Dato:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 20. marts 2007 Kontor:Â Â Â Â Â Â Â Â Kommunaljuridisk kt. |
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal herved orientere Kommunaludvalget om, at ministeriet d.d. har anmodet EU-repræsentationen om at foretage underretning af Kommissionen vedrørende ændring af bilaget til Rådets direktiv 94/80/EF af 19. december 1994 om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved kommunale valg for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere.
Ifølge direktivets artikel 2, stk. 2, er medlemsstaterne forpligtede til at underrette Kommissionen, hvis en af de i direktivets bilag anførte primære lokale forvaltningsmyndigheder som følge af en ændring af den nationale lovgivning erstattes af en anden myndighed, eller hvis en sådan myndighed som følge af en lovændring afskaffes, eller der oprettes flere sådanne myndigheder. Underretningen skal ledsages af medlemsstatens forsikring om, at ændringen på ingen måde berører borgernes rettigheder i henhold til direktivet.
I bilaget til direktivet er anført de enkelte medlemsstaters primære lokale myndigheder, jf. direktivets artikel 2, stk. 1, litra a). Ifølge artikel 2, stk. 1, litra a), omfatter begrebet â€primær lokal myndighed†forvaltningsenheder, hvis organer i henhold til hver medlemsstats lovgivning vælges ved almindelige og direkte valg, og som har beføjelse til pÃ¥ eget ansvar at varetage forvaltningen af en række lokale opgaver pÃ¥ nederste trin i den politiske og administrative organisation.
I den nugældende udgave af bilaget til direktivet, er de primære lokale forvaltningsmyndigheder i Danmark anført som henholdsvis amtskommune, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og primærkommune.
Som en konsekvens af de ændringer i myndighedsstrukturen, der følger af kommunalreformen, skal de primære lokale forvaltningsmyndigheder i bilaget til direktivet ændres til region og kommune.
Det bemærkes endvidere, at ministeriet har bedt EU-repræsentationen om at meddele Kommissionen, at ændringerne i bilaget ikke vurderes at berøre borgernes rettigheder i henhold til direktivet, idet kommunalreformen ikke har medført ændringer i unionsborgernes ret til at afgive stemme ved kommunale og regionale valg i Danmark.
Med venlig hilsen