|
Folketingets
Udvalg for Fødevarer, Landbrug
|
./.     Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering referat af møde i Rådet (landbrug og fiskeri) den 11. – 12. juni 2007 for så vidt angår de punkter, der hører under Fødevareministeriets ressort.
Med venlig hilsen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
2.1. Kontoret for europapolitik og internationale anliggender
Den 15. juni 2007
FVM 446
Referat af møde i Rådet (landbrug og fiskeri) den 11. – 12. juni 2007 for så vidt angår de punkter, der hører under Fødevareministeriets ressort
1. Krydsoverensstemmelse
Rådet vedtog med enstemmighed udkastet til rådskonklusioner om krydsoverensstemmelse.
2. En fælles markedsordning
Der opnåedes med enstemmighed politisk enighed om forslaget til en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter. Forslaget indebærer en forenkling og sammenskrivning af 21 gældende markedsordninger.
3. Reform af frugt og grøntsektoren
Der opnåedes med enstemmighed politisk enighed om forslaget til en reform af frugt og grøntsektoren. Med reformen ophører eksportstøtten, og produktionsstøtten til frugt og grønt bliver ændret til arealstøtte i tråd med EU’s øvrige landbrugsordninger. Forslaget indebærer fuld afkobling af frugt og grønt med visse overgangsordninger og en styrkelse af miljøkravene til produktionen af frugt og grønt.
Reformen betyder, at det fra den 1. januar 2008 ikke længere kræver særlige rettigheder at dyrke frugt og grønt i Danmark. Samtidig bliver frugtplantager og planteskoler ligestillet med øvrige landbrugsarealer under enkeltbetalingsordningen. I en overgangsperiode på fem år kan der ydes direkte støtte til hindbær og jordbær beregnet til forarbejdning i en række nye medlemslande.
Rådet opfordrede i en erklæring til, at der etableres en skolefrugtsordning med henblik på at øge forbruget af frugt og grønt blandt børn og unge.
Endelig etableres en krisestyringsordning, der indebærer, at PO’erne får mulighed for at vælge at tilføje krisestyringsaktiviteter i deres driftsprogrammer. Aktiviteterne omfatter tilbagekøb fra markedet, grøn høst eller undladt høst, salgsfremme og information, efteruddannelse, høstforsikring samt støtte til de administrative omkostninger ved oprettelse af fælles fonde.
Fællesskabets finansielle støtte til driftsprogrammerne er lig med medlemmernes aktuelt betalte bidrag, men begrænset til 50 % af de aktuelle udgifter under driftsprogrammet. EU kan maksimalt finansiere op til et loft på 4,1 % af den omsatte produktions samlede værdi, men loftet kan forhøjes til 4,6 % forudsat, at den ekstra difference anvendes til krisestyringsaktiviteter, Dog må PO’erne maksimalt bruge 1/3 af driftsprogrammernes udgifter til krisestyring. PO’erne kan inden for disse rammer enten optage årlige banklån til finansiering af krisestyringsaktiviteterne eller finansiere aktiviteterne direkte fra driftsfonden.
Producenter uden for en PO kan i en overgangsperiode på tre år via kontrakt modtage en reduceret støtte på maksimalt 75 % af, hvad PO’ernes egne medlemmer får fra EU i tilfælde af krise. Denne støtte kan finansieres via statsstøtte.
4. Revision af økologiforordningen
Der opnåedes med kvalificeret flertal politisk enighed om forslaget til en ny økologiforordning. Forslaget indebærer bl.a., at der fra 2009 indføres et obligatorisk økologimærke i alle EU-lande. Forslaget giver en bedre EU-kontrol, enklere regler, og samtidig præciserer forordningen forbuddet mod GMO i økologiske fødevarer. Generelt giver forordningen mulighed for øget samhandel med økologiske fødevarer.
5. Bekæmpelse af kartoffelcystenematoder
Forslaget blev vedtaget uden debat.
6. Genopretning af europæisk ål
Forslaget blev vedtaget uden debat.
7. International genopretningsplan for tun
Forslaget blev vedtaget uden debat.
8. Torsk i Østersøen
Der blev med kvalificeret flertal opnået politisk enighed om en flerårig genopretningsplan for torsk i Østersøen. Planen medfører en gradvis reduktion af fiskeridødeligheden med 10 % om året, indtil torskebestanden befinder sig på et bæredygtigt niveau. Der indføres en havdageordning, der sikrer mere fleksibilitet særligt for de mindre fartøjer. Fartøjer under 8 meter er undtaget fra indsatsreguleringen, mens fartøjer mellem 8 og 12 meter får mulighed for inden for det samlede loft at anvende 5 havdage i vest og 10 havdage i øst i de lukkede perioder. Der sker endvidere opstramninger af kontrollen i Østersøen.
Vedtagelsen af planen betyder, at torskekvoterne ikke bliver beskåret yderligere i år.
9. Fiskeriaftale med Grønland
Der blev med enstemmighed opnået politisk enighed om fiskeripartnerskabsaftalen med Grønland, idet der blev fastsat skæringsdatoer for de forskellige fiskearter, hvorefter Kommissionen kan foretage en viderefordeling af uudnyttede fiskerimuligheder.
10. Reduktion af uønskede bifangster og eliminering af udsmid i europæisk fiskeri
Rådet vedtog med enstemmighed rådskonklusioner om bekæmpelse af udsmid i fiskeriet.
11. Drivgarn
Punktet var ikke på dagsordenen.
12. Bevarelse og håndhævelsesforanstaltninger for områder, der reguleres af Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav
Punktet var ikke på dagsordenen.
13. Forslag til Rådets forordning om ændring af én række forordninger for så vidt angår fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande
Punktet var ikke på dagsordenen.
14. Toldkontingenter for fiskerivarer for perioden 2007-2009
Punktet var ikke på dagsordenen.
15. Afsætning af kød fra kvæg som er højst tolv måneder gammelt
Der henvises til Familie- og Forbrugerministeriets referat.
Diverse
Under eventuelt rejste Danmark spørgsmålet om en ny model for fastsættelsen af en TAC for tobis med henvisning til forløbet af dette års TAC- fastsættelse for tobis. En række lande støttede Danmark, og Kommissionen erklærede sig åben over for at se nærmere på en ny model.
Ligeledes under eventuelt understregede Danmark i forbindelse med en redegørelse fra Kommissionen om status for behandlingen af forslagene om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og en bæredygtig anvendelse af pesticider, at den foreslåede tvungne gensidige anerkendelse af pesticider udgjorde et fundamentalt problem for Danmark, hvor befolkningen altid har kunnet anvende grundvandet til drikkevand uden at rense det. Danmark anførte, at det var helt afgørende for Danmark, at den enkelte medlemsstat fortsat nationalt kan godkende de enkelte pesticider.