FLF, Alm.del - 2006-07 - Bilag 386: Materiale til brug for drøftelse med fødevareordførerne om Revisionsenhedens rapport om Fødevarestyrelsen kontrol med fødevarer i 2006, fra familie- og forbrugerministeren

Fødevarestyrelsen har gennemgået Revisionsenhedens rapport om kontrollen med fødevarer i2006 og Fødevarekontroludvalgets bemærkninger til denne. Nedenfor gennemgås Fødevare-styrelsens allerede igangsatte og planlagte opfølgning på Fødevarekontroludvalgets bemærk-ninger.Øget behovsorienteringFødevarekontroludvalget finder, at rapporten tegner et billede af fødevarekontrollens styringsom et system, der er under betydeligt pres, og hvor der ofte er større fokus på kvantitet (antaltilsyn) end kvalitet i opgaveudførelsen. Styrelsens ambition om større behovsorientering afkontrollen er kun slået delvis igennem. Udvalget finder derfor, at Fødevarestyrelsen på nogleområder bør have mere fokus på en styring med mulighed for fleksibel og behovsorienteretomfordeling af ressourcerne.Fødevarestyrelsen er enig i, at et større fokus på kvalitet i opgaveudførelsen er ønskeligt.Dette er også et af de centrale punkter i de pågående politiske forhandlinger om fødevarekon-trollens fremtid. Fødevarestyrelsen afventer afslutningen af de politiske forhandlinger medhåb om, at der i 2007 og fremover vil være bedre muligheder for øget kvalitet i opgaveudfø-relsen.I forhold til en øget behovsorientering i fødevarekontrollen har Fødevarestyrelsen ændret til-synskonceptet i 2007. Kontrolfrekvensvejledningen er i 2007 blevet tilrettet i overensstem-melse med vurderingerne i Rigsrevisionens beretning til statsrevisorerne om fødevarekontrol-len af december 2006. Det betyder, at tilsynskonceptet i 2007 i højere grad end i 2006 læggervægt på en behovsorienteret indsats.Kontrollen i primærproduktionenRevisionsenhedens rapport om kontrollen med fødevarer i 2006 har særligt fokus på kontrol-len i primærproduktionen, og Fødevarekontroludvalget har i forlængelse heraf følgende be-mærkninger til dette område:

Fødevarekontroludvalget er af den opfattelse, at Fødevarestyrelsen hvert år bør udnytte resul-taterne af medicinkontrollen til at fastsætte, hvor mange besætninger og dyrlægepraksis, derskal have et årligt kontrolbesøg. Der er behov for øget vejledning til fødevareregionerne om,hvordan de skal administrere princippet om uanmeldt kontrol. Herudover er der brug for atrevidere den veterinære kontrolrapport, så det klart fremgår, hvilken kontrol der er udført.Ved medicinkontrollen anvendes i stor udstrækning frivillige tjeklister, som dog på grund afderes frivillige karakter ikke er en garanti for ensartethed.Fødevarekontroludvalget konstaterer, at der ikke i hygiejneforordningen er krav om, at pri-mærproducenterne skal have skriftlige egenkontrolprocedurer. Det gør det vanskeligt for Fø-devarestyrelsen at udføre kontrol af egenkontrollen og at dokumentere den udførte kontrol.Fødevarekontroludvalget bakker derfor op om Revisionsenhedens anbefaling af, at Fødevare-styrelsen bør lave retningslinjer for, hvordan kontrollen med egenkontrollen skal fremgå afkontrolrapporten. Samtidig bør Fødevarestyrelsen altid sikre sig, at kontrollen tager udgangs-punkt i egenkontrollen.Fødevarestyrelsen vil i forhold til kontrollen i primærleddet henvise til den undersøgelse afveterinærkontrollen, der skal gennemføres i 2007. Ifølge kommissoriet for undersøgelsen erder tre temaer, der skal analyseres og vurderes i undersøgelsen:1) Styring af kontrolaktiviteterne og opfølgning på indsatsen2) Risiko- og behovsorienteringen af kontrolindsatsen3) Samspillet mellem det veterinære beredskab og de øvrige kontrolopgaver på det vete-rinære områdeStyrelsen vil i den forbindelse sikre, at Fødevarekontroludvalgets bemærkninger behandles iundersøgelsen af veterinærkontrollen.Endvidere kan det bemærkes, at Fødevarestyrelsen i en snarlig revision af kontrolvejlednin-gen vil præcisere betingelserne for anmeldt og uanmeldt kontrolbesøg. Det vil blive nævnt, atdyrevelfærdskontrol og medicinkontrol i primærproduktionen som udgangspunkt skal væreuanmeldt.Uensartet regelhåndhævelse i medicinkontrollenFødevarekontroludvalget bemærker, at det er af største væsentlighed for primærproducenterog virksomheder, at de altid kan stole på, at hjemlerne i Fødevarestyrelsens afgørelser er rig-tige, at de anvendes ensartet og korrekt, at kontrolafdelingerne håndhæver reglerne ensartet,og at bødestørrelser bliver udmålt i henhold til gældende domspraksis. Af den grund finderFødevarekontroludvalget det uheldigt, at kontrolafdelingerne håndhæver reglerne uensartetved medicinkontrollen, hvor Kontrolafdeling Viborg i højere grad end i resten af landet rejsersager og sanktionerer. Det er også uheldigt for retsopfattelsen, at bødestørrelser ikke konse-kvent bliver udmålt efter gældende domspraksis. Det er samtidig vigtigt, at en skæv fordelingaf sanktionspraksis mellem regionerne ikke nødvendigvis udløser en stramning i alle regioner.

