Det talte ord gælder

Tale til åbent samråd d. 8. november 2006 i Folketingets Udvalg for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om spørgsmål Q, R, T og U

om

Salmonella - Farsø

QVil ministeren redegøre for forløbet i forbindelse medopsporingen og bekæmpelsen af salmonella DT 193 vedFarsø?Vil ministeren oplyse, hvor smitten med salmonella DT 133formodes at stamme fra, og herunder særskilt redegøre formuligheden for, at smitten er importeret fra udlandet sammenmed foder?Vil ministeren redegøre for, hvordan og hvornårmyndighederne har oplyst offentligheden og de relevanteerhvervsorganisationer om smitten med salmonella DT 193 ?Hvordan vil ministeren efter gennemførelsen af den planlagtecentralisering af fødevarekontrollen sikre, at der altid findesden nødvendige sagkundskab med et lokalkendskab, der ernødvendigt for at håndtere sager om smitte med salmonellaDT 193 m.v.?

Først

som sagt en redegørelse om forløbet medopsporing og bekæmpelse i den såkaldte ”Farsø-sag”med fund af Salmonella Typhimurium. Jeg vil ogsågerne supplere min redegørelse:Med betragtninger omkring en muligsmittekilde,om udmeldinger i sagen til offentligheden, samtom hvordan den nye struktur ifødevareregionerne kan sikre det nødvendigelokalkendskab i kontrollen ved sager somdenne.

Forløb i korte træk

”Farsø-sagen” handler i korte træk om, at der er fundetSalmonella Typhimurium i første omgang hosmennesker, der er blevet syge af bakterien. I alt er 38mennesker blevet syge af denne bakterie siden oktober2005, og primært i Nordjylland.Senere, i sommeren 2006, er den samme bakterieblevet fundet i flere kvægbesætninger og i enfjerkræbesætning i området omkring Farsø iNordjylland.

S. Typhimurium DT 193

Mere specifikt er der tale om SalmonellaTyphimurium DT 193. Med denne bakterie har vi setet langt mere voldsomt smitteforløb ikvægbesætninger end normalt for Salmonella.

3 faser i forløbet

Der har været tre faser i forløbet af ”Farsø-sagen”.

Den første fase var i oktober 2005, hvor 17 menneskerblev syge af Salmonella DT 193, hovedsageligt iNordjylland.Fødevarestyrelsen lokaliserede oprindelsen af dettesygdomsudbrud til en slagterbutik i Løgstør. OgFødevareregionen gav slagterbutikken påbud omekstra rengøring, samt om at tilpasse egenkontrollenfor at hindre gentagelse.

Den anden fase var fra november 2005 til januar 2006,hvor 13 mennesker blev syge af Salmonella DT 193,igen primært i Nordjylland.Denne gang fandt Fødevarestyrelsen ikke nogensammenhæng til den slagterbutik, der tidligere varindblandet.Ved Fødevarestyrelsens opsporingsarbejde viste detsig, at der på et tidligere tidspunkt var undersøgt enovervågningsprøve fra en svinebesætning i Farsø, somvar positiv for Salmonella DT 193. Besætningen vistedog ingen tegn på sygdom.Den pågældende svinebesætning blev underlagt øgetovervågning ved prøveudtagning i en periode. Ogbesætningen er nu tilbage i den bedste status igen.Fødevarestyrelsen har oplyst mig om, at man ikkekunne komme smittekilden til de syge menneskernærmere, end at smitten sandsynligvis kom fra danskeller importeret kød. Og der kunne ikke dokumenteresen sammenhæng til svinebesætningen.

