Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Den 5. juli 2007 Sagsnr.: 39 Â

 

 

 

 

 

 

 

 

 

./.      Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16. juli 2007.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Hanne Lauger

 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri          

2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer

5. juli 2007

FVM 448

____________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16. juli 2007

____________________________________________________________________

 

	1.	Formandskabets Arbejdsprogram - Forelæggelse KOM-dokument foreligger ikke Side 3
	2.	Forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for vin og om ændring af visse forordninger - Forelæggelse og udveksling af synspunkter KOM-dokument foreligger ikke Side 5
	3.	Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 320/2006 om en midlertidig ordning for omstrukturering af sukkerindustrien i EU og forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 318/2006 om den fælles markedsordning for sukker - Orienterende drøftelse og evt. vedtagelse på et kommende rådsmøde KOM (2007) 227                                                                                                                                  Side 13
	4.	(Evt.) Forslag til RÃ¥dets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik - Orienterende drøftelse KOM (2007) 122                      Side 18
	5.	Mælkeminireform: a) Forslag til RÃ¥dets direktiv om ændring af direktiv 2001/114/EF om visse former for konserveret helt eller delvis inddampet mælk bestemt til konsum,   b) Forslag til RÃ¥dets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1255/1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter og   c) Forslag til RÃ¥dets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2597/97 om supplerende regler til den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter med hensyn til konsummælk - Vedtagelse pÃ¥ et kommende rÃ¥dsmøde KOM (2007) 58                      Side 22
	6.	Forslag til Rådets forordning om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande - Vedtagelse på et kommende rådsmøde KOM (2007) 268                      Side 26
	7.	Rapport til Rådet om resultaterne af støtten tilladt i Finland til visse mængder af markfrø og sædekorn og forslag om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1947/2005 angående national støtte ydet i Finland til markfrø og sædekorn. - Vedtagelse på et kommende rådsmøde KOM (2007) 323 Side 28
	8.	Forslag til RÃ¥dets beslutning om afvisning af at optage methomyl i bilag I til RÃ¥dets di rektiv 91/414/EØF og om tilbagekaldelse af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder dette stof - Vedtagelse KOM (2007) 290   Side 30

 

Punkterne 1-7 hører under Fødevareministeriets ressort.

Punkt 8 hører under Miljøministeriets ressort.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 16. juli 2007

 

 

1.     Formandskabets arbejdsprogram

KOM-dokument foreligger ikke

 

Nyt notat.

 

 Resumé

På landbrugsområdet vil de centrale temaer for det portugisiske formandskab være vinreformen samt forberedelse af sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik i 2008. Formandskabet vil fortsætte reformarbejdet af den fælles landbrugspolitik. På fiskeriområdet vil der være fokus på de årlige TAC/kvoteforhandlinger på fiskeriområdet. Formandskabets program foreligger endnu ikke og forventes ikke i sig selv at have konsekvenser for Danmark.

 

Baggrund

Det portugisiske formandskab vil på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16. juli 2007 præsentere formandskabsprogrammet for andet halvår af 2007 vedrørende fødevarer, landbrug og fiskeri.

 

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til konkrete forslag.  

 

Formål og indhold

Det portugisiske formandskabsprogram vil være udarbejdet i overensstemmelse med 18-måneders arbejdsprogrammet for det tyske, portugisiske og slovenske formandskab. Det tyske formandskab indledte 18-måneders perioden med at sætte fokus på konsolideringen af grundlaget for Unionen efter udvidelsen med Bulgarien og Rumænien med henblik på at sikre Unionens samhørighed og effektivitet. Dette arbejde vil fortsætte under det portugisiske formandskab, der også vil have fokus på Lissabonstrategien.

 

Det portugisiske formandskab forventes at lægge vægt på følgende temaer indenfor landbrug:

Ligesom det tyske formandskab vil portugiserne lægge vægt på forenkling og afskaffelse af unødigt bureaukrati med henblik på at lette virksomhedernes administrative byrder.

 

Formandskabet forventes at lægge særlig vægt på vinreformen, hvor Kommissionen, på baggrund af sidste efterårs drøftelser i Rådet af Kommissionens meddelelse "Mod en bæredygtig europæisk vinsektor", om en reform af vinsektoren, vil offentliggøre et forslag til en gennemgribende reform af vinsektoren. Reformens hovedformål er at øge konkurrencedygtigheden hos EU’s vinproducenter, at styrke omdømmet for EU’s kvalitetsvin som den bedste i verden, at generobre tabte markeder og vinde nye områder i EU og verden over. Man vil desuden skabe en markedsordning, der opererer gennem klare, enkle og effektive regler, der sikrer ligevægten mellem udbud og efterspørgsel, og endelig også skabe en markedsordning for vin, som sikrer de bedste traditioner for EU’s vinproduktion og styrker den sociale og miljømæssige sammenhæng for landbrugsområderne.

 

Formandskabet forventes desuden også at lægge vægt på at forberede sundhedstjekket i 2008, der skal ses som en justering af landbrugspolitikken mere end et væsentligt bidrag til den principielle diskussion om CAP’ens fremtid efter 2013. De mere grundlæggende drøftelser af den fælles landbrugspolitik efter 2013 vil derimod ske i forbindelse med midtvejsevalueringen af EU-budgettet og landbrugsbudgettet i 2009. Kommissionen forventes at fremlægge en meddelelse om sundhedstjekket af 2003 reformen i november 2007. De nødvendige justeringer som følge af sundhedstjekket forventes at skulle træde i kraft fra 2009.

 

Formandskabet forventes at afslutte omstruktureringsordningen for sukker. EU´s sukkerreform trådte i kraft i 2006 og indebærer bl.a. en gradvis reduktion af den garanterede pris på sukker med 36 % over 4 år. Reduktionen bliver delvist kompenseret ved at yde afkoblet støtte til sukkerroedyrkerne. Reformen indebærer etablering af en omstruktureringsordning, hvor de mindst produktive sukkerfabrikker, som vælger at ophøre med produktion, kan modtage støtte, og herved frivilligt bidrage til en reduktion af EU’s samlede sukkerproduktion. Målet med ordningen er en nettoreduktion af EU’s kvote med 5 mio. ton over fire år. Efter ordningens første to år er der dog kun sket en nettoreduktion på 1,2 mio. ton. Der er således udsigt til strukturel ubalance på markedet, hvis omstruktureringsordningen og dermed sukkerreformen ikke kommer til at virke bedre. Kommissionen har på den baggrund fremlagt et forslag, der sigter mod at gøre omstruktureringsordningen mere attraktiv.

 

Krydsoverensstemmelse forventes også at blive behandlet i løbet af andet halvår af 2007. Konkrete forslag til ændring af forordninger forventes således fremsat i oktober 2007. Forslagene forventes bl.a. at indeholde indfasning af krydsoverensstemmelsesregler i de 12 nye medlemsstater over en treårig periode, samt at afskaffe reglen om 10-måneders rådighedsperiode i forbindelse med ansøgning om enkeltbetaling. Endelig forventes forslag om at indføre en ”de minimis”-regel for støttereduktioner ved manglende overholdelse af krydsoverensstemmelseskrav.

Det portugisiske formandskab forventes at lægge vægt på følgende temaer indenfor fiskeri:

De vigtigste emner på fiskeriområdet vil være de årlige forhandlinger om TAC/kvoter. Forslag om at fastsætte de samlede tilladte TAC/kvoter 2008 for Østersøen forventes fremlagt i begyndelsen af september. Som i 2006 forventes forslaget drøftet og vedtaget på et tidligere tidspunkt end de øvrige TAC/kvoter, jf. nedenfor, med henblik på forbedring af processen vedrørende vedtagelse af TAC/kvoteforord­ningerne (front loading). Forslaget forventes således vedtaget i oktober. Der forventes i år for første gang fremlagt et forslag om TAC/kvoter for Sortehavet i november. Forslag om TAC/kvoter 2008 for andre bestande forventes fremlagt i november. Med henblik på front loading vil der foregå forberedende drøftelser på teknisk niveau i løbet af hele andet halvår af 2007.