Ensartet sanktionspraksis på området for medicinkontrol skal bygge på det tilstrækkelige ni-veau for at opnå den ønskede effekt. Der er derfor behov for, at Fødevarestyrelsen i Mørkhøj ihøjere grad koordinerer og vejleder fødevareregionerne på dette område.Fødevarestyrelsen bemærker, at medicinkontrollen også vil indgå i den ovenfor beskrevneundersøgelse af veterinærkontrollen. Endvidere vil Fødevarestyrelsen overveje, om der skaludarbejdes en instruks om mere konsekvent bødesanktionering på udvalgte områder indenforveterinærområdet, herunder medicinområdet, på linje med hvad der gælder for fødevareområ-det. Endelig skal det bemærkes, at der ved udstedelse af administrative bødeforlæg skal tagesudgangspunkt i de bødestørrelser, som kan udledes af domspraksis eller retningslinjer udstuk-ket af Folketinget, men herudover skal der altid foretages en konkret vurdering, som kan be-virke, at udgangspunktet fraviges i op- eller nedadgående retning.Omgruppering af gebyrordningerFødevarekontroludvalget konstaterer, at Fødevarestyrelsen har lavet en ny gruppering af deenkelte gebyrordninger. Omgrupperinger gør det vanskeligt at lave en økonomisk styring dersikrer, at der for de enkelte gebyrordninger er balance mellem udgifter og indtægter ved kon-trollen over en 4-årig periode, hvilket er målsætningen. Udvalget konstaterer dog med til-fredshed, at der fra styrelsens side er øget fokus på at skabe balance mellem udgifter og ind-tægter i gebyrordningerne, så det sikres, at primærproducenter og virksomheder opkrævespræcis de beløb, der skal til for at dække omkostningerne ved kontrollen. Udvalget finder, atFødevarestyrelsen skal sikre, at rekrutteringsvanskeligheder, kompetencemangel og eventueltutilstrækkelig planlægning ikke belaster de virksomheder, der er omfattet af gebyrordninger.Fødevarestyrelsen har gennemført omgrupperingen af gebyrordningerne, fordi det er styrel-sens opfattelse, at den ændrede gebyrgruppering i flere mindre grupper med et mere homo-gent kundesammenfald bidrager til at gøre det mere tydeligt, hvorvidt styrelsen tilstræber ba-lance for disse kundegrupper, end det var med den hidtidige gruppe. Fødevarestyrelsen vilfortsat følge gebyrområdet tæt, ikke mindst i den nedsatte gebyrfølgegruppe.Fødevarestyrelsen har i marts 2007 vedtaget en ny kompetencestrategi, som skal sikre syste-matisk og strategisk kompetenceudvikling af alle styrelsens ansatte. Arbejdet er forankret istyrelsens kompetenceudvalg nedsat under HSU. En større kortlægning af styrelsens kompe-tencebehov blev iværksat i efteråret 2006 med afholdelse af 11 fokusgruppemøder. Navnligmed baggrund i disse fokusgruppemøder blev den ny kompetencestrategi udviklet. Strategienindeholder blandt andet en kompetencemodel, som indeholder følgende: introforløb, basis-kompetencer, obligatoriske kurser og udviklingssporene kontrolspor, fagekspertspor, leder-spor og forvaltningsspor. For indeværende er styrelsen i gang med at afholde emnemøder,som skal hjælpe til at fastlægge kompetencemodellens konkrete indhold af kompetencer ogdet dertil knyttede metodevalg.I relation til rekrutterings-området er også dette forankret i styrelsens kompetenceudvalg ned-sat under HSU. På udvalgets møde den 6. juni 2007 er der planlagt en drøftelse af de muligerekrutteringsvanskeligheder i styrelsen, og hvordan styrelsen bedst tager initiativ til at imøde-komme disse vanskeligheder.