Den tredje fase af denne sag løber fra juni 2006 ogfrem til nu, hvor 8 mennesker er blevet syge afSalmonella DT 193, igen hovedsageligt i Nordjylland.Til forskel fra fase 1 og 2 er der samtidig konstateretsygdom på grund af denne Salmonellatype i 6kvægbesætninger, og smitte i en fjerkræbesætning.Status på husdyrsiden den 7. november er, at firekvægbesætninger omkring Farsø er konstateret smittetmed DT 193, og det samme gælder to besætninger østfor Løgstør. Disse er sammen med 13 besætninger,som har vist positiv reaktion ved den førstemælkescreening, sat under offentligt tilsyn, og skalundersøges nærmere.Den smittede fjerkræbesætning er efter ejerens egetvalg blevet aflivet, og der er gjort rent i produktionen.Status på antal sygdomstilfælde hos mennesker er nu,at det seneste sygdomstilfælde er fundet iNordjyllands amt og er modtaget på Statens SerumInstitut den 29. september.

Det Fødevareregionen gør i en situation, som denne,er at skærpe kontrol og overvågning både påslagterierne og i de smittede besætninger.Kvægbesætningerne sættes under offentligt tilsyn. Detbetyder blandt andet forbud mod omsætning aflevende dyr. Dyr fra disse besætninger må endviderekun slagtes efter aftale med fødevareregionen, og kun

ved særslagtning. Det betyder blandt andet, at dertages særlige forholdsregler og særlige undersøgelser.Under normale omstændigheder vil kvægbesætninger,der er i balance, rense sig selv for infektionen.

Sammenhæng

Sygdomstilfældene hos mennesker har været spredtover en lang periode. Undervejs i opklaringsarbejdethar Fødevarestyrelsen med hjælp fra DanmarksFødevareforskning løbende gennemgået de resultater,der kommer ind fra Salmonella-overvågningen af bådebesætninger og af det ferske kød.Statens Serum Institut har sammenlignetbakteriefundene fra besætninger med fund fra de sygemennesker. I september måned kunneFødevarestyrelsen derfor melde ud, at der tegnede siget billede af en sammenhæng mellem sygdom ibesætningerne og sygdom hos mennesker.

Samarbejde i opsporing

Der er mange parter involveret i opsporingsarbejdet ogbekæmpelsen i ”Farsø-sagen”. Der er et tætsamarbejde mellem Danmarks Fødevareforskning,Statens Serum Institut, Kontrolafdelingen i Ålborg,Beredskabscenteret i Fødevareregion Nord, samtFødevarestyrelsen i Mørkhøj. Og det erFødevareberedskabsenheden i Mørkhøj, der samlertrådene i opsporingsarbejdet.Fødevareberedskabsenheden har også i samarbejdemed Fødevareregionen fulgt udviklingen meget nøje.

Da der stadig kom flere besætninger under mistanke,blev det den 12. oktober 2006 besluttet at skærpepraksis i området for placering af besætninger underoffentlig tilsyn. Besætningerne sættes nu underoffentlig tilsyn allerede, hvis den praktiserendedyrlæge har mistanke om salmonellose. Normalt skerdet først ved påvisning af Salmonella bakterier.

Særlige foranstalt-

ninger

Fødevarestyrelsen har nu igangsat en række særligeforanstaltninger for at inddæmme og bekæmpesmitten. Der vil løbende ske en justering i disseforanstaltninger.En af foranstaltningerne går på, at man screenerområdet for smittede besætninger ved at undersøgemælk for antistoffer mod Salmonella. De besætninger,der mistænkes for at være smittet med Salmonella, vilblive sat under offentligt tilsyn. Det indebærer blandtandet, at besætningen besøges, og at dyr frabesætningen skal særslagtes.Foreløbig er alle mælkeleverende besætningerumiddelbart omkring Farsø området blevet undersøgt.Resultatet er, at ud af ca. 220 besætninger skal i alt 17undersøges nærmere. I 4 af disse besætninger erbakterien, som nævnt tidligere, allerede fundet.Fødevarestyrelsen er begyndt at udvide det område,hvor malkekvægsbesætningerne får foretagetmælkeundersøgelser.

