NOTAT

 

 

15. december 2006

 

Udkast til lovforslag om ændring af teaterloven

 

 

 

Forslag

 

til

 

Lov om ændring af teaterloven

(revision af egnsteaterordningen)

 

§ 1

I teaterloven jf. lovbekendtgørelse nr. 1003 af 29. november 2003 som ændret ved lov nr. 1156 af 19. december 2003 og lov nr. 519 af 21. juni 2005, foretages følgende ændringer

 

 

1.    § 15 ophæves og i stedet indsættes:

     ”§ 15 Ved et egnsteater forstås et professionelt producerende teater, der udbyder forestillinger hen over teatersæssonen og som har hjemsted udenfor Københavns, Frederiksberg, Odense, Århus og Aalborgs Kommuner. Egnsteatrene defineres derudover ved at have en kontiunerlig drift, hvilket vil sige minimum 2 produktioner årligt, et fast spillested, lokal forankring samt ved at være finansieret helt eller delvist af en eller flere kommuner.

      Stk. 2. Kunstrådet afgør om et egnsteaters virksomhed kan karakteriseres som professionel scenekunst, og i øvrigt er i overensstemmelse med definitionen af egnsteater som fastlagt i stk. 1.  

      Stk. 3. Egnsteatre, hvor Kunstrådet ved lovens ikrafttræden har godkendt den indgåede egnsteateraftale, kan ikke fratages denne godkendelse med henvisning til stk. 1, heller ikke efter den indgåede egnsteateraftales udløb. Dette gælder dog kun forudsat, at det økonomiske og aktivitetsmæssige grundlag for den indgåede aftale ikke er væsentligt ændret.   

      Stk. 4. Egnsteatrenes primære opgave er at producere teater, d.v.s teater for voksne, for børn og unge, danseteater, musikteater, opera, performanceteater, eller eksperimenterende teater. Turnévirksomhed kan indgå i egnsteaterets aktiviteter, men en del af virksomheden skal være stationær. Egnsteatrene skal endvidere bidrage til at udvikle scenekunsten i det lokalmiljø, de er forankret i.

 

   § 15 a  Staten yder delvis refusion af kommunernes driftstilskud til egnsteatre.

      Stk. 2. Refusionsprocenten beregnes som forholdet mellem statens på finansloven fastsatte bevilling til egnsteaterrefusion og de samlede kommunale udgifter til driftstilskud til egnsteatre. Refusionen kan dog maksimalt udgøre 50 pct. af de kommunale udgifter.

      Stk. 3. Statsrefusion af en eller flere kommuners driftstilskud til det enkelte egnsteater ydes, såfremt der er indgået en 4-årig egnsteateraftale om driftstilskud med det enkelte egnsteater, jf. dog § 16 stk. 3.

      Stk. 4. Der kan ikke ydes refusion af tilskud til egnsteatre ydet af kommuner, der ikke er omfattet af egnsteaterordningen jf. § 15 stk. 1. Dette gælder uanset om egnsteatret måtte være beliggende i en kommune, som er omfattet ordningen.

      Stk. 5. Det årlige kommunale driftstilskud til det enkelte egnsteater skal udgøre et minimum, som fastsættes på de årlige finanslove.

      Stk. 6. Ved oprettelse af nye egnsteatre kan bestemmelsen i stk. 4. fraviges i den første aftaleperiode.

      Stk. 7. Statsrefusion af kommuners driftstilskud til det enkelte egnsteater ydes indenfor et maksimum, der angives på de årlige finanslove.

      Stk. 8.  Tilskud til husleje kan kun udgøre indtil 15 pct. af det samlede offentlige driftstilskud til det enkelte egnsteater.

      Stk. 9. Kulturministeren fastsætter nærmere regler for ordningen om refusion af driftstilskud til egnsteatre, herunder om beregning af refusion mv.

      Stk. 10.  Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse af kulturaftaler med kommuner mv. fravige bestemmelserne i stk. 1-8.

 

   § 15 b Staten kan yde et driftstilskud til egnsteatre, som tidligere modtog tilskud fra en amtskommune jf. dog § 16. stk. 3.    

      Stk. 2.  Kulturministeren fastsætter nærmere regler for tilskud, der ydes efter § 15 b stk. 1, herunder om kriterier for tildeling af tilskud.

      Stk. 3. Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse af kulturaftaler med kommuner mv. fravige bestemmelserne i stk. 1 og 2.

 

   § 15 c Staten kan indenfor en på de årlige finanslove fastsat beløbsramme yde tilskud til kvalitetsudviklingsprojekter på egnsteatrene.

    Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler for tilskud, der ydes efter § 15 c stk. 1 ”

 

2. § 16 affattes således

  ”§ 16 Der ansættes op til 3 egnsteaterkonsulenter, hvis  hovedopgave er at følge udviklingen på de enkelte egnsteatre og bidrage til udvikling og kvalitet på teatrene.

      Stk. 2. Egnsteaterkonsulenterne gennemfører i dialog med egnsteatre og kommuner  evalueringer af egnsteatrene.

      Stk. 3. Egnsteaterkonsulenterne kan i tilfælde, hvor teatrenes faglige og kunstneriske niveau ikke lever op til det generelle niveau for egnsteatrene, og hvor udvikling ikke vurderes mulig, følge en evaluering op med en indstilling til Kunstrådet om, at statsrefusion efter § 15. a og tilskud efter § 15 b bør ophøre. En sådan indstilling kan kun foretages i forbindelse med udløb af den pågældende egnsteateraftale.

      Stk. 4.  Kunstrådet træffer den endelige beslutning om ophør af refusion og tilskud efter § 15 a og § 15 b.

      Stk. 5. Egnsteaterkonsulenterne ansættes for en periode på 4 år. Umiddelbar forlængelse af ansættelsen kan finde sted, dog således at den samlede ansættelsesperiode ikke kan overstige 8 år.”

 

 

§ 2

      Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende.