 

En anden sag, der vil blive drøftet i løbet af formandskabet, er forslag til en rammeforordning om dataindsamling, som forventes vedtaget under portugisisk formandskab. Målet med Kommissionens forslag er at udvikle langsigtede, velintegrerede, regionale stikprøveprogrammer, som omfatter biologiske, økonomiske, miljømæssige og sociale data. Der skal i henhold til forslaget indsamles flere og bedre data om fiskeriet og fiskebestandene. Herudover skal der indsamles data om miljøpåvirkninger og akvakultur. Der skal også være øget adgang til de indsamlede fiskeridata. Efter forslaget medfinansierer EU op til 50 % af udgifterne til dataindsamlingen.

En meddelelse og et forslag til bekæmpelse af IUU-fiskeri (ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri) forventes at blive drøftet i november 2007, om end et forslag ikke forventes vedtaget under portugisisk formandskab.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om formandskabsprogrammet. Europa-Parlamentet vil afholde en debat om det portugisiske formandskabsprogram på en kommende plenarforsamling.

 

Konsekvenser

Præsentationen af formandskabsprogrammet forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Programmet tager i et vist omfang sigte på at højne beskyttelsesniveauet.

 

Høring

§2-udvalget (landbrug) og §5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt om programmet og har ikke haft bemærkninger.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringens foreløbige generelle holdning er, at man fra dansk side vil tage de forventede portugisiske prioriteter for arbejdet til efterretning.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at Rådet vil tage præsentationen af programmet til efterretning.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

 

2.      Forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for vin og om ændring af visse forordninger

        KOM-dokument foreligger ikke

 

Nyt notat.

 

Resumé

Kommissionen forventes at fremsætte et forslag til ændring af forordningen om den fælles markedsordning for vin. Forslag om reform af markedsordningen for vin sigter mod en større markedsorientering i EU’s vinsektor. Det sker ved at afskaffe alle eksisterende markedsforanstaltninger omfattende støtte til destillation, støtte til privat oplagring og støtte til at anvende druemost. De budgetmidler, der i dag er allokeret til markedsforanstaltninger, foreslås dels overført til såkaldte nationale støtteprogrammer og dels overført til landdistriktsprogrammet som en ekstra konvolut til vinproducerende lande. Hensigten med programmerne er at understøtte overgangen til en bæredygtig vinproduktion gennem en række konkrete foranstaltninger. De nationale støtteprogrammer indeholder støtte til salgsfremme i 3. lande samt til produktionsmæssige tiltag som hjælp til investeringer i ny teknik, overgang til mere hensigtsmæssige druesorter m.m. Tiltagene i landdistriktsprogrammerne er generelt af bredere socioøkonomisk karakter og indeholder fx miljøvenlig drift og kulturlandskabsstøtte. Med henblik på at stabilisere markedet umiddelbart efter bortfaldet af markedsforanstaltningerne foreslår Kommissionen, at der gives rydningspræmier i perioden 2009-2013. Målet er, at 200.000 ha vindyrkningsareal ryddes. De ryddede arealer indlemmes i enkeltbetalingsordningen. Endelig foreslås reglerne for vinfremstilling og mærkning forenklet og tilpasset internationale regler.

 

 

Baggrund

Kommissionen forventes at fremsætte et forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for vin og om ændring af visse forordninger. Notatet er baseret på det forventede indhold.

 

Forslaget fremsættes med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

Forslaget er en udmøntning af de seneste års drøftelser, og som officielt indledtes med Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet ”Mod en bæredygtig europæisk vinsektor” af 22. juni 2006. Meddelelsen blev drøftet på rådsmøderne (landbrug og fiskeri) i juli og september 2006. På baggrund af disse drøftelser samt efterfølgende udtalelser fra interessenter, nationale myndigheder og Europa-Parlamentet, har Kommissionen udarbejdet et forslag.

 

Forslaget er sat på dagsordenen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16. juli 2007 med henblik på præsentation.

 

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

 

Formål og indhold

Forslaget skal ses i forlængelse af de gennemførte reformer af den fælles landbrugspolitik i 2003, 2004 og 2006 samt senest reformforslaget om markedsordningen for frugt og grønt, som blev vedtaget på rådsmødet den 11.-12. juni 2007, hvorefter alle de store landbrugssektorer er blevet reformeret, bortset fra vin.

 

Forslaget tager endvidere højde for forslag til forordning om én fælles markedsordning for landbrugsvarer. Visse regler om bl.a. forvaltningskomitéen vil blive indarbejdet i den fælles markedsordning, ligesom visse horisontale regler, der er fælles for flere landbrugsprodukter, som fx udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen og samhandel med tredjelande, er blevet opdateret og forenklet, således at de let kan indarbejdes i den fælles markedsordning.

 

Kommissionens mål med reformen er, at markedsordningen for vin skal forenkles og så vidt muligt bringes i overensstemmelse med den reformerede landbrugspolitik. Samtidig skal reformen imødegå en række af de problemer og tendenser, der præger sektoren:

• Oversøiske producenter vinder stadig større markedsandele i EU.
• Forbruget af vin i EU er faldende.
• Der er en stor overskudsproduktion.
• Det nuværende regelsæt er meget indviklet.

 

Formålet med reformen vil være, at:

• Styrke europæisk vinproduktions konkurrenceevne, styrke EU-vinenes omdømme samt genvinde og forøge markedsandele i sÃ¥vel EU som i 3. lande.
• Skabe et enkelt og klart regelsæt, der effektivt kan skabe en balance mellem udbud og efterspørgsel.
• Bevare de bedste traditioner inden for europæisk vinproduktion, samt opretholde livet i landdistrikterne og tage hensyn til miljøet i alle led af produktionen.

 

Derudover skal EU’s nye vinpolitik tage højde for samfundets øgede fokus på sundhed og forbrugerbeskyttelse, behovet for forenelighed med WTO-reglerne og sammenhæng med reformen af den fælles landbrugspolitik (CAP) samt overensstemmelse med de fremtidige økonomiske rammer.

 

Reformens hovedlinjer

Forslaget indebærer en reform i to trin. Første fase fra 2008-2013 skal sikre, at markedsbalancen genoprettes ved at afskaffe markedsforanstaltningerne og derefter hjælpe ikke-konkurrencedygtige vinproducenter til at ophøre med vinproduktion bl.a. gennem rydningsordningen. Fra 1. januar 2014, når markedsbalancen forventes at være genoprettet, indledes anden fase i reformen med at ophæve plantningsforbudet. Der vil gennem hele perioden blive introduceret nye tiltag, der kan øge konkurrenceevnen og forbedre strukturen i sektoren.

 

Afskaffelse af markedsforanstaltningerne

Forslaget medfører, at støtten til destillation bliver fjernet, herunder støtten til destillation af bi-produkter, støtten til destillation af vin til konsumalkohol, støtten til destillation af druesorter med dobbelt klassificering og støtten til krisedestillation. Endvidere afskaffes støtten til privat oplagring samt støtten til at anvende druemost til bl.a. berigelse, ligesom eksportrestitutionerne fjernes. Begrundelsen for en umiddelbar afskaffelse af de eksisterende markedsforanstaltninger er, at de ikke har været tilstrækkeligt effektive i forhold til at nedbringe overskudsproduktionen, og at de er med til at holde EU’s vinproduktion kunstigt oppe.

 

Overførsel af midler til landdistriktsprogrammet

En del af de midler, der frigøres ved at afskaffe markedsforanstaltningerne, overføres til landdistriktsprogrammet. De overførte midler skal være øremærket til vinproducerende regioner, og kan blandt andet gå til investeringer i ny teknik, etableringsstøtte til yngre producenter, støtte til producentorganisationer, støtte til at bevare traditionelle kulturlandskaber og støtte til miljøforanstaltninger m.v. På årsplan vil de overførte beløb stige fra 100 mio. € i 2009 til 400 mio. € i 2014 og frem. 

 

Overførsel af midler til nationale konvolutter

Af de frigjorte budgetmidler vil der blive overført 623 mio. € til nationale konvolutter i 2009 og derefter 863 mio. € i 2010 faldende til 830 mio. € i 2013. Hvert år vil en nærmere fastsat procentdel af de nationale konvolutter gå til salgsfremme i 3. lande. I 2013 drejer det sig om 120 mio. €.

