TV 2|DANMARK - nyhedsmail

 

  

Ny aftale sikrer sydslesvigerne DR1 og TV 2    

 

 

DR og TV 2 har indgået en aftale med den tyske udbyder af kabel-tv, Kabel Deutschland. Den sikrer, at signalet fra DR1 og TV 2 fortsat vil kunne ses af det danske mindretal i Sydslesvig - også efter den 15. oktober 2006.

Forhandlingerne har stået på gennem lang tid for til sidst at strande. Men en kort og hektisk forhandlingsrunde i starten af denne uge skabte enighed.

Vi er glade for, at det under omstændighederne lykkedes at sikre tv-signalet til det danske mindretal, siger TV 2s økonomidirektør, Anders Kronborg.

Også DRs jurachef, Maria Rørbye Rønn, er godt tilfreds.

De seneste uger har vist, at der en stor interesse for at kunne modtage dansk fjernsyn i Sydslesvig, og derfor er det glædeligt, at der nu er fundet løsning, siger hun. 

 ------------------------------------------------------------------------------------------------------

Yderligere oplysninger: 

 

TV 2s Ã¸konomidirektør, Anders Kronborg, tlf. 51 56 32 00,

eller DR-jurachef, Maria Rørbye Rønn, tlf. 35 20 36 63.

 

 

------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

 

 

TV 2|DANMARK A/S - nyhedsmail
udsendes til journalister, politikere,
medieforskere m.v. efter behov

Redaktion:
Kaj Høivang (ansv.), 
Lars Erik Nielsen
og Michael Hansen