      Stk. 2. Refusion til egnsteatre, der ydes i medfør af allerede indgåede aftaler fortsætter uændret frem til aftalens udløb. Eventuel forlængelse af indgåede aftaler betragtes i denne sammenhæng som aftalefornyelse

     Stk. 3. Bestemmelserne i § 16 stk. 2. om egnsteaterkonsulenternes evalueringer af egnsteatrenes virksomhed finder også anvendelse for egnsteateraftaler, der er indgået inden denne lovs ikrafttræden.   

 

 

 

Bemærkninger til lovforslaget

 

1.Indledning

Teaterloven (Lov nr. 408 af 13. juni 1990) jf. Lovbekendtgørelse nr. 1003 af 29. november 2003,  er senest ændret ved lov nr. 519 af 21. juni 2005. Ved denne lovændring gennemførtes ændringer i forbindelse med udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår teaterområdet.

 

Formålet med dette lovforslag er at indføre kvalitetsmæssige bedømmelser i egnsteaterordningen i kombination med en refusionsordning, hvor refusionsprocenten reguleres på de årlige finanslove.

 

 

2. Gældende Ret

Teaterloven indeholder bestemmelser om, at staten refunderer 50 pct. af  kommunernes driftstilskud til egnsteatre udenfor for København, Frederiksberg, Odense, Århus og Aalborg kommuner. Statstilskudet ydes kun såfremt, der er indgået en minimum 3-årig egnsteateraftalen mellem en eller flere kommuner og teateret om driftstilskud. Det årlige kommunale driftstilskud til det enkelte teater skal udgøre et minimum, som fastsætes på de årlige finanslove, og som på finanslovsforslaget for 2007 er fastsat til 2.392.095 kr. Dog kan der dispenseres fra det fastsatte minimum i første aftaleperiode. Statsrefusion ydes indenfor et maksimum, som ligeledes er fastsat på de årlige finanslove og som for 2007 er fastsat til 7.495.187 kr. Bevillingen til ordningen er lovbunden, hvilket betyder, at den statslige bevilling alene reguleres efter, hvor stor en refusion, det kommunale tilskud udløser.

 

Ved den seneste ændring af teaterloven indførtes en hjemmel, som fra 1. januar 2007 giver staten mulighed for at yde tilskud til egnsteatre, som tidligere oppebar et tilskud fra en amtskommune. Hjemmelen var en udløber af aftalen om kommunalreformen mellem regeringen og Dansk Folkeparti, som fastlagde, at staten fremover skulle overtage amtskommunernes forpligtelser i forhold til egnsteatrene.

 

 

3.Baggrund for lovforslaget

Egnsteatrene er et vigtigt supplement til de store teaterinstitutioner i alle egne af landet, og er med til at sikre teaterudbuddet uden for de større byer. Egnsteatrene har alle hjemsted udenfor København, Frederiksberg, Århus, Odense og Aalborg Kommuner, hvis mindre teatre er omfattet af ordningen for små storbyteatre.

 

Kommuners og amters engagement i egnsteaterområdet er steget kraftigt i de forudgående år.  Staten skal på grund af den lovbundne refusionsordning matche de stigende kommunale tilskud med et tilsvarende beløb. Fra 1999 til 2007 er statens udgifter til egnsteater således steget med i alt 86 %. Antallet af egnsteatre var i 2006 på 28 i alt, og i 2007 forventes yderligere 3 teatre at starte virksomhed.

 

Den hidtidige lovbundne refusionsordning har været begrundet i et ønske om at give egnsteaterområdet en særstilling, for at sikre netop den kraftige vækst, som har fundet sted. Den lovbundne refusionsordning har hidtil været indrettet således, at refusion af egnsteatertilskud gik forud for andre prioriteringer på kulturområdet. Hidtil har fortolkningen været, at de stigende udgifter skulle finansieres indenfor kulturområdet. Stigningen i udgifterne til egnsteatrene har således betydet tilbageholdenhed andre steder på kulturbudgettet. Det har været udtryk for et bevidst politisk ønske om at prioritere udbredelsen af egnsteatre.

 

Imidlertid har omfanget af egnsteatervirksomhed nu nået et så bredt og solidt niveau, at et flertal i folketinget bestående af regeringen og Dansk Folkeparti ikke finder, at der er behov for en særstilling. I forbindelse med indgåelse af aftalen om finansloven for 2007 indgik regeringen og Dansk Folkeparti derfor en aftale om at afskaffe den lovbundne refusion og i stedet erstatte med en refusionsordning, hvor de årlige tilskudsprocenter fastsættes på finansloven.

 

Baggrunden for at omlægge egnsteaterordningen er således også et ønske om at sikre staten en mere hensigtsmæssig budgetlægning, hvor ingen udgifter går forud for andre. 

 

I forbindelse med indgåelsen af en stemmeaftale om vedtagelsen af forslag til lov om ændring af teaterloven (udmøntning af kommunalreformen på teaterområdet) i foråret 2005, viste der sig bred politisk enighed om, at der var behov for at lade vurderinger af egnsteatrenes kvalitet indgå i tilskudsbedømmelsen. I denne forbindelse blev regeringens forslag om at indføre en rammestyret refusionsordning frafaldet.

 

På denne baggrund nedsatte partierne et egnsteaterudvalg, som skulle komme med forslag til en ny model for fordeling af tilskud til egnsteatrene. Egnsteaterudvalget foreslog med udgangspunkt i den hidtidige lovbundne refusionsordning, at der etableres en egnsteaterkonsulentordning med 3 deltidsansatte konsulenter. Teaterkonsulenterne skulle i udvalgets forslag have til opgave at følge teatrenes virksomhed og gennem en løbende dialog med såvel teatrene som kommunerne sikre, at teatrenes kunstneriske niveau fastholdes og udvikles. Konsulenterne skulle i udvalgets forslag også have mulighed for at indstille til Kunstrådets scenekunstudvalg, at statens refusion indstilles, hvis dialogen med et teater i løbet af en aftaleperiode ikke førte til de nødvendige forbedringer.