 

De nationale konvolutter vil blive fordelt til medlemsstaterne på grundlag af deres areal, produktion og hidtidige udgifter. Medlemsstaterne kan anvende midlerne i forbindelse med iværksættelsen af 5-årige støtteprogrammer. Formålet er at øge konkurrenceevne og markedstilpasning i sektoren. Medlemsstaterne udarbejder selv programmerne, der skal tilpasses deres specifikke behov. Programmerne skal forelægges Kommissionen og skal indeholde mindst to af følgende fem foranstaltninger:  

• Omstrukturering/omstilling (fx nye sorter el. ny teknik).
• Salgsfremme i 3. lande (dette er obligatorisk, og en bestemt procentdel af de afsatte midler skal gÃ¥ til sÃ¥danne aktiviteter).
• Grøn høst (høst af umodne druer).
• Gensidige forsikringsfonde, der skal sikre mod konjunktursvingninger (midlertidige og faldende støtte til administrative omkostninger).
• Høstforsikringer (støtte til forsikringspræmier).

 

Deltagelse i nationale støtteprogrammer medfører krav til producenterne om krydsoverensstemmelse. Overtrædelse af reglerne sanktioneres ved reduktion i støtteudbetalingen fra de nationale støtteprogrammer.

 

Rydning

Ved at fjerne de traditionelle markedsforanstaltninger gøres det vanskeligt for visse producenter at opretholde produktionen. Derfor bliver de nuværende rydningspræmier opretholdt og udbygget i en overgangsperiode fra 2008-2013. For at tilskynde til hurtig omlægning vil præmierne være høje i begyndelsen for derefter at falde frem til 2013, hvor de vil blive afskaffet. I 2009 vil præmierne udgøre 7.174 €/ha, mens de i 2013 vil være på 2.938 €/ha. Medlemsstaterne har endvidere mulighed for tildeling af top-up ved hjælp af nationale midler. De ryddede arealer vil blive indlemmet i enkeltbetalingsordningen og tildelt betalingsrettigheder.

 

I hele EU-27 kan 200.000 ha vindyrkningsarealer ryddes under denne ordning. Det vil være producentens beslutning, om et areal skal ryddes. På nuværende tidspunkt kan medlemsstaterne forbyde rydning, hvilket har medført, at den eksisterende ordning stort set ikke bruges. Medlemsstaterne vil efter forslaget have mulighed for at stoppe rydningen, når det samlede ryddede areal udgør 10 % af det pågældende lands vinarealer.  På særligt miljøfølsomme arealer kan rydning helt forbydes. Dette areal må dog ikke overskride 2 % af landets samlede vinareal. Rydningsordningen kan alene finde anvendelse i medlemsstater med en vinproduktion på over 25.000 hl/år.

 

Enkeltbetalingsordningen

De ryddede arealer tildeles betalingsrettigheder. Tildelingen af betalingsrettigheder til disse arealer er sammen med rydningspræmien med til at forstærke incitamentet til et endeligt ophør med vindyrkning, idet det giver producenterne mulighed for at overgå til anden produktion.

 

Forbud mod nyplantninger

Forbudet mod nyplantninger opretholdes indtil 31. december 2013. Begrundelsen er, at markedet skal stabiliseres, dvs. at de nye tiltag der findes i reformen, som fx støtte til rydning og omstrukturering, skal have tid til at virke. Fra 2014 vil forbudet dog blive definitivt ophævet, så producenterne frit kan udvide deres bedrifter. Forbudet mod nyplantninger gælder dog ikke i medlemsstater, hvor produktionen er under 25.000 hl/år.

 

Mærkning, geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser

Kommissionen vil forenkle og tilpasse de nuværende regler om mærkning, geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser til de regler, der gælder for andre landbrugsprodukter og fødevarer bl.a. det horisontale mærkningsdirektiv og WTO’s regler. Endelig skal der skabes en bedre overensstemmelse mellem kvalitetspolitik og mærkningsregler.

 

Vinfremstillingsmetoder (ønologiske metoder)

For at sikre større fleksibilitet foreslår Kommissionen, at kompetencen til at godkende ønologiske metoder og behandlingsmetoder overføres fra Rådet til Kommissionen. Bestemmelserne om metoder til forhøjelse af det naturlige alkoholindhold samt syring og afsyring bevares dog som rådskompetence.

 

Det fremgår af forslaget, at Den Internationale Vinorganisation, OIV’s regler skal anvendes for produkter, der skal eksporteres. Forslaget indebærer endvidere, at der indføres et forbud mod at forhøje det naturlige alkoholindhold i vin ved at tilsætte sukker, hvorfor der fremover kun kan anvendes druemost til dette formål. Endelig opretholdes forbudet mod sammenblanding af EU-vin med vin med oprindelse i tredjelande samt forbudet mod at anvende druemost fra tredjelande til vinfremstilling.

 

Miljøtiltag

For at få del i de nationale støtteprogrammer skal producenterne opfylde kravene til krydsoverensstemmelse. De ryddede arealer vil blive indlemmet i enkeltbetalingsordningen og dermed også underlagt krav om krydsoverensstemmelse. En del midler overføres fra markedsforanstaltningerne (søjle I) til landdistriktsmidlerne (søjle II), hvor der ydes støtte til miljøtiltag i landområder. Endelig kan rydning begrænses i særligt miljøfølsomme områder.

 

Salgsfremme

En forholdsvis stor del af de midler, der allokeres til de nationale støtteprogrammer, skal gå til markedsføringstiltag. Disse tiltag finansieres af fællesskabet med max. 50 %, organisationerne min. 20 % og medlemsstaterne op til 30 %. Landdistriktsmidlerne kan ligeledes gå til markedsføring. Endelig indebærer forslaget, at der opstilles rammer for producent- og brancheorganisationer, så de enkelte producenter bliver organiseret i enheder, der effektivt kan udnytte de muligheder for koordineret markedsføring, der ligger i markedsordningen.

 

Endelig vil nye kampagner vil blive iværksat for at oplyse forbrugerne om ansvarligt indtag af vin. Disse kampagner vil blive finansieret via markedsordningen for salgsfremme.

 

Konsekvenser

Budget

Udgifterne til den nuværende markedsordning svinger fra år til år, da de markedsregulerende redskaber er produktionsafhængige. Almindeligvis udgør markedsordningen for vin mellem 2,5 % og 5,5 % af de samlede udgifter til landbrugspolitikkens søjle I. Forslaget indebærer, at en del af den produktionsafhængige støtte afkobles og overføres til enkeltbetalingsordningen, mens de resterende midler overføres til nationale støtteprogrammer, rydningspræmien og landdistriktsordningen. Reformen vil derfor formentlig medføre større forudsigelighed for EU's budget på dette område. I Kommissionens budgetoverslag ligger de samlede udgifter på 1,3 mia. €/år fra 2009-2013. Dette synes at være i overensstemmelse med Kommissionens udtalelser om budgetneutralitet, da de samlede udgifter til markedsordningen i de næste år anslås til at ligge lidt over dette beløb (1.487 mia. € i 2007 og 1.377 mia. € i 2008).

 

I den nuværende markedsordning udgør markedsforanstaltningerne og eksportrestitutionerne ca. 60 % af budgettet. Den resterende del af budgettet går dels til omstrukturering (ca. 37 %) og dels til rydningspræmier (omkring 2-3%). 

 

Midlerne skal efter reformen fordeles mellem rydning, enkeltbetalingsordningen, nationale støtteprogrammer og landdistriktsordningen. Rydningspræmierne vil gradvist blive formindsket frem til 2013, hvor de ophører helt. Den budgetmæssige fordeling vil i 2015 være som følger:

• Ca. 31 % overføres til landdistriktsprogrammet
• Ca. 64 % bruges til de nationale støtteprogrammer (heraf skal omkring 15 % gÃ¥ til salgsfremme)
• Ca. 5 % overføres til enkeltbetalingsordningen

 

Lovgivningsmæssig effekt

Forslaget forventes at få lovgivningsmæssige konsekvenser, idet der kan blive tale om mindre tilpasninger i bekendtgørelse nr. 708 af 18. juli 2000 om dansk vinproduktion samt bekendtgørelse nr. 582 af 6. juni 2007 om tilvirkning af vin for så vidt angår mærkningsregler, geografiske betegnelser og ønologiske metoder.

