27. oktober 2006

 

 

 

 

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om forslag til Rådets forordning om afsætning af kød fra kvæg, som højst er tolv måneder gammelt

 

Dok. KOM(2006) 487 endelig

 

 

Resumé

Der er tale om en regulering af omsætningen af kalvekød i EU. Ifølge forslaget skal alt kød fra op til tolv måneder gammelt kvæg mærkes, ligesom der skal indføres en registreringsordning for kødet. En vedtagelse af forslaget skønnes at medføre administrative byrder for erhvervet. Beskyttelsesniveauet i Danmark vurderes ikke at blive berørt.

 

Baggrund           

Kommissionen har ved KOM (2006) 487 af 8. september 2006 fremsat forslag til Rådets forordning om afsætning af kød fra op til tolv måneder gammelt kvæg. Forslaget er oversendt til Rådet den 8. september 2006 og forelå i dansk udgave den 21. september 2006.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

Nærhedsprincippet

Kommissionen henviser til Rådets forordning 1254/1999 om fælles markedsordning for oksekød. Forordningen fastlægger, at Rådet kan vedtage foranstaltninger til fremme af en bedre organisation af produktion, forarbejdning og afsætning af oksekød. Nærværende forslag er fremsat som led i sådanne foranstaltninger og er fremsat for at undgå forstyrrelse af samhandlen og forvirring af forbrugerne, hvilket Kommissionen finder er tilfældet i dag som følge af, at medlemsstaterne anvender samme betegnelse for kød med forskellige kendetegn. Da der således er er tale om gennemførselsforanstaltninger for en allerede vedtagen retsakt, vurderer regeringen, at nærhedsprincippet er overholdt.

 

Formål og indhold

Kommissionen ønsker ved hjælp af specifikke mærkningsbestemmelser at regulere afsætning af kød fra kvæg, som er højst tolv måneder gammelt. Dette er foranlediget af, at der i medlemsstaterne sker salg af dette kød under samme betegnelser, uagtet at disse dyrs kendetegn på slagtetidspunktet ofte varierer fra den ene medlemsstat til den anden. Kommissionen finder, at dette forhold forstyrrer samhandlen og fremmer illoyal konkurrence. Kommissionen finder endvidere, at der kan ske forvirring og vildledning af forbrugerne. P.t. reguleres området af EU-regler, der giver rammerne for kontrollen af de enkelte medlemsstaters specifikationer.

 

Ifølge forslaget skal der indføres obligatoriske regler om mærkning af kød fra kvæg, som højst er tolv måneder gammelt. Forslaget består af en mærkningsdel og en sporbarhedsdel.

 

Mærkningsdelen består af krav om mærkning med henholdsvis en angivelse af kategoribetegnelse, en varebetegnelse og en angivelse af dyrenes alder ved slagtning.

 

I alle led af produktionen og ved salg skal kødet være mærket med en kategoribetegnelse, henholdsvis X for dyr på højst 8 måneder, og Y for dyr på over 8 måneder, men højst 12 måneder. Herudover skal der angives en varebetegnelse, der knytter sig til henholdsvis X og Y. Disse betegnelser er individuelle for hver medlemsstat. I Danmark skal betegnelsen ”lyst kalvekød” anvendes for kategori X og ”kalvekød” for kategori Y.

 

Endelig skal dyrenes alder ved slagtning angives som "slagtealder: højst n måneder" for kød fra dyr på højst otte måneder eller "slagtealder: over otte måneder, men højst n måneder" for kød fra dyr på over otte måneder, men højst tolv måneder, hvor n står for antallet af måneder.

 

For salg af upakket kød fra kvæg på op til 12 måneder direkte til den endelige forbruger pålægger Kommissionen medlemsstaterne at indføre nationale regler for mærkning, således at ovennævnte krav til information opfyldes.

 

Sporbarhedsdelen består af en registrering af henholdsvis dyrenes identifikationsnummer og fødselsdato, et referencenummer og et mængderegnskab.

 

Kød importeret fra tredjelande skal mærkes i henhold til forordningen. Endvidere indfører forslaget regler, hvorefter Forvaltningskomiteen tillægges kompetence til at vedtage gennemførelsesbestemmelser. Både kategoribetegnelsen og de enkelte landes varebetegnelser kan ændres af forvaltningskomiteen.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

 

Gældende dansk ret

Såfremt forslaget vedtages, skal der fastsættes strafbestemmelser i national ret - i Danmark ved bekendtgørelse.

 

Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

 

Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser.