På samme måde planlægger Fødevarestyrelsen atundersøge besætninger, der ikke leverer mælk, ved atudtage blodprøver til undersøgelse ved slagtning.Samtidig indsamler Fødevarestyrelsen systematiskoplysninger om mulige sammenhænge mellem desmittede besætninger, herunder handel med dyr,fodertilførsel, fælles brug af redskaber med mere for atprøve at klarlægge smittevejene mellem besætninger.

Smittekilden

(svar på R)

Vi ved ikke med sikkerhed, hvor smitten medSalmonella DT 193 kommer fra. Som jeg harforklaret, er Fødevarestyrelsen i fuld gang med atopklare smittevejene. Fødevarestyrelsen finder det dogovervejende sandsynligt, at kød er den hyppigste årsagtil sygdommen hos mennesker.I et ud af de 8 sidste sygdomstilfælde hos menneskerkender vi smittekilden, fordi den pågældende patienthar regelmæssig kontakt med en besætning med sygedyr. Derudover er der ikke nogen klar indikation afsmittekilden.

Foder

Udvalget har ligeledes spurgt mig, hvorvidt smittenkan være importeret fra udlandet sammen med foder.Det er som bekendt Plantedirektoratet, der varetagerkontrollen med import af foder. Og Plantedirektoratethar oplyst, at den væsentligste Salmonella kilde vedimport af foder er sojaskrå. Plantedirektoratetvurderer, at sandsynligheden for, at SalmonellaDT193 er importeret med sojaskrå, er lille. I 2004 og2005 gennemførte Plantedirektoratet en udvidet

prøvetagning af sojaskibe med over 1.000 prøverårligt. Der blev gjort 104 fund af Salmonella i soja,men ingen var af typen Salmonella Typhimurium.Plantedirektoratet oplyser også, at i ca. 5000 prøver affoder i 2005 og 2006 er der ikke påvist SalmonellaTyphimurium DT193.

Smittespredning

Ligesom Fødevarestyrelsen ikke med sikkerhed kanpege på en smittekilde for personer, ved vi ikke medsikkerhed, hvordan Salmonella smitten er blevetspredt mellem besætningerne.Men vi ved, at Salmonella bakterier ofte spredes viaskadedyr, fælles redskaber og via fællestransportmidler eller gennem direkte kontakt mellemdyrene på marken. De forholdsregler, der er meldt udtil både landmænd og borgere, går derfor også på dissefaktorer.Alle besætningerne kommer fra et meget lillegeografisk område i Farsø, som er præget af tætlandbrugsdrift. Derfor er der særlig risiko for, atsmitten kan blive spredt til andre besætninger.Fødevarestyrelsen har dog oplyst, at der umiddelbartikke ser ud til at være noget sammenfald ihandelsmønster, brug af maskiner eller lignende.

Udmeldinger

(svar på T)

Fødevarestyrelsen har oplyst mig om, at der i flereomgange er sendt information ud til offentligheden iFarsø området for at skærpe opmærksomheden påproblemet og tage særlige forholdsregler.

Embedslægen i Nordjylland har således den 22.september 2006 udsendt information til områdetspraktiserende læger og sygehuse med anmodning omsærlig opmærksomhed på patienter, der henvender sigmed diarrésymptomer.Den 25. september 2006 har Fødevareregionenudsendt information til de praktiserende dyrlæger iområdet om at skærpe opmærksomheden på hygiejneved kontakt til besætninger og risikoen forsalmonellose hos dyr i området.Fødevareregionen har udsendt en pressemeddelelseden 13. oktober 2006 om skærpede forholdsreglermod Salmonella i Farsø, og om at forbrugerne børundgå at drikke stalddørsmælk.Endvidere har fødevareregionen den 18. – 19. oktoberudsendt et særskilt brev til besætningsejere i Farsøområdet med information og særlige forholdsregler forat undgå smittespredning. Brevet er også sendt til depraktiserende dyrlæger i området.Dette brev er senere blevet fulgt op fraFødevareregionen af endnu to breve den 23. oktoberog igen den 26. oktober 2006. Sidstnævnte brev erudarbejdet i samarbejde med Dansk Kvæg. Brevenehandler om hygiejnekrav og information om demælkeprøver, der er udtaget i området.Senest har Fødevarestyrelsen holdt møde medbrancheorganisationerne om situationen den 24.oktober og igen den 1. november.