 

Effekt på markedsbalance, prisdannelse og erhvervets indkomster

For at opnå en markedsstabiliserende effekt af reformen skal sektorens strukturelle problemer løses. Dette er formålet med at afskaffe de eksisterende støtteforanstaltninger, der har bidraget til at opretholde overskudsproduktionen. Ifølge Kommissionen vil dette tiltag bevirke, at overskydende vin ikke fjernes fra markedet, og på kort sigt medføre en nedgang i priser og indkomster. De kortsigtede negative effekter søges imødegået igennem rydningsordningen, der kan skabe en mere glidende overgang mod øget markedsorientering. På langt sigt vil markedet blive bragt i balance ved, at produktionen tilpasses efterspørgslen. Redskaberne i de nationale støtteprogrammer samt landdistriktsprogrammerne kan yderligere bidrage til at skabe og støtte en mere bæredygtig strukturudvikling. Effekten beror dog på, hvilke redskaber fra disse ordninger, de enkelte medlemslande vælger at bruge.

 

Effekter på konkurrenceevnen

Europæisk vinproduktion er hæmmet af en stor andel af meget små produktionsenheder, fraværet af en effektiv markedsføringsstrategi samt en meget høj grad af regulering af produktionsmetoder og mærkning. Kommissionen antager, at forslagets forenklingstiltag, mulighederne for nyplantninger i 2014 samt den øgede fokus på salgsfremme i specielt tredjelande vil afhjælpe denne situation bl.a. ved at åbne for nye markeder og øge kendskabet til EU’s kvalitetsvine.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

 

Høring

På §2-udvalget (landbrug) den 3. juli 2007 spurgte Landbrugsraadet, hvorfor man vil tildele støtte fra nationale konvolutter og landdistriktsprogrammer i stedet for blot at lægge vinarealerne ind under Enkeltbetalingsordningen.

 

Fødevareministeriet (FVM) svarede, at alle arealer med forslaget til vinreformen kan være grundlag for enkeltbetalingsordningen, men kun de ryddede arealer (200.000 hektar ud af 3,4 mio. hektar) får nye betalingsretttigheder. Flere af de vinproducerende medlemslande har udtrykt ønske om særlige tiltag, da vinsektoren er i vanskeligheder.

 

Landbrugsraadet bemærkede, at der ville blive et øget incitament til at dyrke vinarealerne med andre afgrøder. Man spurgte desuden til om mærkningsreglerne ville blive ændret og om der fortsat ville være mulighed for geografiske betegnelser.

 

Dertil svarede FVM, at mærkningsreglerne ville blive ændret, og at der i forhold til geografiske betegnelser ville blive ens regler for bordvine med og/eller uden geografiske betegnelser, så man kan angive druesort og årgang også på bordvine uden geografiske betegnelser. Reglerne i mærkningsdirektivet vil blive suppleret.

 

Endelig spurgte Landbrugsraadet, om man nationalt vil kunne beslutte at give alle vinarealer betalingsrettigheder.

 

FVM svarede, at spørgsmål af den detaljeringsgrad må vente til det endelige forslag foreligger. Det blev tilføjet, at nationale støtteprogrammer også vil være EU-finansieret (nationale konvolutter).

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens generelle holdning, at en reform af vinsektoren bør fokusere på en øget markedsorientering og liberalisering af ordningen. Regeringen finder det væsentligt, at reformen af vinordningen er i tråd med tidligere reformer af markedsordninger for landbrugsvarer samt, at udgiftsloftet fra Det Europæiske Råd i Bruxelles 2002 for perioden 2007-2013 respekteres som i landbrugsreformen fra 2003. Regeringen finder, at reformen samlet set som minimum bør være budgetneutral og lægger vægt på, at forslaget ikke medfører øgede totale udgifter, såvel nationale som EU-midler til den fælles landbrugspolitik.

 

Endvidere skal en reform, inkl. eventuelle krisestyringsforanstaltninger, overholde de forpligtelser, der følger af internationale aftaler, herunder inden for WTO-reglerne. Principielt finder regeringen, at krisestyringsforanstaltninger bør undgås, og at salgsfremmeforanstaltninger bør begrænses i videst muligt omfang.

 

Regeringen finder endvidere, at tilsætning af sukker fortsat bør være muligt, idet sukkertilsætning er nødvendig til vinproduktion i de nordlige EU-lande.

 

Det er desuden regeringens holdning, at det bør være klart, at sundhedsanprisninger af fødevarer, herunder af alkoholiske drikkevarer, bør behandles i de generelle regler herom.

 

Endelig bør reformen fokusere på en mærkbar forenkling af hele EU-regelsættet, herunder særligt af reglerne for mærkning og oprindelsesbetegnelser, idet der må sikres overensstemmelse med de horisontale regler for mærkning.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er blandt medlemslandene generel enighed om behovet for en dybdegående reform af markedsordningen for vin.

 

Flertallet af medlemslande forventes at støtte en reform. Endvidere forventes der at være en generel tilslutning til en reformmodel i 2 trin, hvor der i en kortere periode kan ydes støtte til rydning samtidig med, at forbudet mod nyplantninger opretholdes, så planen om ophør af støtte til destillation, oplagring m.m. ikke får så store økonomiske konsekvenser for sektoren.

 

En gruppe af lande, heriblandt de største vinproducerende lande, forventes at være betænkelige ved omfattende rydning som et dominerende tiltag. De ønsker i stedet større fokus på støtte til markedsføring, samt fremme af kvalitet og konkurrenceevne, en mere glidende overgang samt større nationale konvolutter. På den måde vil der kunne tages hensyn til særlige lokale behov og mulighed for kriseforanstaltninger.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

 

3.      Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 320/2006 om en midlertidig ordning for omstrukturering af sukkerindustrien i EU og forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 318/2006 om den fælles markedsordning for sukker

KOM (2007) 227

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt den 27. juni 2007. Ændringer er markeret i marginen.

 

Resumé
Med reformen af EU’s sukkermarked, som trådte i kraft den 1. juli 2006, blev der oprettet en midlertidig omstruktureringsordning, hvor sukkervirksomheder mod kompensation kan give afkald på hele eller dele af deres kvote. Målet med ordningen er en reduktion af EU’s samlede kvote over en fireårig periode. Der er imidlertid ikke afgivet tilstrækkelige kvotemængder i løbet af ordningens første to år. Kommissionen har på denne baggrund fremlagt et forslag, der sigter mod at gøre omstruktureringsordningen mere attraktiv. Derudover foreslås ændringer af en række bestemmelser i den fælles markedsordning for sukker.

Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2007) 227 af 7. maj 2007 fremsendt forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 320/2006 om en midlertidig ordning for omstrukturering af sukkerindustrien i EU og forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 318/2006 om den fælles markedsordning for sukker. Forslaget er oversendt til Rådet den 7. maj 2007. Forslaget er modtaget i dansk sprogversion den 30. maj 2007.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16. juli med henblik på orienterende drøftelse og evt. vedtagelse på et kommende rådsmøde.

Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Formål og indhold
I februar 2006 vedtog Rådet (landbrug og fiskeri) en gennemgribende reform af EU’s sukkermarked. Reformen trådte i kraft 1. juli 2006 og indebærer bl.a. en gradvis reduktion af den garanterede pris på sukker med 36 % over 4 år. Reduktionen kompenseres delvist gennem ydelse af afkoblet støtte til sukkerroedyrkerne. Reformen indebærer også etablering af en omstruktureringsordning, hvor de mindst produktive sukkerfabrikker, som vælger helt eller delvist at ophøre med produktionen, kan modtage støtte og herved frivilligt bidrage til en reduktion af EU’s samlede sukkerproduktion.

