Folketinets Udvalg for Fødevarer, Landbrug                                                           Den 9. november 2006
og Fiskeri

 

 

 

 

 

 

 

 

 

./.    Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat til Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20.- 21. november 2006.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Marie Louise Flach de Neergaard

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri          

2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer

9. november 2006

FVM 398

 

____________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. - 21. november 2006

____________________________________________________________________

 

	1.	Forslag til Rådets forordning om fastsættelse af EF-fiskefartøjers fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2007 og 2008 - Politisk enighed KOM (2006) 0554 Side 3
	2.	Forslag til Rådets forordning om forvaltningsforanstaltninger til bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet og om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og (EF) nr. 973/2001. - Politisk enighed KOM (2003) 0589 Side 5
	3.	Forslag til RÃ¥dets forordning om elektronisk registrering og indberetning af fiskerioplysninger og om teledetektionsmetoder - Politisk enighed KOM (2004) 0724 Side 9
	4.	Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om opnåelse af bæredygtighed i EU’s fiskeri ved hjælp af et maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) - Udveksling af synspunkter KOM (2006) 0360 Side 12
	5.	Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet: Handlingsplan for 2006 – 2008 med henblik på at forenkle og forbedre den fælles fiskeripolitik - Fremskridtsrapport KOM (2005) 0647 Side 16
	6.	Biodiversitet (fiskeri/landbrug) - Udveksling af synspunkter KOM (2006) 0216 Side 19
	7.	Forslag til Rådets forordning om ændring af forordningerne (EØF) nr. 404/93, (EF) nr. 1782/2003 og (EF) nr. 247/2006 for så vidt angår banansektoren - Orienterende debat KOM (2006) 0489 Side 23
	8.	Forslag til Rådets forordning om ændring og berigtigelse af Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) - Orienterende debat KOM (2006) 0500 Side 26
	9.	Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for fangståret 2007 af orienteringspriserne og EF-producentpriserne for visse fiskerivarer i henhold til forordning (EF) nr. 104/2000 - Sagen forventes vedtaget som a-punkt på et senere rådsmøde KOM-dokument foreligger endnu ikke Side 31

 

Alle punkter hører under Fødevareministerens ressort.

 NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 20. - 21. november 2006

 

 

1.     Forslag til Rådets forordning om fastsættelse af EF-fiskefartøjers fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2007 og 2008

KOM (2006) 0554

 

Nyt notat.

 

Resumé

Forslaget vedrører fastsættelse af TAC og kvoter for visse dybhavsbestande i 2007 og 2008. Forslaget indebærer en betydelig reduktion i fiskerimulighederne som følge af den biologiske rådgivning.

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2006) 554 endelig af 28. september 2006 fremsendt et forslag til Rådets forordning om fastsættelse af EF-fartøjers fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2007 og 2008.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i art. 4 og art. 20 i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.

 

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21. november 2006 med henblik på politisk enighed.

 

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet, idet forslaget er et led i gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik.  

 

Formål og indhold

Kommissionens forslag indeholder TAC og kvoter for dybhavsarter i 2007 og 2008.

 

Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) peger på, at de fleste dybhavsarter ikke udnyttes på et bæredygtigt niveau, og at der derfor er behov for en betydelig reduktion i fiskeriindsatsen og fangstmulighederne.

 

Forslaget skal ses som et led i en langsigtet strategi, hvor fiskeriet gradvist bringes ned på et bæredygtigt niveau. Målet er at sikre et sundt fiskeri på langt sigt samt at beskytte dybhavsøkosystemet.

 

De foreslåede TAC’er er beregnet på basis af rapporterede fangster i 2005. Som udgangspunkt fastsættes TAC’erne således, at det ønskede niveau nås over en tre-årig periode. I de tilfælde hvor det ønskede niveau kan nås uden, at TAC’en reduceres med mere end en tredjedel i forhold til fangstniveauet i 2005, fastsættes TAC’en på det ønskede niveau i 2007.

 

I forslaget tages hensyn til, at mange dybhavsfiskerier er blandede fiskerier, således at hvis ICES anbefaler en kraftig reduktion for en bestand, der fiskes i et blandet fiskeri efter en anden bestand, hvor rådgivningen er mindre restriktiv, fastsættes TAC’en ud fra den mest truede bestand.

 

Eksisterende kvoter, der er beregnet til at dække uundgåelige bifangster, opretholdes med henblik på at undgå discard.

 

Forslaget viderefører desuden et særligt beskyttet område for orange savbug. I tillæg hertil har Kommissionen i rådsarbejdsgruppen præsenteret et foreløbigt forslag til et lukket område for fiskeri af byrkelange.

 

Forslaget vil senere blive suppleret med en særskilt forslag om indsatsforvaltning for dybhavsarter.

 

Af nedenstående tabel fremgår Danmarks nuværende kvoter for dybhavsarter samt Kommissionens forslag til kvoter for 2007 og 2008:

 

Bestand	Nuværende kvote (tons)	Kommissionens forslag til kvoter for 2007/2008 (tons)
Brosme i ICES område III	    20	   8
Brosme i ICES område IV	    85	  41
Skolæst i ICES område I, II, IV og Va	      2	   1
Skolæst i ICES område III	1504	946
Byrkelange i ICES område II, IV og V	      9	   1
Byrkelange i ICES område III	    10	   4

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

 

Konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser som følge af færre fiskerimuligheder for dybhavsarter. Forslaget har ingen konsekvenser for EU’s budget.

 

Høring

Skagenfiskernes Producentorganisation finder, at de foreslåede reduktioner af fiskerimulighederne er for drastiske og vil have betydelige økonomiske konsekvenser for de berørte fartøjer.

 

Danmarks Fiskeriforening har bemærket, at det danske fiskeri efter dybhavsarter, bortset fra skolæst, næsten udelukkende er bifangstfiskeri og foreningen finder, at der er tale om meget store reduktioner i fiskerimulighederne. Endvidere er det bemærket, at lukkede områder skal være biologisk begrundede.

 

WWF Danmark har bemærket, at man med tilfredshed har noteret sig, at Kommissionen har fulgt den biologiske rådgivning. For så vidt angår dybhavshajer, orange savbug og byrkelange burde man lukke fiskeriet.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side kan man tilslutte sig forslaget, idet man lægger vægt på at sikre tilstrækkelige kvoter til uundgåelige bifangster.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at forslaget kan vedtages på rådsmødet i november. En række lande finder, at forslaget indebærer for store reduktioner i fiskerimulighederne.

 

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

 

2.            Forslag til RÃ¥dets forordning om forvaltningsforanstaltninger til bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet og om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og (EF) nr. 973/2001.

        KOM (2003) 0589

 

Revideret genoptryk af samlenotat af 8. september 2005. Ændringer er markeret i marginen.

 

Resumé

Forslaget er fremsat på baggrund af et forskningsarbejde, som peger på, at flere fiskebestande i Middelhavet er i en dårlig forfatning og med baggrund i EU’s handlingsplan for bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet, som er et led i den fælles fiskeripolitik. Handlingsplanen foreslår blandt andet en ajourføring af de gældende tekniske regler for fiskeriet i Middelhavet.

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2003) 589 endelig af 9. oktober 2003 fremsendt ovennævnte forslag.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

 

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

 

Formål og indhold

Kommissionens forslag reviderer og erstatter de tekniske foranstaltninger, som er fastlagt i rådsforordning (EF) nr. 1626/94 af 27. juni 1994 om tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne i Middelhavet.

 

Forslaget er fremsat på baggrund af forskningsarbejde, som peger på, at flere fiskebestande i Middelhavet er i dårlig forfatning samt EU’s handlingsplan for bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet som led i den fælles fiskeripolitik (KOM (2002) 535 af 9. oktober 2002). Handlingsplanen foreslår blandt andet en ajourføring af de gældende tekniske regler for fiskeriet i Middelhavet.

 

Forslaget er opdelt i elleve kapitler, som omhandler specifikke foranstaltninger for fiskeriet i Middelhavet, f.eks. fiskeredskaber, mindstemål, fredningsområder m.v.

