Text Box: Dato: 27.februar 2007 Dokument nr. 312683 Kirkeministeriet Sagsbehandler Paolo Perotti Model for evaluering af stiftsråd

1      Indledning

I regeringsgrundlaget ”Nye mål” er anført følgende om stiftsråd:

”For at øge demokratiet og den lokale selvbestemmelse i folkekirken er der i en række af landets stifter igangsat forsøg med stiftsråd valgt af menighedsrådene. Regeringen vil foretage en evaluering af forsøgene inden udgangen af 2007 og på baggrund heraf tage stilling til, om stiftsrådene skal gøres permanente.”

Der er p.t. forsøg med stiftsråd i følgende stifter:

 

Forsøget startet

Forsøget udløber

Forsøgets navn

København

1. april 2005

31. marts 2009

Stiftsråd

Lolland-Falster

Februar 2004[1]

31. marts 2007

Stiftsråd

Fyen

1. april 2005[2]

31. marts 2009

Stiftsråd

Aalborg

1. april 2005

31. marts 2009

Udvidet stiftsudvalg vedrørende økonomi

Viborg

 

30. november 2008

Stiftsbestyrelse

Ã…rhus

1. april 2005

31. marts 2009

Stiftsråd

Haderslev

1. april 2005

31. marts 2009

Stiftsråd

 

Forsøgene er, som det fremgår, typisk iværksat for perioden 1. april 2005 – 31. marts 2009 – svarende til funktionsperioden for provstiudvalgene og stiftsudvalgene vedrørende økonomi, som skulle vælges i januar – marts 2005.

Stiftsrådenes sammensætning fremgår af Bilag I. Som det fremgår har stiftsrådene ganske forskellig størrelse (fra 6 til 26 medlemmer) og sammensætning, herunder forskelligt forhold mellem antal gejstlige og antal læge medlemmer. Der anvendes også forskellige valgprincipper såvel for læge som for gejstlige medlemmer.

Stiftsrådenes opgaver fremgår af Bilag II. Som det fremgår er det forskelligt i hvilket omfang stiftsrådet ud over en rent rådgivende funktion også er blevet tillagt besluttende kompetencer.

2      Evalueringens opgaver

Evalueringen af forsøgene med stiftsråd skal omfatte følgende spørgsmål:

A. Opgaver

·         Hvor og hvordan er initiativet til etableringen af stiftsrÃ¥det opstÃ¥et?

·         Hvilke kompetencer har det enkelte stiftsrÃ¥d været tillagt?

·         Hvilke sagsomrÃ¥der har stiftsrÃ¥det faktisk arbejdet med?

·         Hvad har resultatet været af stiftsrÃ¥dets arbejde pÃ¥ de enkelte omrÃ¥der?

·         Vurdering af eventuelle permanente stiftrÃ¥ds opgaver

-        rÃ¥dgivende eller besluttende kompetence

-        hvilke sagsomrÃ¥der

B. Arbejdsform

·         Hvordan har stiftsrÃ¥det arbejdet?

-        Antal møder

-        Antal sager pr. møde

·         Hvem forbereder sagerne og formulerer indstillinger?

·         Har stiftsrÃ¥det haft administrativ understøttelse?

·         Hvordan træffes beslutninger og hvem lægger op til dem?

·         Vurdering af arbejdsform

C. Sammensætning

·         Hvordan er stiftsrÃ¥det sammensat?

·         Hvem har formandskabet?

·         Vurdering af sammensætningen:

-        Fælles rÃ¥d i forhold til rent lægt rÃ¥d

-        Forholdet mellem antal læge og antal gejstlige medlemmer

-        Sammenhæng mellem sammensætning og opgaver

-        StiftsrÃ¥dets størrelse - for stort/smÃ¥t

D. Omkostninger

·         Vurdering af omkostninger i.f.m. stiftsrÃ¥det

-        Herunder evt. sekretariatsomkostninger og medgÃ¥ede arbejdstimer (lønnede og ulønnede)

E. Værdi

·         Vurdering af stiftsrÃ¥denes værdi for folkekirken

-        Har stiftsrÃ¥det gjort en forskel?

-        Fordele og ulemper ved permanente stiftsrÃ¥d

-        Eventuelle alternativer til permanente stiftsrÃ¥d

3      Evalueringens metode

Evalueringen forankres i en styregruppe bestående af:

- to biskopper

- to medlemmer indstillet af Landsforeningen af Menighedsråd

- Kirkeministeriets departementschef (formand) og kontorchef Paolo Perotti.

