Tænkepausen/Europas fremtid

Efter det sidste års tænkepause tog stats- og regeringscheferne på Det Europæiske Råd ijuni 2006 stilling til den videre proces. Det Europæiske Råd tilsluttede sig en tilgang i tospor. På den ene side bør de muligheder, der ligger i de eksisterende traktater, udnyttes til atlevere de konkrete resultater, borgerne forventer. På den anden side vil formandskabet iførste halvår 2007 forelægge Det Europæiske Råd en rapport på grundlag af konsultationermed medlemsstaterne. Rapporten vil gøre status over drøftelserne om forfatningstraktatenog undersøge fremtidige udviklingsmuligheder.

Innovation og konkurrenceevne

Det finske formandskab prioriterer innovation og konkurrenceevne højt og har sat emnet pådagsordenen for det uformelle topmøde den 20. oktober sammen med emnet om den eksternedimension af EU's energipolitik (se afsnit herom). Det finske formandskab ser innovation somcentralt for en styrkelse af EU's konkurrenceevne i globaliseringen, og innovationsemnet knyt-ter derfor an til EU's igangværende globaliseringsdagsorden og Lissabon-strategien. Drøftelser-ne på det uformelle topmøde i oktober og videre igennem det finske formandskab vil blandtandet tage afsæt i Kommissionens meddelelser om innovation.

Udvidelsen

Udvidelsen og EU's naboskabspolitik vil stå højt på dagsordenen under det finske formand-skab, samtidig med at en række elementer vil føre videre ind i det tyske formandskab i foråret2007.Der skal på baggrund af Kommissionens monitoreringsrapporter, der er fremlagt den 26. sep-tember 2006, tages endelig stilling til Bulgarien og Rumæniens forudsete EU-tiltrædelse pr 1.januar 2007 og evt. aktivering af sikkerhedsmekanismer.

Forhandlingsprocessen med Tyrkiet og Kroatien skrider indtil videre støt fremad. Ikke mindstRådets opfølgning i efteråret 2006 på Tyrkiets gennemførelse af tillægsprotokollen ("Ankara-protokollen") om udvidelse af EU-Tyrkiet associeringsaftalen med de nye EU-medlemslande vildog kunne give anledning til vanskeligheder. I forhold til det vestlige Balkan vil det centralespørgsmål være de enkelte landes efterlevelse af deres aftalemæssige forpligtelser i forhold tilEU-tilnærmelse.På Det Europæiske Råd i december ventes gennemført en generel politisk drøftelse af EU'sudvidelsespolitik. EU's absorptionskapacitet ventes at spille en særlig rolle. I den forbindelsekan det forventes, at forholdet til EU's naboer og en videreudvikling og styrkelse af naboskabs-politikken vil komme til at stå centralt.

Eksterne dimension af EU's energipolitik

De eksterne aspekter af EU's energisikkerhed er et væsentligt element i den opprioritering afEuropas samlede energipolitik, som Det Europæiske Råd besluttede på forårstopmødet i marts2006. De eksterne aspekter vil indgå i de kommende strategiske energiredegørelser og den prio-riterede handlingsplan, som vil blive præsenteret på stats- og regeringschefernes topmøde imarts 2007. I opfølgning på den rapport om den eksterne dimension af EU's energipolitik, somKommissionen og SG/HR Solana præsenterede i juni 2006, vil der under finske formandskabblive iværksat en række initiativer, der bl.a. sigter mod styrket dialog og samarbejde med Rus-land og nabolandene. Den eksterne dimension af energipolitikken vil være på dagsordenen fordet uformelle topmøde i Finland i oktober.

Eksterne forbindelser

Udviklingen inden for ESDP

Udviklingen inden for Den Europæiske Sikkerheds- og Forsvarspolitik (ESDP) ventes at fort-sætte i anden halvdel af 2006. Fokus vil være på at forbedre EU’s evne til konflikthåndtering.Blandt ambitionerne vil være at forbedre muligheden for hurtigere deployering i krisesituatio-ner.På det civile område vil der blive arbejdet videre med muligheden for hurtigt at kunne udsendeeksperter inden for den civile krisestyring (herunder politifolk, retsstatseksperter samt observa-tører) til kortere missioner forud for en egentlig ESDP-mission. Koordination mellem civile ogmilitære midler og de forskellige aktører inden for konflikthåndtering vil også få opmærksom-hed. På det militære område vil der være tale om en videreudvikling af det militære behovskata-log, som gennem en række strategiske planlægningshypoteser fastsætter, hvilke opgaver EU skalkunne løse, samt hvilke kapaciteter opgavernes løsning forudsætter. Arbejdet med EU-kampgrupperne, som ventes at være fuldt operative fra 2007, vil også blive tillagt prioritet.Endvidere vil fokus være på Det Europæiske Forsvarsagentur, der – foruden traditionelt kapa-citetssamarbejde – også kan ventes at få en rolle i forhold til forskning i militære kapaciteter. Pågrund af det danske forsvarsforbehold deltager Danmark ikke i beslutninger, der har indvirk-ning på forsvarsområdet.