 

Der er tale om:

-         nye tekniske foranstaltninger for at gøre den gældende maskestørrelse pÃ¥ 40 mm for trukne netredskaber mere selektiv; maskestørrelsen øges til 60 mm i to etaper over de næste seks Ã¥r,

-         skærpelse af det gældende forbud mod anvendelse af trukne redskaber i kystfarvande,

-         begrænsning af størrelsen af bestemte fiskeredskaber, som pÃ¥virker fiskeriindsatsen,

-         procedure for midlertidig eller permanent lukning af omrÃ¥der for bestemte fangstmetoder enten i EU-farvande eller internationale farvande,

-         vdtagelse af forvaltningsplaner, som kombinerer forvaltning af fiskeriindsatsen med tekniske foranstaltninger,

-         indførelse af bestemmelser, der skal sikre, at det rekreative fiskeri foregÃ¥r pÃ¥ en mÃ¥de, sÃ¥ det ikke i sÃ¥ høj grad griber ind i erhvervsfiskeriet og ikke bringer visse ressourcers bæredygtighed i fare,

-         overdragelse af beføjelser til medlemsstaterne, sÃ¥ de i egne territorialfarvande og under visse omstændigheder kan regulere fiskeriaktiviteter, som ikke har afgørende betydning for EU eller indvirkning pÃ¥ miljøet og

-         indførelse af bevarelsesforanstaltninger i en 25-sømile-zone omkring Malta i overensstemmelse med Maltas tiltrædelse af EU.

 

Med forslaget ophæves rådsforordning (EF) nr. 1626/94 af 27. juni 1994 om tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne i Middelhavet.

 

Derudover er der en mindre ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 om indførelsen af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik. I forbindelse med overvågningen af fangsterne tilføjes der et nyt afsnit i artikel 6 vedrørende, hvilke arter i Middelhavet der skal anføres i logbogen.

 

I forslagets Kapitel IX foreslås der særlige foranstaltninger for stærkt vandrende arter (bestemte fartøjs- og redskabstyper og mindstemål for sværdfisk). Disse foranstaltninger foreslås tilføjet i forordning (EF) nr. 973/2001 om tekniske bevarelsesforanstaltninger for visse bestande af stærkt vandrende fiskearter.

 

 

 

Malta-delen af forslaget blev vedtaget på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21.-22. april 2004.

 

 

 

Udtalelser

Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg forkastede i første omgang forslaget pga. manglende hensyntagen til Middelhavets særlige karakteristika, men der er siden hen gennemført drøftelser mellem bl.a. fiskeriudvalget og Kommissionen. Den endelige udtalelse fra Europa-Parlamen­tet kom den 9. juni 2005, hvor man støtter forslaget, idet man dog har en række præciseringer, tilføjelser eller ændringer til forslaget, af meget teknisk karakter.

 

Formandskabet har i maj 2005 fremsendt et arbejdsdokument, som bygger videre på det oprindelige forslag og indeholder en række tilføjelser og ændringer, hvor der er taget højde for en række af Parlamentets Fiskeriudvalgs ændringsforslag.

 

 

Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

 

Høring

I §5-udvalget har WWF Danmark hilst Kommissionens forslag velkommen. WWF Danmark finder, at forslaget vil bidrage til en langsigtet regulering og udnyttelse af Middelhavets ressourcer og medvirke til at sætte fokus på området.

 

WWF Danmark har også en række konkrete bemærkninger, bl.a. at der i forslaget mangler en henvisning til biologisk rådgivning samt overordnede retningslinier for fiskeriet i Middelhavet, og at der bør indføres foranstaltninger m.h.p. beskyttelse af dybhavsområderne. Derudover er WWF Danmark bekymret over det foreslåede mindstemål på 15 cm for kulmule samt 11 cm for sværdfisk. Anvendelsen af drivgarn bør efter WWF’s opfattelse direkte forbydes i forslaget, og der bør indføres regulering af opdræt af tunfisk. WWF Danmark har også gjort opmærksom på, at forslaget tilsyneladende tillader brug af såkaldte flydende ankre, som ifølge organisationen reelt er drivgarn, hvilke burde være udfaset.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der vil være kvalificeret flertal for forslaget.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

 

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. juni 2005 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-22. juni 2005, jf. samlenotat af 9. juni 2005. Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. april 2004 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21.-22. april 2004 og sagen indgik i aktuelt notat af hhv. 7. april 2004 og 19. september 2003. Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 10. oktober 2003 i forbindelse med forelæggelse af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 13. oktober, jf. aktuelt notat af 3. oktober 2003.

 

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

 

 

3.     Forslag til Rådets forordning om elektronisk registrering og indberetning af fiskerioplysninger og om teledetektionsmetoder

KOM (2004) 0724

 

Revideret genoptryk af samlenotat af 11. maj 2006. Ændringer er markeret i marginen.

 

Resumé

Med henblik på forenkling og sikring af rationel udnyttelse af fiskeriressourcerne kan moderne teknologi tages i anvendelse. Kommissionen foreslår, at førerer af EU-fiskerfartøjer skal føre elektronisk logbog, omladningserklæring og landingsopgørelse og indberette oplysningerne elektronisk til myndighederne, samt at modtagere eller købere af fisk skal foretage elektronisk registrering og indberette elektronisk til myndighederne.

 

Baggrund

I forbindelse med revisionen af den fælles fiskeripolitik, hvor rammebestemmelserne for at sikre bevarelse og en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne blev fastsat, fastsattes det samtidig i forordningens artikel 22, stk. 1, og 23, stk. 3, at Rådet i 2004 skulle træffe afgørelse om forpligtelsen til elektronisk at registrere og fremsende relevante fiskerioplysninger og om forpligtelsen til at etablere et teledetektionssystem. Forslaget er oversendt til Rådet den 28. oktober 2004.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om oprettelsen af Det Europæiske Fællesskab, særligt artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

 

Nærhedsprincippet

Forslaget skal ses som et led i gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

 

Formål og indhold

Formålet med forslaget er, at Rådet skal træffe principbeslutning om at tage moderne teknologi i brug for at sikre en rationel udnyttelse af fiskeressourcerne, hvilket forudsætter rettidig indberetning af nøjagtige oplysninger om fiskeriaktiviteterne. Det er derfor nødvendigt at overvåge fiskeriet på den mest hensigtsmæssige måde.

 

For så vidt angår den elektroniske registrering og indberetning foreslås det, at føreren af et EU-fiskerfartøj skal føre en elektronisk logbog, omladningserklæring og landingsopgørelse samt sende disse oplysninger elektronisk til myndighederne.

 

Endvidere skal modtagere eller købere af fisk i første led foretage en elektronisk registrering af den første salgsnota og i givet fald overtagelseserklæringen for sådanne fangster samt sende disse oplysninger elektronisk til myndighederne. Enheder med en årlig omsætning af fisk under 400.000 €, undtages.

 

Medlemsstaternes myndigheder forpligtes til at oprette de nødvendige strukturer for at kunne modtage, behandle, krydschecke og videresende oplysningerne.

 

Det fastsættes, at fartøjsførere skal sende de relevante logbogsdata mindst én gang om dagen eller på myndighedernes opfordring samt efter afslutningen af fiskeriet før ankomst til havn.

 

Der er lagt op til, at gennemførelsesbestemmelser vedtages i en forvaltningskomiteprocedure. Herunder om, hvordan der skal udveksles oplysninger mellem medlemsstater for kontrolformål, indhold af og format for meddelelser, der skal udveksles, betingelser for registrering og fremsendelse af afregningsoplysninger m.v., adgang for medlemsstaterne til at introducere e-logbogen hurtigere end fastsat, betingelser og vilkår for underretning om undtagelser for fartøjer til at aflevere landingsopgørelse og undtagelse fra kravet om at anvende elektroniske afregninger

 

For så vidt angår  teledetektion, forpligtes medlemsstaterne til at etablere strukturer, som tidstro kan sammenholde positionsoplysninger fra teledetektionsbilleder med tilsvarende informationer fra satellitovervågningssystemet, med henblik på at påvise fiskerfartøjers tilstedeværelse i et givet område. Teledetektion identificerer fartøjspositioner via satellit, men anvender en anden teknik end satellitovervågningssystemet.

 

Teledetektion anvendes i de tilfælde, hvor der er en klar cost benefit fordel i forhold til traditionelle kontrolforanstaltninger.

 

Også for teledetektion forudses, at gennemførelsesbestemmelser skal vedtages i en forvaltningskomiteprocedure.

 

Fristerne for at iværksætte den elektroniske logbog, den elektroniske registrering i første omsætningsled og telemåling er ikke endeligt fastlagt endnu.

 

Der er lagt op til, at e-logbogen skal anvendes af fartøjer over 24 m (længde over alt) 6 måneder efter vedtagelse af gennemførelsesbestemmelserne og for fartøjerne over 15 m (længde over alt) 2 år efter samme. For så vidt angår den elektroniske registrering i første omsætningsled, er fristen i forslaget 1. januar 2007, hvilket også er fristen for medlemsstaternes tilpasning til at kunne anvende telemåling.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet udtalelse forelå 6. september 2005, og det støtter forslaget. Europa-Parlamentet har desuden bl.a. foreslået at indføre direkte henvisninger til mulighederne for at yde støtte til indførelse af e-logbog.