 

Regeringen ønsker med det foreliggende lovforslag at indføre en ordning som den ovenfor beskrevne, som regeringen finder også fint kan harmonere med en rammestyret refusionsordning, hvor kommunerne fortsat har et lovkrav på refusion, blot ikke på refusionens størrelse.

 

Egnsteaterudvalget kom endvidere med en række andre anbefalinger herunder at definitionen af egnsteaterbegrebet skærpes i lovgivningen samt, at aftaleperioderne harmoniseres til 4 år. Regeringen ønsker ligeledes at gennemføre disse anbefalinger med det foreliggende lovforslag

 

Endelig anbefalede egnsteaterudvalget, at den kommunale hovedtilskudsyder til et egnsteater udpeger minimum ét medlem til egnsteaterets bestyrelse og i øvrigt påser, at bestyrelsen har de nødvendige kompetencer. Denne anbefaling er ikke indarbejdet i nærværende lovforslag, da det er regeringens opfattelse, at en sådan lovfæstelse af disse principper ikke vil være i fuld overensstemmelse med grundprincippet i egnsteaterordningen om, at initiativet til egnsteatre skal udspringe lokalt. Regeringen vil imidlertid  opfordre kommunerne til at efterkomme anbefalingerne fra egnsteaterudvalget på dette punkt.

 

På den del af teaterområdet, hvor staten er hovedtilskudsyder er der i nogen tid blevet lagt vægt på en professionalisering af bestyrelsesarbejdet. Blandt andet blev det som opfølgning på stemmeaftalen om udmøntning af kommunalreformen på kulturområdet aftalt med de politiske partier bag aftalen (alle med undtagelse af Enhedslisten) at bestyrelserne for de statsligt finansierede teatre skal være professionelle og tilsammen repræsentere juridiske, ledelsesmæssige, økonomiske, markedsføringsmæssige og teaterfaglige kompetencer. Det er regeringens opfattelse, at tilsvarende bør gøre sig gældende for egnsteatrene. Det er dog yderligere i relation til egnsteatrene særdeles væsentligt, at bestyrelserne samtidig er lokalt forankrede. Der henvises i øvrigt til Kulturministeriets anbefalinger om god ledelse af større kulturprojekter.

 

 

3. Lovforslagets indhold

For at sikre den fremtidige incitamentsstruktur opretholder staten en refusionsordning på egnsteaterområdet, men den nuværende lovbundne ordning ændres således, at refusionsprocenten kan reguleres på de årlige finanslove i lighed med den ordning, der gælder for statens refusion af kommunernes tilskud til musikskolevirksomhed.

 

Den foreslåede ordning betyder, at statens bevilling til egnsteatrene kan fastlægges på de årlige bevillingslove med udgangspunkt i de samlede politiske prioriteringer af udgifterne til kultur.  Statens udgifter til egnsteater vil således ikke længere automatisk blive reguleret, hvis kommunernes udgifter stiger eller falder, men alene være afhængig af den afsatte bevilling på finansloven.

 

Den maksimale refusionsprocent fastlægges til 50 pct. af de kommunale udgifter. Såfremt refusionsprocenten stiger til over 50 pct. jf. den ovenfor beskrevne beregningsmetode, vil den resterende bevilling blive anvendt til udviklingsprojekter på egnsteatrene efter  ansøgning. Lovforslaget etablerer hjemmel til at yde sådanne tilskud.

 

Med lovforslaget indføres endvidere en egnsteaterkonsulentordning, således at kvalitetsmæssige overvejelser fremover vil kunne spille en rolle ved tildelingen af tilskud.  Egnsteaterkonsulenterne får til opgave at rådgive egnsteatrene om udvikling og kvalitet og gennemføre evalueringer af teatrene. Endvidere får konsulenterne mulighed for at indstille til Kunstrådet, at statsrefusionen til et egnsteater kan indstilles, hvis teatret ikke lever op til det generelle niveau for egnsteatrene, og hvis udvikling ikke vurderes mulig.  

 

Det er derudover en del af lovforslaget, at begrebet egnsteatre defineres nærmere i lovgivningen, og at der således sker en nøjere afgrænsning af, hvilke typer af aktiviteter, der kan gives statsrefusion efter egnsteaterordningen. Definitionen fastlægger, at der skal være tale om professionel, stationær,  kontinuerlig, og lokalt forankret teaterproduktion. Afgrænsningen får alene virkning for nye egnsteatre, dog under forudsætning af, at grundlaget for teatret og dets økonomiske og aktivitetsmæssige karakter ikke ændres væsentligt fra det, der er gældende ved ordningens ikrafttræden.

 

Der ændres ikke ved ordningen vedrørende de hidtidige amtskommunale tilskud, som blev indført ved den seneste ændring af teaterloven. Der vil i en årrække fremover fortsat være behov for sikkerhed omkring de hidtidige amtslige tilskud, som en del egnsteatre er afhængige af. Dog vil der være behov for at ligestille de hidtidige amtslige tilskud med de kommunale tilskud, således at den del af disse tilskud, som udgøres af statens hidtidige refusion af amternes tilskud, reguleres i forhold til den årlige refusionsprocent, som vil gælde for de kommunale tilskud til egnsteatrene.

 

5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget tager sigte på at sikre staten en mere hensigtsmæssig budgetlægning på egnsteaterormådet. Som det gælder for alle øvrige tilskudsordninger på kulturområdet, vil staten således fremover kunne fastsætte sine bevillinger til egnsteaterområdet på baggrund af en samlet prioritering af ressourcerne.

 

Lovforslaget pålægger ikke i sig selv kommunerne øgede udgifter til egnsteater, da det fortsat vil være op til kommunernes egen beslutning at fastlægge størrelsen af tilskudet til egnsteater . Kommunerne er dog ikke fremover sikret 50% refusion af deres udgifter til egnsteatre, da den statslige refusionsprocent kan variere, afhængigt af det kommunale aktivitetsniveau.

