Se vedlagte høringsliste



 

Den 3. august 2007

Sagsnr.: 8202

Ref.:2.2/PEBE

Tlf.: 33 92 20 55

E-mail: [email protected]

 

Høring – Forslag til lov om økologisk jordbrugsproduktion m.v. (Økologiloven)

 

Hermed fremsendes udkast til forslag til lov om økologisk jordbrugsproduktion m.v. (Økologiloven).

Med forslaget til lov om økologisk jordbrugsproduktion m.v. moderniseres den gældende lov med det formål at skabe rammerne for at fastholde og udvikle den danske økologiske produktion til et marked med stigende efterspørgsel.

 

Lovforslaget omhandler den økologiske primærproduktion. Bestemmelserne om økologiske fødevarer og virksomheder indarbejdes i fødevareloven under Familie- og Forbrugerministeriets ressort.

 

Med lovforslaget videreføres hovedelementerne i den gældende lov, idet bestemmelserne dog forenkles og moderniseres. Det foreslås, at den eksisterende formålsparagraf udbygges, så det fremgår, at den økologiske produktionsmetode tager særligt hensyn til miljø, natur, biodiversitet, planters, dyrs og menneskers sundhed samt dyrevelfærd. Samtidig understreges det, at der ved administration af loven skal tages hensyn til økologiens troværdighed og omdømme.

 

Det foreslås endvidere, at bestemmelser om udstedelse af autorisation til at drive økologisk virksomhed, nægtelse, bortfald og tilbagekaldelse af autorisation fremover fremgår direkte af loven.

 

Reglerne om autorisationer m.v. af selskaber er tilpasset, således at der tages højde for, at der anvendes forskellige selskabsformer i erhvervet og således, at det sikres at personer, der har fået frataget deres autorisation, ikke kan fortsætte med drift af økologisk virksomhed i en selskabskonstruktion.

 

Eventuelle bemærkninger til udkastet til lovforslag bedes være Fødevareministeriet i hænde senest den 30. august 2007, kl. 16.00. Bemærkninger sendes til [email protected]

 

Eventuelle spørgsmÃ¥l vedrørende udkastet kan rettes til chefkonsulent Lotte Dige Toft i Plantedirektoratet ([email protected] eller tel. 45 26 38 57)

 

Med venlig hilsen

 

 

Pernille Balslev-Erichsen