Finansudvalget

 

                 

 

 

 

 

 

Bilag:  

 

Sagsbehandler:SHH

Journal.nr: 3.kt. 04-694/E575-2  

 

                                                                                                                                                              

a.                Forsvarsministeriet søger Finansudvalgets tilslutning til at anvende 14,9 mio. kr. til etablering af garage-, simulations-, og administrative faciliteter ved Jydske Dragonregiment på Dragonkasernen i Holstebro. Udgiften i 2007 afholdes af den på finansloven opførte bevilling § 12.21.13. nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder. I indeværende finansår påregnes der afholdt 3,0 mio. kr.

 

b.                Projektet, der er indeholdt i Aftale af 10. juni 2004 om forsvarets ordning for perioden 2005 – 2009, omfatter nybyggeri af administrative faciliteter til en underafdeling, i alt ca. 390 m² og ny hal til garagering af en kampvognseskadron, i alt ca. 920 m², med et tilhørende befæstet areal på ca. 400 m².

Desuden er der behov for tilpasning af faciliteter til simulationsmateriel, herunder kampvognsdelingssimulator og kampvognsskydesimulator, i alt ca. 350 m², samt tilpasning af faciliteter til indplacering af en underafdeling og opbevaringsplads for mandskabsudrustning, i alt ca. 480 m² med et tilhørende befæstet areal på ca. 700 m². Projektet gennemføres efter princippet ”design to cost”, hvorfor en prioritering i ovennævnte rækkefølge af bygge- og anlægsforanstaltningerne kan blive nødvendig. Projektet er en udløber af beslutningen om en samling af kampvognseskadroner på Dragonkasernen i Holstebro i medfør af Aftale af 10. juni 2004 om forsvarets ordning for perioden 2005 – 2009.

 

Udgifterne til projektet fordeler sig med 0,3 mio. kr. i 2006, 3,0 mio. kr. i 2007 og 11,6 mio. kr. i 2008. Dispositionen kan specificeres således på under– og standardkonti for 2007:

12.21.13. Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder(anlægsbevillling)

                14. Strukturtilpasninger

                       51. Bygge- og anlægsproduktion ……………………………………………...3,0 mio. kr.

 

Af ovenstående bevilling refunderes ligeledes et udlæg på 0,3 mio. kr. til projekteringsudgifter afholdt af Forsvarskommandoen i 2006.

 

c.                Det er ved bevillingen til nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder forudsat, at de foreslåede dispositioner først kan gennemføres efter særskilt forelæggelse for Finansudvalget.

 

d.                Der er udstedt byggetilladelse.

 

e.                Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til, at der anvendes et beløb på 14,9 mio. kr. til etablering af garage-, simulations-, og administrative faciliteter ved Jydske Dragonregiment på Dragonkasernen i Holstebro. Udgifterne afholdes på § 12.21.13. Nationalt finansieret bygge- og anlægsarbejder (Anlægsbevilling). I finansåret 2007 påregnes afholdt udgifter på 3,0 mio. kr.

 

f.                 Finansministeriets tilslutning foreligger.

 

 

 

                                                                                    Søren Gade

                                                                                                                    /

                                                                                                                                         Peter Pilgaard