 

Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

Forslaget må forventes at få væsentlige statsfinansielle konsekvenser. Disse er der taget højde for i Fiskeridirektoratets ekstra bevillingstilførsel for perioden 2006-2009.

 

I forhold til de samfundsøkonomiske konsekvenser vil anskaffelsen af udstyr og software samt driften af e-logbogen indebære merudgifter for de erhvervsudøvende.

 

De forventede samlede udgifter til installation og drift ombord på fiskefartøjerne er sammensat således:

PC udstyr                                                                                                5,0 mio. kr.

Uddannelse                                                                                            2,5 mio. kr.

Transmissionsudgifter                                                                               3,0 mio. kr.

Afskrivning og drift af PC                                                                         1,0 mio. kr.

I alt                                                                                                       11,5 mio. kr. 

 

De forventede samlede udgifter på 11,5 mio. kr. skal fordeles på 487 fartøjer svarende til ca. 24.000 kr. pr. fartøj det første år. Det bemærkes, at finansieringsbehovet opstår fra ca. 6 måneder før tidspunktet for den første installationsdato, som er afhængig af vedtagelsen af gennemførelsesbestemmelser og i en 2-årig periode derefter.

 

 

Introduktionen af den elektroniske registrering forventes ikke at få statsfinansielle konsekvenser, medmindre der i gennemførelsesbestemmelserne vedtages afgørende ændringer i forhold til det system, som Danmark allerede har iværksat.

 

Teledetektion vurderes ikke at medføre direkte udgifter for erhvervet.

 

 

 

Høring

På mødet i §5-udvalget den 9. november 2004 gjorde Danmarks Fiskeriforening opmærksom på, at evt. merudgifter for erhvervet forventes dækket af staten. Man indtog i øvrigt den holdning, at ulovligt fiskeri ikke eksisterer i samme omfang som tidligere.

 

Dansk Fisk understregede, at den biologiske rådgivning tager højde for ulovligt fiskeri i sine beregninger, så der er behov for at kunne dokumentere omfanget af dette.

 

WWF udtalte, at man støttede forslaget i lyset af problemet med ulovligt fiskeri.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark kan støtte, at man indfører moderne teknologi, for så vidt angår elektronisk registrering af oplysninger om fiskeriet, dvs. logbog, omladnings- og landingsopgørelse, samt afregninger i første omsætningsled og overtagelseserklæringer og overførsel af disse oplysninger elektronisk til myndighederne.

 

Generelle forventninger til andre landes holdning

Det forventes, at forslaget kan vedtages på et kommende rådsmøde, da et kvalificeret flertal støtter forslaget.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

 

Forslaget indgik endvidere i aktuelt notat forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) 22.- 23. november 2004 oversendt 11. november 2004, men blev taget af rådsmøde dagsordenen inden forelæggelse i FEU.

 

Notaterne er ligeledes sendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

 

 

4.     Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om opnåelse af bæredygtighed i EU’s fiskeri ved hjælp af et maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY)

KOM (2006) 0360

 

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketinget den 8. september 2006. Ændringer er markeret i marginen.

 

Resumé

Kommissionen har fremlagt en meddelelse, hvori den lægger op til en ny målsætning for forvaltningen af fiskeriressourcerne. Fiskeridødeligheden - dvs. den andel af bestanden, som fiskeriet årligt fjerner fra bestanden - er for stor i forhold til bestandenes produktionskapacitet. Kommissionen finder, at en langsigtet forvaltning ud fra princippet om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) kan genoprette de overfiskede bestande i overensstemmelse med forpligtelserne fra Verdenstopmødet i Johannesburg 2002. MSY-princippet indebærer, at der for de enkelte fiskebestande skal findes et niveau for fiskeridødeligheden, som sikrer, at bestanden årligt giver det maksimalt bæredygtige udbytte. Gennemførelse af MSY-princippet vil nødvendiggøre reduktion af fiskeriindsatsen for på sigt at opnå et større udbytte af fiskebestandene.

 

Baggrund

Kommissionen har den 5. juli 2006 fremsendt en meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om opnåelse af et større udbytte i EU’s fiskeri ved hjælp af princippet om et maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY). Det maksimalt bæredygtige udbytte defineres som det maksimumudbytte, der årligt kan fiskes af en bestand uden at svække bestandens produktionskapacitet.

 

Meddelelsen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21. november 2006 med henblik på udveksling af synspunkter.

 

Nærhedsprincippet

Der er tale om en meddelelse om principper for den fælles fiskeripolitik og ikke om forslag til konkrete retsakter. På denne baggrund er spørgsmålet om nærhedsprincippet ikke relevant.

 

Formål og indhold

EU-medlemslandene forpligtede sig på Verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg 2002 til at sikre eller genoprette fiskebestandene, så de senest i 2015 kan give et maksimalt bæredygtigt udbytte.

 

Kommissionen påpeger, at EU-landenes fangster af ikke mindst de demersale bestande, som torsk, er blevet reduceret kraftigt inden for de seneste årtier. Fiskeridødeligheden - dvs. den andel af bestanden, som fiskeriet årligt fjerner fra bestanden - har været for stor i forhold til bestandenes produktionskapacitet, hvorfor bestandene er blevet overfisket. Resultatet er stadig mindre fangster, større discard af ungfisk, mindre lønsomhed i fiskeriet samt voksende import af fiskeprodukter til EU.

 

Kommissionen finder, at en langsigtet forvaltning ud fra MSY-princippet kan genoprette de overfiskede bestande i overensstemmelse med forpligtelserne fra Verdenstopmødet i Johannesburg 2002.

 

Anvendelse af MSY-princippet vil ikke blot medvirke til at hindre, at sårbare bestande kollapser. Det vil også sikre større fisk og fiskebestande og dermed større og stabile fangstmuligheder, hvormed fiskeriets omkostninger reduceres og indtjeningen i fiskeriet kan øges. Reduktion af fiskeridødeligheden vil desuden medvirke til reduktion af discarden af ungfisk og ikke -målarter samt forbedre EU’s handelsbalance for fiskeriprodukter. MSY-princippet adskiller sig dermed fra de hidtidige anvendte målsætninger om maksimumsgrænser for fiskeridødelighed, så kollaps af fiskebestande blev undgået.

 

Kommissionen påpeger, at indførelse af MSY må ske ud fra en langsigtet strategi, der indebærer, at man søger at skabe balance mellem fiskeriaktiviteterne og bestandenes produktionskapacitet. Dette kan ske gradvist ved at reducere antallet af fiskefartøjer eller fiskeriindsatsen.

 

Langsigtede planer skal være det primære instrument til at implementere MSY-princippet. Planerne skal udformes efter høring af de berørte fiskere, forbrugere og andre aktører. Uvildig biologisk rådgivning skal danne grundlag for enhver plan. Økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser af foreslåede foranstaltninger skal behørigt tages i betragtning.

 

De langsigtede planer skal indeholde en bred vifte af forvaltningsinstrumenter, herunder metoder for årlige justeringer af TAC-niveauet og fiskeriindsatsen og under hensyntagen til forsigtighedsprincippet. Hvor det er passende, skal tekniske bestemmelser, fx lukkede områder og sæsoner også medtages i bestemmelserne.

 

Kommissionen påpeger, at det skal afklares, med hvilken hastighed man skal nærme sig MSY-målene og hvordan overgangen skal forvaltes. Når de langsigtede planer er vedtaget, er det op til medlemslandene i den nationale forvaltning at sikre den nødvendige tilpasning enten gennem:

 

1)      reduktion af flÃ¥dekapaciteten eller 

2)      begrænsning af fiskeriindsatsen (fx oplægning, havdage) og fiskeriets effektivitet.

 

Kommissionen fremhæver, at reduktion af flådekapaciteten både vil give en bedre udnyttelse af de økonomiske ressourcer og være den foranstaltning, som er nemmest at kontrollere og håndhæve. I begge tilfælde kan der anvendes finansiering gennem FIUF og efter 1. januar 2007 Den Europæiske Fiskerifond.

 

Indførelse af langsigtede planer

Kommissionen vil i de kommende år fremsætte en række langsigtede planer for at sikre, at de vigtige bestande i EU-farvande udnyttes efter MSY-princippet. Også for bestande, som forvaltes sammen med tredjelande, vil Kommissionen søge at udvikle fælles forvaltning ud fra MSY-princippet. Planerne vil være fiskeribaseret, dvs. rettet mod bestande, der fanges i det samme fiskeri.

