Heldagskonference d. 14. juni 2007:
Dansk indfødsret i europæisk sammenhæng
Dansk indfødsretslovgivning er blevet et aktuelt emne. Institut for Menneskerettigheder afholder derfor torsdag den 14. juni 2007 en heldagskonference om indfødsretten og de statsborgerretlige udviklingstendenser i Europa.
Konferencen, der henvender sig til den danske offentlighed, afholdes i:
Auditoriet, Strandgade 71, st. 1401 København K
Program
08:00 – 09:00 Registrering og kaffe
09:00 – 09:10 Velkomst
09:10 – 9:35 Åbningstale
ved integrationsminister Rikke Hvilshøj
9:35 – 10:00 Statsborgerskab i Europa, om forskningsprojektet NATAC
ved Eva Ersbøll, IMR
10.00 – 10:25 Sprogskolernes erfaringer med de nye prøvekrav
ved souschef Tove Fleischer, Sprogcenter Horsens
10:25 - 10:50 Hvad betyder dansk indfødsret og de skærpede krav for at opnå indfødsret
for udlændinge med fast ophold i Danmark?
ved chefkonsulent Bente Bondebjerg, Dansk Flygtningehjælp
10:50 – 11:10 Kaffe og te
11:10 – 11:35 Den svenske statsborgerretsreform
ved afdelingsdirektør Bo Lundberg, Migrationsverket, Sverige
11:35 – 12:00 Den norske statsborgerretsreform
ved seniorrådgiver Nina Oftedahl, Arbeids- og inkluderingsdepartement, Norge
12:00 – 13:00 Debat
13:00 – 14:00 Frokost
14:00– 14:25 Opsamling fra formiddagen
Professor Thomas Boje, Department of Society and Globalisation, Roskilde University,
Denmark
14:25 – 14:50 The Danish influence on recent changes in Dutch migration and nationality law: Do the
EU Directives on legal migration make a difference?
ved professor Kees Groenendijk, Radboud University of Nijmegen, Centre for
Migration Law, The Netherlands
14:50 – 15:15 Reasons for the introduction and effects of the Dutch naturalisation test
ved Ricky van Oers, Radboud University of Nijmegen, Centre for Migration Law,
The Netherlands
15:15 – 15:30 Kaffe og te
15:30 – 15:55 Self-inflicted and transnational side-effects of the nationality laws: the Italian case in
comparative perspective
ved dr. Guido Tintori, International and European Forum on Migration Research, Turin,
Italy
15:55 – 17:00 Debat samt
opsamling og afslutning
ved tidligere dommer ved EF-Domstolen, professor Claus Gulmann og Eva Ersbøll
Ordstyrer om formiddagen: Professor Claus Gulmann
Ordstyrer om eftermiddagen: Professor Thomas Boje
Baggrunden for konferencen:
I Danmark er statsborgerretten som nævnt blevet et område af stor offentlig interesse. Betingelserne for at kunne erhverve dansk indfødsret (statsborgerskab) er gennem de senere år blevet skærpet med korte intervaller, bl.a. er det blevet sværere at få indfødsret ved naturalisation, efter der er indført krav om selvforsørgelse, strengere sprogkrav og krav om kendskab til det danske samfund og dansk historie m.v., herunder krav om, at en særlig indfødsretsprøve skal være bestået. I visse andre EU-medlemsstater ses de samme udviklingstendenser, men der er også stater, hvor udviklingen er gået i den modsatte retning, og hvor kriterierne for at få statsborgerskab er lempet.
Institut for Menneskerettigheder har deltaget i et forskningsprojekt om erhvervelse og fortabelse af statsborgerskab i de 15 â€gamle†EU-medlemsstater (’NATAC’). Forskningsprojektet blev støttet af EU’s 6. rammeprogram, og dets resultater, der er udkommet i bogform, Acquisition and Loss of Nationality, Policies and Trends in 15 European Countries (2006), peger i retning af, at EU’s medlemsstater kan lære meget af hinanden pÃ¥ statsborgerrettens omrÃ¥de. Bogen indeholder en række anbefalinger til bÃ¥de EU-medlemsstaterne og EU. Supplerende materiale og yderligere informationer om forskningsprojektet kan findes pÃ¥ www.imiscoe.org/natac
Formålet med konferencen den 14. juni 2007 er at drøfte den danske indfødsretslovgivning i en nordisk og europæisk kontekst i lyset af resultaterne fra forskningsprojektet NATAC.
Der vil blive taget udgangspunkt i den danske indfødsretslov. Loven blev til i et samarbejde mellem Danmark, Norge og Sverige. Alle tre lande fik nye statsborgerskabslove i 1950, men kun Danmark har beholdt sin 1950-lov (med senere ændringer). Sverige og Norge har reformeret deres statsborgerskabslove i det nye årtusinde. Sverige har bl.a. – ligesom i øvrigt Finland og Island – fuldt ud accepteret dobbelt statsborgerskab, og udenlandske børn har fået mulighed for selvstændigt at erhverve statsborgerskab. Norge har erstattet sine skønsmæssigt prægede naturalisationsregler med en ret til statsborgerskab på nærmere angivne betingelser. Det gennemgående billede er, at der er sket en liberalisering af de nordiske statsborgerskabslove – bortset fra den danske, der er blevet mere restriktiv i lighed med lovgivningerne i visse andre vesteuropæiske lande, bl.a. Holland.
De forskellige udviklingstendenser vil blive drøftet på konferencen. Der vil særligt blive fokuseret på betydningen af den i mange lande omsiggribende tendens til at indføre prøver – sprogprøver, prøver i samfundskendskab og særlige naturalisationstest m.v.
Da den enkelte EU-medlemsstats statsborgerskabslovgivning har betydning for andre medlemsstater – i og med at udlændinge, der får statsborgerskab i en medlemsstat, får unionsborgerskab og dermed unionsborgerrettigheder i hele EU - vil også spørgsmål om statsborgerskabslovgivningens grænseoverskridende virkninger blive drøftet på konferencen.
Praktiske oplysninger
Konferencesproget er dansk, svensk og norsk om formiddagen og engelsk om eftermiddagen
Deltagelse er gratis, da Hermod Lannungs Fond har støttet konferencen med et legat.
Tilmelding er påkrævet og kan ske via e-mail med oplysning om navn, titel, organisation/institution og telefonnummer til [email protected]
- det bedes udtrykkeligt oplyst, såfremt deltagelse kun er mulig enten formiddag eller eftermiddag
Tilmeldingsfrist senest 4. juni 2007.
Afvent venligst bekræftelse på tilmeldingen ved mail fra Institut for Menneskerettigheder (efter tilmeldingsfristens udløb)
Yderligere information: Eva Ersbøll; [email protected], tlf.32698854
Videresend gerne denne invitation til andre der kunne have interesse i konferencen.
http://www.menneskeret.dk/forskning/heldagskonference+dansk+indfødsret+i+europæisk+sammenhæng