 

Målet med omstruktureringsordningen er en nettoreduktion af EU’s samlede sukkerproduktion med 5 mio. ton over en fireårig periode. I ordningens første to år, hvor det økonomiske incitament til at anvende ordningen var størst, er der alene sket en nettoreduktion på 1,2 mio. ton. Ved fortsat utilstrækkelig anvendelse af omstruktureringsordningen forventes det, at markedssituationen vil forværres i den resterende tid af omstruktureringsperioden som følge af overudbud på det indre marked og prispres. En situation, som kun delvist kan imødegås ved at tilbagetrække sukker fra markedet.^[1]

 

For at nå sukkerreformens mål om en reduktion af den samlede sukkerproduktion, har Kommissionen derfor fremlagt et forslag, der sigter mod at gøre omstruktureringsordningen mere attraktiv. Derudover foreslås ændringer af en række bestemmelser i den fælles markedsordning for sukker.

Ændring af omstruktureringsordningen

Kommissionen foreslår følgende ændringer af omstruktureringsordningen:

Den andel af omstruktureringsstøtten, som dyrkere og maskinstationer modtager, fastsættes til 10 % (i de eksisterende bestemmelser er dette ”mindst” 10 %), og der ydes for produktionsåret 2008/2009 en tillægsbetaling til dyrkerne på 237,5 €/ton kvote, der gives afkald på. Disse ændringer skal gælde retroaktivt for de dyrkere og fabrikker, som har deltaget i omstruktureringsordningens første to år.

 

Dyrkerne skal for produktionsåret 2008/2009 have mulighed for at igangsætte en omstruktureringsproces ved selv at indsende ansøgninger om omstruktureringsstøtte under forudsætning af, at de afgiver de leveringsrettigheder, de har haft til en given sukkerfabrik i det foregående produktionsår. Denne mulighed må dog ikke true sukkerfabrikkens overlevelse, hvorfor dyrkernes samlede direkte ansøgninger skal være begrænset til en mængde på 10 % af den enkelte sukkerfabriks kvote. Medlemsstaten skal acceptere dyrkernes ansøgninger efter et først-til-mølle princip. Virksomheden skal dog bevare retten til selv at indsende en ansøgning om omstruktureringsstøtte, såfremt der gives afkald på en kvotemængde, der mindst svarer til dyrkernes ansøgninger. I det tilfælde falder dyrkernes ansøgninger bort.

 

Virksomheder, som for produktionsåret 2008/2009 giver afkald på en procentdel af sin kvote, der mindst svarer til den procentdel, som virksomheden skulle tilbagetrække for 2007/2008, fritages for at betale en del af sin omstruktureringsafgift for 2007/2008.

 

Målet med de foreslåede ændringer er, at yderligere 3,8 mio. ton vil blive afgivet under omstruktureringsordningen. Med den allerede foretagne nettoreduktion på 1,2 mio. ton vil det være muligt at nå sukkerreformens mål om en nettoreduktion på 5 mio. ton.

Ændring af den fælles markedsordning for sukker
Kommissionen foreslår følgende ændringer af det såkaldte tilbagetrækningsinstrument:

Der laves en teknisk ændring, idet der indføres en ordning med tærskler^[2], hvor sukker produceret over tærsklen tilbagetrækkes (i de eksisterende regler anvendes en ordning, hvor en procentdel af produktionen trækkes tilbage). Det foreslås også, at det traditionelle forsyningsbehov (import til fuldtidsraffinaderier) ikke som tidligere skal nedsættes i tilfælde af beslutning om tilbagetrækning af sukker.

 

Til og med produktionsåret 2009/2010 foreslås det, at der skal være mulighed for at foretage forebyggende tilbagetrækninger (midlertidig kvotereduktion). Det betyder, at tærsklerne for tilbagetrækning skal kunne fastsættes foreløbigt før såning i marts måned, og kunne justeres i oktober måned, når mere præcise estimater for produktionen foreligger. Der skal i den forbindelse tages hensyn til, hvor meget den enkelte medlemsstat har afgivet af kvote. Tilbagetrækningsforpligtelsen for hver virksomhed skal differentieres afhængigt af dens omstruktureringsindsats. Det skal dog ske således at den tilbagetrækningsforpligtelse, der gælder for medlemsstaten som helhed, forbliver uændret. Tilbagetrækningsforpligtelsen i et produktionsår skal ikke gælde for en virksomhed, der giver afkald på hele sin kvote i det følgende produktionsår.

 

Kommissionen skal i februar 2010, med hensyn til resultaterne af omstruktureringsordningen, træffe beslutning om en eventuel permanent reduktion af de tilbageværende kvoter. Kommissionen foreslår, at denne obligatoriske kvotereduktion skal fastsættes med hensyn til, hvor meget kvote den enkelte medlemsstat i alt har givet afkald på under omstruktureringsordningen. (I de eksisterende bestemmelser skal der fastsættes en procentsats fælles for alle medlemsstater). Kommissionens forslag indebærer, at de medlemsstater, som har afgivet mere end 60 % af deres oprindelige kvote, undtages fra at skulle reducere sin kvote i 2010. Kvotereduktionen skal også differentieres for de enkelte virksomheder afhængigt af deres individuelle omstruktureringsindsats, så den samlede reduktion af medlemsstatens kvote forbliver uændret.

 

Kommissionens begrundelse for forslaget, om hensyntagen til medlemsstaternes afgivelse af kvote under omstruktureringsordningen i tilfælde af forebyggende tilbagetrækninger og i tilfælde af en obligatorisk kvotereduktion i 2010, er, at det skal tilskynde til øget deltagelse i omstruktureringsordningen, og dermed øget frivillig reduktion af kvoterne.

Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse forventes at foreligge i september 2007.

 

Konsekvenser
For så vidt angår forslag om ændring af den midlertidige omstruktureringsordning, vil udgifterne skulle afholdes inden for omstruktureringsfonden. Omstruktureringsfonden finansieres via en afgift, som sukkerfabrikkerne indbetaler pr. tons kvote, de besidder. Der kan kun udbetales midler fra fonden inden for rammerne af de midler, der til rådighed. Princippet om omstruktureringsordningens selvfinansiering (og dermed budgetneutralitet) vil således fortsat være gældende. Eventuelle resterende midler i omstruktureringsfonden efter udløbet af omstruktureringsordningen tilfalder Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL).

 

Forslaget om ændring af den fælles markedsordning for sukker har ingen finansielle konsekvenser for EU’s budget.

Det kan ikke udelukkes, at forslaget medfører visse administrative konsekvenser i Danmark bl.a. som følge af, at dyrkerne får mulighed for direkte at ansøge om omstruktureringsstøtte.

 

I tilfælde af forebyggende tilbagetrækninger (midlertidige kvotereduktioner) til og med produktionsåret 2009/10 vil forslaget indebære, at lande, som forventer at være konkurrencedygtige på sigt og derfor ikke gør brug af omstruktureringsordningen, vil blive udsat for en højere midlertidig kvotereduktion end andre. Dette forhold gælder tillige ved en eventuel permanent kvotereduktion i 2010.

 

Ved skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) bemærker Landbrugsraadet den 25. april 2007, at man overordnet støtter forbedringer af den midlertidige omstruktureringsordning, så man i langt højere grad kan nå målet om reduktion af EU’s samlede sukkerproduktion. Landbrugsraadet finder dog, at ordningen bør give mulighed for, at sukkerroedyrkernes organisation og sukkerfabrikanten i fællesskab kan tilrettelægge den praktiske gennemførelse af sukkerroedyrkernes tilmeldinger til ordningen. Administrativt kan der udformes en mere enkel fremgangsmåde end brug af først-til-mølle princippet.

 

Landbrugsraadet støtter, at Kommissionen får den nødvendige mulighed for, inden såning, at foretage en præventiv tilbagetrækning af sukker. En sådan meddelelse skal dog foreligge så tidligt på året som muligt og senest inden udgangen af februar, af hensyn til sukkerroedyrkernes planlægning og såning af roerne.

