Fra: Helle Schøler Kjær ND-DEADLINE [mailto:[email protected]]
Sendt: 24. september 2007 14:56
Til: Finn Skriver Frandsen
Emne: DR underskrifter /kulturudvalget møde

 

Til folketingets kulturudvalg

Mange tusinde danskere har skrevet under for et "mangfoldigt DR" - en underskriftsindsamling, der har været på nettet i de seneste måneder. Nu er tiden kommet, hvor vi gerne vil aflevere underskrifterne. Ved samme lejlighed vil vi gerne fortælle kulturudvalget lidt om, hvordan vi nu ser på de sørgerlige rester, der er tilbage i DR efter to omfattende fyringsrunder. Ikke blot er der skåret hårdt, tilfældigt og lemfældigt, - Vi føler også, at det i høj grad er DR som kulturinstitution, der er truet af nedskæringerne. I kender selv listen over lukkede programmer, går vi ud fra. Ellers følg linket nederst på siden, - der er en oversigt, som medarbejderne har udarbejdet.

Vi forstår, at I holder møde fredag den 5. oktober. Dér vil vi gerne komme og være sammen med jer i en halv til en hel time. Vi møder med medarbejdere fra nogle af de berørte afdelinger, - nyheder, dokumentar, kultur, arkiv fx. Folk, der har overblik over, hvad der foregår i deres afdeling. Vi vil gerne fortælle jer, hvordan vi ser nedskæringerne. Når vi beder og mere end det sædvanlige kvarter, skyldes det, at vi forestiller os, at I har en del spørgsmål at stille og temaer at diskutere med os.

Vi påtænker at invitere kulturminister Brian Mikkelsen med til mødet. Det er ganske vist lidt utraditionelt, men kan måske være gavnligt.

Med venlig hilsen

Aktivitetsgruppen i DR

v. Helle Schøler Kjær m.fl.

tlf. 28 54 59 84

 

Læs Hvidbog over besparelser her:

http://www.journalistforbundet.dk/graphics/Nyheder/2007/Hvidbog_DR07.pdf