21. juni 2007

PRESSEMEDDELELSE

 

Åbent samråd om systematisk overtrædelse af reglerne for dyretransporter

 

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har kaldt familie- og forbrugerminister Carina Christensen og justitsminister Lene Espersen i samråd om svineeksportørers systematiske overtrædelse af reglerne om svinetransporter. Samrådet er åbent for alle og finder sted tirsdag den 26. juni 2007 i S-092 på Christiansborg. Samrådet begynder kl. 14.30.

 

Udvalget har bedt ministeren redegøre for, hvordan det kan gå til, at eksportører af svin systematisk overtræder reglerne for dyretransporter, uden at myndighederne griber ind, om ministeren vil gennemføre et totalt stop for eksport af svin ud af Danmark, og hvordan ministeren i øvrigt vil sætte en stopper for de systematiske overtrædelser af reglerne for dyretransporter. Ministrene skal endvidere belyse ansvarsfordelingen mellem transportøren, chaufføren og svineavleren, samt om der kan lovligt kan oprettes en fond til afholdelse af udgifter til retssager.

 

Alle samrådsspørgsmålene kan læses her:

http://www.ft.dk/?/Samling/20061/almdel/FLF/samspm/BR/index.htm

http://www.ft.dk/?/Samling/20061/almdel/FLF/samspm/BS/index.htm

http://www.ft.dk/?/Samling/20061/almdel/FLF/samspm/BS/index.htm

http://www.ft.dk/?/Samling/20061/almdel/FLF/samspm/BU/index.htm

http://www.ft.dk/?/Samling/20061/almdel/FLF/samspm/BV/index.htm

                                                                                                                                    

SamrÃ¥det er Ã¥bent for alle, men der vil være et begrænset antal tilhørerpladser. Enkelte er forbeholdt pressen. De øvrige pladser gÃ¥r efter ”først til mølle princippet”. Hvis man ønsker at overvære det Ã¥bne samrÃ¥d, kontaktes udvalgets sekretariat pÃ¥ tlf. 33 37 55 34 eller via mail ([email protected]) senest mandag den 25. juni 2007 kl. 10.00. For gæster, der kommer udefra, mÃ¥ der beregnes ekstra tid pÃ¥ grund af sikkerhedstjek ved besøgsindgangen.

 

Det er tilladt at fotografere og optage lyd og tv m.v., hvis det kan ske uden at anbringe mikrofoner på bordene og uden at forstyrre samrådets afvikling i øvrigt.

 

En cd med lydoptagelse af det åbne samråd vil senere kunne fås i Folketingets Oplysning, tlf. 33 37 33 38.

 

Tilmelding:

Kontorkonsulent Tommy Jørgensen, tlf.: 33 37 55 34

 

Yderligere oplysninger:

Udvalgssekretær Eva Esmarch, tlf. 33 37 55 15