 

Det vil tage tid at udarbejde alle de nødvendige forvaltningsplaner og det vil være nødvendigt at sikre, at de årlige beslutninger i Rådet om fiskerimuligheder fremover tager hensyn til 2015-målet og i det mindste ikke gør det sværere at nå målet. Som et første skridt bør EU fra 2007 træffe beslutninger om fiskerimulighederne, som sikrer, at der ikke sker en stigning i fiskeriniveauet for nogen af de bestande, som allerede er overfisket.

 

Processen foregriber ikke andre foranstaltninger end de genopretningsplaner, der er iværksat for at mindske risikoen for nedfiskning af bestande på kort sigt.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke.

 

Konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser, statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU-budgettet, ligesom meddelelsen ikke har administrative konsekvenser for erhvervet eller berører beskyttelsesniveauet.

 

Gennemførelse af MSY-princippet kan på kort sigt indebære færre fangstmuligheder. På længere sigt vil MSY-princippet sikre økonomiske gevinster i form af et maksimalt udbytte af fiskebestandene. 

 

Høring

§5-udvalget er blevet hørt i skriftlig procedure. Danmarks Fiskeriforening bemærker overordnet, at man undrer sig over, at processen med MSY er igangsat på mange områder, førend de relevante biologiske niveauer er fastlagt. Endvidere oplyses, at der i Nordsø-RAC’en er nedsat forskellige grupper, som medio september 2006 påbegynder behandling af de langsigtede politikker for de forskellige arter under hensyntagen til MSY.

 

 

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens generelle holdning, at udviklingen for flere økonomisk vigtige fiskebestande er bekymrende. Regeringen støtter derfor en ny langsigtet målsætning for en bæredygtig forvaltning af fiskeriressourcerne i EU, der sikrer et større økonomisk udbytte af fiskebestandene.

 

Det er vigtigt at sikre, at indførelse af langsigtede planer ud fra MSY-princippet sker med fiskerierhvervets aktive medvirken. Planer og mål skal baseres på et solidt videnskabeligt grundlag og løbende revideres. Det er samtidigt vigtigt at sikre, at der sikres en glidende og stabil overgang til MSY-mål, hvor der tages hensyn til økonomiske og miljømæssige virkninger.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det må forventes, at der generelt er tilslutning til anvendelse af MSY-princippet i den fælles fiskeripolitik, jf. erklæringsteksten fra Verdenstopmødet i Johannesburg 2002.

 

De traditionelle fiskerilande må dog forventes at lægge vægt på, at der i det videre arbejde med konkrete forvaltningsplaner ud fra MSY-princippet også på kort sigt tages hensyn til de socio-økonomiske konsekvenser og at planerne udarbejdes i samarbejde med ikke mindst de berørte fiskerierhverv. Implementering i forhold til bestande, som forvaltes i samarbejde med tredjelande er også et forhold, som visse medlemslande fokuserer på.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

 

Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

 

 

5.     Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet: Handlingsplan for 2006 – 2008 med henblik på at forenkle og forbedre den fælles fiskeripolitik

KOM (2005) 0647

 

Revideret genoptryk af samlenotat af 7. april 2006. Ændringer er markeret i marginen.

 

Resumé

Kommissionens meddelelse vedrører forslag til konkrete tiltag til forenkling af Den Fælles Fiskeripolitik for perioden 2006-2008 og er en opfølgning på rådskonklusionerne af 26. april 2005, hvor Rådet tilsluttede sig behovet for at udarbejde en flerårig handlingsplan for forenkling.

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2005) 647 fremsendt meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet: 2006-2008 handlingsplan om forenkling og forbedring af Den Fælles Fiskeripolitik. Meddelelsen er oversendt til Rådet den 9. december 2005.

 

 

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kommissionen.

 

Formål og indhold

Kommissionen har fremsendt en meddelelse vedrørende en handlingsplan 2006-2008, hvori der redegøres for mulighederne for forenkling og bedre regulering af den fælles fiskeripolitik. Meddelelsen skal ses som et led i den del af Lissabon-processen, der vedrører bedre regulering til gavn for vækst og beskæftigelse i Den Europæiske Union. Initiativer til bedre regulering må fremmes på alle administrative niveauer, og medlemsstaterne har et stort ansvar for at fremme bedre regulering på områder, hvor EU’s konkurrenceevne står på spil.

 

Forenklingen af Den Fælles Fiskeripolitik skal først og fremmest gavne fiskere og de offentlige myndigheder med ansvar for fiskeri, både i medlemsstaterne og på EU-niveau.

 

Det anføres, at der er tre kategorier af retsakter, som skal forenkles:

-       retsakter, der allerede er under revision og for hvilke der anvendes visse forenklingsprincipper,

-       nye retsakter, som skal udarbejdes i de kommende Ã¥r, og for hvilke de fastsatte forenklingsmÃ¥l systematisk skal overholdes,

-       visse gældende retsakter, der skal forenkles allerførst – dvs. de retsakter, som forenklingsarbejdet ifølge Kommissionen skal koncentreres om hurtigst muligt.

 

Med hensyn til det sidstnævnte punkt er det Kommissionens opfattelse, at indsatsen bør koncentreres om visse emner inden for forvaltning og kontrol af fiskeri. Med henblik herpå finder Kommissionen, at det i hvert enkelt tilfælde – under overholdelse af proportionalitetsprincippet – vil være væsentligt:

-       at revidere den gældende EU-lovgivning pÃ¥ grundlag af den metode, som er indeholdt i Kommissionens meddelelse (KOM (2005) 518) om gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program: En strategi til forenkling af de lovgivningsmæssige rammer,

-       at forbedre retsakternes læselighed og adgang til informationer ved at udvikle instrumenter, der er afpasset efter fiskernes og de berørte administratorers behov og

-       at mindske byrderne og begrænsningerne bÃ¥de for fiskerne og for alle de berørte myndigheder, herunder ogsÃ¥ de i lovgivningen fastsatte omkostninger.

 

Kommissionen foreslår syv specifikke emner inden for kategorien af gældende lovgivning, der bør gives særlig prioritet, og i bilaget til meddelelsen beskrives de enkelte emner og forenklingstiltagene inden for disse i detaljer, herunder bl.a. tidsplan, involverede parter, den af forenklingsinitiativet omfattede lovgivning og de specifikke foreslåede initiativer inden for det pågældende område. Det drejer sig om følgende syv emner:

 

1.         TAC/kvoter og fiskeriindsats

2.         Tekniske bevaringsforanstaltninger med henblik pÃ¥ beskyttelse af ungfisk

3.         Indsamling og forvaltning af data vedrørende Den Fælles Fiskeripolitik

4.         OvervÃ¥gning – lovgivning vedrørende kontrol

5.         OvervÃ¥gning – elektronisering

6.         Afrapporteringsforpligtelser

7.         Bemyndigelse til at fiske uden for EU-farvande

 

 

Udtalelser

 

Konsekvenser

Meddelelsen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. En udmøntning af meddelelsen forventes at forenkle lovgivningen, herunder lette de samfundsøkonomiske, administrative og statsfinansielle byrder.

 

Høring

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side hilser man initiativet velkommen og kan tilslutte sig det videre arbejde med henblik på en forenkling af EU’s regelsæt på fiskeriområdet.

 

Danmark støtter aktivt arbejdet med bedre regulering i EU og Kommissionens seneste meddelelse om bedre regulering. Arbejdet i EU ligger i naturlig forlængelse af indsatsen for regelforenkling og administrative lettelser i Danmark.

 

Danmark lægger vægt på, at regelforenklingsarbejdet og konsekvensvurderingerne styrkes, samt at der fastholdes en central koordinering i tråd med det hidtidige arbejde. Danmark støtter, at regelforenkling sker ud fra en balanceret og integreret tilgang, som ikke bør sænke miljøbeskyttelsen, forbrugersikkerheden eller sundhedsstandarder.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt er medlemslandene positive over for initiativet.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

 

Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om det forventede indhold af  Kommissionens handlingsplan for 2006-2008 om forenkling og forbedring af Den Fælles Fiskeripolitik den 16. december 2005 i forbindelse med forelæggelsen af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20.-22. december 2005, jf. samlenotat af 1. december 2005.

 

Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om forenkling af den fælles fiskeripolitik ved forelæggelse af udkast til rådskonklusionerne herom den 21. april 2005 i forbindelse med forelæggelsen af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26. april 2005, jf. samlenotat af 15. april 2005, samt ved forelæggelse af Kommissionens meddelelse om perspektiverne for forenkling af den fælles fiskeripolitik den 17. december 2004 i forbindelse med forelæggelse af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21. – 22. december 2004, jf. aktuelt notat af 9. december 2004.

 

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

 

 

6.     Biodiversitet (fiskeri/landbrug)

KOM (2006) 0216

 

Nyt notat.