Der tilknyttes en referencegruppe bestående af formændene for samtlige stiftsråd samt formændene for stiftsøkonomiudvalgene i de stifter, hvor der ikke er forsøg med stiftsråd.

Kirkeministeriet varetager sekretariatet.

 

Evalueringen gennemføres ved strukturerede interviews, jf. de ovenfor anførte spørgsmål.

For alle syv stifter, hvor der er forsøg med stiftsråd, gennemføres så vidt muligt interviews med:

- Stiftsrådets formand

- Biskoppen

- Stiftsamtmanden

- Stiftskontorchefen

- 2 læge medlemmer (tilfældigt valgt)

- 1 gejstligt medlem, dvs. præst eller provst (tilfældigt valgt)

- relevante personer, der ikke er medlem af stiftsrådet

For de tre stifter, hvor der ikke er forsøg med stiftsråd, gennemføres så vidt muligt interview med biskoppen, stiftsamtmanden, stiftskontorchefen, formanden for stiftsøkonomiudvalget samt formænd for Landsforeningen af Menighedsråds distriktsforeninger herom.

Der gennemføres endvidere en drøftelse med Præsteforeningen, kirkefunktionærernes organisationer og relevante folkekirkelige organisationer.

Evalueringen sammenfattes i en rapport, som skal være afleveret inden udgangen af 2007.

Bilag I. Stiftsrådenes sammensætning:

 

 

København

Lolland-Falsters

Fyen

Ã…lborg[3]

Viborg

Ã…rhus

Haderslev

Stiftsudvalget vedrørende økonomi[4]

Stiftsudvalget vedrørende mellemkirkeligt arbejde[5]

Læge medlemmer

12 i alt.

Fra hvert provsti: Et valgt menigheds-rådsmedlem, der tillige er medlem af provstiud-valget.

Vælges af menighedsrådsmedlemmerne i det enkelte provsti.

Dvs. anden valgprocedure end ved valg af stiftsudvalg vedr. økonomi og stiftsudvalg vedr. mellemkirkeligt arbejde.

6 i alt.

Et valgt menighedsrådsmedlem fra hvert provsti.

Vælges af menighedsrådsmedlemmerne i det enkelte provsti.

Dvs. samme valgprocedure som ved valg af stiftsudvalg vedr. økonomi.

12 i alt.

Et valgt menighedsrådsmedlem fra hvert provsti.

Vælges af menighedsrådsmedlemmerne i det enkelte provsti.

Dvs. samme valgprocedure som ved valg af stiftsudvalg vedr. økonomi.

13 i alt.

Et valgt menighedsrådsmedlem fra hvert provsti.

Vælges af menighedsrådsmedlemmerne i det enkelte provsti.

Dvs. samme valgprocedure som ved valg af stiftsudvalg vedr. økonomi.

 

2 i alt.

Menighedsrådsmedlemmer.

Vælges af og blandt medlemmer af stiftsudvalget vedrørende økonomi.

17 i alt.

Et valgt menighedsrådsmedlem fra hvert provsti og et fra Samsø.

Vælges af menighedsrådsmedlemmerne i det enkelte provsti.

Dvs. samme valgprocedure som ved valg af stiftsudvalg vedr. økonomi.

8 i alt.

Et valgt menighedsrådsmedlem fra hvert provsti.

Vælges af menighedsrådsmedlemmerne i det enkelte provsti.

Dvs. samme valgprocedure som ved valg af stiftsudvalg vedr. økonomi.

Et valgt menighedsrådsmedlem fra hvert provsti.

Vælges af menighedsrådsmedlemmernes i det enkelte provsti.

 

4 læge medlemmer, der opfylder betingelserne for at kunne vælges som menighedsrådsmedlem eller bestyrelsesmedlem for en valgmenighed i stiftet, og som ikke er ordineret til at kunne være præst i Den danske Folkekirke,

Vælges af stiftets menighedsråd (inkl. døvemenighedsråd) samt repræsentanter. for stiftets valgmenigheder.

Præster

5 præster – heraf en fra Bornholm.

Vælges af og blandt stiftets præster

1 præst.

Udpeget af Den danske Præsteforening.

 

2 præster.

Vælges af og blandt stiftets præster.

3 præster

Udpeget af Den Danske Præsteforening blandt tillidsmændene i Aalborg Stift.

1 præst.

Vælges af stiftets præster og provster.

4 præster

Vælges af og blandt stiftets præster.

2 præster

Vælges af og blandt stiftets præster.

Ingen

2 gejstlige.

