Dansk Danseteater på vej imod fast finansiering

 

 

 

Denne henvendelse skal ses i forlængelse af den række af analyser og betænkninger, som i de seneste år har anbefalet, at Dansk Danseteater får en fast post på finansloven. Herunder Kulturministeriets Betænkning (nr. 1373) fra 1999 og Kulturministeriets ”Analyse af fremtidige udviklingsmuligheder for Nyt Dansk Danseteater” fra 2004.

 

Dansk Danseteater har nu eksisteret i 26 år som dét toneangivende moderne kompagni i Danmark. Igennem alle årene har der været opbakning og forståelse for Dansk Danseteaters uhensigtsmæssige situation. Desværre har det ikke ændret den uholdbare økonomiske situation.

 

Det har hidtil været en bevidst strategi fra Dansk Danseteaters side at overbevise de bevilgende myndigheder om sit værd ved at levere resultater. Dansk Danseteaters succes er indiskutabel. Problemet er at Dansk Danseteater ikke kan fortsætte under disse forhold og at organisationen er presset over ydeevne. Ressourcerne matcher ikke de opnåede resultater, opgavernes omfang og det potentiale kompagniet rummer!

 

Udviklingen

Siden Tim Rushton i 2001 overtog den kunstneriske ledelse, har Dansk Danseteater udviklet sig til et af de førende nordiske dansekompagnier.

 

Tim Rushtons kunstneriske vision for moderne dans har resulteret i en 4-dobling af Dansk Danseteaters publikum og en lang række priser – bl.a. 7 nomineringer for årets bedste danseforestilling, heraf 3 Reumert Priser og ’Teaterkatten’, Kritikernes pris til årets bedste instruktør for blot at nævne nogle.

 

Tim Rushton har skabt udfordrende værker sammen med førende danske kunstnere inden for andre genrer; senest `Passion´ i samarbejde med Michael Kvium og Vokal Ensemblet Ars Nova Copenhagen. Forestillingen havde en belægning på 90%

 

Han har bl.a. etableret den årligt tilbagevendende begivenhed Copenhagen Summerdance, som 4 år i træk i Københavns Politigård har præsenteret noget af det bedste dans i norden.  Copenhagen Summerdance er en unik event, hvor ca. 5000 publikummer præsenteres for moderne dans under åben himmel – og tilmed gratis.

 

Dansk Danseteater er efterspurgt i hele Danmark og kompagniet opfører sine forestillinger i omkring 25 danske byer og for et voksende publikum. Sideløbende står kompagniet for workshops, som bringer nyt publikum til dansen.

 

Den internationale efterspørgsel er også voksende. I år turnerer Dansk Danseteater til nogle af de største internationale festivaler i Kina, USA, Rusland og Ungarn.

 

Dansk Danseteater er med sine ca. 90 offentlige arrangementer pr sæson - i såvel København, Danmark og i udlandet - det førende moderne danseensemble i landet. Dansk Danseteater har inden for moderne dans den samme position i Danmark som Den Kgl. Ballet har for balletten.

Dansk Danseteaters økonomiske situation

Dansk Danseteater modtager et årligt offentligt driftstilskud på kun otte millioner fra Kulturministeriets tips & lottomidler og Københavns Teater. Det skal dække ovennævnte aktiviteter samt lønninger til 1 kunstnerisk leder, 1 administrativ leder, 1 prøveleder og 3,5 administrative medarbejdere, samt teknisk personale til produktion og afvikling af forestillinger. Med kun ti fuldtidsansatte dansere har Dansk Danseteater præsteret at fremme den moderne dans i Danmark markant og skabt sig et navn internationalt. Dansk Danseteaters værker ses nu årligt af omkring 30.000 publikummer. 

 

Trods det uændrede budget igennem 5 sæsoner - og den deraf følgende underbemanding og kraftige løntilbageholdenhed over for personalet– har Dansk Danseteater formået at fastholde en positiv udvikling både nationalt og internationalt.

 

Denne økonomiske tilbageholdenhed sætter sig nu sine spor i kompagniet. Det har været nødvendigt at skære en medarbejder ud af administrationen og 6 af kompagniets 10 dansere valgte sidste sæson at søge til andre kompagnier, bl.a. Cullberg Balletten i Stockholm. Alt sammen på grund af det hårde arbejdspres og den lave løn.

 

Cullberg Balletten, Skånes Dansteater, Malmø og Carte Blanche, Bergen er alle kompagnier som vi direkte kan sammenlignes med. Vi ligger så at sige i samme liga. Alle kompagnierne opererer med offentlig støtte på over 20 millioner kroner årligt.