 

Resumé

Kommissionen har i sin meddelelse om stop for tab af biodiversitet redegjort for, hvordan fællesskabet kan leve op til Stats- og Regeringslederenes mål fra 2001 om at stoppe tabet af biodiversitet i 2010 samt den senere globale tilslutning. Rådet (landbrug og fiskeri) vil på det grundlag drøfte de landbrugs- og fiskeripolitiske aspekter af meddelelsen.

 

Baggrund

Kommissionen har den 22. maj 2006 fremsendt meddelelse om stop for tab af biodiversitet inden 2010 – og fremover – Opretholdelse af økosystemfunktioner til gavn for menneskeheden til Rådet.

 

Formålet med Kommissionens meddelelse er at redegøre for, hvordan Fællesskabet kan leve op til Stats- og Regeringsledernes mål fra 2001 om at stoppe tabet i biodiversitet i EU i 2010 samt den senere globale tilslutning til det globale mål om en betydelig reduktion af tabet i biodiversitet globalt i 2010.

 

Meddelelsen gør indledningsvist status for implementeringen af EU's Biodiversitetsstrategi og -handlingsplaner. Derefter identificeres 10 målsætninger indenfor 4 politikområder med dertil knyttede handlinger samt 4 understøttende foranstaltninger. Handlingerne er samlet i en handlingsplan som i sin helhed fremgår af et anneks til meddelelsen. Handlingsplanen er rettet mod såvel handlinger på fællesskabsniveau som medlemsstatsniveau. Planen er desuden baseret på og støttet af en bred høring af offentlighed og eksperter, bl.a. gennem Kommissionens Biodiversitets ekspertgruppe (BEG) og  en interessentkonference i Irland 2004 ”The Malahide Message”.

 

En drøftelse af de landbrugs- og fiskerimæssige aspekter af meddelelsen er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. – 21. november 2006.

 

Nærhedsprincippet

Der er tale om en meddelelse og ikke om forslag til konkrete retsakter. På denne baggrund er spørgsmålet om nærhedsprincippet ikke relevant.

 

Formål og indhold

Formandskabet finder det væsentligt, at der nu finder en udveksling af synspunkter sted på rådsniveau med henblik på at bidrage til drøftelsen i Rådet (miljø) på samlingen i december 2006.

 

På baggrund heraf vil Rådet drøfte følgende spørgsmål: Er De enig i, at de mål og aktioner, som er omhandlet i meddelelsen, går i den rigtige retning og kan gennemføres effektivt med henblik på at sikre biodiversitet og bæredygtighed i henholdsvis fiskeri- og landbrugssektoren?

 

Fiskeri

Ifølge meddelelsen har europæisk fiskeri og akvakultur haft skadelig virkning på fiskeribestande, arter og levesteder. Overfiskning, udbredelse af invasive fremmede arter og forurening er hovedårsagerne til disse skader. Klimaændringer gør også økosystemerne mere sårbare. I de seneste år er biodiversitetshensyn gradvist blevet integreret i fiskeripolitikken. Den reformerede fælles fiskeripolitik tager sigte på at reducere fiskeritrykket til bæredygtige niveauer, forbedre fiskebestandene og mere effektivt og konkret at beskytte ikke-målarter og levesteder.

 

Biodiversitetskravene i den fælles fiskeripolitik er bl.a.:

• Fastlæggelse af forsigtighedsreferencepunkter for fiskeridødelighed og biomasse for de fleste fiskebestande.
• Nye tekniske foranstaltninger til beskyttelse af de fiskede bestande, f.eks. foranstaltninger vedrørende fiskeriredskaber.
• Beskyttelseszoner og minimumsstørrelser.
• Beskyttelse af levesteder sÃ¥som dybhavskoralrev og Posidinia-bevoksninger. 
• Der er i aftaler med tredjelande lagt særlig vægt pÃ¥ bæredygtighed.

 

Biodiversitet er i stigende omfang integreret i fiskeripolitikken. Formålet med fiskeripolitikken er at reducere fiskeripresset til et bæredygtigt niveau. Fiskebestandenes status skal forbedres, og ikke målarter og habitater skal beskyttes mere effektivt.

Biodiversitetskravene er gennemført bl.a. ved forsigtigheds referencepunkter, nye tekniske regler, beskyttelseszoner, mindstemål og beskyttelse af habitater, herunder koralrev mv.

 

Den tredje målsætning i Kommissionens meddelelse om biodiversitet er, at bevare og genopbygge biodiversiteten og økosystemfunktionerne. I henhold til bilaget til Handlingsplan 2010 og derefter, fastsættes følgende mål for fiskeripolitikken:

 

-          Økosystem-approach skal anvendes senest i 2016

-          Miljøvenlig fiskeriforvaltning skal fremmes fra 2007

-          Bestandsniveauet skal bevares eller genopbygges til MSY, hvor muligt senest i 2015

-          PÃ¥virkning af ikke mÃ¥larter og habitater skal reduceres progressivt fra 2006, og

-           Information om integration af miljøhensyn i fiskeripolitikken skal øges væsentligt fra 2008.

 

For så vidt angår fiskeriområdet vil EU arbejde for øget bæredygtighed i fiskeriaftaler med tredjelande, og for at mindske virkningerne af handel på den globale biodiversitet og økosystemfunktioner.

 

Landbrugs-, landdistrikts- og skovpolitik

I store dele af fællesskabet er det  landbruget, som er med til at bevare genressourcer, arter og habitater. I de seneste årtier har stigende intensivering og specialisering i landbruget ifølge meddelelsen resulteret i væsentlige biodiversitetsmæssige tab i landbrugsområder. Den fælles landbrugspolitik har siden 1992 været med til at integrere biodiversitet i højere grad, end hvad tidligere var tilfældet. Øget anvendelse af landbrugs- og miljøforanstaltninger, god landbrugspraksis, økologi og støtte til ugunstigt stillede områder har tilgodeset biodiversiteten på landbrugsarealerne. Reformen af den fælles landbrugspolitik i 2003, inklusiv krydsoverensstemmelse, fremmer biodiversiteten og andre pro-biodiveritetsforanstaltninger endnu mere.

 

Den nye forordning om landdistrikterne tilvejebringer bl.a. muligheder for fastholdelse af landbrugs- og miljømæssige foranstaltninger og betalinger til ugunstigt stillede områder og tilvejebringer desuden foranstaltninger som støtte til bæredygtigt skovbrug. Fastholdelse af biodiversitet er også et vigtigt element i implementeringen af Skovhandlingsplanen og de tilhørende rådskonklusioner.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke behandlet meddelelsen.

 

Konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser, statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU-budgettet, ligesom drøftelsen ikke har administrative konsekvenser for erhvervet eller berører beskyttelsesniveauet. En udmøntning i retsakter af Miljøministerrådets beslutning eller vedtagelsen af handlingsplanen kan derimod få betydelige statsfinansielle konsekvenser, idet der lægges op til tiltag både på EU-niveau og på medlemsstatsniveau. Omfanget af meromkostninger kan ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

 

Høring

I forbindelse med høringen i Miljøministeriets Specialudvalg afgav Dansk Landbrug høringssvar den 2. august 2006. Dansk Landbrug finder, at en fælles indsats for at stoppe tilbagegangen i biodiversiteten i EU må ske ud fra en fælles beslutning om finansiering og ikke via uensartet modulation af landbrugsstøtten imellem enkeltlande, som opfattes som konkurrenceforvridende. Med det eksisterende økonomiske råderum mener Dansk Landbrug, at det er oplagt at understøtte Natura 2000 planlægningen samt EU's vandmiljødirektiver. Reduktion af landbrugets miljøpåvirkning bør fremmes ved at fremme anvendelse af miljøteknologier og fremgang og tilbagegang i den biologiske mangfoldighed bør måles på det overordnede niveau og ikke på enkeltareal. Endelig finder Dansk Landbrug at man bør støtte landbrugets rolle i naturforvaltningen ved at støtte op om det frivillige initiativ, og sikre gode rammer for landmændenes naturlige interesse for at fremme naturindholdet på deres ejendom.

 

I forbindelse med forberedelse af drøftelsen på rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. – 21. november 2006 er §2-udvalget (landbrug) og §5-udvalget (fiskeri) blevet hørt.

 

Dansk Landbrug er overordnet er enig i notatets indhold for så vidt angår landbrugs-, landdistrikts- og skovpolitik. Man er dog uenig i, at krydsoverensstemmelse har en positiv virkning mht. biodiversiteten, idet krydsoverensstemmelse medvirker til at komplicere reglerne og dermed afholder nogle landmænd fra at indgå i ordninger til gavn for miljøet. Desuden mener Dansk Landbrug, at der ikke er behov for nye tiltag, før man kender den fulde effekt af den regulering, der allerede er igangsat. Dansk Landbrug gentager, at en fælles indsats for at stoppe tilbagegangen i biodiversiteten i EU kræver en fælles beslutning vedrørende finansieringen og, at det er vigtigt, at der sker en ens implementering af EU-initiativerne i medlemslandene for at sikre lige konkurrencevilkår. Landbrugsraadet støtter Dansk Landbrugs bemærkninger.

