Folketinget — Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Christiansborg, den 3. oktober 2006
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere.
Regeringens lovprogram for folketingsåret 2006-07 vedrørende Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Til udvalgets orientering omdeles et uddrag af regeringens lovprogram for folketingsåret 2006-07 vedrørende Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris arbejdsområde.
Med venlig hilsen
Eva Esmarch,
udvalgssekretær.
Lov om udvikling af fiskeri- og akvakultursektoren
(Fiskeriudviklingsloven) (Okt I)
Forslaget giver hjemmel til at gennemføre foranstaltninger i medfør af en ny
rådsforordning om Den Europæiske Fiskerifond. Forordningen forudsættes at
skulle træde i kraft med virkning fra 1. januar 2007 og gælde for
programperioden 2007-2013. Der skabes hjemmel til at gennemføre
foranstaltninger inden for 5 overordnede temaer for strukturpolitikken på
fiskeriområdet.
Ændring af lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom
til jordbrugsmæssige formål m.m. (Jordfordelingsloven) (Okt I)
Der er tale om rene tekniske justeringer af loven som opfølgning af
kommunalreformen.
Ændring af fiskeriloven (Okt II)
Lovforslaget omfatter bl.a. bestemmelser om rammer for puljefiskeri, delegation
af visse beføjelser til producent- og brancheorganisationer samt indførelse af
skærpede sanktioner for overtrædelse af regler for lyst- og fritidsfiskeri.
Lov om udvikling af landdistrikterne (Dec I)
Forslaget, der er en nyskrivning af landdistriktsstøtteloven, skaber hjemmel
til at gennemføre foranstaltninger i medfør af en ny EU-forordning om støtte
til udvikling af landdistrikterne, der skal gælde for programperioden
2007-2013. Den nye forordning betyder bl.a., at der skal udarbejdes en national
strategiplan for landdistriktsprogrammet med sammenhæng til EU’s
landdistriktspolitik. Der lægges efter den nye forordning op til en mere
strategisk og sammenhængende tilgang til landdistriktspolitikken, ligesom
mulighederne for at yde støtte til foranstaltninger til udvikling af
landdistrikterne generelt forbedres. Forslaget indgår i regeringsgrundlaget
â€Nye mÃ¥l†fra februar 2005.
Lov
om gødning og om jordforbedringsmidler m.m. (Jan II)
Forslaget har bl.a. til formål at tilvejebringe hjemmel til at fastsætte regler
om sporbarhed og lade hensyn til menneskers sundhed og sikkerhed og til miljøet
indgå i kravene til gødningsprodukter. Der vil herudover være tale om en
modernisering af loven.
Ministeren
for familie- og forbrugeranliggender
Ændring af lov om fødevarer, lov om næringsbrev til fødevarebutikker og lov
om restaurations- og hotelvirksomhed (Strafskærpelse, udlevering af oplysninger
fra laboratorier, næringsbrev til fødevarevirksomheder, udveksling af
oplysninger m.v.) (Okt I)
Lovforslaget er et led i udmøntningen af aftalen mellem regeringen og DF af 8.
april 2006 om Fødevarestyrelsen og indgår som led i gennemførelsen af planen
for nul-tolerance på fødevareområdet. Forslaget vil bl.a. indeholde
bestemmelser om sanktionsskærpelser og frakendelse af rettigheder og om øgede
kontrolmuligheder.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender vil give Folketinget
redegørelse om:
• Fødevarepolitisk redegørelse (Nov II)