Folketingets Fødevareordførere
Behov for 210 mio. kr. om året til økologi i det kommende landdistriktsprogram
Vi henvender os vedr. det kommende landdistriktsprogram for at understrege, at der er behov for at sikre midler såvel til de nuværende økologiske landmænd som til fremtidig vækst.
Den nuværende støttesats er på 870 kr./ha og med det nuværende økologiske areal på ca. 160.000 ha er der i gennemsnit behov for ca. 140 mio. kr. om året. Det er kompensation for udgifterne til en mere ekstensiv og skånsom dyrkningsform.
Økologien er i en positiv udvikling med øget afsætning, og det bør afspejle sig i samfundets prioritering. Den nyeste prognose fra Dansk Landbrug forudser, at det økologiske areal vil blive på 260.000 ha i 2015 svarende til en gennemsnitlig stigning på 10.000 ha om året. Hvis der er en forøgelse af arealet på 10.000 ha, skal der med omlægningstilskud på 2600 kr./ha over 5 år afsættes 26 mio. kr. om året til omlægningsstøtte samt gives tilsagn om 44 mio. kr. om året til MB-støtte til de nye arealer.
Â
For de landmænd, der overvejer omlægning til økologi og gentegning af tilsagn, er det af overordentlig stor betydning, at der skabes klarhed om de fremtidige midler. Ellers risikerer vi, at økologiens vækst bremses.
Det samlede behov for midler til de eksisterende arealer og til økologisk vækst er i størrelsesordenen 210 mio. kr. Med et forventet stigende økologisk areal vil behovet for midler stige over årene.
Med venlig hilsen
Gert Holst Hansen                                                                                     Johannes Nebel
formand for Dansk Landbrugs Økologiudvalg                    næstformand for Dansk Landbrugs Økologiudvalg