 

Landbrugsraadet er imod, at man ved fremtidige fastsættelser af reduktionsprocenten for de enkelte lande tager hensyn til, om en medlemsstat tidligere har afgivet kvote under omstruktureringsordningen. Fremtidige reduktioner af kvoten, herunder også ved den eventuelt endelige kvotereduktion i 2010, bør foretages med samme procentsats for alle medlemslande på basis af landenes aktuelle kvoter.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt en positiv holdning til idéen med forslaget, selvom der er delte holdninger til en række elementer. En række lande har givet udtryk for, at tillægsbetalingen til dyrkerne er et meget højt beløb, og at dyrkerne allerede er blevet kompenseret for prisfald. En række lande har desuden givet udtryk for modstand mod muligheden for direkte ansøgninger om omstruktureringsstøtte fra dyrkerne. Der er overordnet støtte til forslaget om at introducere muligheden for midlertidig kvotereduktion i 2007/08, 2008/09 og 2009/10. Nogle lande finder dog, at den bør være baseret på et lineært princip, mens en række lande støtter forslaget om, at der tages hensyn til afgivelse af kvote under omstruktureringsordningen. Der er uenighed blandt medlemsstaterne om, hvorvidt det traditionelle forsyningsbehov skal reduceres i tilfælde af, at der træffes beslutning om tilbagetrækning af sukker. Med hensyn til en evt. permanent kvotereduktion i 2010 har en række lande givet udtryk for støtte til forslaget om, at der tages hensyn til, hvor meget kvote hvert medlemsland har afgivet under omstruktureringsordningen. Omvendt har en række lande givet udtryk for, at man burde fastholde de eksisterende bestemmelser, der er baseret på et lineært princip.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 2. maj 2007 med henblik på orientering om det forventede indhold af Kommissionens forslag forud for præsentationen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 7. maj 2007, jf. samlenotat oversendt den 26. april 2007.

 

Der er fremsendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 27. juni 2007.

 

Notaterne er ligeledes sendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

 

 

4.     Forslag til RÃ¥dets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005
om finansiering af den fælles landbrugspolitik

KOM (2007) 122  

 

Nyt notat.

 

Resumé

I forslaget til ændring af regler for finansiering af den fælles landbrugspolitik foreslås det bl.a. at medlemsstaterne offentliggør informationer om modtagere af midler fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). Videre foreslår Kommissionen en skærpelse af regelsættet for nedsættelse af de månedlige og øvrige foreløbige betalinger/refusioner af landbrugsstøtte til medlemsstaterne i specifikke situationer. Desuden foreslås det, at øge Kommissionens mulighed for at anvende finansielle korrektioner i forbindelse med  efterfølgende regnskabskontrol.

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2007) 122 af 20. marts 2007 fremsendt forslag til RÃ¥dets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik. Forslaget er oversendt til RÃ¥det den 21. marts 2007.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37, stk. 2, tredje afsnit, og kan vedtages af RÃ¥det med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16. juli 2007 med henblik på orienterende drøftelse.

 

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

 

Formål og indhold

Kommissionens forslag er todelt. Dels ønsker Kommissionen at fastsætte de nærmere bestemmelser for offentliggørelse af oplysninger om modtagere af EF-midler, dvs. udmøntning af det krav, der blev indsat i finansforordningen ved RÃ¥dets forordning (EF, Euratom) nr. 1995/2006. Dels ønsker Kommissionen at afhjælpe en række udestÃ¥ende problemer som forhindrer en effektiv anvendelse af forordningen. Forslagets to hovedformÃ¥l er opdelt i 5 delelementer:

 

1. Offentliggørelse af informationer om modtagere af midler fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget, EGFL og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, ELFUL
2. Skærpelse af regelsættet for nedsættelse af de månedlige og mellemliggende landbrugsbetalinger til medlemsstaterne
3. Øget mulighed for at anvende finansielle korrektioner (underkendelser) i tilfælde af mangler ved den efterfølgende regnskabskontrol i medfør af Rådsforordning (EØF) nr. 4045/89
4. Forøgelse/ afklaring af Kommissionens gennemførelsesbeføjelser
5. Løsning af tekniske problemer.

 

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne offentliggør informationer om de beløb, som støttemodtagerne har modtaget fra EGFL og ELFUL. Offentliggørelsen skal finde sted en gang og opgøres pr. regnskabsår. For EGFL's udgifter skal de offentliggjorte informationer opdeles i direkte betalinger og andre støtteordninger og offentliggøres fra og med 16. oktober 2007. For ELFUL's udgifter, foreslås det at offentliggøre den samlede offentlige støtte pr. modtager samt pr. ordning fra og med 1. januar 2007.

 

Hvad angår skærpelsen af regelsættet for nedsættelse af de månedlige og øvrige foreløbige betalinger/refusioner af landbrugsstøtte til medlemsstaterne, medfører forslaget, at Kommissionen får mulighed for at nedsætte eller suspendere betalinger, hvis alle nedennævnte betingelser er opfyldt:

 

• Kommissionen har allerede pÃ¥lagt to finansielle korrektioner for den samme foranstaltning og med den samme begrundelse.
• En eller flere kernekomponenter af den pÃ¥gældende kontrolordning eksisterer ikke eller anvendes ikke effektivt pÃ¥ grund af de konstaterede manglers alvor eller vedvarende karakter.
• Kommissionen har konstateret, at medlemsstaten ikke har gennemført dens henstilling om at afhjælpe situationen, og at medlemsstaten ikke kan eller ikke vil afhjælpe de pÃ¥gældende mangler i den nærmeste fremtid.

 

Ifølge forslaget vil Kommissionen inden suspenderingen eller nedsættelsen sende en advarselsskrivelse.

 

Hvad angår den øgede mulighed for at anvende finansielle korrektioner i de tilfælde, hvor medlemsstaterne ikke overholder deres kontrolforpligtelser i forhold til Rådsforordning (EØF) 4045/89 (efterfølgende regnskabskontrol), foreslår Kommissionen at ændre forordningens artikel 31, stk. 5, således at Kommissionen kommer til at råde over tilstrækkelig tid til at undersøge, om medlemsstaterne har opfyldt deres kontrolforpligtelser efter forordningen og i givet fald pålægge finansielle korrektioner. Udformningen af 24‑månedersreglen i forordningens artikel 31, stk. 4, forhindrer i dag Kommissionen i at pålægge medlemsstaterne finansielle korrektioner som følge af utilstrækkelig tid.

 

Det foreslås desuden at tilpasse forordningens artikel 42, således at Kommissionen får mulighed for at vedtage gennemførelsesbestemmelser til alle bestemmelser i forordningen. Med en ny artikel om gennemsigtighed i forordningen bør der også henvises direkte til artiklen om gennemførelsesbeføjelser for gennemsigtighedsbestemmelser, så Kommissionen kan bemyndiges til at vedtage gennemførelsesbestemmelser.

 

Endelig foreslås det at løse en række mindre tekniske problemer, der navnlig vedrører sammenhængen mellem den finansielle forvaltning af ELFUL og den finansielle forvaltning af strukturfondene og finansieringen af interventionsforanstaltninger, hvis der ikke er fastsat et beløb pr. enhed.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet har den 14. maj 2007 fremsat en række ændringsforslag til Kommissionens forslag. Blandt andet foreslår Europa-Parlamentet yderligere skærpelse af Kommissionens beføjelser for nedsættelse af de månedlige og mellemliggende landbrugsbetalinger til medlemsstaterne, da reglen foreslås udvidet til ikke blot at gælde for et specifikt udbetalingsorgan, men at gælde for samme type problem, uanset hvilket af medlemsstatens betalingsorgan problemet optræder i.

 

Konsekvenser

Forslaget har ingen konsekvenser for EU's budget. Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

Hvorvidt forslaget om offentliggørelse af støttemodtagere har statsfinansielle konsekvenser, er endnu uafklaret. Såfremt forslaget medfører udgifter til afholdelse af betalinger for CVR-data, som offentliggøres af Fødevareministeriets institutioner og efterfølgende downloades af virksomheder og borgere, vil forslaget kunne få statsfinansielle konsekvenser.