Valgbare er præster og valgmenighedspræster, der er ansat i stiftet, samt ordinerede med bopæl i stiftet, eller som gennem sognebåndsløsning har fået valgret i stiftet.

Vælges af stiftets menighedsråd (inkl. døvemenighedsråd) samt repræsentanter. for stiftets valgmenigheder.

Provster

2 provster.

Vælges af provsterne.

2 provster.

Vælges af stiftets provster.

2 provster.

Vælges af provstemodet.

Domprovsten.

2 provst.

Vælges af stiftets provster på provstemodet. Domprovsten er ikke valgbar.

2 provster.

Vælges af provsterne.

2 provster

Vælges af provsterne.

Ingen

-

Fødte medlemmer

Stiftamtmanden (læg), biskoppen og domprovsten.

Stiftamtmanden (læg), biskoppen og domprovsten.

Stiftamtmanden (læg), biskoppen og domprovsten.

Stiftamtmanden (læg) og biskoppen.

Stiftamtmanden (læg) og biskoppen.

Stiftamtmanden (læg), biskoppen og domprovsten.

Stiftamtmanden (læg) og biskoppen.

Ingen.

Biskoppen

I alt

22 medlemmer (heraf 13 læge og 9 gejstlige)

11 medlemmer (heraf 7 læge og 4 gejstlige)

19 medlemmer (heraf 13 læge og 6 gejstlige)

19 medlemmer (14 læge og 5 gejstlige)

6 medlemmer (3 læge og 3 gejstlige)

26 medlemmer (heraf 18 læge og 8 gejstlige)

14 medlemmer (heraf 9 læge og 5 gejstlige)

Et antal læge medlemmer svarende til antallet af provstier i stiftet.

7 medlemmer

 

Bilag II. Stiftsrådene har følgende opgaver:

 

Opgaver

København

Lolland-Falsters

Fyen

Ã…lborg

Viborg

Ã…rhus

Haderslev

Hvem varetager opgaven i dag

Indseende med stiftsøvrighedens bestyrelse af fællesfonden, herunder forslag til budget og regnskab, samt rådgive stiftsøvrigheden om forvaltningen

Nej

Ja

Nej

Nej

Nej

Nej

Ja

Stiftsøvrigheden bestyrer fællesfonden efter de bestemmelser, kirkeministeren fastsætter. Stiftsøvrigheden udarbejder forslag til budget samt regnskab for sin del af fællesfonden.

Rådgive stiftsøvrigheden om forvaltningen af kirkernes og præsteembedernes kapitaler[6]

Ja.

Ja

Ja

Ja.

Ja – varetager administrationen af stiftsmidlerne.

Ja.

Ja – indseende med forvaltningen.

Stiftsudvalget vedrørende økonomi har indseende med stiftsøvrighedens forvaltning af kirkernes og præsteembedernes kapitaler.

Fastlægge udlånspolitikken

Nej – men drøfte retningslinier, jf. note 6.

Nej – men udtale og rådgive om den overordnede prioritering.

Ja

Ja – fastsætte overordnede retningslinier for forvaltningen af kapitalerne.

Ja – varetager lånesagsforvaltningen.

Nej – men drøfte retningslinier, jf. note 6.

Ja – fastsætte overordnede retningslinier for udlån og anbringelse af kapitaler.

Stiftsøvrigheden efter bestemmelser fastsat af kirkeministeren[7].

Forberede og tilrettelægge det mellemkirkelige arbejde i stiftet

Nej

Nej

Ja

Nej

Nej

Nej

Nej

Stiftsudvalget vedr. mellemkirkeligt arbejde.[8]

Rådgive biskoppen og stiftsøvrigheden om kirkelige forhold for stiftet som helhed – herunder kirkelige fællesopgaver, ressourcefordeling og strukturforhold (dog undtagen forhold under det gejstlige tilsyn)

Ja

Ja – udtale om rådgive biskoppen om samarbejdsordninger.

Nej

Ja – samtaleforum, hvor spørgsmål om det kirkelige liv og om struktur og organisation kan drøftes.

Nej

Ja

Ja – indseende med myndighedsstrukturen (stifts- og provstigrænser). samt med biskoppens forvaltning i sager om ændring af sogne- og pastoratstrukturen. Endvidere indseende med kirkelige satsningsområder.

Ingen rådgivende instans i dag.

Beslutningskompetencen er også under forsøget hos biskoppen/stiftsøvrigheden.

Tage sager op af betydning for stiftet til fælles drøftelse og evt. udtalelse

Ja

Nej

Nej

Ja, jf. ovenfor.

