Finansudvalget

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sagsbehandler: FMN-SHH

Journal.nr: 3.kt. 04-0694

 

a.             Forsvarsministeriet søger Finansudvalgets tilslutning til at anvende 21 mio. kr. til gennemførelse af bygge- og anlægsarbejder i forbindelse med etablering af faciliteter til Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste på Helseholmen 1, Avedøre Holme, 2650 Hvidovre.

 

Udgiften vil blive afholdt inden for rammerne af Forsvarsministeriets bevilling til nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder.

 

b.            Projektet, der er indeholdt i Aftale af 10. juni 2004 om forsvarets ordning 2005-2009, omfatter etablering af en funktionel og samlet facilitet til Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste i lejemålet Helseholmen 1, der ejes af ejendomsselskabet ZETA Invest. Domicilet til Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste rummer ca. 400 kontorarbejdspladser, svarende til et etagemeterareal på i alt ca. 9200 m2.

Etableringsomkostningerne var oprindeligt estimeret til 8-10 mio. kr., hvilket er under grænsen for forelæggelse for Finansudvalget. Projektet blev derfor igangsat i september 2006 uden forelæggelse af aktstykke for Finansudvalget. Men disse omkostninger er efterfølgende blevet revurderet, bl.a. som følge af Forsvarets Efterretningstjenestes vurdering af de sikringsmæssige tiltag, der ikke forelå ved lejemålets indgåelse. Der er indtil nu disponeret 9 mio. kr. til nødstrømsanlæg, UPS-anlæg og køleanlæg. 

De revurderede etableringsudgifter estimeres nu til i alt 21 mio. kr. i prisniveau 2007 inklusive rådgiverhonorar.

Den konkrete fordeling på under- og standardkonti kan specificeres således:

 

12.21.13. Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder

                14. Strukturtilpasninger

                       31. Bygge- og anlægsproduktion ………..                                           21 mio. kr.

 

c.             Anlægsprojektet er igangsat, og den samlede disposition overskrider forelæggelsesgrænsen på 10 mio.kr., hvorfor der forelægges aktstykke nu. Forsvarsministeriet har standset arbejdet med den del af anlægsprojektet, der ligger udover de tidligere budgetterede etableringsomkostninger på 8-10 mio. kr.,  indtil Finansudvalgets tilslutning foreligger. 

 

d.             ….

 

e.             Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til, at der anvendes et beløb på 21 mio. kr. til gennemførelse af bygge- og anlægsarbejder i forbindelse med etablering af faciliteter til Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste. Udgiften vil blive afholdt inden for rammerne af Forsvarsministeriets bevilling på §12.21.13. Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder.

 

f.              Finansministeriets tilslutning foreligger.

 

 

 

 

 

Søren Gade

                                                                                                                      

                                                                                                                            /Peter Michael Pilgaard