 

Forslaget om øgede muligheder for Kommissionen til at gennemføre nedsættelser/suspensioner af betalinger til medlemslandene samt til at gennemføre finansielle korrektioner (underkendelser) vil kunne få statsfinansielle konsekvenser, såfremt disse instrumenter anvendes overfor Danmark.

 

Desuden vil kravet om offentliggørelse af informationer om støtten kræve nogen IT-udvikling, idet kravene i forslaget ikke efterleves i den offentliggørelse, som Direktoratet for FødevareErhverv foretager i dag. Udgifterne til denne IT-udvikling vil dog først kunne vurderes, når gennemførelsesbestemmelserne til forslaget er vedtaget.

 

Høring

 

§ 2-udvalget er blevet hørt i skriftlig høring den 14. maj 2007. Landbrugsraadet lagde i den forbindelse vægt på, at der nu etableres fælles regler for, hvordan offentliggørelse af støttemodtagere i EU skal ske.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens foreløbige generelle holdning, at Danmark på det foreliggende grundlag kan støtte forslaget, idet man lægger vægt på, at forslagets sigte og omfang kortlægges i tilstrækkeligt omfang til at vurdere forslagets konsekvenser af Kommissionens øgede beføjelser. Desuden bør det tidsmæssige problem vedr. 2007-oplysningerne afklares. Problemet skyldes, at støttemodtagerne i mange lande ikke på ansøgningstidspunktet var informeret om, at deres oplysninger ville blive offentliggjort. Dette vurderes dog ikke at være et problem i dansk sammenhæng.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Flertallet af lande finder det nuværende forslag problematisk med hensyn til forslagets regler om indførelse af skærpede regler for nedsættelse af månedlige og øvrige foreløbige betalinger/refusioner af landbrugsstøtte til medlemsstaterne, samt Kommissionens øgede mulighed for at anvende finansielle korrektioner i forbindelse med efterfølgende regnskabskontrol.

 

Europa-Parlamentets skærpelse af forslaget forventes at medføre yderligere modstand fra flere medlemsstater.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

 

 

 

 

 

 

5.     Mælkeminireform:

a) Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2001/114/EF om visse former for konserveret helt eller delvis inddampet mælk bestemt til konsum,

 

b) Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1255/1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter og

 

c) Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2597/97 om supplerende regler til den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter med hensyn til konsummælk

KOM(2007) 58

 

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 14. marts 2007. Ændringer er markeret i marginen.

 

Resumé

Forslaget vedrører ændringer af gældende forordninger og direktiv, og kan ses som et led i forenklingsøvelsen af den fælles landbrugspolitik. Man vil tillade standardisering af proteinindholdet i mælkepulver til 34 % og som følge heraf reduceres interventionsprisen for skummetmælkspulver med 2,8 %. Mekanismen for udløsning af interventionsopkøb af smør foreslås afskaffet, ligesom de nationale kvalitetskrav til smør ved intervention og støtte til privatoplagring foreslås ophævet. Det foreslås endvidere, at støtte til privat oplagring af fløde og skummetmælkspulver og støtte til afsætning til de væbnede styrker i udlandet afskaffes, samt at importører i nogle tilfælde fritages for at anvende importlicenser. Med forslaget kan det også tillades at markedsføre konsummælk med et fedtindhold, der ligger uden for retningslinierne for de tre kategorier sødmælk, letmælk og skummetmælk, forudsat at fedtindholdet er tydeligt angivet på emballagen, og at mælken ikke kaldes sødmælk, letmælk eller skummetmælk. Der indføres en flat rate støtte til skolemælk, så støttebeløbet til skolemælken vil være ens uanset fedtprocent. I de gældende regler får skolemælken flere støttekroner jo højere fedtprocent. Forslaget tager delvis hensyn til det danske krav om, at støtteniveauet bør afspejle gældende kostråd, så der ikke gives mest støtte til produkter med det højeste fedtindhold og imødekommer et dansk ønske om, at der også skal kunne ydes støtte til kærnemælk. Forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2007) 58 af 15. februar 2007 fremsat forslag om en minireform på mælke- og mejeriområdet. Forslaget er oversendt til Rådet den 15. februar 2007. Forslaget er modtaget fra Rådssekretariatet i dansk sprogversion den 23. februar 2007.

Forslagene er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget forventes vedtaget på et kommende Rådsmøde i efteråret 2007.

 

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

 

Formål og indhold

Forslaget til mini-reform-pakken på mælke- og mejeriområdet indeholder en række ændringer af grundforordningen om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter (EF) nr. 1255/1999, ændring af rådsforordningen om supplerende regler vedrørende drikkemælk (EF) nr. 2597/1997 samt ændring af Rådets direktiv 2001/114/EF om konserveret helt eller delvis inddampet mælk bestemt til konsum. Ændringerne kan ses som et led i forenklingsøvelsen af den fælles landbrugspolitik.

 

Ændringer i grundforordningen for mælk og mejeriprodukter (EF) nr. 1255/1999

Flat rate støtte til skolemælk

 

Fjernelse af prisstyring ved smørintervention
Forslaget lægger op til en ændring af det administrativt tunge system f.s.v.a. den udløsende pris ved opkøb af smør til intervention, så man fremover skal kunne opkøbe smør til intervention til 90 % af interventionsprisen i perioden 1. marts - 31. august op til grænsen for opkøb på 30.000 tons. Herefter kan Kommissionen suspendere opkøbene. Hidtil blev interventionsopkøbene indledt efter at prisen i to på hinanden følgende uger havde ligget under 92 % af interventionsprisen.

 

Salg af smør med støtte til de væbnede styrker

Hidtil har det været muligt at yde støtte til, at fløde, smør og koncentreret smør kan købes til nedsatte priser af medlemsstaternes væbnede styrker. Den mulighed ophører med forslaget, da ordningen ikke har været anvendt gennem de sidste mange år og dermed er forældet.

 

 

Afskaffelse af muligheden for privat oplagring af skummetmælkspulver og fløde

Privat oplagring af fløde og skummetmælkspulver (SMP) har ikke været anvendt de sidste mange år, hvorfor foranstaltningen foreslås afskaffet.

 

Nationale kvalitetskrav til smør ved intervention og støtte til privatoplagring foreslås ophævet
Det er foreslået, at de nationale kvalitetsklasser for smør, der gælder ved intervention og støtte til privat oplagring af smør, erstattes med de kvalitetskrav for smør, som Fællesskabet stiller ved eksportrestitutioner. Dette vil medvirke til en forenkling af reglerne, idet der ikke længere skal kontrolleres efter 27 forskellige nationale kvalitetsklasser.

 

Nedjustering af interventionsprisen for SMP som følge af proteinstandardisering

Interventionsprisen for SMP skal nedjusteres med 2,8 % som følge af, at standardproteinindholdet i SMP til intervention ændres fra et proteinindhold på 35,6 % til 34 %, jf. nedenfor om Rådets direktiv 2001/114/EF.

 

Ændringer i rådsforordningen om drikkemælk (EF) nr. 2597/1997

Ændrede krav til kategorier for drikkemælk
Forslaget lægger op til en mere fleksibel tilgang f.s.v.a. kategorier af drikkemælk, som skal afspejle forbrugernes mange forskellige ønsker. Der eksisterer allerede undtagelser for en række lande, herunder de nye medlemsstater. Det tillades, at der kan markedsføres konsummælk med et fedtindhold, der ligger uden for de tre kategorier sødmælk, letmælk eller skummetmælk, forudsat at fedtindholdet er klart og tydeligt angivet på emballagen, og at mælken ikke kaldes sødmælk, letmælk eller skummetmælk.

 

Ændringer i Rådets direktiv 2001/114/EF om konserveret helt eller delvis inddampet mælk bestemt til konsum

Proteinstandardisering

I forlængelse af en vedtagelse i Codex Alimentarius i 1999 foreslår Kom­missionen, at proteinindholdet i mælkepulver standardiseres til 34 %, hvor det normalt ligger mellem 31 og 37 %. Herved ligestilles EU-producenterne med producenterne fra tredjelande.

 

Udtalelse

 

Gældende dansk ret

Bekendtgørelse nr. 335 af 10. maj 2004 om mælkeprodukter m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 750 af 25. juli 2005 om ændring af bekendtgørelse om mælkeprodukter m.v., implementerer Rådets direktiv 2001/114/EF.