Nej

Ja

Nej

Ingen rådgivende instanser i dag.

Forsøget ændrer ikke på beslutningskompetencen.

Godkendelseskompetence vedr. fredede tjenesteboliger

Nej

Nej

Nej

Nej

Ja – godkende opførelse, nedrivning, køb, salg, ombygning, udvidelse af fredede tjenesteboliger. Tillade salg af tjenesteboliger uden offentligt udbud.

Nej

Nej

Kompetencen er hos stiftsøvrigheden.[9]

Rådgive stiftsøvrigheden i de generelle retningslinier for stiftsøvrighedens behandling af sager vedr. kirkebygninger

Ja

Ja – udtale om rådgive i sager, hvori stiftsøvrigheden har beslutningskompetence.

Nej

Nej

Pt. under behandling om stiftsbestyrelsen skal overtage stiftsøvrighedens kompetence i en række sager[10].

Nej

Ja – indseende med administrationen af sager om planloven og om kirkernes omgivelser samt rådgive i principielle sager.

Ingen rådgivende instans i dag.

Beslutningskompetencen er fortsat hos stiftsøvrigheden (eller Kirkeministeriet hvis nybygning/nedrivning).

Det organ stiftets udvalg4 refererer til og kompetence til at drøfte disse udvalgs arbejde

Ja

Nej

Nej

Nej

Nej

Ja

Nej

Refererer i dag til biskoppen, der har kompetencen til at nedsætte disse udvalg.

Nedsætte og opløse stiftsudvalg[11]

Ja

Nej

Nej

Nej

Nej

Ja

Nej

Nedsættes og nedlægges af biskoppen.

 


[1] Forsøget var oprindelig godkendt for perioden februar 2004 – udgangen af marts 2005. Forsøget blev i maj 2005 forlænget til udgangen af marts 2007.

[2] For så vidt angår mellemkirkeligt arbejde iværksættes forsøget først 1. april 2006.

[3] I Lolland-Falsters og Aalborg stifter er der tale om at stiftsudvalget vedrørende økonomi suppleres med en række yderligere medlemmer.

[4] Bekg. nr. 1038 af 25. oktober 2004 om valg af medlemmer til provstiudvalg og til stiftsudvalg vedrørende økonomi § 2.

[5] Bekg. nr. 891 af 23. november 1993, som ændret ved bekg. nr. 333 af 8. juni 1998, om folkekirkens deltagelse i mellemkirkeligt arbejde § 1.

[6] København anfører: ”herunder drøfte retningslinier for lån i stiftsmidlerne”, mens Århus nævner: ”herunder drøftelse af retningslinier for lån i stiftsmidlerne og kapitalernes anbringelse og afkast.” Begge stiftsøvrigheder henviser til den nuværende praksis for stiftsudvalget vedr. økonomi.

[7] Økonomilovens § 23, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 971 af 2. december 2003 om bestyrelse af kirkernes og præsteembedernes kapitaler.

[8] Bekg. nr. 891 af 23. november 1993, som ændret ved bekg. nr. 333 af 8. juni 1998, om folkekirkens deltagelse i mellemkirkeligt arbejde.

[9] Cirkulære af 17. december 2003 om tjenesteboliger for folkekirkens præster.

[10] Konkret drejer det sig om følgende kompetencer: Udvidelse, ombygning og ændring af kirkebygninger uanset disses alder, istandsættelse af kirkebygninger der er over 100 år., restaurering af kalkmalerier, ændring og istandsættelse af over 100 år gammelt inventar, forslag til anskaffelse, ændring eller istandsættelse af alter, døbefont, prædikestol, varmeanlæg, tårnure, orgler eller klokker, fjernelse af inventar og udsmykning af kunstnerisk eller historisk værdi, forslag til anskaffelse af nagelfast kunstnerisk udsmykning af kirken, ændring eller istandsættelse af bestående kunstnerisk udsmykning, anlæggelse, udvidelse og nedlæggelse af kirkegårde og parkeringspladser til kirke og kirkegård, opførelse, udvidelse, ombygning og nedrivning af bygninger til brug for kirke og kirkegården inde på kirkegården, ændring, omsætning eller nedrivning af kirkegårdens indhegning og indgangspartier, omfangsdræn omkring kirker der er over 100 år gamle, afgivelse af indstillinger til Kirkeministeriet i sager vedrørende kirker, krematorier, kirkegårde og lignende, alle typer plansager.

[11] Bortset fra det mellemkirkelige stiftsudvalg.