Sammenslutningens oplæg

 marts 2006

 

Fremtidens eget beredskab

 

Det er væsentligt, at eget beredskab tilpasses det faktiske behov på den enkelte arbejdsplads, hvad angår dimensionering, udrustning og eventuel specialuddannelse.

 

Pligt til oprettelse af eget beredskab:

Nogle særlige arbejdspladser, skal ifølge nugældende regler have beredskabshjælpere der skal gennemgå forskellige specialkurser og være forsynet med specielt materiel og udstyr.

Det er især virksomheder, der har en særlig samfundsvigtig funktion, eller som udgør en risiko for omgivelserne, såfremt der sker en uønsket hændelse. (se bilaget)

 

Frivillig oprettelse af eget beredskab:

Der vil være arbejdspladser, som kun har behov for enkelte beredskabshjælpere der skal løse få opgaver, og som ikke er forsynet med specielt materiel og udstyr.

Det vil her være op til den enkelte arbejdsplads, hvor udbygget man ønsker eget beredskab.

 

Hvem udgør eget beredskab?

Eget beredskab kan opbygges af personer som i forvejen har beskæftigelse, der er beslægtet med de beredskabsopgaver, arbejdspladsen i øvrigt ønsker løst.

 

Beredskabshjælpere kan f.eks. være:

·        vagter og andet sikringspersonale

·        maskinmestre, montører og andre med specielt kendskab til bygninger / produktion

·        medlemmer af sikkerhedsorganisationen

·        udliciterede arbejdsopgaver via facility management firma.

 

Det er en fordel, hvis lederen af eget beredskab har en beredskabsuddannelse.

 

Det har stor betydning at alle medarbejdere ved, de kan få hjælp og vejledning fra beredskabshjælpere, i tilfælde af en uønsket hændelse.

 

Tilsynet med de pligtige arbejdspladser.

Det er den kommunale brandmyndighed, som - på kommunalbestyrelsens vegne - skal sikre, at arbejdspladser, der er omfattet af pligten, har oprettet et eget beredskab, der er dimensioneret og uddannet i samråd med myndigheden, samt at eget beredskab er operativt.

(nugældende regler findes i kapitel 5 i bekendtgørelse om bedriftværn af 11.juni 1998)

 

Ved at gennemføre dette sikrer den kommunale brandmyndighed også, at der på de pågældende arbejdspladser er et beredskab, der kan iværksætte en første indsats, og være en værdifuld hjælp under den senere indsats. Disse beredskaber skal indgå i myndighedens samlede planlægning.

 

1.

Medarbejderne der indgår i eget beredskab, kan i forbindelse med deres daglige arbejde og funktion ofte med fordel deltage aktivt i en række forebyggende opgaver, i samarbejde med ledelsen og arbejdspladsens arbejdsmiljøorganisation.

 

Eksempler på forebyggende opgaver:

• udarbejde risikobeskrivelser og -vurderinger
• udarbejde beredskabsplaner
• udarbejde instrukser for varsling, evakuering og genhusning
• udarbejde interne sikkerhedsinstrukser og vejledninger
• udarbejde værdiredningsplaner
• udarbejde skadebegrænsningsplaner
• varetage kontakt og samarbejde med den kommunale brandmyndighed
• varetage den interne beredskabsuddannelse
• sikre at internt sikkerheds- og brandslukningsudstyr er i orden
• sikre at brandadskillelser opretholdes
• udføre fyraftensrundering
• udføre brandvagt ved varmt arbejde
• udføre betjening af brandalarmeringsanlæg

 

Alt efter arbejdspladsens størrelse, produktion, beliggenhed m.v. kan eget beredskab også løse en række operative opgaver i samarbejde med ledelsen, redningsberedskabet og andre aktører i forbindelse med en uønsket hændelse.