 

Samlet set er der på finansloven for 2007 afsat en ramme på 82,6 mio. kr. til refusioner efter § 15 a og tilskud efter § 15 b. Heraf er 51,9 mio. kr. opført på finanslovsbevillingen til egnsteatre, mens 30,7 mio. kr. er overført til bevillingen til kulturaftaler med kommuner mv. Af den samlede bevilling vedrører ca. 32 mio. kr. de tidligere amtskommunale tilskud og den statslige refusion heraf, som fremover vil blive udbetalt efter denne lovs § 15 b. Det resterende beløb vedrører refusion af kommunale tilskud til egnsteatre. Der afsættes herudover 1 mio. kr. til udviklingspuljen jf. § 15 c, ligesom egnsteaterkonsulenterne finansieres udenfor den afsatte ramme. Så vel udviklingspuljen som egnsteaterkonsulenterne finansieres indenfor Kulturministeriets samlede ramme.

 

Lovforslaget har kun begrænsede administrative konsekvenser for statens beregning af refusion efter § 15 a og tilskud efter § 15 b, ligesom der i forbindelse med udløb af de nugældende egnsteateraftaler vil skulle foretages en genvurdering af, hvorvidt egnsteatrene lever op til de kriterier som i nærværende lovforslag stilles op for teatrenes omfattelse af ordningen. Det vil være Kunststyrelsen og Kunstrådets Scenekunstudvalg, som i praksis vil skulle foretage denne genvurdering.

 

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for kommunerne.

 

6. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet

 

7. De administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne

 

8 .De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget indebærer ikke miljømæssige konsekvenser

 

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

 

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Lovforslaget har forud for fremsættelsen været sendt til høring hos:

·         Finansministeriet

·         Justitsministeriet

·         Indenrigs – og sundhedsministeriet

·         Kommunernes Landsforening

·         AmtsrÃ¥dforeningen/Danske regioner

·         Københavns Kommune

·         Frederiksberg Kommune

·         Rigsrevisionen

·         Konkurrencestyrelsen

·         KunstrÃ¥det

·         Statens Kunstfond

·         Kunststyrelsen

·         Danske Dramatikeres Forbund

·         Danmarks Teaterforeninger

·         Foreningen af smÃ¥ teatre (FAST)

·         Dansk Skuespiller Forbund

·         Teaterteknikerforbundet

·         Danske Teatres Fællesorganisation

·         Sammenslutningen af Danske Scenografer

·         Foreningen af Danske Sceneinstruktører

·         Udvalget for Børneteater og Opsøgende Teater

·         Foreningen af Danske Dramaturger

·         Dansk KunstnerrÃ¥d

·         Børne – og Kulturchefforeningen

·         Dansk Musiker Forbund

·         Dansk Artist Forbund

·         De frie koreografer

·         Børneteatersammenslutningen

·         FællesrÃ¥det for moderne dans

 

 

 

10. Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

 

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Mere hensigtsmæssig budgetlægning af de statslige udgifter til egnsteater.

 

 

Kommunerne er ikke fremover sikret 50% refusion af deres udgifter til egnsteatre, da den statslige refusionsprocent kan variere, afhængigt af det kommunale aktivitetsniveau.

Administrative konsekvenser for det offentlige

 

Mindre konsekvenser i forhold til beregningen af den statslige refusionsprocent

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

 

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

 

Forholdet til EU-rette

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

 

Til § 1

Til nr. 1

 

§ 15

I den gældende teaterlovs bestemmelser om egnsteaterordningen er der kun få afgrænsende definitioner af begrebet egnsteater. Det fastlægges således alene, at der skal være tale om teatre, der udøver professionel teatervirksomhed udenfor de kommuner som er omfattet af bestemmelserne om små storbyteatre.

 

Det egnsteaterudvalg, som blev nedsat  i forlængelse af stemmeaftalen om Lov nr. 519 af 21. juni 2005  om udmøntningen af kommunalreformen på teaterområdet, anbefalede derfor, at der indføres en nøjere definition af begrebet egnsteater. Den foreslåede definition tager således afsæt i egnsteaterudvalgets anbefalinger, således at egnsteatre for at opnå refusion og tilskud efter lovens regler herom skal opfylde kriterier om at været et professionelt teater med kontinuerlig drift og produktion af forestillinger, et fast spillested og lokal forankring. Der er altså tale om en vis skærpelse af definitionen af, hvad et egnsteater er.

 

Ved professionelt teater forstås, at der i overvejende grad er tale om lønnede og formelt uddannede medvirkende i teatrets produktioner. Ved stationær virksomhed forstås, at egnsteatret har en fast scene, der spilles på. Der kan dog også være turnéaktivitet. Ved kontinuerlig drift forstås, at der en fortløbende produktion af forestillinger. I lovteksten er den kontinuerlige drift præciseret som minimum 2 produktioner årligt. Det skyldes et ønske om at etablere et minimum for, hvor megen egenproduktion, der skal til, for at teateraktivitet kan benævnes et egnsteater. Ved lokal forankring forstås, at en væsentlig del af teatrets teatermæssige aktivitet skal være rettet mod et lokalområde, samt at teatret organisatorisk er forankret i området.

 

Det fastlægges endvidere, at det vil være Kunstrådet, hvilket i praksis vil sige Kunstrådets Scenekunstudvalg, som vurderer om egnsteatrene lever op til definitionen. Der er imidlertid alene et ønske om, at den skærpede definition af egnsteaterbegrebet skal virke fremadrettet. De nye bestemmelser skal således ikke kunne afskære allerede eksisterende eller godkendte egnsteatre fra at oppebære refusion i henhold til § 15 a eller tilskud i henhold til § 15 b.