 

Forslaget vil medføre administrative byrder for erhvervet i forbindelse med krav til mærkning og registrering. De administrative byrder skønnes at medføre udgifter i størrelsesordenen kr. 5-10 mio.

 

Høring

Forslaget har været i høring i Fødevarestyrelsens høringskreds i henhold til artikel 9 i Fødevareforordningen.

 

Danish Meat Association er principielt imod fælles regler. Taget i betragtning at det må forventes, at forslaget bliver vedtaget, ønsker DMA imidlertid, at reglerne alene skal være obligatoriske, såfremt der anprises med betegnelsen kalv. I Danmark findes en meget begrænset produktion af kalve under 8 måneder (3%). Rent økonomisk giver det således ikke mening at skulle adskille og markedsføre kategori X, nemlig ”lyst kalvekød”. DMA ønsker derfor mulighed for at slå de to kategorier sammen, således at alt kød fra kvæg under op til 12 måneder kan betegnes ”kalvekød”. Desuden mener DMA, at kategoribetegnelserne alene skal anvendes i forbrugerleddet, at slagtealder ikke skal angives obligatorisk, at identifikationsnummer og slagtealder alene skal være tilgængelige i slagterileddet, og at der ikke skal føres mængderegnskab.

 

Dansk Industri bakker op om fælles regler i EU for definition af kalvekød. DI finder den danske betegnelse ”lyst kalvekød” for værende i orden, men finder, at det skal være frivilligt, om man vil kalde kød fra dyr op til 8 måneder for ”lyst kalvekød” eller ”kalvekød”.

 

De Samvirkende Købmænd er generelt imod en regulering af området, så længe det sker som i forslaget. DSK ønsker derimod en fælles EU-definition af kalv. DSK mener, at det vil skabe forvirring med mærkningen, når det samme stykke kød kan betegnes forskelligt i medlemsstaterne. Reglerne vil kunne medføre et incitament til at snyde, da man nu ”kan komme til” at oversætte direkte i stedet for at anføre den betegnelse, som kræves efter forslaget. En angivelse af X eller Y vil ikke give forbrugerne relevante oplysninger, ligesom angivelse af slagtealder ikke findes at være relevant. Under alle omstændigheder findes formuleringen til angivelse af slagtealder at være kluntet. Endelig finder DSK, at forslaget vil medføre store administrative byrder. Byrder erhvervet netop er sluppet af med i forbindelse med de administrative lettelser for både obligatorisk og frivillig mærkning af oksekød, der er gennemført i Danmark.

 

COOP Norden er direkte imod yderligere obligatorisk mærkning. Man finder det derfor helt uacceptabelt, at kød fra dyr under 12 måneder "skal" mærkes med oplysning herom. I stedet ønskes én fælles definition på kalvekød, som skal være en maksimum alder ved slagtning. Mærkning med alder ved slagtning ses ikke at give mening for den almindelige forbruger, hvorfor én definition og ingen mærkning med alder ved slagtning foretrækkes. COOP kan under ingen omstændigheder acceptere, at der indføres krav om et registreringssystem. Der henvises til at mængderegnskab på både obligatorisk og frivillig mærkning er afskaffet, og man ønsker således ikke på ny regler herom. COOP finder, at mærkning med hhv. "lyst kalvekød" og "kalvekød" ikke giver mening for den almindelige forbruger. Man ønsker således alene én betegnelse, nemlig "kalvekød".

 

Dansk Supermarked kan ikke bakke op omkring nye obligatoriske mærkningsordninger med tilhørende krav til øget egenkontrol, mængderegnskab etc. Dansk Supermarked ønsker, at Fødevarestyrelsen tænker administrative byrder (AMVAB), når forslaget drøftes i EU.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter et smidigt og velfungerende indre marked og anser i udgangspunktet det som et gode, at man i EU bliver enige om fælles regler for mærkning af fødevareprodukter. På den anden side anerkender regeringen også, at de enkelte medlemsstater har vidt forskellige traditioner for, hvad betegnelsen kalv dækker, hvilket kan besværliggøre ønsket om at vedtage fælles regler for varebetegnelser. Regeringen vil i forhandlingerne arbejde for, at der skabes et klart og overskueligt regelsæt, der tager hensyn til forbrugerne og danske mærkningstraditioner indenfor området, og som ikke pålægger erhvervet større administrative byrder end højst nødvendigt.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre medlemsstater.

 

Tidligere forelæggelse for Folketinget Europaudvalg

Forslaget er ikke tidligere blevet forelagt for Folketingets Europaudvalg.