Implementeringen af den nye struktur og medarbejdernes trivselFødevarekontroludvalget finder det positivt, at fødevareregionerne generelt er tilfredse medden nye struktur, som Fødevarestyrelsen har fået. Den samtidige besparelse i organisationenhar gjort det til en ekstra udfordring at tilpasse sig strukturen, men den høje grad af målopfyl-delse i resultatkontrakten viser, at fødevareregionerne har gjort en særlig indsats herfor. Føde-varestyrelsen bør fremover have øget fokus på at sikre kvalitet i opgaveløsningen samt at sik-re ordentlige arbejdsvilkår for medarbejderne.Fødevarestyrelsen er enig i, at der bør være fokus på at øge kvalitet i opgaveløsningen og sik-re ordentlige arbejdsvilkår for medarbejderne. Disse emner er centrale i de pågående politiskeforhandlinger. Fødevarestyrelsen afventer afslutningen af disse forhandlinger med håb om, atudmøntningen af en politisk aftale vil tilvejebringe øgede muligheder herfor.Omprioriteringer i forbindelse med fugleinfluenzaFødevarekontroludvalget bemærker, at håndteringen af fugleinfluenza vidner om, at der ikkevar frie ressourcer i Fødevarestyrelsen til den omfattende beredskabsopgave, sygdommenmedførte. Fødevarestyrelsen udnyttede i den forbindelse ikke muligheden for at nedjustere påmålkravene. Resultatkontrakten lagde et bånd på de muligheder, styrelsen havde for at ompri-oritere. Ministeriets departement eller Fødevarestyrelsen bør afsætte flere midler til såvel ve-terinært beredskab som fødevareberedskab. Alternativt bør styrelsen omprioritere opgaverneog nedjustere målkravene i resultatkontrakten.Fødevarestyrelsen er enig i ovenstående, men henleder også opmærksomheden på, at Fødeva-restyrelsen ikke alene kan nedjustere målkravene i resultatkontrakten. Det er departementet,der er giver af resultatkontrakten.Analytisk kontrolFødevarekontroludvalget bemærker, at resultaterne af den laboratoriebaserede, analytiskekontrol vidner om, at Fødevarestyrelsen mangler styring både af de centralt koordinerede pro-jekter og af den regionalt styrede kontrol. Den nuværende styring bærer præg af, at der skaludtages et prøveantal, som sikrer at Fødevarestyrelsens laboratorier kan udnytte deres analy-sekapacitet. Samtidig er der ikke altid fokus på at behovsorientere de regionale projekter.Fødevarestyrelsen gør opmærksom på, at der i 2006 gjorde sig særlige vilkår gældende i for-bindelse med prøveudtagning til den analytiske kontrol på grund af samlingen af de mikrobio-logiske analyser på 3 laboratorier. I den forbindelse skulle der i flere kontrolafdelinger im-plementeres nye procedurer til forsendelse af udtagne prøver til regionale projekter.Fødevarestyrelsen overvejer på det mikrobiologiske område fremover at ændre konceptet forde regionale projekter, så de i vid udstrækning bliver underlagt en landsdækkende koordine-ring. Tilrettelæggelse, udformning og styring sker i regionerne, mens Fødevarestyrelsen iMørkhøj yder bistand ved fastsættelse af projekter og anvendelse af resultater i risikohåndte-ringen. Det er planen, at regionernes projektbeskrivelser fremover sendes til Fødevarestyrel-

sen i Mørkhøj til orientering, så de kan bruges dels som inspiration for de øvrige regioner ogdels indgå i overvejelserne omkring behovet for CKL-projekter.Planen for gennemførelse af et års CKL-projekter vedtages året før efter prioritering mellemmange indkomne forslag under hensyntagen til behov, ressourcer og lovpligtige opgaver. Derudarbejdes projektbeskrivelser for alle CKL med angivelse af lovkrav, formål, opfølgning ogmetoder herunder det antal prøver, der skal indkaldes for at overholde principper for statistiskprøveudtagning og evt. andre forhold. Hvert kvartal indberettes status for antal udtagne oganalyserede prøver på projektniveau og for hvert projekt udarbejdes en slutrapport med be-skrivelse af resultater m.v.Nye behov for CKL med en kort tidsmæssig horisont vil altid medføre ændringer i det allere-de prioriterede, som det også skete i 2006, hvor det var kapacitet oprindeligt planlagt til regi-onale mikrobiologiske projekter, der måtte anvendes til nye CKL-projekter.Audit i engrosvirksomheder med behandlingFødevarekontroludvalget finder det positivt, at der ved planlægningen af audit i engrosvirk-somheder med tilvirkning sker en behovsvurdering og at dette dokumenteres, samt at regio-nerne er tilfredse med det nye redskab til at lave behovsvurderingen af kontrollen i hver enkeltvirksomhed. Udvalget er dog uforstående overfor, at hver 3. virksomhed fik et andet antal au-dit end det antal, der var planlagt ved årets start. Rapporten viser, at dette ikke skyldtes, atkontrolafdelingerne justerede behovsvurderingen i løbet af året, men at ændringerne i auditan-tal havde andre årsager.Fødevarestyrelsen har i 2007 udviklet styringsrapporter, der skal sikre en bedre planlægningaf og opfølgning på kontrolbesøgene, herunder besøgene i engrosvirksomheder med behand-ling. Endvidere indgår det i overvejelserne omkring bedre understøttelse af kontrolbesøgeneat få bedre integration mellem faciliteter til planlægning af antal audit og digitalt tilsyn, foreksempel således at den tilsynsførende løbende har adgang til behovsvurderingen af virksom-heden i forbindelse ved kontrolbesøget.