Vordingborg, den 5. december 2006
Hvornår kan jeg og andre kørestolsbrugere komme ind overalt på Faaborg Museum og Vikingeskibsmuseet i Roskilde?
Jeg husker tydeligt, da jeg som dreng af mine forældre blev båret op ad trapperne i Vikingeskibshallerne. Den gang var jeg også kørestolsbruger, og mine gamle forældre fortæller i dag, at det var i 1972, hvor jeg altså var 10 år gammel.
Den 6. juli 2006 besøgte min kone, søn og jeg igen Vikingeskibshallerne. Det var en beskæmmende oplevelse. Tænk sig, på de 34 år er der intet sket mht. at forbedre adgangsforholdene for os kørestolsbrugere.
Her kan man heller ikke komme overalt. Den vigtigste og smukkeste sat, Den Store Malerisal, er lukket land, udelukkende fordi man sidder i kørestol. Her er der heller ikke sket forbedringer, siden man renoverede det i 1983.
I de to sager har jeg uden held klaget til museerne, kulturministeren og Folketingets Ombudmand. Ombudsmanden kan ikke behandle sagerne, fordi det er selvejende institutioner. Kulturministeren henviser til diverse hjemmesider, konferencer om tilgængelighed ol, men det hjælper mig altså ikke op ad trapperne. Eller henviser ministeren til, at jeg skal se vikingeskibene på min computer? Faaborg Museum vil ikke gøre noget videre for at forbedre forholdene. Museet har i hvert fald ingen planer om forbedringer.
Vikingeskibsmuseet har som den eneste vist ægte interesse i at forbedre forholdene, men er blevet standset af Kulturarvsstyrelsen. Begge museer er fredede, men en fredning er på ingen måde en undskyldning for ikke at gøre museet tilgængeligt. Der findes efterhånden og heldigvis flere eksempler på flotte gamle fredede bygninger, der er gjort fysisk tilgængelige med elevator mv.
SÃ¥ utilgængelige museer kan ikke for kørestolsbrugere siges at opfylde museumslovens krav i § 2, nr. 4, der lyder: â€Gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling er det museernes opgave … 4) at gøre samlinger og dokumentation tilgængelig for offentligheden og ...â€
For statsanerkendte museer, hvorunder begge museer siger i samme lov i § 14: â€For at opnÃ¥ og bevare tilskud efter §§ 15 og 16 skal museet opfylde følgende vilkÃ¥r:â€â€¦ og som nr. 13): â€Museet skal tilstræbe størst mulig tilgængelighed for personer med handicap.â€
Jeg kan ikke komme videre i sagerne. Skal der ske forbedringer, ligger det i hænder på Folketinget.
Er Danmark virkeligt så fattigt et land, at vi ikke på 34 år kan få skrabet midler sammen til en elevator på et Vikingeskibsmuseum, der omhandler en meget vigtig periode af vores historie, og som rækker langt ud over landets grænser? Hvor mange generationer skal der hengå, hvor besøgende fra ind- og udland udelukkende på grund af fysiske barrierer afskæres fra at besøge en enestående samling?
Kan det være rigtigt, at fx Faaborg Museum får statsstøtte år efter år uden at have nogen som helst planer om at fjerne barrierer, så alle borgere kan få glæde af dem?
Museerne må udarbejde en konkret budgetopfyldt handlingsplan for øget tilgængelighed.