Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri |
København, den 14. november 2006
|
./.          Vedlagt fremsendes til Fødevareudvalgets orientering Kommissær Mariann Fischer Boels brev af 30. oktober 2006. Brevet er Kommissærens svar på ministerens og forbrugerminister Lars Barfoeds brev af 28. september 2006, som henvist til ved min besvarelse af 19. oktober 2006 på spørgsmål S 242. Dette brev vedlægges ligeledes i kopi.
Mariann Fisher Boel udtrykker tilfredshed over Danmarks store interesse for arbejdet med den nye økologiforordning, og herunder vores indsats med at tydeliggøre de danske prioriteter.
I den forbindelse giver Mariann Fisher Boel udtryk for, at der er bred opbakning blandt medlemsstaterne til en foreskriftskomité-procedure, og hun udtrykker sin støtte til de danske prioriteter indenfor
- obligatorisk brug af et EU-logo med mulighed for sideløbende mærkning med nationa-     le o.lign. logoer,
- et risikobaseret kontrolsystem, med mindst 1 årligt kontrolbesøg, superviseret efter reglerne i kontrolforordningen, og
- at undtagelser til forodningen skal være tidsbegrænsede.
Mariann Fisher Boel anerkender vigtigheden af at øge interessentinddragelsen og takker for det danske bidrag hertil.Â
Med hensyn til Danmarks ønske om at medlemslande med statslige kontrolorganer skal have mulighed for at fastsætte strenere regler på lige fod med de private kontrolorganer, finder Mariann Fisher Boel, at dette vil være i strid med formålet med forordningen. Endvidere udtrykker kommissæren forbehold overfor det danske ønske om mærkning af storkøkkener.
Hans Chr. Schmidt
                                                                                        Â
                                                                                             /   Pernille Balslev-Erichsen