Der vil også i anden halvdel af 2006 være ESDP-missioner på Balkan samt i Afrika, Asien ogMellemøsten. Planlægningen af EU’s kommende engagement i Kosovo (efter en endelig status-løsning) samt overvejelser om, hvordan EU kan medvirke til at styrke afrikanske kapaciteter tilkonflikthåndtering, ventes at få betydelig fokus.

Iran

EU (repræsenteret af UK, Frankrig og Tyskland, bistået af Den Høje Repræsentant, Javier So-lana) og Iran har i en længere periode gennemført forhandlinger vedrørende det iranske atom-program. På vegne af EU-trioen, USA, Kina og Rusland præsenterede Javier Solana i juni 2006et forhandlingsudspil til Iran. Den 31. juli vedtog Sikkerhedsrådet resolution 1696 vedrørendedet iranske atomprogram. Resolutionen forpligter Iran til at efterleve IAEA’s og Sikkerhedsrå-dets tidligere vedtagelser vedrørende Irans atomaktiviteter, herunder suspension af samtligeiranske aktiviteter relateret til uranberigelse. Både spørgsmålet om pakkeudspillet samt eventuel-le yderligere tiltag i Sikkerhedsrådet forventes at skulle drøftes løbende i EU-regi i det kom-mende halvår. Også menneskerettighedssituationen og Irans udenrigspolitik forventes at indgå iRådets drøftelser om Iran. Menneskerettighedssituationen forringes fortsat, og den udenrigspo-litiske situation er generelt forværret under Irans præsident, den ultrakonservative MahmoudAhmadinejad.

Mellemøsten

Fredsprocessen i Mellemøsten ventes fortsat at påkalde sig betydelig opmærksomhed i Rådet.Fokus forventes at være på, hvilke muligheder for fremskridt der kan identificeres og støttestrods den komplicerede politiske situation efter valget til det Palæstinensiske Lovgivende Råd ijanuar 2006. Rådets befatning med fredsprocessen vil især ske gennem dets deltagelse i mellem-østkvartettens arbejde. I forhold til Libanon vil Rådets fokus være på bidrag til stabilisering afLibanon og gennemførelsen af Sikkerhedsrådets resolution 1701(2006). Derudover forventesRådet at fortsætte støtten til den FN-nedsatte uafhængige undersøgelseskommission for mordetpå den tidligere libanesiske premierminister, Rafik Hariri.

Irak

Formandskabet ventes at fortsætte EU’s engagement i Iraks politiske udvikling og genopbyg-ning. Det ventes, at den politiske dialog mellem EU og Irak videreføres, samt at EU fortsættersit aktive engagement i konsultationerne om ”Iraq International Compact.” Endvidere mulig-hed for at Kommissionen indleder forhandlinger med Irak om indgåelse af en handels- og sam-arbejdsaftale på grundlag af det mandat, der forelægger fra Rådet.

Afrika

Rådet ventes at drøfte gennemførelsen af EU’s strategi for relationerne med Afrika. Strategien,som blev vedtaget i 2005, dækker en 10-årig periode og sigter mod at styrke partnerskabet mel-lem EU og Afrika inden for en bred vifte af områder. Gennemførelsen af strategien involvereret tæt samarbejde mellem EU og den Afrikanske Union.

