Europaudvalget 2006-07, Forsvarsudvalget 2006-07, Udenrigsudvalget 2006-07, Det Udenrigspolitiske Nævn 2006-07
EUU Alm.del Bilag 432, FOU Alm.del Bilag 145, URU Alm.del Bilag 222, UPN Alm.del Bilag 106
Offentligt
389756_0001.png
389756_0002.png
389756_0003.png
389756_0004.png
389756_0005.png
389756_0006.png
389756_0007.png

NOTAT

Til:CC:Fra:Emne:
Folketingets Europaudvalg
J.nr.:Bilag:
EUK, A.5-0-0.
UdenrigsministerietHalvårsoversigt i regi af Rådet vedr.almindelige anliggender og eksterneforbindelser for andet halvår 2007
Dato:
25. juli 2007

Almindelige anliggender

Traktatreformprocessen

På mødet i Det Europæiske Råd den 21.-23. juni 2007 opnåedes der enighed om at indkaldetil en regeringskonference under portugisisk formandskab vedrørende en reform af EU’straktatgrundlag. Regeringskonferencen vil på grundlag af et detaljeret mandat vedtaget påDER udarbejde et udkast til en ny traktat, som vil blive benævnt "Reformtraktaten". Det erhensigten, at regeringskonferencen kan afsluttes inden årets udgang, og atReformtraktatenvil kunne træde i kraft inden valget til Europa-Parlamentet i juni 2009 ogudnævnelsen af en ny EU-Kommission i andet halvår 2009. Baggrunden for Det EuropæiskeRåds beslutning er behovet for at gøre det udvidede EU med 27 medlemsstater mere effektivt,mere demokratisk og mere handlekraftigt, og skal ses i lyset af, at forfatningstraktaten blevforkastet ved folkeafstemninger i Frankrig og Nederlandene, men samtidig godkendt af 18andre medlemsstater.

Lissabon-strategien

De indledende forberedelser af den ny treårige periode for Lissabon-strategien sættes i gangmed henblik på vedtagelse af en samlet pakke herom på forårstopmødet i 2008. Kommissionenforventes i september at præsentere et visionspapir om den ny treårige periode, som kanfungere som oplæg til de indledende drøftelser om fornyelsen af Lissabon-strategien på DetEuropæiske Råd i december. Kommissionen forventes i december at fremlægge sin samledepakke til vedtagelse på forårstopmødet i 2008 bestående af den årlige fremskridtsrapport, oplægtil fornyelse af de integrerede retningslinjer samt et oplæg til fornyelse af Lissabon-programmet.Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) forbereder møderne i Det EuropæiskeRåd og vil i den forbindelse drøfte Lissabon-strategien.

Udvidelsen

Formandskabet ventes at følge op på de beslutninger om udvidelsen, som Rådet trafvedrørende vedtagelse af tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet og Kroatien i henhold til deopstrammede forhandlingsrammer og Rådets konklusioner af 11. december 2006. Status itiltrædelsesforhandlingerne er pt. for Tyrkiet, at tre kapitler er blevet åbnet og et midlertidigt
lukket, og for Kroatien er 10 blevet åbnet og to midlertidigt lukket. Udvidelsen ventes drøftetpå rådsmødet i december 2007, og her kan forventes et særligt fokus på Kommissionensfremskridtsrapporter for Kroatien og Tyrkiet, som forventes i efteråret 2007.

Eksterne forbindelser

ESDP

I løbet af det kommende halvår forventes Den Europæiske Sikkerheds- og Forsvarspolitik(ESDP) at fortsætte sin udvikling. Forberedelsen af Kosovo-engagementet ventes at bliveen væsentlig prioritet. Desuden ventes den nyopstartede civile politimission i Afghanistan atfå stor opmærksomhed. EU vil i andet halvår af 2007 have igangværende ESDP-missionerpå Balkan, i Mellemøsten og Afrika. Koordination mellem civile og militære midler og deforskellige internationale aktører inden for konflikthåndtering vil også være i fokus. I densammenhæng ventes særlig opmærksomhed på EU’s samarbejde med NATO og FN.Herudover forventes det blandt andet, at det portugisiske formandskab vil fokusere påfortsættelse af arbejdet med at styrke afrikanske organisationers evne til at forebygge,håndtere og løse konflikter. Menneskerettigheds- og kønsaspekter fremstår ligeledes som envæsentlig prioritering. På grund af det danske forsvarsforbehold deltager Danmark ikke ibeslutninger, der har indvirkning på forsvarsområdet.

