Fødevarestyrelsen

04.06.2007

J.nr.: 2007-20-261-01338/ HEF

 

Indledning

Kendte ikke til at landmænd frifindes i sager om skuldersår

Frikendes fordi skuldersår ikke findes på den levende so

Initiativer der skal mindske chancen for frifindelser

”Supplerende udtalelse fra Det Veterinære Sundhedsråd”

Anklager og vidner skal ”klædes bedre på”

Projekt om skuldersår 

Beslutningsforslag B146

Spørgsmål BI vedrørende dyreværnsregler, er som bekendt justitsministerens ansvarsområde. Om reglerne skal præciseres, vil jeg derfor overlade til justitsministeren at vurdere. 

Med hensyn til samrådsspørgsmål BH vedrørende bøder i forbindelse med forekomsten af skuldersår af kategori 3 og 4, vil jeg gerne starte med at erindre om, at Fødevarestyrelsen i slutningen af november 2003 indskærpede overfor de tilsynsførende dyrlæger, at der skulle indgives anmeldelse til politiet ved fund af alvorlige grader af skuldersår (grad 3 og grad 4) hos søer i besætninger eller søer leveret til samlesteder eller slagterier.

Meddelelsen til de tilsynsførende dyrlæger bygger på Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse om, at udviklingen af kroniske skuldersår påfører søerne ikke ubetydelig smerte og lidelse, og er tegn på manglende omsorg for deres situation.

Jeg blev først bekendt med, at flere landmænd er blevet frifundet for at have leveret søer til slagtning med alvorlige skuldersår da Politiken den 3. maj 2007 bragte artikler om problemet. Fødevarestyrelsen har oplyst, at styrelsen heller ikke har været vidende om, at der var ved at danne sig en praksis på området, før dette tidspunkt.

Som det vil fremgå af justitsministerens tale, tages der nu initiativ til at iværksætte en indberetningsordning, hvorefter alle strafferetlige afgørelser i sager mod landmænd for overtrædelse af dyreværnsloven skal indsendes til Fødevarestyrelsen.

 

Jeg har noteret mig, at nogle landmænd er blevet frikendt i sager, hvor de har leveret søer til slagtning med ophelede skuldersår, der kun kan konstateres efter at dyrene har været igennem den slagtemæssige behandling, fordi skuldersårene ikke umiddelbart har været synlige på det levende dyr, da det ankom til slagteriet.

Fødevarestyrelsen har oplyst, at det efter styrelsens opfattelse er fagligt korrekt at anmelde fund af udvendigt afhelede, kroniske skuldersår til politiet.  Ifølge udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd er det nemlig selve udviklingen af alvorlige grader af skuldersår, der påfører søerne en ikke ubetydelig smerte og lidelse, og skuldersår kan forebygges eller afhjælpes tidligt i forløbet ved tilstrækkelig opmærksomhed fra staldpersonalets side. Det Veterinære Sundhedsråd finder derfor, at forekomsten af alvorlige grader af skuldersår er dyreværnsmæssigt stærkt kritisabelt.

Imidlertid er det som bekendt op til domstolene at dømme i disse sager, og de aktuelle frifindelser tyder på, at vi ikke har været gode nok til at løfte bevisbyrden for, at nogle landmænd ikke har levet op til deres daglige tilsynspligt og deres pligt til at tage hånd om syge- og tilskadekomne dyr.

Jeg vil derfor iværksætte følgende initiativer for at vende den praksis, der tilsyneladende er ved at dannes i disse sager:

For det første anmoder Fødevarestyrelsen nu Det Veterinære Sundhedsråd om en supplerende udtalelse om skuldersår hos søer.

I udtalelsen ønskes det oplyst om Det Veterinære Sundhedsråd anser det for faglig korrekt at anmelde tilfælde af udvendigt afhelede grad 3 og 4 skuldersår hos søer til politiet, og hvor lang tid det tager at udvikle et skuldersår grad 3 og 4. Desuden vil Sundhedsrådet blive bedt om at vurdere, om et skuldersår kan opstå indefra, sådan som det har været hævdet i forbindelse med nogle af sagerne. 

Udtalelsen skal således belyse landmandens muligheder for, at opdage at et skuldersår har udviklet sig.

For det andet vil vi fremover fokusere på at styrke forberedelsen i hver enkelt retssag. Dyrevelfærdsrejseholdet  skal løfte denne opgave på tilsvarende måde som medicinrejseholdet i deres sager om overtrædelse af reglerne om anvendelse af lægemidler til dyr.

   

For det tredje kan jeg nævne, at Fødevarestyrelsen har igangsat et projekt, med det formål at afdække hvordan forhold omkring registreringen af skuldersår kan optimeres, så der kan indsamles mere præcise statistiske data for antallet af skuldersår af de forskellige grader.

 

Dette projektet forventes at kunne medvirke til at skabe klarhed om udviklingen i forekomsten af skuldersår.

Endelig er vi jo enige om i forbindelse med den forestående undersøgelse af veterinærkontrollen at se på, hvordan vi kan forbedre kontrollen med dyrevelfærd i besætningerne.

Fremadrettet har jeg også store forventninger til resultatet af arbejdet i arbejdsgruppen om skuldersår, som justitsministeren nedsatte i forbindelse med førstebehandlingen af beslutningsforslag B 146 om bekæmpelse af søers skuldersår.

Forslaget indeholder idéer til initiativer rettet imod såvel svineproducenter, som privatpraktiserende dyrlæger og kontrolmyndigheden.

I den forbindelse kan jeg nævne, at jeg forventer mig meget af egenkontrol med dyrevelfærd i besætninger.

Egenkontrol med dyrevelfærd i besætninger indebærer, at den enkelte besætningsejer indfører procedurer i den daglige pasning af dyrene, der sikrer tilfredsstillende dyrevelfærdsmæssige forhold. Det er tanken, at dyrlægen, der har en aftale med besætningsejeren om sundhedsrådgivning, skal vejlede om eksempelvis forebyggelse af skuldersår. 

Samlet set er det min overbevisning, at de nævnte initiativer vil medvirke til nedbringelse af antallet af skuldersår i svinebesætningerne i fremtiden.