 

Der fastsættes endvidere i lovforslaget, hvilke typer af opgaver egnsteatrene kan varetage. Denne bestemmelse er beskrivende snarere end afgrænsende, og er i øvrigt identisk med den bestemmelse om egnsteatrenes opgaver, som findes på bekendtgørelsesniveau efter den nuværende lovgivning.

 

§ 15 a

Efter den gældende lovs § 15 refunderer staten 50 procent af kommunernes og amtskommunernes driftstilskud til egnsteatre med hjemsted uden for København, Frederiksberg, Århus, Odense og Aalborg kommuner.

Med ændringen af teaterloven ved lov nr. 519 af 21. juni 2005, vedrørende udmøntning af kommunalreformen på teaterområdet omfatter refusionsordningen alene kommunernes tilskud, mens amtskommunernes hidtidige tilskud overføres til – og fremover udbetales af – staten, jf. den gældende lovs § 16 stk. 2.

 

Refusionsordningen foreslås nu ændret således, at refusionsprocenten fastlægges på de årlige finanslove, og ikke som nu er fastlagt i lovgivningen til 50 procent. Dermed sidestilles egnsteatrene med andre typer af lokalt forankrede kulturinstitutioner, hvor kommuner og institutioner heller ikke er lovsikret en fast refusionsprocent.

 

Statsrefusionen vil også fremover maksimalt kunne udgøre 50 procent. Såfremt der sker en nedgang i det kommunale engagement, eller såfremt egnsteatre falder ud af ordningen vil evt. overskydende bevillinger på kontoen som udgangspunkt blive anvendt til udviklingsprojekter på egnsteatrene efter ansøgning. Der er med nærværende lovforslags § 1 nr. 1 (§ 15 c) etableret lovhjemmel til at yde tilskud af denne art.

 

Efter det foreslåede vil der fortsat være et retskrav for kommunerne på at modtage refusion af udgifter til egnsteatre, der er godkendt som egnsteatre af Kunstrådet. Blot vil der ikke være et retskrav på, hvor stor en procentdel refusionen udgør. Refusionsprocenten beregnes som forholdet mellem statens på finanslovens fastsatte bevilling og de samlede kommunale udgifter til egnsteater. Det skal dog bemærkes, at der i lovforslagets § 1, nr. 2 (§ 16, stk. 3,) åbnes mulighed for, at et egnsteater kan fratages statsrefusionen, såfremt teatrets faglige og kunstneriske niveau ikke lever op til det generelle niveau for egnsteatrene, og hvor udvikling ikke vurderes mulig jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2 (§ 16, stk. 3,)

 

Refusionen ydes fortsat under forudsætning af, at der er indgået en egnsteateraftale. Efter den nugældende teaterlovs bestemmelser skal egnsteateraftalen være minimum 3-årig, men kan i princippet være lige så lang, som parterne måtte ønske. Efter det foreliggende lovforslag harmoniseres længden af aftalerne til 4 år. Det sker som en opfølgning på egnsteaterudvalgets anbefalinger. Baggrunden for anbefalingen er, at 3 år generelt er en for kortsigtet horisont. Når aftalelængden i lovforslaget også er begrænset opadtil skyldes det et ønske om, at aftalefornyelse indgår som et led i en fast cyklus med evalueringer af egnsteatrene jf. lovforslagets § 1, nr. 2’s bestemmelser om indførsel af en egnsteaterkonsulentordning. Det er derfor hensigtsmæssigt med lige lange aftaleintervaller for alle egnsteatre.

 

Den årlige tilskudsprocent fastlægges på de årlige finanslove. Imidlertid nødvendiggør behovet for planlægning i såvel kommuner som på egnsteatrene, at refusionsprocenten er kendt i meget god tid. Der vil derfor være behov for at fremrykke ansøgningsfristen for nye egnsteatre betragteligt, således at der kan angives en forventet refusionsprocent for et år, på finansloven for det forudgående år.

 

Det præciseres endvidere i lovforslaget, at der ikke kan ydes egnesteaterrefusion til de kommuner, der jf.  §15 stk. 1  ikke er omfattet af egnsteaterordningen. Det drejer sig om Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Odense Kommune, Århus Kommune og Aalborg Kommune, som i stedet er omfattet af teaterlovens bestemmelser om små storbyteatre. Bestemmelsen præciserer, at der heller ikke kan ydes egnsteaterrefusion til de nævnte kommuner, selvom det pågældende egnsteater ikke fysisk er beliggende i en af kommunerne.   Dette gælder også samarbejdskonstruktioner, hvor  hjemstedskommunen modtager refusionen for et teater, som samfinansieres med en af de nævnte kommuner.

 

De øvrige bestemmelser om ydelse af refusion af kommunernes udgifter til egnsteatre er identiske med de hidtil gældende dog indføres en eftersætning til bemyndigelsen til ministeren om at fastsætte nærmere regler i stk.9, som fastslår at de nærmere regler også kan vedrøre beregning af refusion mv. indenfor rammerne af § 15 a. Eftersætningen erstatter den gældende lovs § 16 stk. 1 og 2. Regler om beregning og efterregulering af refusionen vedrørende det enkelte teater fastlægges fremover på bekendtgørelsesniveau. Den hidtidige hjemmel til at forskudsudbetale tilskud findes allerede i teaterlovens § 31 a, stk 3, og er derfor overflødig.

 

Endvidere er det hensigten på finansloven for 2008 at hæve minimums og maximumsgrænsen for ydelse af refusion af kommunernes udgifter i henhold til egnsteaterudvalgets anbefalinger.

 

§ 15 b

Efter gældende lovs § 16 stk. 3 kan staten yde et særligt driftstilskud til egnsteatre, som tidligere modtog amtskommunale driftstilskud. Bestemmelsen giver kulturministeren hjemmel til at overtage og udbetale amtskommunernes hidtidige tilskud til egnsteatrene.

