Invitation til Erhvervsudvalget og Kulturudvalget

 

 

Danish Fashion Institute inviterer til seminar om visioner for den danske modebranche.

 

Onsdag den 22. november 2006 kl. 14.30 – 16.00 i PRO D i Provianthuset, Proviantpassagen.

                                                                                                           

 

Program for seminaret:

14.30        Velkomst v/formanden for Erhvervsudvalget, MF Kurt Kirkegaard (V)

14.35        Jørgen Rosted, udviklingsdirektør i FORA: Om hovedkonklusionerne i FORA’s rapport ”Brugerdreven

               innovation i dansk mode – den 5. globale modeklynge?"

14.55        Eva Kruse, Danish Fashion Institute: Om visionerne og målsætningerne

               for den danske modebranche.

15.15        Torben Nielsen, adm. direktør i Kopenhagen Fur: Erfaringer med at

               arbejde i netværk.

15.30        Henrik Theilbjørn, CEO i IC Companys: Om modebranchen som foregangs

               eksempel på innovation, produktion og outsourcing.

15.45        Spørgsmål og diskussion.

16.00        Afrunding v/Eva Kruse.

 

 

 

Baggrund for seminaret

 

Dansk mode har igennem de senere år opnået stigende opmærksomhed blandt udenlandske indkøbere og i udenlandske medier. Mode er Danmarks 4. største eksportvare og med et stort vækstpotentiale. Meget tyder på, at den danske modebranche har muligheden for at blive den 5. globale modeklynge efter New York, Milano, Paris og London, men det kræver en markant indsats fra både virksomheder og institutioner – og en styrkelse af samspillet mellem aktørerne på markedet. Det er desuden en forudsætning, at de erhvervsmæssige rammer for den danske modebranche kommer på niveau med rammerne i de førende globale modeklynger.

 

Danish Fashion Institute er en netværksorganisation, der har til formål at styrke modebranchens position gennem videndeling, netværksudbygning og fælles markedsføring af dansk mode som helhed. En arbejdsform som måske kan fungere som rollemodel for andre brancher i fremtiden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilmelding senest onsdag den 15. november. Se særskilt tilmeldingsblanket.