Sudan ventes fortsat at være i fokus, især situationen i Darfur. Den humanitære og sikkerheds-mæssige situation er forværret og Sudans regering har afvist at acceptere en FN fredsstyrke.Samtidig vil gennemførelsen af fredsaftalen mellem nord og syd og en løsning i det østlige Su-dan blive søgt fremmet. Den ustabile situation i Somalia, som præges af en svag overgangsrege-ring og militær fremgang for "Sammenslutningen af Islamiske Domstole'' samt regional invol-vering i konflikten, forventes ligeledes på dagsordenen.Der vil være fortsat fokus på den demokratiske proces i Den Demokratiske Republik Congo(DRC). En valgproces for præsident, parlaments- og lokalvalg indledtes 30. juli 2006 og forven-tes tilendebragt i løbet af efteråret, bl.a. med anden runde af præsidentvalget den 29. oktober2006. EU bidrager til valgprocessen med en militærstyrke (EUFOR), der bistår FN-styrken iDRC (MONUC) med at opretholde ro og orden samt en forstærkelse af politimissionen i DRC.Grundet den fortsat forværrede politiske og humanitære situation i Zimbabwe, kan det ikkeudelukkes, at Zimbabwe med kort varsel kan komme på dagsordenen. Formulering af et Strate-gisk Partnerskab mellem EU og Sydafrika kan forventes forelagt Rådet i 2006Situationen i Vestafrika er stadig ustabil, selv om udviklingen går i den rigtige retning, især iSierra Leone og Liberia. Drøftelser i Rådet forventes fokuseret på Elfenbenskysten, hvor om-drejningspunktet vil være præsident- og parlamentsvalget i oktober 2006. Grundet forsinkelser iafvæbningsprocessen og problemer med udstedelsen af nationale identitetskort bliver valgetsandsynligvis udskudt. Udskydelsen ventes at skabe en kritisk situation i landet med risiko forspredning af uroligheder til nabolandene. EU følger udviklingen bl.a. ved besøg i regionen afformandskabets særlige repræsentant i Vestafrika.

Asien

Der blev afholdt ASEM-topmøde i Helsinki den 9.-10. september 2006. I forbindelse medASEM-topmødet afholdtes også EU-Kina topmøde den 9. september 2006 i Helsinki.Endvidere ventes Kommissionen i efteråret 2006 at udgive en meddelelse om EU-Kina forhol-det, hvilket dermed erstatter den eksisterende meddelelse, som blev vedtaget på Det Europæi-ske Råd i oktober 2003. I overensstemmelse hermed kan der forventes rådsvedtagelse af denkommende meddelelse - sandsynligvis i slutningen af det finske formandskab.EU-Sydkorea topmøde afholdtes den 9. september 2006 i Helsinki for at fortsat udbygge for-holdet.EU-Indien topmøde afholdes den 13. oktober 2006 i Helsinki for at fortsætte det tætte samar-bejde. Der forventes drøftelser - udover om aktuelle regionale og globale emner - om EU-Indien forholdet med bl.a. en opfølgning på den fælles handlingsplan, der omfatter samarbejdebåde indenfor politisk dialog, handel og kultur.Det finske formandskab ventes at arbejde videre med forhandlingsafslutning af partnerskabs-og samarbejdsaftaler med ASEAN-landene i opfølgning på Rådets forhandlingsmandat til

Kommissionen fra 2004. Det vides endnu ikke om forhandlingerne med enkelte af disse landekan afsluttes under finsk formandskab.Vedr. regionalt samarbejde i Asien ventes EU at fortsætte og udvide samarbejdet igennem ob-servatørstatus i SAARC og eventuelt også i East Asia Summit. Der stiles mod større tilnærmel-se til ASEAN muligvis igennem EU’s tiltrædelse af traktaten om venskab og samarbejde.

Latinamerika og Caribien

I opfølgning på beslutningen herom på det IV. EU- Latinamerika/Caribien (LAC) topmøde iWien den 12. maj 2006, forventes Rådet at skulle udforme forhandlingsmandatet til Kommissi-onen for indgåelsen af associeringsaftaler, herunder frihandelsaftaler, med landene i Central-amerika (Costa Rica, El Salvador, Guatemala, Honduras, Nicaragua, Panama) og Andin-fællesskabet (Bolivia, Colombia, Ecuador, Peru). Forhandlinger forventes indledt i første halvår2007.

