Optegnelser fra EU-konference for forsvarsudvalgsformænd i Berlin den 23. april 2007

 

 

I anledning af Tysklands EU-formandskab var det tyske forsvarsudvalg mandag den 23. april 2007 vært for en konference for forsvarsudvalgsformænd i EU. Fra Folketinget deltog formand for Forsvarsudvalget Allan Niebuhr (KF).

 

Om formiddagen var konferencens tema Europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik og Den Europæiske Unions forhold til NATO. Emnet blev dækket af følgende oplægsholdere:

-          Dr. Franz-Josef Jung, Tysklands forsvarsminister,

-          Professor Dr. J.S. Lindley-French, Royal Military Academy of the Netherlands og Senior Associate Fellow, Defence Academy of the United Kingdom,

-          Dr. Christoph Heusgen, Foreign and Security Adviser to the Federal Chancellor.

 

Eftermiddagen indledtes med en hilsen fra Dr. Javier Solana. Derudover var eftermiddagens tema Status og udsigter for EU’s civile, politimæssige og civil/militære udvikling og for samarbejde i relation til Det overordnede civile mål for 2008 – Civilian Headline Goal 2008. Under dette punkt talte brigadegeneral Reinhard Trischak, Director Policy and Plans Division, EU Military Staff.

 

Forsvarsminister Franz-Josef Jung henviste til Berlinerklæringen og til, at EU var blevet en stadig vigtigere spiller m.h.t. krisestyring. Som eksempler nævnte han, at EU spillede en vigtig rolle ved parlamentsvalget i DR Congo, og at denne indsats nu evalueres for at opnå et endnu bedre samarbejde med FN. Vestbalkan, som var i centrum for EU’s militære sikkerhedsinteresser, var et andet eksempel, hvor indsatsen havde været en succes ikke blot med hensyn til militær sikkerhed, men også vedrørende økonomisk udvikling, således at EU nu kan forberede sig på gradvis tilbagetrækning. I Kosovo var samarbejdet med politiet stadig nødvendigt ved siden af NATOs arbejde. I det hele taget omtalte han samarbejdet med NATO som særdeles vigtigt som f.eks. i Afghanistan.

 

For Franz-Josef Jung lå EU’s muligheder i høj grad i international krisestyring, og han nævnte i den forbindelse de såkaldte battle groups. Målet var at opnå en meget hurtig reaktionstid – kun få dage - for udsendelse af disse grupper. Indtil videre var der alene tale om landstyrker, mens flåde- og luftgrupper først skulle udvikles. Af øvrige udfordringer og fremtidige arbejdsfelter omtalte han et frit og gennemsigtigt våbenmarked, civilt beredskab samt udvikling af samarbejdet med NATO, Rusland, FN og Den Afrikanske Union. Endelig sagde han vedrørende forbundskansler Angela Merkels udtalelser om en europæisk hær, at der var tale om et langsigtet projekt, og at en sådan hær skulle være komplementær til nationale tropper.

 

I den efterfølgende debat blev det sagt, at for den afghanske befolkning var det afghanske politi den næststørste trussel efter Taleban. Det, Vesten i øjeblikket anvender på træning af Afghanistans politi, var en dråbe i havet, og efter spørgerens opfattelse ville man tabe kampen i Afghanistan, hvis ikke der bruges flere penge på politiet. Franz-Josef Jung svarede hertil, at EU-landene var meget store bidragydere i Afghanistan både med militær og genopbygningsmæssig bistand, men han var enig i, at man ikke kan vinde militært i Afghanistan men kun ved at vinde ”hearts and minds”, og at politiet var et problem bl.a. som følge af, at det ikke bliver tilstrækkeligt aflønnet og derfor var et nemt bytte for narkobaroner.

 

På spørgsmål om ESDP’s fremtidige struktur svarede Franz-Josef Jung, at man måtte lære af de gennemførte operationer, og at man skulle arbejde på udvikling af luft- og flådesamarbejdet.

 

M.h.t. missilforsvar udtalte Franz-Josef Jung, at NATO havde besluttet, at det var en del af forsvaret af egne tropper og forsvaret af civilbefolkningen med henblik på opretholdelse af landenes suverænitet. 75% af Europa vil blive dækket af missilforsvar, men ikke Sydeuropa, og det var vigtigt med en fælles dækning for hele Europa. Endelig nævnte han, at Rusland vil kunne inddrages i dette forsvar.

 

Professor J.S. Lindley-French’ indlæg er vedlagt.

 

Dr. Christoph Heusgen spurgte, om balancen mellem civil og militær strategi var god nok, og brugte situationen i Afghanistan som eksempel. Hans eget svar på spørgsmålet var, at der var behov for bedre koordinering på topplan. Med hensyn til de militære budgetter og problemerne med at få dem til at hænge sammen, nævnte han den manglende konkurrence på det teknologiske marked som en af synderne. En anden var, at landene var langt fra så effektive til at dele arbejdsopgaverne mellem sig, som man kunne ønske sig. Vedrørende samarbejdet med NATO sagde han, at i 1999 var samtale mellem EU og NATO nærmest forbudt, men at det heldigvis havde ændret sig. Det var dog stadig ikke muligt at videregive fortroligt NATO-materiale til alle EU-lande, og han opfordrede derfor landene til at overveje, hvordan man kunne forbedre samarbejdet på det område. Endelig talte han om ESDP’s demokratiske legitimitet, som Europaparlamentet havde udtrykt sig kritisk om. Christoph Heusgen henviste på det punkt til Javier Solana, som havde udtalt, at de nationale parlamenter måtte være garanter for den demokratiske legitimitet.

 

Javier Solanas personlige repræsentant for parlamentariske spørgsmål Michael Matthiessen oplæste en hilsen fra Javier Solana, som er vedlagt.

   

Brigadegeneral Reinhard Trischaks indlæg vedlægges.

 

Den efterfølgende debat fokuserede bl.a. på problemer med finansieringen af det militære samarbejde, hvor Reinhard Trischaks synspunkt var, at medlemslandene må bringes til at forstå, hvor vigtig deres tilstedeværelse i operationerne er. I øvrigt mente han, at finansieringen af den militære del af operationerne går godt, mens problemerne vedrører den civile del.

 

Mette Vestergaard

1. Udvalgssekretariat