 

§ 5-udvalget (fiskeri) havde ikke bemærkninger.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er enig i, at mål og tiltag i meddelelsen kan bidrage til beskyttelse af biodiversitet og bæredygtighed.

 

Fra dansk side er man derfor positiv overfor en drøftelse af de fiskeri- og landbrugsmæssige aspekter af biodiversitetsmeddelelsen, og man vil tage drøftelsen til efterretning.

 

Andres landes holdning

Det forventes, at de øvrige medlemslande vil tage drøftelsen til efterretning.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat om Kommissionens meddelelse om at stoppe tabet i biodiversitet i 2010 - og derefter til Folketingets Europaudvalg den 26. juni  2006.

 

Notatet er ligeledes sendt til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

7.     Forslag til Rådets forordning om ændring af forordningerne (EØF) nr. 404/93, (EF) nr. 1782/2003 og (EF) nr. 247/2006 for så vidt angår banansektoren

KOM (2006) 0489

 

Revideret genoptryk af samlenotat af 6. oktober 2006. Ændringer er markeret i marginen.

 

Resumé

Kommissionen foreslår en gennemgribende reform af støtteordningen for banansektoren, med det mål at rette ordningen ind efter reformerne inden for de andre landbrugssektorer samtidig med, at EU's bananproducenter sikres en rimelig levestandard, og der tages hensyn til de særlige forhold i de ydre regioner, hvor der dyrkes bananer. Forslaget indebærer, at den aktuelle udligningsstøtteordning for bananproducenterne ophæves, og at bananer fremover omfattes af POSEI ordningen. Dette indebærer, at de budgetmidler, der i dag anvendes til at støtte bananproducenterne, skal overføres til POSEI-ordningen, som støtter landbrugsproduktionen i EU's ydre regioner. For produktion i andre områder end de ydre regioner, overføres budgetmidlerne til enkeltbetalingsordningen. Kommissionen foreslår, at de nye regler skal anvendes fra 1. januar 2007.

 

Baggrund

Kommissionen har den 20. september 2006 fremsendt forslag til ændring af Rådets forordninger (EØF) nr. 404/93, (EF) nr. 1782/2003 og (EF) nr. 247/2006 vedrørende banansektoren.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

 

Nærhedsprincippet

Forslaget indebærer ændringer i eksisterende markedsordninger under den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet anses for tilgodeset.

 

Formål og indhold

Bananproduktionen i EU tegner sig kun for 16 % af de samlede leverancer til EU's marked. Produktionen foregÃ¥r hovedsagelig i de sÃ¥kaldte ydre regioner af EU, som generelt er omrÃ¥der med tropisk eller subtropisk klima. Produktionen er især koncentreret pÃ¥ De Kanariske Øer, i de franske oversøiske departementer Guadeloupe og Martinique og pÃ¥ Azorerne og Madeira. En beskeden del af produktionen (under 2 % af den samlede produktion) foregÃ¥r pÃ¥ Cypern, i Grækenland og pÃ¥ det portugisiske fastland.

 

Den nuværende ordning bygger på udligningsstøtte, som kompenserer producenterne for prisfald, gennem en mekanisme hvor støtten beregnes som forskellen mellem en ”fast referenceindtægt” og den ”gennemsnitlige produktionsindtægt” fra EF-markedet i det pågældende år for bananer. Der er et produktionsloft, men intet budgetloft og udgifterne har vist en generelt stigende tendens. Med forslaget overføres budgetmidler, som hidtil har været anvendt til udligningsstøtten, til POSEI-programmerne, som indeholder foranstaltninger til at sikre en fortsættelse og udvikling af de lokale landbrugsproduktioner i de ydre regioner under speciel hensyntagen til de helt særlige lokale udfordringer i disse regioner.

 

Integreringen af bananer i de regionale programmer vil forstærke sammenhængen i strategierne for støtte til landbruget i de ydre regioner, ligesom fleksibiliteten i fastsættelsen af støtteformerne og den decentrale administration vil forbedre mulighederne for at tage hensyn til de enkelte produktionsområders karakteristika.

 

Budgetstabiliteten sikres gennem de årlige finansieringsplaner for de regionale programmer.

 

I Rådets forordning (EØF) nr. 404/1993 om den fælles markedsordning for bananer ophæves:

• Afsnit II, som omhandler producentorganisationer (PO’er) og samrÃ¥dsmekanismer, idet der ikke længere er behov for at have mekanismer, der støtter oprettelsen af PO’er, da stort set alle producenter nu er medlem af en PO. Herudover er den eksisterende udligningsstøtte, som fjernes med reformen, forbeholdt producenter som er medlem af en PO.
• Afsnit III, der omhandler støtteordningen, som gennem udligningsstøtten inden for et loft pÃ¥ 867.500 tons gav producenterne kompensation for prisfald pÃ¥ deres produkter.
• Artiklerne 16 til 20 samt stk. 2 i artikel 21, som omhandler reglerne for toldkontingenter og deres administration, idet disse regler er blevet overflødige efter indførelse af den nye importordning med forordning (EF) nr. 1964/2005 om toldsatser for bananer.
• Artikel 27, stk. 1 ændres, sÃ¥ forvaltningskomitéen for bananer fjernes, og forvaltningskomitéen for friske frugter og grønsager overtager den rÃ¥dgivende funktion som forvaltningskomitéen for bananer hidtil har haft.
• Artiklerne 25 og 30 til 32 i almindelige bestemmelser vedrørende medlemsstaternes refusion af udbetalte støtteudgifter, overgangsbestemmelser samt kontrol m.m. Desuden foretages en ændring i artikel 29, hvor medlemsstaternes informationspligt vedr. en række forhold revideres, og en ny artikel 29a vedr. gennemførelsesbestemmelser indsættes.

 

I Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om enkeltbetalingsordningen sker der tekniske ændringer, for at sikre, at arealer beplantet med bananer og hvor der er modtaget udligningsstøtte for produktionen, kan komme ind under enkeltbetalingsordningen.

 

Disse ændringer vedrører blandt andet støtteberettigede arealer, beregning af referencebeløb m.m. For så vidt angår bilagene, ændres de nationale lofter i bilagene VIII og VIIIa således, at loftet for enkeltbetalingsordningen for Grækenland forøges med 1,1 Mio. € og for Portugal med 0,1 Mio. €.

 

For Cypern, hvor bananproducenterne i øjeblikket støttes under SAPS (Generel arealbetalingsordning), forøges det nationale budgetloft med 3,4 Mio. € fra 2013 (og indtil da justeret i henhold til de forøgelser, der anvendes for de nye medlemslande).

 

I Rådets forordning (EF) nr. 247/2006 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i EU’s ydre regioner (POSEI) sker der følgende ændringer:

 

Art. 23, stk. 2 ændres, således at de budgetmidler, som hidtil har været brugt til udligningsstøtten for bananer i hvert af de tre områder, bliver lagt til det nuværende budgetloft for foranstaltninger i henhold til afsnit II og III i forordning (EF) nr. 247/2006. Dermed stiger budgetlofterne med i alt 278,8 Mio. €, som fordeles med 129,1 Mio. € for de franske oversøiske departementer, 8,6 Mio. € for Azorerne og Madeira og 141,1 Mio. € for De Kanariske Øer.

Art. 28 ændres, således at Kommissionen senest den 31. december 2009 og derefter hvert femte år skal fremlægge en rapport, som skal belyse virkningen af disse foranstaltninger. Endvidere ændres artikel 30, som fastlægger, at Kommissionen i forvaltningsprocedure kan gennemføre overgangsforanstaltninger fra systemerne i Rådets forordning (EØF) nr. 404/1993 til denne forordning.

 

Udtalelser

 

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

 

For EU budgettet indebærer forslaget i forhold til budgettet for 2007, en årlig stigning på 35,2 Mio. € i 2008, stigende til 36,5 Mio. € i 2012 og fremad. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s udgifter, svarende til en årlig statslig udgift på 0,73 Mio € ved en stigning i EU ’s budgetudgifter på 36,5 mio €.

