Folketingets
Udvalg for Fødevarer, Landbrug
|
./.      Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering foreløbigt nærhedsnotat om forslag til Rådets forordning om tilladelser til EF-fiskerfartøjers fiskeri uden for EF-farvande og tredjelandsfartøjers adgang til EF-farvande.
Med venlig hilsen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriDen 17. juli 2007 BRRA FVM 450 |
Foreløbigt nærhedsnotatÂ
om forslag til Rådets forordning om tilladelser til EF-fiskerfartøjers fiskeri uden for EF-farvande og tredjelandsfartøjers adgang til EF-farvande
Kommissionen har ved KOM (2007) 330 af 18. juni 2007 fremsendt forslag til Rådets forordning om tilladelser til EF-fiskerfartøjers fiskeri uden for EF-farvande og tredjelandsfartøjers adgang til EF-farvande. Forslaget er oversendt til Rådet den 25. juni 2007. Forslaget er mo
taget fra RÃ¥dssekretariatet i dansk sprogversion den 9. juli 2007.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Efter de gældende regler forvaltes EU-fiskerfartøjers fiskeri uden for EU-farvande og tredjelandsfartøjers fiskeri i EU-farvande ved, at der gives tilladelser til de pågældende fartøjer. Tilladelsernes art og procedurerne er forskellige fra den ene aftale til den anden. De gældende bestemmelser for tilladelser er for øjeblikket fastsat i flere forskellige retsakter.
Ved den foreslåede forordning fastsættes der generelle regler og betingelser, som gælder for fremsendelsen af alle anmodninger om tilladelse. Kommissionen anfører, at formålet med det fremlagte forslag er at harmonisere de gældende bestemmelser og at ophæve forordning (EF) nr. 3317/94 af 22. december 1994 om generelle bestemmelser for tilladelser til fiskeri i tredjelandes farvande som led i en fiskeriaftale og nogle af bestemmelserne i andre forordninger, som hidtil har reguleret dette emne.
Forslaget indeholder en række bestemmelser om procedurerne for fremsendelse af anmodninger om tilladelser. Forslaget indeholder også rammebestemmelser for anvendelsen af en forenklet og ensartet elektronisk datatransmission og for bedre rapportering. Ud over at ændre forvaltningen foreslås en række regler, som ifølge Kommissionen har til hensigt i højere grad at sikre, at fiskerne overholder reglerne, at den fælles fiskeripolitiks regler gennemføres bedre og at de internationale forpligtelser, som udspringer af de forskellige aftaler, i højere grad kan blive overholdt.
Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Det er Kommissionens vurdering, at nærhedsprincippet ikke finder anvendelse, idet forslaget falder ind under Fællesskabets enekompetence. Idet der er tale om et led i gennemførelse af den fælles fiskeripolitik, er regeringen enig heri.
Â