Folketingets Kulturudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

 

8. december 2006

 

I anledning af den aktuelle presseomtale af Glyptotekets erhvervelser i 70'erne og mit svar til Folketinget i august måned om dette emne kan jeg oplyse, at der nu foreligger et brev fra Justitsministeriet om den behandling, der i sin tid fandt sted hos Københavns Politi og i Justitsministeriet vedrørende  henvendelsen fra  de italienske myndigheder.

 

Jeg vedlægger brevet fra Justitsministeriet. Som det fremgår heraf, beklager Justitsministeriet at ministeriet i forbindelse med bidraget til kulturministerens besvarelse den 24. august 2006 af spørgsmål nr. S 6017 ved en fejl alene henviste til, at retsanmodningen angik "beslaglæggelse af en række specificerede genstande med henblik på udlevering til Italien".

 

Jeg understreger endnu en gang, at det svar, som jeg gav til Folketinget i august måned vedrørende behandling af henvendelsen fra italienske myndigheder var baseret på de oplysninger, som Kulturministeriet på daværende tidspunkt havde modtaget fra Justitsministeriet, og som Justitsministeriet nu har korrigeret.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Brian Mikkelsen