 

Konsekvenser

Forslaget indebærer ændring af bekendtgørelse nr. 335 af 10. maj 2004 som følge af ændringen af Rådets direktiv 2001/114/EF.

 

 

 

		2008	2009	2010	2011	2012	2013
	Besparelse mio. €	16,1	22,4	19,5	21,2	19,6	18,5
	Udgift til skolemælk, mio. €	5	5	5	5	5	5
	Besparelse mio. DKK	84	131	109	122	110	101
	Dansk besparelse 2 %	ca. 1,7 mio.	ca. 2,6 mio.	ca. 2,2 mio.	ca. 2,4 mio.	ca. 2,2 mio.	ca. 2,0 mio.

 

 

Forslagets indførelse af en flat rate støtte for skolemælk vurderes at bevirke en mindre lettelse i de administrative udgifter.

 

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

 

Høring

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side kan man tilslutte sig forslaget.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

 

 

 

 

6.     Forslag til Rådets forordning om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande

KOM (2007) 268   

 

Nyt notat.

 

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til forordning om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande. Formålet er at etablere fælles rammebestemmelser ved at sammenskrive de to eksisterende rådsforordninger, som vedrører hhv. oplysningskampagner og salgsfremmende foranstaltninger for landbrugsprodukter i tredjelande og på det indre marked. Derved opnås en overordnet sammenhængende politik samtidig med, at foranstaltningerne på det indre marked og i tredjelande bevarer deres særpræg. Forslaget forventes at medføre en betydelig forenkling af de administrative procedurer.

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2007) 268 fremsat forslag til rådsforordning om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande. Forslaget er oversendt til Rådet den 23. maj 2007.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

 

Nærhedsprincippet

Forslaget er led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

 

Formål og indhold

På baggrund af de seneste års erfaringer med at anvende ordningen om oplysningskampagner og salgsfremstød og af hensyn til den forenklingsproces, der foregår i EU, foreslår Kommissionen, at der laves fælles rammebestemmelser ved at sammenskrive de to eksisterende rådsforordninger. Det sker, idet de har en del fælles bestemmelser, som med fordel kan samles i én forordning.

 

Med forslaget omarbejdes og sammenskrives således Rådets forordning (EF) nr. 2702/1999 om oplysningskampagner og salgsfremmende foranstaltninger for landbrugsprodukter i tredjelande og Rådets forordning (EF) nr. 2826/2000 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked. Forslaget medfører ingen substantielle ændringer i forhold til det eksisterende regelsæt.

 

Forslaget indebærer bl.a., at programmerne skal være mere specifikke, at budgetudgifterne fastlægges efter finansår i stedet for 12-måneders perioder, og at det valgte gennemførende organ skal fremgå af programmet og skal vælges, inden kontrakten underskrives.

 

Forslaget indebærer også, at listerne med temaer/produkter/lande skal revideres hvert andet år og kan tages op til revision i den mellemliggende periode, hvis der er behov for det. Kommissionen udarbejder retningslinier, der beskriver de mål, målgrupper, temaer, typer af tiltag, programmernes varighed samt vejledende budgetfordeling for det indre marked. Endelig har Kommissionen mulighed for at fastlægge retningslinier, der beskriver strategien for programmer i tredjelande for nogle eller alle produkter.

 

Forslaget forventes at medføre en betydelig forenkling af de administrative procedurer til gennemførelse af denne politik.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

 

Konsekvenser

Forslaget er en sammenskrivning og forenkling af det eksisterende regelsæt uden substantielle ændringer. Forslaget forventes ikke at få lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark og vil ikke få konsekvenser for EU-budgettet.

 

I praksis er det for Danmarks vedkommende EU, der finansierer 50 % af de faktiske omkostninger, mens den forslagsstillende organisation finansierer de resterende 50 %. Hele eller dele af beløbet, som finansieres af organisationen, kan komme fra midler fra de respektive produktionsafgiftsfonde.

 

Høring

På § 2-udvalget (landbrug) den 3. juli 2007 udtalte Landbrugsraadet støtte til forenkling af ordningerne, og man opfordrede til yderligere forenkling på området.

 

Fødevareindustrien ønskede, at også forarbejdede produkter og fiskeriprodukter bliver omfattet af ordningerne i fremtiden.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side kan man støtte sammenskrivningen af reglerne om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande, idet der er tale om forenkling af eksisterende regler.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Hovedparten af medlemsstaterne synes at være generelt positive over for forenklingsforslaget.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

 

 

 

7.     Rapport til Rådet om resultaterne af støtten tilladt i Finland til visse mængder af markfrø og sædekorn og forslag om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1947/2005 angående national støtte ydet i Finland til markfrø og sædekorn

KOM (2007) 323

 

Nyt notat.

 

Resumé

Kommissionen har udarbejdet en rapport om den særlige adgang for Finland til at yde national støtte til produktion af markfrø og sædekorn som følge af de særlige klimatiske betingelser i Finland. Af rapporten fremgår det, at hensynet til de særlige klimatiske forhold i Finland bliver tilgodeset via andre støtteordninger. Der er således ikke behov for at fortsætte med ordningen med national støtte til markfrø og sædekorn i Finland. Ordningen blev indført i forbindelse med Finlands tiltræden i 1995, og med dette forslag lægges der op til, at ordningen ophæves med udgangen af 2010.

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2007) 323 af 13. juni 2007 fremsendt rapport til Rådet om resultaterne af støtten, der er tilladt i Finland, til visse mængder af markfrø og sædekorn og forslag om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1947/2005 angående national støtte ydet i Finland til markfrø og sædekorn. Forslaget er oversendt til Rådet den 13. juni 2007.

 

I medfør af artikel 8 i Rådets forordning (EF) nr. 1947/2005 skal Kommissionen inden 1. januar 2006 fremlægge en rapport om resultaterne af støtten. 

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37, stk. 2, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

 

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

 

Formål og indhold

Formålet med Kommissionens forslag er at ophæve den særlige adgang for Finland til at yde national støtte til produktion af markfrø og sædekorn for at kompensere producenterne for de særlige klimatiske forhold i Finland. Adgangen følger af Finlands tiltrædelsesaftale fra 1995.

 

Kommissionen begrunder forslaget med, at de finske producenter af markfrø og sædekorn bliver kompenseret for de særlige klimatiske forhold via andre støtteordninger. Kommissionen ønsker at undgå dobbelt-kompensation.

 

Det er Kommissionens vurdering, at ordningen kan have en konkurrenceforvridende effekt i forhold til import af markfrø og sædekorn fra andre medlemsstater. En ophævelse af ordningen vil således fremme konkurrencen på det indre marked.

 

Forslaget betyder, at støtten for markfrø og sædekorn ophører endeligt ved udgangen af 2010. For markfrø af arten timoté gælder det, at der siden 2006 ikke er ydet støtte i medfør af denne ordning, idet der ydes en koblet støtte hertil efter enkeltbetalingsordningen, som blev indført i Finland fra 2006. For markfrø af arten timoté vurderer Kommissionen, at Finland er fuldt konkurrencedygtig og ikke er påvirket af de særlige klimatiske forhold.

 

Kommissionen har foreslået en overgangsordning frem til og med 2010 af hensyn til producenternes omstillingsmuligheder.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

 

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

 

Høring

På § 2-udvalget (landbrug) den 3. juli 2007 udtrykte Landbrugsraadet støtte til forslaget. Dog fandt man ikke behov for en overgangsperiode frem til 2010.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen arbejder for en øget liberalisering af den fælles landbrugspolitik i overensstemmelse med principperne i WTO. Regeringen er også modstander af konkurrenceforvridende statsstøtte. Regeringens holdning er derfor, at støtten til markfrø og sædekorn i Finland skal ophøre.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene forventes at støtte forslaget.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. 

 

 

 

 

8.     Forslag til rådsbeslutning om afvisning af optagelse af aktivstoffet methomyl på bilag I til direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler

KOM (2007) 290

 

Der henvises til særskilt notat fra Miljøministeriet.