslutningsvist vil jeg sige, at når KPMG nu er ude i det helt spekulative og ikke vil tage udgangspunkt i den faktiske bevillingsudvikling, så ville det i det mindste have klædt dem at huske de to forhold, som jeg nævnte tidligere: Pengene fra Tv-stationerne til dansk film og virkningen af skattefradragene for donationer og kunstkøb.

 

Men det ville jo på den anden side have ødelagt den såkaldte undersøgelses konklusioner.

 

 

 

 

Materiale vedlagt

Tabel over udviklingen i kulturbudgettet 2000 - 2006