Den 3. november har Fødevarestyrelsen igen udsendten pressemeddelelse omkring de særligeforholdsregler omkring kvægbesætninger iHimmerland, og med udmelding om, at der nu sker enudvidelse af det område, hvor der tages mælkeprøvertil undersøgelse.Endelig er det sådan, at når en besætning bliver satunder offentligt tilsyn, bliver både slagteri, dyrlæge ogbrancheorganisationen orienteret om dette. Ejeren skalstraks gives meddelelse om det offentlige tilsyn tilalle, der kommer i kontakt med besætningen.Jeg har fået oplyst af Fødevarestyrelsen, at denneprocedure er fulgt af Fødevareregionen i de konkretesager.Jeg mener, at hele forløbet illustrerer, atFødevarestyrelsen har været opmærksom på at fåmeldt budskabet ud til de rette modtagere og ad derette kanaler.

Ny struktur

(svar på U)

Fødevareudvalget spørger også, hvordan jeg med ”denplanlagte centralisering af fødevarekontrollen” vilsikre, at der altid findes det nødvendige lokalkendskabi sager som denne.Jeg går ud fra, at når Udvalget taler om ”den planlagtecentralisering af fødevarekontrollen”, så er det denomstrukturering, der er sket i Fødevarestyrelsensregionale struktur pr. 1. januar i år.

Et af formålene med omstruktureringen har netopværet at sikre en høj faglighed i det veterinæreberedskab.Ti fødevareregioner er, som bekendt, blevet til treregioner fra 1. januar 2006. Der er dog ikke ændret iantallet af kontrolafdelinger, som har det dagligekendskab til og rutinekontrol medhusdyrbesætningerne.Samtidig er der oprettet veterinære beredskabscentre iRingsted, Haderslev og Herning. De veterinæreberedskabscentre tager sig først og fremmest afopklaring omkring smittespredning og af mistanke tilhusdyrbesætninger samt bekæmpelse afhusdyrsygdomme.Beredskabscentrene udfører samtidig en rækketilsynsopgaver for at sikre en faglig opdatering ogfølge praksis i husdyrbesætningerne. På den måde kanvi sikre et fagligt sammenhængende beredskab.Der er ikke nogen tvivl om, at der med den nyeregionsstruktur i Fødevarestyrelsen er opbygget treveterinære beredskabscentre, som har mulighederneog kompetencerne til at opklare og håndteresmitterisiko på et højt fagligt niveau.På den måde mener jeg, at såvel hensynet til denfaglige kompetence som til det lokale kendskab ersikret i den nye regionsstruktur.

Afsluttende vil jeg runde denne redegørelse om”Farsø-sagen” af med at trække sagen op i korte træk:Det er helt usædvanligt, at der er set så mangetilfælde af smittede besætninger med sammesalmonellatype indenfor et så afgrænset geografiskområde, og med et langstrakt tidsforløb sombeskrevet.Der er gennemført et intensivt opsporingsarbejde.Fødevarestyrelsen benytter naturligvis erfaringernefra tidligere Salmonella udbrud til at iværksætte derelevante forholdsregler ogovervågningsmekanismer i denne situation.Fødevarestyrelsen har nu iværksat en række særligeforanstaltninger for at begrænse smitten.Situationen er nu, at vi oplever en tilsyneladendefortsat udbredelse blandt kvægbesætningerne,heldigvis uden en tilsvarende stigning i antal sygemennesker. Og sygdomstilfældene hos menneskerser nu ud til at være aftagende.Der er dog stadig megen opmærksomhed på nyefund, ligesom smittekilden stadig bliverefterforsket.Fødevarestyrelsen vil fortsat løbende justere deforanstaltninger, der er iværksat i området for atholde situationen under kontrol.