 

Det meste af denne stigning skyldes, at budgettet for 2007 er lagt under iagttagelse af den seneste udvikling i udgifterne til udligningsstøtten, medens forslagets budget i henhold til Kommissionens oplysninger er fastlagt ud fra gennemsnittet af budgetudgifterne i perioden 2000 til 2002. Denne periode er den samme som blev anvendt ved de sidste reformer af den fælles landbrugspolitik.

 

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervet og berører ikke beskyttelsesniveauet.

 

Høring

Ved møde i § 2 -udvalget (landbrug) den 4. oktober 2006, udtrykte Landbrugsraadet støtte til forslaget i lyset af de kommende WTO-forhandlinger, idet man bemærkede, at der var tale om en dyr løsning.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning
Man er fra dansk side positiv over for en reform af den fælles markedsordning for bananer, som fokuserer på en øget markedsorientering og liberalisering af ordningen, som det er sket under de seneste reformer af markedsordninger under den fælles landbrugspolitik, idet man dog samtidig er opmærksom på bananproduktionens betydning i særligt de ydre regioner af EU.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget forventes vedtaget med kvalificeret flertal.

 

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

 

Forventningerne til forslaget indgik endvidere i samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. september 2006, jf. samlenotat af 6. september 2006.

 

Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

 

 

8.            Forslag til RÃ¥dets forordning om ændring og berigtigelse af RÃ¥dets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af RÃ¥dets forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

KOM (2006) 0500

 

Revideret genoptryk af samlenotat af 6. oktober 2006. Ændringer er markeret i marginen.

 

Resumé

Kommissionen foreslår, at ordningen med den særlige støtte til energiafgrøder udvides til også at finde anvendelse i de medlemsstater, der anvender SAPS-ordningen, og at det maksimale støtteberettigede areal i den forbindelse forhøjes fra 1,5 mio. ha. til 2 mio. ha. Medlemsstaterne får samtidig mulighed for at yde national støtte på op til 50 pct. af de udgifter, der er forbundet med overgang til flerårige energiafgrøder. Kommissionen tilkendegiver, at den vil fremlægge forslag om administrativ forenkling af ordningen. Endvidere foreslår Kommissionen, at de medlemsstater, der anvender SAPS-ordningen, får mulighed for at fortsætte med ordningen til udgangen af 2010 i stedet for til 2008.  Den nuværende undtagelse for anvendelse af cross-compliance forlænges ikke udover 2008.

 

Baggrund

Kommissionen har den 22. september 2006 fremsendt en rapport om vurdering af ordningen for støtte til energiafgrøder og forslag til ændring og korrektion af RÃ¥dets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (enkeltbetalingsordningen) og til ændring af RÃ¥dets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (landdistriktspolitikken).

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

 

Nærhedsprincippet

Forslaget indebærer ændringer i eksisterende markedsordninger under den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet anses for tilgodeset.

 

Formål og indhold

Rapport om evalueringen af ordningen for støtte til energiafgrøder

Baggrund for ordningen

Med landbrugsreformen i 2003 blev der indført en særlig støtte til dyrkning af energiafgrøder med det formål at opnå erstatninger til fossile brændstoffer (og dermed til udledningen af kuldioxid). Støtten til energiafgrøder er således en del af EU’s strategi om at fremme vedvarende energi i EU, men har ikke kunnet anvendes i de nye  medlemsstater, der anvender SAPS-ordningen.

 

Støtten er på 45 €/ha for et maksimalt garantiareal i EU på 1,5 mio. hektar. Hvis arealloftet overskrides, nedsættes støtten. Det er en forudsætning, at der er indgået en kontrakt med en forarbejdningsvirksomhed, medmindre forarbejdningen foretages af landmanden selv på dennes ejendom. Støtten er ikke omfattet af afkoblingen, dvs. at den kan ydes i tillæg til den afkoblede enkeltbetalingsstøtte.

 

Det er endvidere muligt at dyrke nonfoodafgrøder, herunder energiafgrøder, på udtagne arealer. Den særlige støtte ydes ikke til disse arealer.

 

Rammerne for rapporten

Rapporten vurderer erfaringerne for de to første år, hvor ordningen har været anvendt og de seneste udviklinger i EU’s biobrændstofinitiativ, herunder biomassehandlingsplanen,[1] Kommissionens EU-strategi for biobrændstoffer[2] samt visse rådskonklusioner[3].

 

Kommissionen bemærker, at det af tidsmæssige grunde ikke har været muligt at se og vurdere ordningen for energiafgrøder i sammenhæng med den igangværende evaluering af biobrændstofdirektivet. Dette må ske i forbindelse med sundhedstjekket af CAP’en i 2008.

 

Udnyttelse af ordningen og udviklingen i EU-15

De to første Ã¥r hvor ordningen er anvendt, har man ligget under det maksimale garanterede areal pÃ¥ 1,5 mio. hektar. Udnyttelsen var i 2004 pÃ¥ 20 pct. (300.000 ha.) og i 2005 pÃ¥ 38 pct. (570.000 ha.). Kommissionen vurderer, at udnyttelsesgraden er kraftigt stigende. Herudover observeres ogsÃ¥ et øget omfang af arealer, hvor der dyrkes energiafgrøder uden støtte.

 

Udviklingen af produktionen af bioethanol og biodiesel såvel som nye produktionsanlæg viser ifølge Kommissionen, at der vil ske en dramatisk stigning i efterspørgslen af energiafgrøder i de kommende år.

 

Støtten vurderes at have betydning for landbrugernes valg af at dyrke energiafgrøder, særligt i de situationer, hvor den økonomiske fordel ved at dyrke afgrøder til energiformål i forhold til at dyrke de samme afgrøder med henblik på afsætning til markedet er lille eller negativ.

 

De nye medlemsstater

Otte medlemsstater anvender som overgangsordning den forenklede SAPS-ordning[4] (Single Area Payment Scheme), der er en flat-rate støtte pr. hektar. Under de nuværende regler er det ikke muligt at yde den særlige støtte til energiafgrøder. Idet der heller ikke er obligatorisk udtagningsforpligtigelse, er det ikke muligt at dyrke energiafgrøder på udtagne arealer.

 

Mange af disse medlemsstater har fastsat nationale mål for implementeringen af EU’s biobrændselsinitiativ, der er på niveau med eller over EU-15. Alle nye medlemsstater har endvidere iværksat nationale foranstaltninger for at fremme produktionen af biobrændstoffer. Kommissionen anfører, at de nye medlemsstater har gjort en betydelig indsats for at opfylde biobrændstofinitiativet.

 

Kommissionen vurderer, at der i de nye medlemsstater vil ske en betydelig udvikling i produktionskapaciteten for bioethanol og biodiesel de kommende år.

 

Fremtiden – forbedringer af ordningen

Baseret på målene i EU’s biobrændstofstrategi, to års erfaring med støtteordningen, udviklingen i EU’s energiafgrødesektor og konklusionerne fra Rådsmødet (energi) den 8. juni 2006, foreslår Kommissionen at udvide ordningen med støtte til energiafgrøder til alle EU-lande, dvs. også til de nye medlemsstater, der anvender SAPS.

 

Kommissionen foreslår endvidere, at der bør ske en udvidelse af det garanterede areal proportionalt i forhold til arealet i de nye medlemsstater, der anvender SAPS-ordningen.

 

Medlemsstaterne har i henhold til de gældende regler i enkeltbetalingsordningen mulighed for at yde national støtte på op til 50 pct. af de udgifter, der er forbundet med overgang til flerårige afgrøder til biomasseproduktion på udtagne arealer. Kommissionen foreslår, at dette udvides til også at gælde ordningen med støtte til energiafgrøder.

 

Kommissionen finder videre, at der bør ses på mulighederne for at forenkle reglerne for administrationen af ordningen. Kommissionen vil derfor inden udgangen af 2006 fremlægge forslag herom i forvaltningskomitéen for direkte betalinger. I den forbindelse vil den bl.a. se på sikkerhedsstillelsen på forarbejderniveau og kontrollen hos landbrugeren.

 

Forslag om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 og (EF) nr. 1698/2005

Blandt andet på baggrund af rapporten foreslår Kommissionen nedenstående ændringer, idet Kommissionen samtidigt benytter lejligheden til at foretage visse tilpasninger og nedenstående korrektioner af reglerne i enkeltbetalingsordningen:

 

-         Ordningen med den særlige støtte til energiafgrøder udvides til at finde anvendelse i de nye medlemsstater, der anvender SAPS-ordningen, pÃ¥ samme vilkÃ¥r som i de øvrige medlemsstater.

 

-         Det maksimale garantiareal forhøjes som følge heraf fra 1,5 mio. hektar til 2 mio. hektar.

 

-         Medlemsstaterne fÃ¥r mulighed for at yde national støtte pÃ¥ op til 50 pct. af de udgifter, der er forbundet med overgang til flerÃ¥rige energiafgrøder.

