Ã…bent brev til:Â Kulturminister Brian Mikkelsen
Folketingets Kulturudvalg
Kære Brian Mikkelsen!
Danmarks Radio er blevet pålagt kolossale besparelser især p.gr.a. Koncertsalsbyggeriet. Det har nu medført at Danmarks Radios ledelse og bestyrelse skal lave enorme besparelser på programvirksomheden. Dette rammer ikke kun sporten.
Jazz-Live på P2 nedlægges også, og dette rejser spørgsmålet om hvilket ærinde regeringen og kulturministeren egentlig er ude i? Jazz-Live eksisterer ganske enkelt ikke på andre radio- og TV kanaler overhovedet.
Kenneth Plummer påpeger at sporten der fjernes fra DR kan hentes og opleves på andre radio- og TV kanaler. Dette gælder ikke for jazz - live. Som en konsekvens af den tiltagende kommercialisering af radio og TV medierne, er disse mediers musikprofil endt i en enslydende strøm af fortærsket popmusik, hvor den ene kanal ikke adskiller sig fra den anden. Kvalitet måles i denne sammenhæng ikke på musikkens indhold, men udelukkende på seer- og lyttertal i forhold til reklameværdien.
Nedlæggelse af Jazz-Live i DR er således en de facto afskaffelse af live jazz i samtlige danske radio og TV medier. Ministeren kan ikke bare afvise denne kritik med at DR må prioritere, hvis der ikke er nogen penge at prioritere med. Jazz-Live er klart en kulturel niche produktion, men den eneste af sin art i Danmark, nøjagtigt som den klassiske musik i DR.
Kulturministerens ansvarsområde
Det er muligt kulturministerens formelle grund til at afvise at hjælpe DR ikke kan anfægtes, men den reelle konsekvens er, at kulturministeren hermed fatalt svigter sit eget ansvarsområde, da DR i endog meget høj grad er den vigtigste producent og formidler af musik i Danmark. Dette er jo grundliggende også årsagen til at bygge en ny koncertsal til DR. Afvisningen er derfor også et voldsomt svigt af public service aftalen med DR, kulturministeren står som finansiel garant for. Når ministeren vælger at udsulte DR økonomisk, svigter ministeren finansieringen af sin egen kulturelle aftaleforpligtelse.
Offentlige EU licitationer
Det er en tidligere regering der har besluttet at flytte DR til Ørestaden, for at få gang i udviklingen af København med det nye område. Der kan næppe nævnes et eneste eksempel på, at en anlægsopgave af denne karakter har været budgetteret så udgifterne holdt. Den nye opera på Holmen er et aktuelt eksempel på dette. En koncertsal er ikke sammenlignelig med kontorbyggeri. Det ligger desuden kynisk indbygget i EU’s licitationsregler, at de der får opgaven altid har underbudt for overhovedet at få opgaven.
Dette ved såvel regeringen som kulturministeren.
Alligevel lader regeringen som om det er DR, der som bygherre der ikke han styre økonomien i byggeriet. Sandheden er jo at det sammenlignet med operaen, metro, brobyggerier, eller statens eget overskud, er relativt mindre beløb budgettet er overskredet med.
Pressen har med held fået blæst underskuddet op til at være noget nær en nationalt katastrofe.
I stedet for at hjælpe DR med en statsgaranteret finansieringsordning, skal der nu skabes afløb for et borgerligt had til DR, som den store venstreorienterede skurk i det politiske landskab.
I denne ideologiske kamp overser både ministeren og medieforligspartierne, at DR er en af de vigtigste kulturinstitutioner i Danmark. Ikke mindst på musikområdet. Det er kulturen der nu skal betale, igen, igen.
Kulturens minimalstat
Kulturministeren har i sin embedsperiode beskåret den statslige kulturpolitiske økonomi inden for en lang række områder, og forsøgt at skjule dette med politisk nysprog om effektivisering, og ’cigarkasser’ med det inciterende navn ’Liv i Musikken.’ Armslængdeprincippet i kulturpolitikken er stort set afskaffet, til fordel for en benhård ministeriel styring af kunstråd og puljer med begrænset levetid. Politisk spin om små ekstra puljer fra tipsmidlerne, skjuler ikke at kulturområdet er beskåret dramatisk i denne regerings embedstid.
Hundred af millioner kroner skåret væk fra kulturen
DJBFA og dansk kunstnerråd har dokumenteret at kulturministeren har gennemført nedskæringer på mange hundrede millioner kroner i sin embedstid. Nu føjer der sig yderligere hundreder af millioner til alle de kulturelle forpligtelser DR er tvunget til at skære ned på, fordi ministeren ikke vedstår sig omfanget af det økonomiske ansvar regeringen har påtaget sig i public service aftalen imellem DR og kulturministeren.
Ministeren ved formentligt ganske udmærket, at med afvisningen af at hjælpe DR økonomisk, har han taget endnu et skridt til at reducere det statslig økonomiske engagement i dansk kultur, herunder også jazzen.
I sandhed den kulturelle minimalstat.
Lars Thorborg                                                                                                             Steen Meier
Musikchef CJHÂ Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Formand for Fonden CJH
Citat fra Public Service kontrakten imellem DR og Kulturminister Brian Mikkelsen
Dansk musik
DR skal lægge vægt på sin rolle som en væsentlig formidler og producent af dansk musik4. Dansk musik skal således gives en central placering i DRs radiokanaler, som udover at spille og præsentere både traditionel og ny dansk musik, herunder kompositionsmusik, også skal deltage aktivt i det levende musikliv gennem bestillingsopgaver, konkurrencer, DR-koncerter osv. DR skal fastholde det tidsmæssige omfang i 2006 af udsendelsen af dansk musik på radio. Samtidig skal musikken stilles til rådighed på egnede platforme som web, mobil, podcasting etc. DR skal mærkbart øge omfanget af tv-programmer om dansk musik5.
Note til teksten
4) Dansk Musik er defineret som al dansk komponeret musik, uanset af hvem og hvor den spilles, samt al musik spillet af danskere eller ensembler, hvor danske musikere indgår som en bærende kraft.
5) Ved ‘programmer om dansk musik’ forstås programmer der indeholder optræden af danske musikere, musik af danske komponister eller programmer, der journalistisk behandler den danske musikscene.
12. Ensembler
DR driver som led i sine programaktiviteter på musikområdet og i rollen som initiativtager til og formidler af dansk kunst og kultur følgende ensembler: DR Radiosymfoniorkestret, DR Radiokoret, DR Kammerkoret, DR Pigekoret, DR
Radiounderholdningsorkestret, DR Big Band, DR Ungdomsensembel, DR Spirekoret og DR Børnekoretx.
Antallet af ensembler kan ændres efter godkendelse af kulturministeren.