Udviklingssamarbejde

På det udviklingspolitiske område vil der især være 4 væsentlige emner, der skal behandles un-der det finske formandskab.Som et led i forberedelsen af de finansielle perspektiver for 2007-2013 forventes der at blivelavet to nye finansielle instrumenter for udviklingsbistanden som erstatning for den store vifteaf eksisterende udviklingsbistandsinstrumenter. Baggrunden herfor er et ønske om at forenkleog effektivisere de gældende regler. Det ene instrument forventes at blive et udviklingsinstru-ment, der vil omfatte bistanden til udviklingssamarbejde i Latin Amerika, Asien, Central Asien,dele af Mellemøsten og Sydafrika. Hovedparten heraf forventes konkretiseret gennem lande- ogregionale strategier, der relateres til modtagernes fattigdomsstrategier – eller lignende strategier.Derudover forventes udviklingsinstrumentet at omfatte støtte til tematiske indsatser, der ikkekan støttes gennem lande- og regionalstrategier. Det kan f.eks. være bidrag til den globale fondfor HIV/AIDS, der ikke kan finansieres fra landeallokeringer, og det kan være bidrag direkte tilNGO’er, der ikke kan indgå i en landestrategi omfattet af en regeringsaftale. Det andet instru-ment forventes at skulle regulere støtten til demokrati og menneskerettigheder. Dette instru-ment er efter aftale med Parlamentet ikke defineret som et tematisk program under udviklings-instrumentet men derimod udskilt som en særlig forordning. Forordningen forventes som detidligere forordninger på området at have fokus på støtte til civilsamfundets indsats til fremmeaf menneskerettigheder og demokrati, herunder bl.a. oprindelige folk, tortur, internationalemenneskerettighedsmekanismer samt EU’s valgstøtte i form af udsendelse af valgobservatørerog lignende.Begge instrumenter skal vedtages i fællesskab af Rådet og Europa Parlamentet.I det første halvår af 2006 blev der fokuseret meget på forbedringer af effektiviteten af EU’sudviklingsbistand. Det finske formandskab vil fortsætte dette arbejde og vil bl.a. se på hvordan

arbejdsdelingen mellem forskellige aktører kan øges og på hvordan fælles finansieringsformerkan forenkles og gøres mere tilgængelige for flere donorer.Her udover vil det finske formandskab fokusere på at skabe en mere udviklingspositiv sam-menhæng (kohærens) mellem udviklingsmålene og EU’s politikker på områder som f.eks. han-del, miljø, landbrug, fiskeri, migration, og energi. Det forventes, at der vil blive afholdt et fællesrådsmøde mellem udviklingsministre og handelsministre, ligesom det forventes, at der vil blivevedtaget et arbejdsprogram for forbedret kohærens.Endelig vil det finske formandskab følge AVS-landenes (udviklingslande i Afrika, Vestindien ogStillehavet) og EU-medlemslandenes ratifikation af Cotonou-aftalen og EU-medlemslandenesratifikation af den interne aftale om oprettelse af den 10. Europæiske Udviklingsfond (EUF 10)til finansiering af bistandssamarbejdet under Cotonou-aftalen.

EU-USA forholdet & den transatlantiske dialog

I samarbejdet med USA vil det finske formandskab fokusere på handlingsorienteret udmønt-ning af erklæringen fra EU/USA-topmødet i juni 2006, herunder især højniveaudialogen omklimaforandringer, en styrkelse af det strategiske energisamarbejde, fremme af stabilitet og de-mokratiudvikling især i Øst- og Sydøsteuropa samt fremme af det økonomiske samarbejde. Irelation til sidstnævnte vil formandskabet bl.a. arbejde for en opdatering af det fælles arbejds-program vedrørende områder som f.eks. innovation, investeringer og handel. Det finske for-mandskab vil endvidere arbejde på at få styrket forholdet til Canada indenfor områder af fællesinteresse som f.eks. klimaforandringer, miljø bl.a. i det arktiske områder samt krisestyring.

Rusland

Hovedemnet i forhold til Rusland bliver fortsat praktisk gennemførelse af den omfattendehandlingsplan for de såkaldte fire fælles rum (økonomi, retlige og indre anliggender, eksternsikkerhed samt forskning og uddannelse). Forhandlingerne i EU om en aftale med Rusland tilafløsning for den nuværende Partnerskabs- og Samarbejdsaftale ventes afsluttet indenEU/Rusland topmødet i Helsingfors i november. Energispørgsmål forventes at være et vigtigtelement heri.

Den Nordlige Dimension

Som efterfølger for den Nordlige Dimensions nugældende handlingsplan, der udløber med ud-gangen af 2006, skal der vedtages et politisk rammedokument som grundlag for det fremtidigesamarbejde mellem EU, Rusland, Norge og Island om udvikling af det nordvestlige Rusland ogtilgrænsende områder. Forhandlingerne herom ventes afsluttet forud for EU/Rusland topmø-det i Helsingfors i november.