 

Bestemmelsen fastholdes i det foreliggende lovforslag, dog således at tilskudsordningen fremover får sin egen paragraf (§15 b) på teaterloven. Det sker for at markere, at der er tale om en særskilt ordning på andre præmisser end den kommunale refusionsordning. Bl.a. ydes tilskuddet direkte til egnsteateret og ikke som refusion til en anden offentlig myndighed. Også bevillingsmæssigt vil de to ordninger fra og med finansloven for 2008 blive adskilt.  

 

Tilskuddet ydes indtil videre på baggrund af det amtslige tilskud, som er fastsat i de egnsteateraftaler, som er indgået før 1. januar 2007 med en amtskommune som tilskudsyder.  Der vil i en årrække fremover fortsat være behov for sikkerhed omkring de hidtidige amtslige tilskud, som en del egnsteatre er afhængige af. Dog vil der være behov for,  at ligestille de hidtidige amtslige tilskud med de kommunale tilskud, således at den del af disse tilskud, som udgøres af statens hidtidige refusion af amternes tilskud, reguleres i forhold til den årlige refusionsprocent som vil gælde for de kommunale tilskud til egnsteatrene. Det bemærkes endvidere, at lovforslaget også for disse tilskuds vedkommende åbner mulighed for, at egnsteatrene kan fratages tilskuddet i aftaleperioden eller ved aftalefornyelse, såfremt det vurderes, at teatrets faglige eller kunstneriske niveau ikke lever op til det generelle niveau for egnsteatrene, og hvor udvikling ikke vurderes mulig, jf. lovforslagets § 16 stk 3.

 

 

 

§ 15 c

I dette lovforslags § 1 nr. 1 (§ 15 a, stk. 1) fastsættes at refusionsprocenten for refusionen af kommunernes tilskud til egnsteater maximalt kan udgøre 50 pct. af kommunernes udgifter. Såfremt, det kommunale engagement på egnsteaterområdet falder eller hvis enkelte egnsteatre må lukke kan refusionsprocenten efter den beskrevne beregningsmetode stige til mere end 50 pct. Med indførslen af rammestyring på området vil der i så tilfælde være overskydende bevilling til egnsteatre.

 

Det er regeringens holdning at sådanne overskydende midler i givet fald skal anvendes til kvalitetsudviklingsprojekter på de egnsteatre, som oppebærer refusion eller tilskud efter dette lovforslags § 15 a og 15 b.  Der kan desuden tilføres midler på normal vis til til puljen, såfremt der i relation til prioriteringen af det øvrige kulturbudget måtte være politisk flertal for det. Der afsættes således 1 mio. kr. til formålet fra 2007 og frem, som finansieres uden for rammen til refusion efter § 15 a og tilskud efter § 15 b.

 

Kvalitetsudviklingspuljen fordeles af egnsteaterkonsulenterne efter ansøgning fra egnsteatrene. Puljen kan således blandt andet anvendes udviklingsprojekter, som måtte være opstået i egnsteaterkonsulenternes dialog med teatrene.  Egnsteaterkonsulenterne formulerer i samarbejde med Kunststyrelsen løbende kriterier for fordeling af tilskud fra puljen.

 

Der forudsættes ikke kommunal medfinansiering for modtagelse af udviklingstilskud.   

 

 

 

Til nr. 2

Den gældende teaterlovs bestemmelser om egnsteatre rummer ingen bestemmelser om kvalitetsvurderinger af de egnsteatre, som er godkendt som omfattede af ordningen. Egnsteaterudvalget, som var nedsat til netop at vurdere spørgsmålet om, hvordan kvalitetsvurderinger kunne indgå i egnsteaterordningen, anbefalede at der  blev indført en egnsteaterkonsulentordning. Egnsteaterudvalgets anbefaling tog udgangspunkt i en situation, hvor den lovbundne refusion opretholdtes. Imidlertid er det regeringens opfattelse, at en egnsteaterkonsulentordning også harmonerer med en rammestyret refusionsordning, idet der heller ikke i denne indgår kvalitetsvurderinger ved tildelingen af tilskud. Lovforslaget udmønter således udvalgets anbefaling.

 

Egnsteaterkonsulenterne får til opgave at rådgive egnsteatrene om udvikling og kvalitet og gennemføre evalueringer af teatrene. Endvidere får konsulenterne mulighed for at indstille til Kunstrådet, at statsrefusionen til et egnsteater kan indstilles, hvis teatret ikke lever op til det generelle niveau for egnsteatrene, og hvis udvikling ikke vurderes mulig. Der er tale om en mulighed, som konsulenterne kan bruge i sidste instans, såfremt alle andre forsøg på dialog og forbedringer ikke har medført de ønskede resultater. Konsulenternes indstilling til Kunstrådet om at standse statsrefusionen efter § 15 a eller tilskud efter § 15 b skal ske i forbindelse med aftaleophør og fornyelse.

 

Kunstrådet træffer den endelige afgørelse om indstilling af refusion af tilskud efter indstilling fra egnsteaterkonsulenterne.

 

Det foreslås, at der ansættes op til 3 konsulenter geografisk fordelt over landet, således at der som minimum er en konsulent for Vestdanmark og en for Østdanmark.  I praksis vil egnsteaterkonsulenterne imidlertid skulle forankres i Kunststyrelsen og der vil derfor være behov for konkret at vurdere, hvordan ordningen tilrettelægges mest hensigtsmæssigt.   Egnsteaterkonsulenten(erne) ansættes for fire år ad gangen med mulighed for forlængelse i op til 8 år. Det tilstræbes, at egnsteaterkonsulenterne ansættes i forskudte ansættelsesperioder, således at ikke alle konsulenter udskiftes på en gang. Begrænsningerne i ansættelsesperioden er begrundet i ønsket om at sikre udskiftning og fornyelse i egnsteatervurderingerne.

