Finansudvalget

 

 

 

 

 

 

Bilag:  

 

Sagsbehandler: SHH/KKO

Journal.nr: 3.kt. 5009-4

 

 

a. Forsvarsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der i forlængelse af

Folketingets beslutning B. 64 af 2. februar 2006 om at udsende dansk bidrag til den internationale sikringsstyrke i Afghanistan overføres yderligere 18 mio. kr. fra § 35.11.26.10. Reserve til merudgifter forbundet med forsvarets internationale operationer til Forsvarskommandoens driftsbevilling.

 

b. Det er ved Folketingsbeslutning B. 64 af 2. februar 2006 besluttet at udvide det danske styrkebidrag ved ISAF op til 360 soldater for samlede nettomerudgifter i 2006 på 180 mio. kr.

Erfaringerne fra den hidtidige indsats i det sydlige Afghanistan har medført et ønske om at justere det danske styrkebidrag ved at udruste styrkebidraget med pansrede mandskabsvogne, der har en kraftigere pansring og mobilitet, der i visse typer terræn er bedre end den, styrkebidragets nuværende køretøjer besidder. Herved vil personellet blive bedre beskyttet overfor beskydning og bomber m.v., ligesom den bedre mobilitet vil gøre det muligt for styrken at bevæge sig mere fleksibelt uden for det eksisterende vejnet og derved omgå bevæbnede grupper og forhindringer. Den øgede fleksibilitet vil dermed også forbedre beskyttelsen af personellet. Erfaringerne viser også, at der er behov for at tilføre styrkebidraget kapaciteter, der forbedrer dets evne til at udøve selvforsvar i situationer, hvor det er indsat alene, eller hvor det af hensyn til den lokale infrastruktur ikke er ønskeligt at anvende tung ild fra bl.a. fly og kamphelikoptere. Endelig ønsker forsvaret at forbedre styrkebidragets evne til at behandle tilskadekomne eller sårede samt til at transportere havarerede køretøjer.

Justeringen af styrkebidraget omfatter 15 stk. pansrede mandskabsvogne M/113 G3, en bjærgningsvogn samt 30 personer til betjening af materiellet. Materiellet vil enten skulle indgå i allerede eksisterende enheder i styrkebidraget eller i følgende nye enheder: En let mortersektion, et artilleriobservatørhold, et tactical air control party (TACP) til påkald og ledelse af ild fra fly samt en sanitetsgruppe. Justeringen vil medføre, at Danmarks samlede styrkebidrag i Afghanistan øges fra ca. 360 til ca. 390 personer.

Den konkrete fordeling på under- og standardkonti kan specificeres således:

 

§ 12.21.01. Forsvarskommandoen (Driftsbev.)

                   10. Almindelige virksomhed

                         11. Lønninger ………………………………..              4,0  mio. kr.

                         14. Køb af varer og tjenesteydelser ………             14,0 mio. kr.

 

c. Det fremgår af anmærkningerne til § 35.11.26 Reserve til merudgifter forbundet med forsvarets og politiets internationale operationer, at bevillingen udmøntes ved ændringsforslag til forslag til finansloven, ved folketingsbeslutning eller ved aktstykke.

 

d. ………

 

e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til, at der på forslag til tillægsbevilling for 2006 opføres følgende:

 

                                                                                                                                   Udgift

      § 12.21.01. Forsvarskommandoen (Driftsbev.) ……                               18 mio. kr.

      § 35.11.26.10. Reserve til merudgifter forbundet med

                              forsvaret internationale operationer                           - 18 mio. kr.      

 

f. Finansministeriet tilslutning foreligger.

 

                                

 

 

 

 

Søren Gade

                                                                                                                      

                                                                                                                               /Trine Kristiansen