EU’s evne til katastroferespons

Arbejdet med at styrke EU’s evne til at reagere hurtigt og effektivt i katastrofe- ogkrisesituationer i og udenfor Europa fortsættes under det portugisiske formandskab. Fokus erblandt andet på at styrke koordinationen mellem de forskellige aktører i humanitære kriser udenfor EU gennem et tættere samarbejde internt i EU og gennem et styrket samarbejde med FN.På det konsulære område vil der fortsat blive arbejdet for at styrke EU-samarbejdet. Dette vilblandt andet ske gennem iværksættelse af det netop vedtagne forslag om at udpege ”lead states”i krisesituationer i tredjelande, hvor ikke alle EU-lande er repræsenteret. Endvidere vildrøftelserne fortsætte om forslagene indeholdt i Kommissionens Grønbog om konsularbeskyttelse.

Handel

Formandskabet vil fortsat støtte et regelbaseret internationalt handelssystem og fortsat forfølgemålet om at integrere AVS-landene i verdensøkonomien. En positiv afslutning af Doha-rundenhar fortsat førsteprioritet, men samtidig vil bilaterale/regionale frihandelsaftaler somsupplement til WTO-sporet ligeledes blive prioriteret. Igangværende bilaterale/regionaleforhandlinger vil derfor blive intensiveret, ligesom andre bilaterale/regionaleforhandlingsinitiativer vil søges fremskyndet. På baggrund af den under det tyske formandskabvedtagne EU-markedsadgangsstrategi vil man presse på for bedre markedsadgang og styrkelseaf reglerne i tredjelande, herunder i forbindelse med ulovlige handelshindringer,konkurrenceforvridende adfærd og effektiv håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.
- 2-

Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik

EU’s Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik (FUSP’en) ventes at blive styrket i forbindelse medvedtagelsen af en Reformtraktat for EU. Blandt andet er det hensigten at styrke embedet somEU’s repræsentant for Den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik. Vedkommende vil få titlen"Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender". Der er også fortsat planer om atetablere en fælles udenrigstjeneste. Hovedreglen ved beslutningstagning vil fremdeles væreenstemmighed, men kvalificeret flertal vil kunne finde anvendelse i særlige spørgsmål afimplementerende karakter.

Iran

EU forventes også i anden halvdel af 2007 at spille en vigtig rolle i det internationalesamfunds håndtering af sagen om Irans atomprogram. EU’s Høje Repræsentant JavierSolana bistår den trio (Frankrig, Tyskland og Storbritannien), der har forestået drøftelsermed Iran om atomprogrammet. I juni 2006 præsenterede Solana på vegne af trioen samtUSA, Kina og Rusland et forhandlingsudspil til Iran under forudsætning af fuld iranskefterlevelse af IAEA’s og FN’s Sikkerhedsrådsvedtagelse. På baggrund af Irans manglendevilje til at engagere sig konstruktivt i forhandlingsudspillet genoptog Sikkerhedsrådet sagen.Sikkerhedsrådet har foreløbig i to omgange vedtaget sanktioner målrettet mod Irans atom-og missilprogram, først ved resolution 1737 og senest ved resolution 1747 i marts d.å. Beggeresolutioner er implementeret i EU ved forordning. Status og videre skridt i sagen forventesat skulle drøftes løbende i EU-regi også i det kommende halvår.Formandskabet forventes endvidere at fortsætte en bredere drøftelse af EU’s optioner overfor Iran, herunder implikationerne af Irans styrkede regionale rolle,menneskerettighedssituationen og EU’s Public Diplomacy indsats over for det iranskecivilsamfund.

Irak

Irak forventes fortsat at stå højt på EU’s udenrigspolitiske dagsorden under det portugisiskeformandskab. Der vil blive arbejdet videre på at styrke EU’s forbindelser med Irak med detformål at skabe varig sikkerhed, stabilitet og enhed i landet.Formandskabet ventes således atfortsætte EU’s engagement i Iraks politiske, sociale og økonomiske genopbygning. Det ventes,at den politiske dialog mellem EU og Irak videreføres, samt at EU fortsætter sit engagement iden Internationale Compact for Irak.Man vil fortsætte med at overveje, om der er mulighedfor aftalemæssige forbindelser med Irak.EU-Kommissionen er i gang med forhandlinger medIrak om en Handels- og Samarbejdsaftale, Trade Cooperation Agreement (TCA). Næsteforhandlingsrunde vil finde sted i Bruxelles i oktober-november 2007.Endvidere skal der tagesstilling til en eventuel forlængelse af EU’s retsstatsmission for Irak, EUJUST LEX, hvismandat udløber ved udgangen af 2007.
- 3-