 

Der udarbejdes i samarbejde mellem Kunststyrelsen, Foreningen af Små Teatre (FAST) og Børneteatersammenslutningen (BTS) et kommissorium for egnsteaterkonsulenternes virksomhed. Organisationerne kan ligeledes inddrages i selve ansættelsen af konsulenterne

 

 

 

Til § 2

Til stk. 1.

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende. Det hurtige ikrafttrædelsestidspunkt er begrundet i et ønske om, at alle egnsteateraftaler, der indgås med virkning for 2008 og fremefter skal omfattes af lovens bestemmelser. Loven skal således træde i kraft således, at behandling af ansøgninger om egnsteaterrefusion for aftaler indgået med virkning fra 2008 og frem, kan ske med udgangspunkt i dette lovforslags bestemmelser. Ansøgningsfristen for godkendelse af egnsteateraftaler er ifølge bekendtgørelse om statsrefusion af kommuners og amtskommuners driftstilskud til egnsteatre fastsat til 1. april 2007.

 

Til stk 2.

For at sikre en så hensigtsmæssig overgang fra den nuværende egnsteaterordning til den nye ordning i henhold til lovforslagets § 1 nr. 5 og nr. 6 som muligt, foreslås det at der tages højde for allerede indgåede aftaler og for den kadence for godkendelse af aftalerne og efterfølgende udbetaling af tilskud, der er fastlagt i den gældende bekendtgørelse.

 

Det betyder, at for aftaler mellem kommunale parter og et egnsteater, der er indgået før 1. januar 2007, hvilket vil sige at aftaleudkast er indsendt til Kunststrådet senest d. 1. april 2006, respekteres aftalens forpligtelser og løbetid. Statens tilskud i aftaleperioden vil således også efter lovens ikrafttræden ydes, sådan at det pågældende egnsteater stilles økonomisk uændret i forhold til den gældende teaterlov. Det indebærer, at der i aftaleperioden fortsat vil blive ydet en refusion på 50 pct. af de kommunale driftstilskud til egnsteater.

 

Lovforslagets ændrede bestemmelser om statsrefusion træder således først i kraft med virkning for de aftaleudkast, der indsendes til Kunstrådets vurdering senest d. 1. april 2007 og som har virkning for perioden 2008-2011.  Forlængelser af hidtidige egnsteateraftaler vil i den forbindelse blive betragtet som en aftalefornyelse, og kan ikke forlænge de oprindeligt indgåede aftaler i forhold omfattelse af den nye ordnings bestemmelser.

 

Til stk. 3.

Lovforslagets bestemmelser om kvalitetsvurderinger ved egnsteaterkonsulenterne træder i kraft med lovforslagets offentliggørelse i Lovtidende, og vil således også gælde for de egnsteateraftaler, som er indgået før 1. januar 2007. I praksis vil evalueringerne af egnsteatrenes virksomhed blive iværksat med virkning for de egnsteatre, som har aftaler, der udløber med udgangen af 2008.  Det skyldes, at egnsteaterkonsulentordningen først vil kunne etableres i løbet af 2007, og således ikke vil kunne nå at gennemføre forsvarlige evalueringer af de teatre, hvis aftaler udløber med udgangen af 2007.

 

 

 

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

 

Gældende formulering

Lovforslaget

 

 

 

  § 1. I teaterloven jf. lovbekendtgørelse nr. 1003 af 29. november 2003 som ændret ved lov nr. 1156 af 19. december 2003 og lov nr. 519 af 21. juni 2005, foretages følgende ændringer

  § 15. Staten refunderer 50 pct. af kommunernes driftstilskud til egnsteatre, som er teatre, der udøver professionel teatervirksomhed med hjemsted uden for de i kapitel 7 a nævnte kommuner. Statens bevilling fastsættes pÃ¥ de Ã¥rlige finanslove.

  Stk. 2. Tilskud til husleje kan kun udgøre indtil 15 pct. af det refusionsberettigede kommunale driftstilskud til det enkelte egnsteater.

  Stk. 3. Statsrefusion af kommunernes tilskud til det enkelte teater ydes kun, sÃ¥fremt der er indgÃ¥et en minimum 3-Ã¥rig aftale om driftstilskud mellem en eller flere kommuner og det enkelte egnsteater.

  Stk. 4. Det Ã¥rlige kommunale driftstilskud til det enkelte egnsteater skal udgøre et minimum, der angives pÃ¥ de Ã¥rlige finanslove.

  Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 4 kan fraviges i første aftaleperiode ved oprettelse af nye egnsteatre samt for egnsteatre, der tidligere modtog amtskommunale tilskud.

  Stk. 6. Statsrefusion af kommunernes driftstilskud til det enkelte egnsteater ydes inden for et maksimum, der angives pÃ¥ de Ã¥rlige finanslove.

  Stk. 7. Kulturministeren fastsætter nærmere regler for ordningen om tilskud til egnsteatre.

  Stk. 8. Kulturministeren kan i forbindelse med indgÃ¥else af kulturaftaler med kommuner m.v. fravige bestemmelserne i stk. 1-7.

 

§ 15 ophæves og i stedet indsættes:

  ”§ 15 Ved et egnsteater forstås et professionelt producerende teater, der udbyder forestillinger hen over teatersæssonen og som har hjemsted udenfor Københavns, Frederiksberg, Odense, Århus og Aalborgs Kommuner. Egnsteatrene defineres derudover ved at have en kontiunerlig drift, hvilket vil sige minimum 2 produktioner årligt, et fast spillested, lokal forankring samt ved at være finansieret helt eller delvist af en eller flere kommuner.

  Stk. 2. Kunstrådet afgør om et egnsteaters virksomhed kan karakteriseres som professionel scenekunst, og i øvrigt er i overensstemmelse med definitionen af egnsteater som fastlagt i stk. 1. 

  Stk. 3. Egnsteatre, hvor Kunstrådet ved lovens ikrafttræden har godkendt den indgåede egnsteateraftale, kan ikke fratages denne godkendelse med henvisning til stk. 1, heller ikke efter den indgåede egnsteateraftales udløb. Dette gælder dog kun forudsat, at det økonomiske og aktivitetsmæssige grundlag for den indgåede aftale ikke er ændret væsentligt.  