 

-         De nye medlemsstater, der anvender SAPS-ordningen fÃ¥r mulighed for at fortsætte med ordningen til udgangen af 2010 i stedet for til 2008.

 

-         Der Ã¥bnes mulighed for, at støtteberettigede hektar under enkeltbetalingsordningen kan tilplantes med oliventræer. Kommissionen begrunder forslaget med, at det vil være en forenkling af kravene til støtteberettigede hektar.

 

-         Det præciseres, at bestemmelsen om gradvis indfasning af landbrugsstøtten i de nye medlemsstater over perioden frem til 2013 ikke skal anvendes pÃ¥ den særlige overgangsstøtte for sukker. Overgangsstøtten er en ekstra kompensation, der ydes til landbrugere i medlemsstater, der afgiver mere end 50 pct. af deres totale sukkerkvote. I henhold til bestemmelserne fastlagt ved sukkerreformen er det allerede præciseret, at basiskompensationen i de nye medlemsstater er undtaget fra den gradvise indfasning.

 

-         Der foretages endvidere visse rettelser i enkeltbetalingsordningen.

 

Kommissionen foreslår endvidere, at Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om enkeltbetalingsordningen og at Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne ændres, således at undtagelsen fra forpligtelsen til at anvende cross-compliance i de nye medlemslande, der anvender SAPS-ordningen, både under denne ordning og i forbindelse med støtte under akse II-foranstaltninger (miljøvenlige foranstaltninger m.v.) udløber i 2008.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet udtalelse foreligger ikke.

 

Konsekvenser

Forslaget vurderes ikke umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser i Danmark.

 

Forslaget vil ved fuld udnyttelse af garantiarealet betyde øgede udgifter for EU’s budget på 22,5 mio. € årligt fra 2007 (en udvidelse på 0,5 mio. hektar til en støtte på 45 €/ha.= 22,5 mio. €). Kommissionen vurderer imidlertid, at garantiarealet ikke vil blive fuldt udnyttet i 2007 og 2008. Forslaget vil følgelig kunne have statsfinansielle konsekvenser afledt af udgifterne til EU-budgettet. Forslaget om mulighed for introduktion af national støtte i ordningen vil potentielt kunne resultere i øgede udgifter for staten.

 

Kommissionen vurderer videre, at det forhold, at de nye medlemsstater først vil skulle anvende obligatorisk udtagning efter 2010 (i stedet for 2008) vil kunne have en vis indirekte effekt på kornmarkedet, hvilket muligvis vil kunne medføre øgede - ikke-kvantificerbare - udgifter for EU-budgettet i 2010 og 2011.

 

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervet og berører ikke beskyttelsesniveauet.

 

Høring

Ved møde i § 2-udvalget (landbrug) den 4. oktober 2006 udtrykte Landbrugsraadet støtte til forslaget om, at den særlige støtte til energiafgrøder udvides til også at finde anvendelse i de nye medlemsstater.

 

Dansk Industri fandt, at der skulle gives mere fokus på andengenerationsbiobrændstof, ligesom ressourcerne skulle anvendes på forskning og udvikling frem for støtte til energiafgrøder.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan støtte en udvidelse af ordningen til de nye medlemslande. Regeringen lægger vægt på, at produktionen af biomasse til bioenergi sker ud fra en vurdering af de enkelte instrumenters omkostningseffektivitet.

 

Regeringen kan endvidere støtte, at de nye medlemsstater, der anvender den forenklede SAPS-ordning i dag, får mulighed for at fortsætte med denne ordning indtil udgangen af 2010.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes blandt medlemsstaterne en generel tilslutning til forslaget.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

 

 

Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

 

 

9.     Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for fangståret 2007 af orienteringspriserne og EF-producentpriserne for visse fiskerivarer i henhold til forordning (EF) nr. 104/2000

KOM-dokument foreligger endnu ikke

 

Nyt notat.

 

Resumé

Forslaget vedrører fastsættelse af orienteringspriserne og EF-producentpriserne for visse fiskerivarer for fangståret 2007.

 

Baggrund

EU-Kommissionen forventes at fremsætte forslag til Rådsforordning om fastsættelse af orienteringspriserne og EF-producentpriserne for visse fiskerivarer for fangståret 2007.

 

Forslaget fremsættes med hjemmel i Rådsforordning (EF) nr. 104/2000 af 17. december 1999 om den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter, særligt artikel 18, stk. 3, og artikel 26, stk. 1, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.

 

Forslaget forventes sat på dagsordenen for et kommende Rådsmøde med henblik på vedtagelse som a-punkt.

 

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af EU´s fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Formål og indhold

Kommissionen har fremsendt et non-paper/udkast med følgende forslag til orienteringspriser for fangståret 2007:

 

 

		Pris 2006	Forslag Pris 2007
		euros	%	euros
Forordning 104/2000 Annex I - Ferske varer
Sild	Clupea harengus	265	3	273
Sardin	Sardina pilchardus	572	-2	561
Pighaj	Squalus acanthias	1079	1	1090
Rødhaj	Scyliorhinus spp.	763	-3	740
Rødfisk	Sebastes spp.	1136	0,5	1142
Torsk	Gadus morhua	1639	-1,5	1614
Sej	Pollachius virens	747	3	769
Kuller	Melanogrannus aeglefinus	998	3	1028
Hvilling	Merlangius merlangus	937	1	946
Lange	Molva spp.	1196	0	1196
Makrel	Scomber scombrus	323	2	329
Spansk makrel	Scomber japonicus	294	1,5	298
Ansjos	Engraulis spp.	1308	2	1334
Rødspætter (jan-april)	Pleuronectes platessa	1074	0,5	1079
Rødspætter (maj-dec)		1484	1	1499
Kulmule	Merluccius merluccius	3675	0	3675
Glashvarre	Lepidorhombus spp.	2491	2	2541
Ising	Limanda limanda	881	-2	863
Skrubbe	Platichthys flesus	519	0	519
Hvid tun (hel)		2220	-1,5	2187
Hvid tun (renset m/hoved)	Thunnus alalunga	2477	-1,5	2440
Tiarmet blæksprutte	Sepia officinalis / Rossia macrossoma	1621	3	1670
Havtaske (hel)	Lophius spp.	2867	2	2924
Havtaske (u/hoved)		5928	2	6047
Hesterejer	Crangon crangon	2427	-3	2354
Dybvandsrejer (kogte)	Pandalus borealis	6378	0	6378
Dybvandsrejer (ferske)		1598	0,5	1606
Taskekrabber	Cancer pagurus	1731	2	1766
Jomfruhummer (hele)	Nephrops norvegicus	5337	0	5337
Jomfruhummer (haler)		4237	1	4279
Tunge	Solea spp.	6679	2	6813
Forordning 104/2000 Annex II - frosne varer
Hellefisk	Reinhardtius hippoglossoides	1917	1,5	1946
Kulmule (hele)	Merluccius spp.	1227	-2	1202
Kulmule (Filet)	Merluccius spp.	1484	-3	1439
Blankesten	Dentex dentex et Pagellus spp	1602	-2	1570
Sværdfisk	Xiphias gladius	4079	0	4079
Blæksprutte	Sepia officinalis,Rossia macrosoma,Sepiola rondeleti	1946	-3	1888
Blæksprutte	Octopus spp.	2140	-2	2097
Blæksprutte	Loligo spp.	1168	0	1168
Blæksprutte	Ommastrephes sagittatus	961	0	961
Illex	Illex argentinus	870	3	896
Rejer	Parapenaeus longirostris	4075	2	4157
Rejer	autres Penaeidae	8101	-1,5	7979
Annex III - Tuna delivered to the processing industry
Gulfinnet tun	Thunnus albacares	1207	1,5	1225

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

 

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

 

Høring

§5-udvalget er blevet hørt skriftligt. Skagen Fiskernes P.O. har tilkendegivet, at orinteringsprisen i større grad bør afspejle markedsprisen. Der bør derfor ske opjusteringer af orienteringsprisen for sild, makrel og kogte rejer. For torsk, ising og hesterejer ønskes status quo, dvs. ingen nedsættelser.

 

Danmarks Pelagiske Producentorganisation bemærkede, at priserne i de seneste års forslag havde været markant lavere end virkelighedens priser, hvorfor man ikke længere tog særlig notits heraf

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side kan man tilslutte sig et forslag om orienteringspriser, idet man vil arbejde for, at orienteringspriserne skal medvirke til at skabe stabilitet på markedet, således at intervention af fisk i videst muligt omfang undgås.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at orienteringspriserne - som det er sket i tidligere år - kan vedtages som a-punkt på et kommende Rådsmøde.

 

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.