Vestlige Balkan

Rådet vil fortsætte med at følge den politiske udvikling i hvert af Vestbalkan-landene for at sik-re stabilisering i regionen og samtlige landes samarbejde med Haag-tribunalet som betingelsefor landenes tilnærmelse til EU. Fokus vil være på implementering af eksisterende samarbejds-

og associeringsaftaler og forberedelse af nye aftaler. Implementering og udvikling af Thessalo-niki-dagsordenen vil fortsætte under særlig hensyntagen til hvert enkelt lands fremskridt. Særligefokusområder vil være bekæmpelse af organiseret kriminalitet og korruption, økonomisk udvik-ling og regional handel, energi og visumfacilitering. Man vil fortsat arbejde på at styrke regionaltsamarbejde og samarbejde på tværs af grænserne med henblik på at styrke regionalt ejerskab iregionale initiativer som f.eks. Stabiliseringspagten.Udviklingen i Kosovo vil være særligt væsentlig i lyset af forhandlingerne om en fremtidig sta-tus, den fortsatte implementering af standarder såvel som beslutning om fremtidig EU tilstede-værelse.

EU’s Naboskabspolitik

Det finske formandskab vil fortsætte udviklingen af EU's naboskabspolitik. Der ventes herun-der vedtaget handlingsplaner for landene i det sydlige Kaukasus: Georgien, Armenien og Azer-bajdjan. På baggrund af en statusrapport fra Kommissionen ventes Rådet tillige at drøfte dehidtidige erfaringer med handlingsplanerne under naboskabspolitikken og mulighederne foryderligere at styrke og udvikle det regionale samarbejde under denne politik. Arbejdet med atfastlægge en fælles EU-holdning til afløseren for Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen med Ukra-ine ventes indledt.

Terrorisme

Det finske formandskab forventes at fortsætte udmøntningen af EU's terrorbekæmpelsesstrate-gi fra december 2005 og den reviderede handlingsplan for bekæmpelse af terrorisme. Særligvægt vil være på gennemførelse af handlingsplanen mod radikalisering og rekruttering til terror(vedtaget i december 2005), herunder fokus på terroristers anvendelse af internettet samt kom-munikationsstrategien. Det finske formandskab vil endvidere prioritere styrkelse af samarbejdetpå området for civilberedskab, herunder igangsættelse af et program for beskyttelse af kritiskinfrastruktur i tilfælde af bl.a. terrorisme.

Menneskerettigheder

Det finske formandskab ventes at prioritere mainstreaming af menneskerettigheder i EU's eks-terne politikker - med særlig vægt på at udbrede kendskabet til og gennemføre EU's policy ret-ningslinier om udvalgte tematiske emner på menneskerettighedsområdet (menneskerettigheds-forkæmpere, dødsstraf, tortur og børn og væbnede konflikter). Særlig opmærksomhed ventesrettet mod EU’s menneskerettighedsdialoger med Kina, Iran og Rusland. Der forudses endvi-dere fokuseret på EU's fremme af menneskerettigheder i internationale fora, herunder særlig påimplementering af FN’s Generalforsamlings beslutning om etablering af et Menneskeret-tighedsråd til afløsning af Menneskerettighedskommissionen. Rådet ventes at afslutte forhand-lingerne vedrørende Kommissionens forslag om at erstatte det europæiske racismeobservatori-um (EUMC) med et europæisk agentur for fundamentale rettigheder.

WTO/DDA

På ministermødet i Hongkong vedtog WTO’s medlemmer en tidsplan, som lagde op til enighedom rammerne for en endelig aftale på alle områder i juli 2006. Det stod imidlertid hurtigt klart,at tidsplanen ikke holdt. Først blev en frist i maj for enighed på hhv. landbrugs- og industriom-rådet overskredet. Og i juli, hvor det såkaldte G6 (EU, USA, Brasilien, Indien, Japan og Austra-lien) mødtes, viste det sig hurtigt, at den fornødne fleksibilitet fortsat ikke var til stede for etgennembrud. WTO’s generaldirektør Lamy valgte derfor at suspendere forhandlingerne. Efter-følgende har alle centrale aktører dog givet udtryk for, at man fortsat ønsker et resultat af Do-ha-runden. Det er væsentligt for Danmark, at EU spiller en ledende og konstruktiv rolle i atsøge at skabe ny fleksibilitet og vilje til at forhandle igen - i første omgang især blandt de centra-le aktører i G6 – således at forhandlingerne hurtigst muligt kan genoptages.

NOTAT

Almindelige anliggender