  Stk. 4. Egnsteatrenes primære opgave er at producere teater, d.v.s teater for voksne, for børn og unge, danseteater, musikteater, opera, performanceteater, eller eksperimenterende teater. Turnévirksomhed kan indgå i egnsteaterets aktiviteter, men en del af virksomheden skal være stationær. Egnsteatrene skal endvidere bidrage til at udvikle scenekunsten i det lokalmiljø, de er forankret i.

 

  § 15 a  Staten yder delvis refusion af kommunernes driftstilskud til egnsteatre.

  Stk. 2. Refusionsprocenten beregnes som forholdet mellem statens på finansloven fastsatte bevilling til egnsteaterrefusion og de samlede kommunale udgifter til driftstilskud til egnsteatre. Refusionen kan dog maksimalt udgøre 50 pct. af de kommunale udgifter.

  Stk. 3. Statsrefusion af en eller flere kommuners driftstilskud til det enkelte egnsteater ydes, såfremt der er indgået en 4-årig egnsteateraftale om driftstilskud med det enkelte egnsteater, jf. dog § 16 stk. 3.

  Stk. 4 Der kan ikke ydes refusion af tilskud til egnsteatre ydet af kommuner, der ikke er omfattet af egnsteaterordningen jf. § 15 stk. 1. Dette gælder uanset om egnsteatret måtte være beliggende i en kommune, som er omfattet af ordningen.

  Stk.5. Det årlige kommunale driftstilskud til det enkelte egnsteater skal udgøre et minimum, som fastsættes på de årlige finanslove.

  Stk. 6. Ved oprettelse af nye egnsteatre kan bestemmelsen i stk. 4. fraviges i den første aftaleperiode.

  Stk. 7. Statsrefusion af kommuners driftstilskud til det enkelte egnsteater ydes indenfor et maksimum, der angives på de årlige finanslove.

  Stk. 8.  Tilskud til husleje kan kun udgøre indtil 15 pct. af det samlede offentlige driftstilskud til det enkelte egnsteater.

  Stk. 9. Kulturministeren fastsætter nærmere regler for ordningen om refusion af driftstilskud til egnsteatre, herunder om beregning af refusion mv.

  Stk. 10.  Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse af kulturaftaler med kommuner mv. fravige bestemmelserne i stk. 1-9.

 

  § 15 b Staten kan yde et driftstilskud til egnsteatre, som tidligere modtog tilskud fra en amtskommune jf. dog § 16. stk. 3.    

  Stk. 2.  Kulturministeren fastsætter nærmere regler for tilskud, der ydes efter § 15 b stk. 1, herunder om kriterier for tildeling af tilskud.

  Stk. 3. Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse af kulturaftaler med kommuner mv. fravige bestemmelserne i stk. 1 og 2.

 

  § 15 c Staten kan indenfor en på de årlige finanslove fastsat beløbsramme yde tilskud til kvalitetsudviklingsprojekter på egnsteatrene.

  Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler for tilskud, der ydes efter § 15 c stk. 1 ”

  § 16. Kommunernes tilskud, der berettiger til refusion i henhold til § 15, beregnes pÃ¥ grundlag af budgetter, der er fastlagt i en minimum 3-Ã¥rig aftale med det enkelte egnsteater, jf. § 15, stk. 3. Refusion udbetales kvartalsvis forud i løbet af finansÃ¥ret.

  Stk. 2. Endelig beregning af refusionen i henhold til § 15 finder sted pÃ¥ grundlag af regnskaber for teatervirksomhederne, der er godkendt af de tilskudsydende kommuner. Den endelige refusion kan dog ikke overstige den forskudsvis udbetalte refusion.

  Stk. 3. Staten kan yde et særligt driftstilskud til egnsteatre, der tidligere modtog amtskommunale driftstilskud.

  Stk. 4. Kulturministeren kan i forbindelse med indgÃ¥else af kulturaftaler med kommuner m.v. fravige bestemmelserne i stk. 1-3.

 

2. § 16 affattes således

  ”§ 16 Der ansættes op til 3 egnsteaterkonsulenter, hvis  hovedopgave er at følge udviklingen på de enkelte egnsteatre og bidrage til udvikling og kvalitet på teatrene.

  Stk. 2. Egnsteaterkonsulenterne gennemfører i dialog med egnsteatre og kommuner  evalueringer af egnsteatrene.

  Stk. 3. Egnsteaterkonsulenterne kan i tilfælde, hvor teatrenes faglige og kunstneriske niveau ikke lever op til det generelle niveau for egnsteatrene, og hvor udvikling ikke vurderes mulig, følge en evaluering op med en indstilling til Kunstrådet om, at statsrefusion efter § 15. a og tilskud efter § 15 b bør ophøre. En sådan indstilling kan kun foretages i forbindelse med udløb af den pågældende egnsteateraftale.

  Stk. 4.  Kunstrådet træffer den endelige beslutning om ophør af refusion og tilskud efter § 15 a og § 15 b.

  Stk. 5. Egnsteaterkonsulenterne ansættes for en periode på 4 år. Umiddelbar forlængelse af ansættelsen kan finde sted, dog således at den samlede ansættelsesperiode ikke kan overstige 8 år.”

 

  § 2

  Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende.

  Stk. 2. Refusion til egnsteatre, der ydes i medfør af allerede indgåede aftaler fortsætter uændret frem til aftalens udløb. Eventuel forlængelse af indgåede aftaler betragtes i denne sammenhæng som aftalefornyelse

  Stk. 3. Bestemmelserne i § 16 stk. 2. om egnsteaterkonsulenternes evalueringer af egnsteatrenes virksomhed finder ogsÃ¥ anvendelse for egnsteateraftaler, der er indgÃ¥et inden denne lovs ikrafttræden.Â