Bilag til forsvarsministerens

skrivelse af 11. oktober 2006

(§ 12 – ad aktstykke 3)

 

 

 

 

Ad § 12 Forsvarsministeriet - aktstykke 3

 

Spørgsmål 1:

Det ønskes oplyst, om byggeriet opfylder kravene til at være i energiklasse I og i benægtende fald hvilke overvejelser, der ligger til grund for afvigelserne. Der ønskes en tilsvarende redegørelse i forhold til energiklasse II.

Svar:

Byggeprojektet på Flyvestation Skalstrup i forbindelse med indplacering af Forsvarets Sundhedstjeneste blev udarbejdet og indsendt til kommunens godkendelse inden de nye regler om energiforbrug trådte i kraft den 1. april 2006. Bygningens varmebehov må i henhold til de dagældende regler ikke overstige 70 kWh/m2.

Selvom bygningerne ikke opfylder kravene i det nye bygningsreglement til bygninger i energiklasse 1 og 2, tilstræbes det at leve op til disse krav. Således er der ved byggeriet projekteret en effektiv isolering af ydervægge og tagkonstruktion. Isoleringsniveauet følger de i BR95 foreslåede minimumsisoleringsværdier, idet enkelte elementer dog er bedre isoleret. For nybyggeriet anvendes isolationsværdier, der hovedsageligt er lavere end svarende til 70 kWh/m2, hvilket er en forbedring af isolationsevnen.