 

Eksempler på operative opgaver:

• udføre livreddende førstehjælp
• udføre brandbegrænsende foranstaltninger
• udføre adgangskontrol / skalsikring af arbejdspladsen
• udføre alarmering og vejlede ambulance / politi / redningsberedskab
• informere om adgangsveje for redningspersonalet
• informere om, og afspærre risikoomrÃ¥der
• medvirke til skadebegrænsning bl.a. ved standsning af produktionsprocesser
• medvirke ved bekæmpelse af uheld med farlige stoffer
• medvirke til værdiredning, herunder sikring af truede maskiner, dataanlæg, sagsakter, tegninger m.v.
• medvirke ved evakuering og genhusning
• medvirke ved evt. efterslukning
• medvirke ved bevogtning af skadede bygninger

 

Materiel og udstyr:

Arten og mængden af materiel og udstyr skal tilpasses de opgaver arbejdspladsen og eventuelt brandmyndigheden har valgt at pålægge eget beredskab.

Materiellet bør i størst muligt omfang indgå i arbejdspladsens daglige sikkerhed / produktion.

Herved kan det sikres, at det altid er i orden og up-to-date.

 

 

 

 

2.

Det er en forudsætning, at beredskabshjælpere er fortrolige med betjeningen af materiellet og er forsynet med det fornødne personlige udstyr.

Som eksempler kan nævnes:

• brug af internt slukningsudstyr forudsætter mindst et elementært brandslukningskursus.
• betjening af en hjertestarter forudsætter, at der er gennemført en uddannelse i førstehjælp med hjertemassage og hjertestarter.
• brug af røgdykkerudstyr forudsætter det fornødne personlige udstyr, samt at brugerne er uddannet efter en plan, godkendt af den kommunale brandmyndighed
  (hjælperøgdykkeruddannelse)

 

Baggrund.

 

Eget beredskab i sin nuværende form er defineret ud fra beredskabslovens § 37 om Bedriftværn, og bekendtgørelse om bedriftværn af 11.juni 1998, men praksis har vist, at der er et større og større behov for en modernisering af eget beredskab så det bliver et praktisk redskab for den moderne, ansvarsbevidste virksomhed og institution.

 

Der er efter ændring af regelsættet omkring bedriftværn sket en reduktion af antallet af bedriftværn, uanset lovens klare regler.

Til gengæld har flere institutioner og virksomheder udformet deres eget beredskab, som straks kan tage sig af dagligdagens uønskede hændelser, samt assistere det kommunale redningsberedskab.

 

Det kan ud fra vore erfaringer konstateres,

• at betegnelsen ”bedriftværn” har en negativ klang hos mange, og derfor bør ændres f.eks. til ”eget beredskab”
• at bedriftværn – som det er formuleret i vejledningen til bekendtgørelse om bedriftværn – ikke har den store interesse i en tid, hvor alle andre forsvars- og beredskabselementer bliver mere og mere fredsorienteret.
• at nogle arbejdspladser er pligtige til at oprette eget beredskab i.h.t. nugældende lovgivning, men har undladt at følge bekendtgørelsen. (se bilaget)
• at der er et voksende behov for at koordinere de mange tiltag der etableres i institutioner og virksomheder.
• at der ikke kan stilles ensartede krav til eget beredskab, da opbygningen vil være individuel og afhængig af den konkrete risikovurdering.
• at visse minimumskrav til personalet bør indgÃ¥, bl.a.:
  Kendskab til arbejdspladsens infrastruktur, adgangsveje, faremomenter, hjælpeudstyrs placering og kontakt til det lokale redningsberedskab.
  Desuden skal de have gennemført kursus i elementær brandbekæmpelse og førstehjælp med hjertemassage (i alt ca. 16 timers grunduddannelse)

 

Samarbejde

Sammenslutningen indgår gerne i et nærmere samarbejde med alle relevante offentlige og private interessenter, der kan fremme kendskabet til den nytteværdi, som ligger i eget beredskab.

 

 

 

 

3.