Mellemøsten

Fredsprocessen i Mellemøsten, situationen i de palæstinensiske områder efter Hamas’overtagelse af Gaza, Libanon samt Syriens og Irans betydning i regionen ventes fortsat atpåkalde sig betydelig opmærksomhed i Rådet. Fokus forventes at være på, hvilkemuligheder for fremskridt der kan identificeres og støttes, herunder særligt støtte tilpræsident Abbas, trods den komplicerede politiske situation. Formandskabets befatningmed fredsprocessen vil især ske gennem aktiv deltagelse i mellemøstkvartettens arbejde. Iforhold til Libanon forventes formandskabets fokus fortsat at være at bidrage tilstabilisering af Libanon og gennemførelsen af Sikkerhedsrådets resolution 1701(2006) ioverensstemmelse med EU’s store engagement i løsning af Libanon-konflikten i 2006.Derudover forventes en fortsættelse af støtten til den FN-nedsatte uafhængigeundersøgelseskommission for mordet på den tidligere libanesiske premierminister, RafikHariri, samt etableringen af et særligt tribunal for Libanon i overensstemmelse medSikkerhedsrådets resolutioner 1664(2006) og 1757(2007).

Afghanistan

Den politiske, sikkerhedsmæssige og udviklingsmæssige situation i Afghanistan forventes atkomme på Rådet for almindelige anliggender og eksterne forbindelsers dagsordenen ogsåi andet halvår 2007. Blandt andet er fleremedlemslandes militære bidrag til de internationalestyrker i Afghanistan under indenrigspolitisk pres, og Rådet vil fra dansk side blive benyttet tilat fremhæve betydningen af fortsat engagement i Afghanistan. I forbindelse med FN’sgeneralforsamling (24.-28. september) vil der blive gennemført troika-møde med Afghanistan,hvor også narkotikabekæmpelse vil være et vigtigt emne.Der forventes endvidere at værefokus på EU’s politimission i Afghanistan, der blev iværksat den 17. juni i år.Mandatet formissionen fokuserer på udformning af en overordnet strategi for det internationale samfundsstøtte til reformen af afghansk politi samt rådgivning, træning og monitorering af afghanskepolitifolk. EU’s politimission vil omfatte ca. 200 politifolk samt et mindre antal juridiskerådgivere. Missionen forventes fuldt deployeret ultimo 2007 og fuldt operationsdygtig til marts2008.

Det vestlige Balkan

Landene på det vestlige Balkan har alle et perspektiv om medlemskab af EU, når de opfylderbetingelserne herfor. EU’s stabiliserings- og associeringsproces for det vestlige Balkan sigter påat støtte de nødvendige politiske og økonomiske reformer og dermed bringe landene på detvestlige Balkan tættere på EU. Den væsentligste enkeltstående begivenhed i stabiliserings- ogassocieringsprocessen under det portugisiske formandskab forventes at blive undertegnelsen afen stabiliserings- og associeringsaftale mellem EU og Montenegro. Også forhandlingsprocessenom Kosovos fremtidige status - og EU’s rolle i den forbindelse - vil være et væsentligt emneunder det portugisiske formandskab.
- 4-

Centralasien

Arbejdet med at implementere EU’s nye Centralasien-strategi fra Det Europæiske Råd i juni2007 vil blive indledt.

Den Europæiske Naboskabspolitik

Det portugisiske formandskab ventes at fortsætte arbejdet med at videreudvikle DenEuropæiske Naboskabspolitik efter de fremskridt, som blev opnået under tysk formandskab.Middelhavsdimensionen ventes at få speciel opmærksomhed under portugisisk formandskab.Kommissionen afholder en høj-niveau konference om styrkelse af Naboskabspolitikken iBruxelles i september. Et af hovedformålene vil være at forankre Naboskabspolitikken i EU’snabolande. Forhandlingerne med Ukraine om en ny, styrket aftale til afløsning af Partnerskabs-og Samarbejdsaftalen fra 1998 forsætter.

Migration inden for EuroMed-partnerskabet

Under det portugisiske formandskab planlægges en ministerkonference, som vil fokusere pålegal migration, migration og udvikling samt illegal migration. Ministerkonferencen, som findersted i november 2007, forventes at føre til et styrket samarbejde med EuroMed-partnerlandeneom alle aspekter af migration.

Afrika

Rådet forventes i flere omgange at drøfte forberedelsen af og afholdelsen af EU-Afrikatopmødet på stats- og regeringschefsniveau den 8.-9. december 2007 i Lissabon. Topmødet eren hovedprioritet for det portugisiske formandskab. Emner på topmødet forventes at blivemigration, klima og energi, vedtagelse af en fælles EU/Afrika-strategi, fred og sikkerhed samthandel og regional integration. Blandt øvrige sager ventes Sudan fortsat at være i fokus,herunder opretholdelse af presset på parterne i Darfur om at stoppe volden, holde skyldigeansvarlige og opnå en politisk løsning. Der vil blive arbejdet videre på at indsætte en såkaldthybridstyrke i Darfur under FN/AU-ledelse. Samtidig vil fremdriften i gennemførelsen affredsaftalen mellem nord og syd blive søgt fremmet. Grundet den forværrede politiske oghumanitære situation i Zimbabwe, kan det ikke udelukkes, at Zimbabwe med kort varsel kankomme på dagsordenen.