 

Dansk Danseteater er i dag noget af det bedste Norden kan præstere inden for moderne dans og er stadig mere eftertragtet internationalt, men paradoksalt nok kan Dansk Danseteater - til trods for stor succes - ikke få vision og budget til at nå sammen. Dette skyldes at Dansk Danseteater igennem de sidste 5 sæsoner har arbejdet med uændret tilskud.

 

Både kunstnerisk og publikumsmæssigt står Dansk Danseteater over for en stadigt voksende interesse. Kompagniet har siden august 2005, på anbefaling fra Kulturministeriets arbejdsgruppe (2004), haft fast scene på Folketeatret med dertilhørende studie på Hippodromen. Dette har betydet bedre arbejdsforhold for kunsten samt større fokus på vores identitet som kompagni og stærkere kommunikation med vores publikum. 

 

Vi har, med vores to seneste opførelser, nået op på en belægningsprocent på 90! Denne belægningsprocent og de seneste års 4-dobling af vores publikum er enestående resultater i dansk teatersammenhæng.  

 

Et kvalitetskompagni som Dansk Danseteater er fuldstændig afhængig af kontinuitet! Derfor er valget enkelt; enten må kompagniet begrænse antallet af aktiviteter nationalt såvel som internationalt; eller også må Dansk Danseteater få de økonomiske ressourcer der skal til for at rette op på den uholdbare situation.

 

Kompagniet har i de to seneste sæsoner mødt pæn velvilje fra en række fonde, firmaer og offentlige støtteordninger. Der har fra alle tilskudsgivere side været udelt begejstring for Dansk Danseteaters ’projekt’, og samarbejdet med de mange parter forventes fortsat udbygget.

 

Dansk Danseteater må have en stabil og langsigtet finansiering. Fonde og sponsorater kan bidrage til gennemførelsen af enkeltstående projekter, men den løbende drift bør hvile på en permanent finansieringsform. Ellers bliver langsigtede strategier svære at realisere. Den usikre løbende finansiering er en hindring for Dansk Danseteaters udvikling.

 

Dansk Danseteater i et internationalt perspektiv

Dansk Danseteater er Danmarks største moderne dansekompagni og har international gennemslagskraft. Dansk Danseteater har den kunstneriske formåen, renommeet og kontakterne. Ressourcerne modsvarer dog ikke Dansk Danseteater position, ligesom de kortsigtede bevillinger umuliggør den nødvendige langsigtede strategiske planlægning og dermed realiseringen af kompagniets vision. Ydermere er det naturligvis et faktum, at den almene prisregulering nu på femte år udhuler vores egentlige budgetramme.

 

Set i et internationalt perspektiv er et af de vigtigste parametre for et positivt dansk varemærke, professionalisme i produktionen og kvalitet i udførelsen af kunsten.  Den moderne dans generelt – og Tim Rushtons værker i særdeleshed – er oplagt i forbindelse med international kulturudveksling og udvikling af internationale relationer. Dels er dansekunsten ordløs og dermed internationalt tilgængelig, dels er Dansk Danseteater med sit høje kunstneriske niveau en attraktiv og professionel partner.

 

Konklusion

Dansk Danseteater ønsker at udfylde sin rolle som permanent dansekompagni på Folketeatret, og imødekomme den store efterspørgsel der er i hele Danmark samt det stigende antal tilbud fra udlandet. Dette kræver at kompagniet tilføres flere ressourcer. De helt åbenlyse opgaver at tage fat på er et udbygge ensemblet med 2 dansere, optimering af markedsførings- og publikumsindsatsen, ansættelse af gæstekoreografer og videreuddannelse af det administrative og kunstneriske personale. 

 

Derfor beder vi nu samtlige medlemmer af folketingets kulturudvalg om at arbejde for en permanent finansiel støtte til at videreføre Dansk Danseteaters succes. Alternativet er en grundlæggende ændring i Dansk Danseteaters strategi som vil medføre færre aktiviteter og en omlægning af ressourcer med henblik på at få mål og midler til at mødes.  En sådan ændring vil medføre en drastisk neddrosling af et af dansk kulturlivs store succeser med internationale appel.  Et perspektiv hvis konsekvenser rækker ud over kompagniets egne aktiviteter, da vækstlaget inden for moderne dans naturligvis også vil lide under at kunstartens ’lokomotiv’ ikke har det samme moment. 

 

Endelig er det åbenlyst at en kraftig neddrosling af kompagniets aktiviteter, vil gøre kompagniet til en langt mindre attraktiv arbejdsplads – både for det kunstneriske og det administrative personale, hvilket konkret kan resultere i at Danmark mister Tim Rushton som landets fremmeste kultureksponent inden for moderne dans.