EU-USA forholdet

En styrkelse af det transatlantiske samarbejde vil fortsat være en prioritet under det portugisiskeformandskab. Arbejdet vil blandt andet fokusere på det økonomiske partnerskab, herundergennemførelsen af beslutningen fra EU/USA-topmødet i april 2007 om øget samarbejdevedrørende regulering, innovation og teknologi, handel og sikkerhed, kapitalmarkeder ogintellektuel ejendomsret. Endvidere fortsættes samarbejdet vedrørende globale udfordringersom klimaforandringer og energiforsyning samt om aktuelle udenrigspolitiske emner med vægtpå ikke-spredning, konfliktforebyggelse, krisestyring og postkonflikt-fredsopbygning. Fremmeaf demokrati og retsstat vil i den forbindelse være centrale elementer.
- 5-

Terrorbekæmpelse

Det portugisiske formandskab forventes at fortsætte udmøntningen af EU’sterrorbekæmpelsesstrategi og den tilknyttede handlingsplan samt strategien vedrørendebekæmpelse af radikalisering og rekruttering. Der forventes yderligere vægt på en styrkelse afsamarbejdet med FN og NATO og andre internationale fora såsom OSCE og Europarådetgennem politisk dialog, målrettede foranstaltninger over for prioriterede tredjelande og sikringaf, at de eksisterende forpligtelser opfyldes fuldt ud.

Menneskerettigheder

Det omfattende samarbejde på menneskerettighedsområdet ventes fortsat fortrinsvis afklaretpå arbejdsgruppeniveau. Det tyske formandskab tog initiativ til udarbejdelse af retningslinjervedrørende arbejdet i tredjelande for børns rettigheder. Et udkast til sådanne retningslinjerforventes forelagt Rådet under det portugisiske formandskab. Også en revision afretningslinjerne mod tortur ventes forelagt rådet.FN’s Menneskerettighedsråd har fastlagt en institutionel ramme for sit arbejde, som skalforelægges Generalforsamlingen. Genåbnes forhandlingerne i Generalforsamlingen, kan detmuligvis vise sig nødvendigt at inddrage Rådet (almindelige anliggender og eksterneforbindelser) med henblik på at fastlægge EU’s holdning. Rådet vedtog i juni, at EU fremlæggeren resolution mod dødsstraf på FN’s Generalforsamling. Afhængig af forløbet afforhandlingerne i Generalforsamlingen vil sagen muligvis blive forelagt rådet på ny.

Udviklingspolitik

På det udviklingspolitiske område vil de fortsatte forhandlinger med regionalesammenslutninger af udviklingslande i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene) og EUom regionale økonomiske partnerskabsaftaler (EPA) have prioritet. Det handelssystem, der nugælder for AVS-EU handelssamarbejdet, opretholdes på grundlag af en midlertidig undtagelse("waiver") i WTO. Den udløber med udgangen af 2007. På basis af jævnlig rapportering fraEU-Kommissionen om forhandlingerne vil Rådet følge forhandlingerne og træffe beslutningom det videre forløb.

”Global Climate Change Alliance” mellem EU og udviklingslande

Formandskabet planlægger at følge op på Kommissionens forslag om en Global ClimateChange Alliance (GCCA) – et initiativ til støtte for klimaindsatser i udviklingslandene, somblev introduceret i relation til klima- og energipakken fra mødet i Det Europæiske Råd den8.-9. marts 2007. Kommissionen har afsat 50 mio. euro til en GCCA-fond til støtte forklimaindsatser i udviklingslandene. GCCA-fonden vil fremme klima som et tematiskområde for samarbejde med især de fattigste udviklingslande indenfor områder som 1)klimatilpasning, 2) forebyggelse af naturkatastrofer, 3) indsatser mod afskovning og 4)kapacitetsopbygning i forbindelse med CDM-projekter. Med forslaget lægges op til, atKommissionens indskud i GCCA-fonden suppleres af frivillige bidrag fra medlemslandene,der sammenlagt vil mindst fordoble de til rådighed værende midler. Forslaget skal ses irelation til de internationale klimaforhandlinger, hvor der fra udviklingslandenes side er
- 6-
forventning om støtte til at imødegå klimaforandringernes negative virkninger. Der udestårfortsat en række spørgsmål om initiativets udformning og administration af de afsattemidler, ligesom det er uvist i hvilken udstrækning medlemslandene, herunder Danmark,finder det hensigtsmæssigt at yde bistand på klimaområdet indenfor rammerne af detteinitiativ. Stillingtagen hertil vil bero på initiativets nærmere udformning. Enkommissionsmeddelelse forventes at foreligge forud for den planlagte behandling af emnetpå rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) i november.
- 7-